K3 - Neurokirurgi: Apopleksi

Question 1

Hvordan defineres apoplexia cerebri?

Answer 1

1: blødninger/hæmoragier
- intracerebrale blødninger
- SAH

2: infarkter/blodpropper/iskæmiske apopleksier

Question 2

Spontant intracerebral blødning (ICH).

hvad er hyppigheden?

Answer 2

10-15% af apoplexier, ca. 1250 tilfælde om året i DK

Question 3

Spontant intracerebral blødning (ICH).

hvad er mortaliteten?

Answer 3

30% mortalitet inden for 30 dage.

til sammenligning er der 10% mortalitet inden for 30 dage for infarkter.

Question 4

spontant intracerebral blødning (ICH).

nævn disponerende faktorer

Answer 4

• hypertension (hyppigst)
• diabetes mellitus
• AK-behandling eller trombocyt-hæmmere
• amyloid angiopati
• vaskulitis
• narkotika

Question 5

spontant intracerebral blødning (ICH).

hvilke dårlige prognostika findes?

Answer 5

forringet prognostika:
- primær lav GCS
- høj alder
- komorbiditeter
- profunde hæmatomer
- gennembrud til ventrikelsystem
- store hæmatomer

=> Hos disse bliver behandlingen primært konservativ

Question 6

spontant intracerebral blødning (ICH).

hvilke gode prognostika findes?

Answer 6

gode prognostika:
- ung alder
- "rask person"
- høj GCS
- overfladisk beliggende hæmatomer
- udtalt masseeffekt

=> Hos disse patienter er behandling primært kirurgisk

Question 7

spontan subarachniodal blødning (SAH)

Hvilke hyppige årsager forårsager SAH?

Answer 7

• aneurismer 85%
• AVM
• vaskulitis
• pituitær apoplexi
• ingen kendt blødningskilde (lol)

Question 8

spontan subarachniodal blødning (SAH)

Hvad er incidensen?

Answer 8

ca. 500 om året i DK

Question 9

spontan subarachniodal blødning (SAH)

Hvad er mortaliteten?

Answer 9

ca. 30%

Question 10

spontan subarachniodal blødning (SAH)

Hvad er mobiditeten?

Answer 10

ca. 100%

Question 11

spontan subarachniodal blødning (SAH)

Hvad bruges til gradering (score/klassifikation)?

Answer 11

World Federations of Neurological Surgeons (WFNS):

• grad 1-5
• GCS-score 3-15
• lammelse eller ej

Question 12

spontan subarachniodal blødning (SAH)

Hvilke komplikationer findes?

Answer 12

• hydrocephalus: 20-50%
• karspasmer: 20-30%, mortalitet 7%, morbiditet 7%, optræder oftest efter 3. dagen
• elektrolytforstyrrelser (SIADH, cerebral salt waste, diabetes insipidus)
• arytmier/hjertesvigt
• epilepsi

Question 13

SIADH, cerebral salt waste, diabetes insipidus)

Hvordan udredes dette?

Answer 13

1: anamese: hyperakut opstået svær hovedpine => tænk SAH
2: CTc: hvis negativ => lumbalpunktur
3: cerebral angiografi (konventionel eller CT angio): finder blødningskilden.

Question 14

SIADH, cerebral salt waste, diabetes insipidus)

Hvordan behandles dette?

Answer 14

• Lukning af evt. aneurisme vha. coilembolisering eller kirurgiske clips => hindrer reblødning
• Forebygge og behandle komplikationer
• Rehabilitering

Question 15

SIADH, cerebral salt waste, diabetes insipidus)

Hvad er prognosen for outcome relateret til?

Answer 15

Outcome er relateret til initiel GCS, blødningens størrelse, alder, og komorbiditeter

Question 16

Traumatisk subarachnoidalblødning

Hvad er definitionen?

Answer 16

• Hyppigste type SAH
• Er ikke forårsaget af en aneurismebristning
• Ses efter lettere, moderate og svære hovedtraumer
• Ses ofte med andre traumatiske blødninger (subdural, epidural, intraparenkymatøs)

Question 17

Traumatisk subarachnoidalblødning

Hvad er prognosen for outcome relateret til?

Answer 17

Der er god prognose ved traumatisk SAH med benignt forløb. Outcome er relateret til traumets sværhedsgrad.

Question 18

Cerebrale aneurismer

Hvad er prævalensen?

Answer 18

ca. 3% (stigende), 20% har multiple

Question 19

Cerebrale aneurismer

Hvad er rupturrisiko?

Answer 19

1-5% afhængigt af størrelse og lokalisation

Question 20

Cerebrale aneurismer

Hvad er typiske symptomer?

Answer 20

Ofte ses ingen symptomer. Der kan være:

• neurologiske udfald (dobbeltsyn, hjernestammeudfald) ved stort aneurisme
• hovedpine
• embolier
• ruptur (SAH)

Question 21

Cerebrale aneurismer

Hvilke risikofaktorer findes?

Answer 21

• hypertension
• rygning
• visse bindevævssygdomme
• polycystisk nyresygdom => screenes hvert 5. år
• delvist arveligt

Question 22

Cerebrale aneurismer

Hvor er de 3 hyppigste lokalisationer? Angiv i %

Answer 22

1: a. communica anterior (30%)
2: a. communica posterior (25%)
3: a. cerebri media (20%)

Question 23

Cerebrale aneurismer

Hvordan behandles det?

Answer 23

• kirurgiske clips: bliver siddende
• coils: mindre invasivt, men risiko for at det skal udføres igen
• stent/flow diverter: ikke ved SAH
• observation: kun ved aneurismer som ikke er rupteret