Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Klinisk børn og unge > M&W kap. 9 - Adfærdsproblemer > Flashcards

M&W kap. 9 - Adfærdsproblemer Flashcards

1
Q

Nævn adfærd som udvises af børn med impulsstyrringsforstyrrelse (eng: impulsive control) og adfærdsforstyrrelse (eng: conduct disorder)? (s. 311)

A

Adfærd såsom at stjæle, fysisk skade andre, bryde regler på skolen, med vilje at irritere andre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Er impulsstyringsforstyrrelse og adfærdsforstyrrelse forløbere for ungdomskriminalitet? (s. 311)

A

Ja.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvordan karakteriseres adfærdsproblemer (eng: conduct problems) og antisocial adfærd? (s. 312)

A

En bred vifte af aldersuafhængige handlinger og holdninger der overtræder familiens forventninger, samfundets normer samt andres personlige eller ejendomsmæssige rettigheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad har børn med en adfærdsforstyrrelse (CD) særligt svært ved? (s. 312)

A

At kontrollere deres følelser og adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Findes adfærdsforstyrrelse (CD) på et kontinuum? (s. 312)

A

Ja.

De udviser forstyrrende og regelovertrædende adfærd, der spænder fra irriterende, men relativt mindre adfærd som at svare igen eller bande, til mere alvorlige former for antisocial adfærd som hærværk, tyveri og overfald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Har socioøkonomiske faktorer (som omsorgssvigt, misbrug osv.) indflydelse på udviklingen af diagnosen adfærdsforstyrrelse (CD) hos børn?

A

Ja.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad adskiller almindelig ”dårlig opførsel” blandt unge og den som udvises ved adfærdsforstyrrelse? (s. 314)

A

Unge med adfærdsproblemer engagerer sig i hyppigere og i mere alvorlig antisocial og risikobetonet adfærd sammenlignet med deres jævnaldrende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad er en beskyttende faktor i udviklingen af adfærdsforstyrrelse (CD) og ODD? (s. 314)

A

Forældrenes varme og positive interaktion med barnet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor stor en andel af kriminelle domme står mennesker med adfærdsforstyrrelse for? (s. 315)

A

53,3%

På trods af at personer med adfærdsforstyrrelser udgør 2% til 10% af befolkningen, stod de for af 53,3% af dommene.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Fra et psykologisk perspektiv viser adfærdsproblemer sig på et kontinuum af? (s. 316)

A

Eksternaliserende adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke to dimensioner findes i eksternaliserende adfærd? (s. 316)

A

Regelbrydende adfærd og aggressiv adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad indebærer regelbrydende adfærd bl.a.? (s. 317)

A

Løbe væk, sætte ild, stjæle, drikke alkohol og tage stoffer, vandalisme.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvilke fire kategorier findes der inden for adfærdsproblemer? (s. 317)

A

Destruktiv
Ikke-destruktiv
Åbenlys
Ikke-åbenlys.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kendetegner den åbenlyse / ikke-åbenlyse (overt-covert) dimension i kategorierne for adfærdsproblemer? (s. 317)

A

Spænder fra åbenlyse, synlige handlinger som slåskamp til skjulte, usynlige handlinger som at lyve eller stjæle.

De fleste børn med adfærdsforstyrrelse (CD) udviser begge former.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad kendetegner den destruktive / ikke-destruktive dimension i kategorierne for adfærdsproblemer? (s. 317)

A

Spænder fra destruktive handlinger som grusomhed mod dyr eller fysisk overgreb til ikke-destruktive adfærd som at diskutere eller irritere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvilke to lidelser relaterer sig til vedvarende mønstre af antisocial adfærd? (s. 317)

A

Adfærdsforstyrrelse (CD) og ODD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er den fælles betegnelse for adfærdsforstyrrelse (CD) og ODD? (s. 318)

A

Forstyrrende adfærdslidelser (eng: Disruptive Behavior Disorders).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad kendetegner oppositionel adfærdsforstyrrelse (eng: Oppositional Defiant Disorder) (ODD)? (s. 319)

A

Et aldersupassende, tilbagevendende mønster af stædig, fjendtlig, ulydig og trodsig adfærd.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvad er børn med oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) i særlig risiko for at udvikle senere? (s. 319)

A

Impulskontrols-, substansbrugs, affektive og angstlidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er diagnosekriterierne for oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD)? (s. 319-320)

A

A) Et mønster af vred/irritabel sindsstemning, argumenterende/trodsig adfærd eller hævngerrighed, der varer i 6+ måneder, set ved 4+ symptomer fra en af følgende kategorier og udvist i interaktion med mindst én person, der ikke er en søskende.
Vred/irritabel Sindsstemning:
(1) Bliver ofte vred.
(2) Er ofte følsom eller let irriteret.
(3) Er ofte vred eller fornærmet.
Argumenterende/Trodsig Adfærd:
(4) Skændes ofte med autoritetsfigurer eller, for børn og unge, med voksne.
(5) Trodser ofte aktivt eller nægter at følge instruktioner fra autoritetsfigurer eller regler.
(6) Irriterer ofte andre med vilje.
(7) Skyder ofte skylden på andre for sine egne fejl eller dårlig opførsel.
Hævngerrighed:
(8) Har været hævngerrig eller ondskabsfuld mindst to gange inden for de sidste 6 måneder.

Hos børn under 5 år skal adfærden forekomme de fleste dage i mindst 6 måneder. Hos personer over 5 år skal den forekomme mindst én gang om ugen i 6 måneder.

(B) Forstyrrelsen i adfærden er forbundet med stress hos individet eller andre i hans eller hendes nærmeste sociale kontekst eller den påvirker negativt funktionelle områder.

(C) Adfærdsmønstrene opstår ikke udelukkende i forbindelse med en anden psykisk, stofbrug, depressiv eller bipolar lidelse. Desuden opfyldes kriterierne ikke for en forstyrrelse i humørregulering (eng: disruptive mood disorder).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke sværhedsgrader ses ved en oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) og hvordan estimeres det? (s. 320)

A

Mild: Symptomer i en setting
Moderat: symptomer i to settings
Svær: symptomer i tre eller flere settings.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvilke tre dimensioner har symptomer på oppositionel adfærdsforstyrrelse? (s. 320)

A
  1. Negativ affekt (rasende/irriteret humør),
  2. Trods (trodsigt/viljefast adfærd),
  3. Sårende adfærd (hævnlyst).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad kendetegner adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 321)

A

Et gentaget og vedvarende mønster af alvorligt aggressiv og antisocial adfærd, der indebærer at påføre andre smerte eller forstyrre andres rettigheder gennem fysisk og verbal aggression, tyveri eller hærværk.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke fire dimensioner inddeler DSM-5 symptomer på adfærdsforstyrrelse (CD) ind i? (s. 321)

A
  1. Aggression mod mennesker og dyr
  2. Ødelæggelse af ejendom
  3. Bedrag eller tyveri
  4. Alvorlige overtrædelser af regler.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilken lidelse er ofte komorbid med adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 321)

A

ADHD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad er diagnosekriterierne for adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 322)

A

(A) Et gentaget og vedvarende mønster af adfærd, hvor de grundlæggende rettigheder for andre eller væsentlige samfundsnormer eller regler for den pågældende aldersgruppe bliver overtrådt, som manifesteret ved tilstedeværelsen af 3+ af følgende 15 kriterier i de seneste 12 måneder fra nogen af de nedenstående kategorier, med mindst ét kriterium til stede inden for de sidste 6 måneder:

Aggression mod mennesker og dyr
(1) Mobber ofte, truer eller intimiderer andre.
(2) Starter ofte fysiske slagsmål.
(3) Har brugt et våben, der kan forårsage alvorlig fysisk skade på andre
(4) Har været fysisk ond mod mennesker.
(5) Har været fysisk ond mod dyr.
(6) Har stjålet, mens der blev konfronteret et offer.
(7) Har tvunget nogen til seksuel aktivitet.

Ødelæggelse af ejendom
(8) Har med vilje sat ild for at forårsage alvorlig skade.
(9) Har med vilje ødelagt andres ejendom.
(10) Har brudt ind i en andens hus, bygning eller bil.
(11) Snyder andre gennem løgn
(12) Har stjålet genstande af ikke-triviel værdi uden at konfrontere et offer.

Alvorlige brud på regler
(13) Er ofte ude om natten på trods af forældrenes forbud, begyndende før 13-års alderen.
(14) Har løbet hjemmefra mindst to gange om natten eller én gang uden at vende tilbage i en længere periode.
(15) Er ofte skolefraværende, begyndende før 13-års alderen.

(B) Forstyrrelsen i adfærden medfører klinisk signifikant forringelse af sociale, akademiske eller erhvervsmæssige funktioner.

(C) Hvis personen er 18 år eller ældre, skal en antisocial personlighedsforstyrrelse udelukkes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvilke specificeringer og sværhedsgrader gør sig gældende inden for adfærdsforstyrrelse (CD) i DSM-5-TR? (s. 322)

A

Med begrænsede prosociale emotioner: For at opfylde kravene til denne specifikation, skal en person have vist 2+ af følgende karakteristika i 12 måneder og i flere relationer og sammenhænge. Det kræver information fra både individet selv og personer, der har kendt dem i længere tid, som f.eks. forældre, lærere og kolleger.

1) Manglende anger og skyld ift. sine handlinger.
2) Hjertekolde – mangel på empati: Ignorerer og er ligeglad med andres følelser. Virker mere optaget af, hvordan handlingerne påvirker dem selv, end andre.
3) Ligeglad med præstationer: Personen viser ikke bekymring for dårlig præstation og skyder ofte skylden på andre.
4) Overfladisk eller manglende affekt: Viste følelser er enten uoprigtige, hurtige at ændre eller bruges til at manipulere andre.

Sværhedsgrader:
Mild: Få eller ingen adfærdsproblemer ud over dem, der er nødvendige for diagnosen, og problemerne forårsager minimal skade.

Moderate: Antallet af adfærdsproblemer og deres effekt på andre er mellem mild og alvorlig.

Alvorlig: Mange adfærdsproblemer ud over dem, der kræves for diagnosen, eller adfærdsproblemer forårsager betydelig skade på andre (f.eks. tvunget sex, fysisk grusomhed, brug af våben, tyveri ved konfrontation med offeret, indbrud).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvad er forskellen på adfærdsforstyrrelse med begyndelse i barndommen (eng: childhood-onset) vs. ungdommen? (s. 325)

A

Begyndelse i barndommen har mindst 1 symptom før de fylder 10 år.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Er unge der diagnosticeres med adfærdsforstyrrelse (CD) ligeså hyppigt piger som drenge? (s. 323)

A

Ja.

Ved barndomsdebut diagnosticeres drenge oftere.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvorfor er adfærdsforstyrrelse (CD) og oppositionel adfærdsforstyrrelse adskilt? (s. 323)

A

ODD ses før (kan siges at være en mildere udgave), men halvdelen af mennesker med CD har ikke før haft ODD.

Derfor er ODD ikke blot et forstadie til CD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Hvad karakteriserer antisocial personlighedsforstyrrelse (APD)? (s. 323)

A

Et gennemgribende mønster af manglende hensyntagen til og overtrædelse af andres rettigheder, ulovlige adfærd, bedrag, manglende evne til at planlægge, gentagne fysiske slagsmål eller overfald, hensynsløs mangel på respekt for sikkerheden for sig selv eller andre, gentagne svigt i at opretholde arbejdsadfærd eller opfylde økonomiske forpligtelser, og mangel på anger.

Op til 40 % af dem med adfærdsforstyrrelse (CD) udvikler APD.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvad kendetegner psykopatiske træk? (s. 323)

A

Et mønster af ufølsom, manipulerende, bedragende og ubekymret adfærd.

Udvises af dem som har antisocial personlighedsforstyrrelse (APD).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Er unge med adfærdsforstyrrelse (CD) mindre tilbøjelig til at udvise empati og forlegenhed (eng: embarrassment)? (s. 324)

A

Ja.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvad kendetegner en følelseskold og uemotionel interpersonel stil (eng: callous and unemotional interpersonal style) (CU)? (s. 324)

A

Fravær af skyld, mangel på empati, ligegyldige holdninger, overfladiske eller manglende følelsesmæssige reaktioner samt relaterede træk som narcissisme og impulsivitet.

Ses også hos børn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Kan en antisocial personlighedsforstyrrelse diagnose stilles før 18-års alderen?

A

Nej, for unge under 18 med lignende symptomer bruges diagnosen adfærdsforstyrrelse (CD).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Knytter forringede sproglige evner sig til adfærdsforstyrrelse? (s. 326)

A

Ja.

37
Q

Har familiære faktorer en stor rolle i udviklingen af adfærdsforstyrrelser? (s. 326)

A

Ja.

38
Q

Har børn med adfærdsforstyrrelser mangler i de eksekutive funktioner? (s. 326)

A

Ja.

Ses ved problemer med at hæmme deres impulsive adfærd, tage sociale værdier eller fremtidige belønninger i betragtning og tilpasse deres handlinger til ændrede omstændigheder.

39
Q

Menes dét at fejle i skolen at kunne være årsag til udviklingen af adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 327)

A

Nej, problemerne er opstået før skolestarten.

40
Q

Hvordan er børn/unge med adfærdsforstyrrelses generelle sociale liv? (s. 328)

A

De fleste afvises af andre på samme alder. De finder ofte sammen med ligesindede.

41
Q

Hvad er definitionen på fjendtlig attribueringsbias (eng: hostile attributional bias)? (s. 331)

A

Man er mere tilbøjelig til at tilskrive fjendtlige og ondskabsfulde intentioner til andre, især når andres intentioner er uklare eller neutrale.

42
Q

Har børn med adfærdsproblemer højt eller lavt selvværd? (s. 331)

A

Lavt.
Dette er dog ikke en primær grund til deres adfærdsmæssige problemer.

43
Q

Hvilke (selvpåførte) risici er forbudne med adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 332)

A

Personskader, sygdomme, seksuelt overførte sygdomme og stofmisbrug.

44
Q

Har børn med adfærdsforstyrrelse normal intelligens? (s. 332)

A

Ja.

45
Q

Hvordan adskiller adfærdsforstyrrelse (CD) sig fra ADHD (til trods for mange overlap)? (s. 333)

A

ADHD er mere tilbøjelig til at være forbundet med kognitive vanskeligheder, neuroudviklingsmæssige abnormiteter, uopmærksomhed i klasseværelset og højere rater af uheld.

46
Q

Hvor mange med adfærdsproblemer får også en diagnose for depression eller angst? (s. 333)

A

50%.
Ses specielt hos piger.

47
Q

Hvordan kan angst påvirke adfærdsproblemer? (s. 333)

A

Både positivt og negativt:
Angst relateret til generthed, hæmning og frygt kan beskytte mod adfærdsproblemer.
Angst forbundet med negativ følelsesmæssighed og social undgåelse/tilbagetrækning baseret på mangel på omsorg for andre kan øge barnets risiko for adfærdsproblemer.

48
Q

Hvilke komorbide lidelser forekommer hyppigt?

A

ADHD, depression og angst.

49
Q

Hvilken af CD og ODD har størst prævalens i barndommen? (s. 334)

A

ODD.

Ved ungdommen er prævalensen den samme!

50
Q

Hvad er livstidsprævalensen for oppositionel adfærdsforstyrelse (ODD)? (s. 334)

A

12%.

51
Q

Hvad er livstidsprævalensen for adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 334)

A

8%.

52
Q

Hvilket køn har størst rater for adfærdsforstyrrelse (CD) i barndommen? (s. 334)

A

Drenge.

53
Q

Hvad er de tidlige symptomer på adfærdsforstyrrelse (CD) for hhv. dreng og piger? (s. 334-335)

A

Drenge: Aggression og tyveri
Piger: Seksuelle misbehaviors (fx at blive tidligt gravid).
Drengene forbliver også med alderen mere aggressive end pigerne.

54
Q

Kendes de præcise grunde til kønsforskelle i antisocial adfærd (aggression)? (s. 335)

A

Nej.
Det kan bl.a. skyldes måden aggression defineres på, hvor piger anvender mere relationel aggression = sladder osv.

55
Q

Hvilket køn udviser mest ikke-åbenlys antisocial adfærd? (s. 335)

A

Piger.

56
Q

Hvor mange procent af børn med adfærdsforstyrrelse i barndommen forbedrer sig med alderen? (s. 338)

A

50%.
Beskyttende faktorer: SES, højere IQ, ældre forældre med gode sociale evner og få mentale problemer.

57
Q

Udviser alle med en adfærdsforstyrrelse problemer i barndommen? (s. 338)

A

Nej, for nogle kan det først vise sig i ungdommen.

58
Q

Hvad beskriver livsløbsfastholdenheds vejen (eng: life-course-persistent (LCP) path)? (s. 338-339)

A

Børn der udviser aggression og antisocial adfærd i en tidlig alder og fortsætter med det ind i voksenalderen.
LCP-unge udviser konsistens i deres adfærd på tværs af situationer – for eksempel ved at lyve derhjemme, stjæle fra butikker og snyde i skolen.

59
Q

Hvad beskriver ungdomsbegrænset vejen (eng: adolescent-limited (AL) path)? (s. 339)

A

Unge hvis adfærdsproblemer begynder omkring puberteten og fortsætter i ungdomsårene, men som senere ophører med denne adfærd i den tidlige voksenalder.
Adfærden er ikke konsistent på tværs af situationer

60
Q

Bliver de fleste børn med adfærdsforstyrrelse til antisociale voksne? (s. 340)

A

Nej.
85% af børn med adfærdsforstyrrelser ophører med lovovertrædelser i slutningen af 20’erne.

61
Q

Hvilken barndomslidelse/diagnose er den stærkeste indikator for negative resultater i voksenlivet? (s. 340)

A

Adfærdsforstyrrelse (CD).

62
Q

Hvordan oplever nogle med en barndomsdebuterende adfærdsforstyrrelse (CD) problemer i voksenlivet? (s. 341)

A

Kriminel adfærd, psykiatriske problemer, sociale tilpasningsproblemer, sundheds- og beskæftigelsesproblemer samt dårlig forældrepraksis over for egne børn.

63
Q

Hvordan ses helhedsbilledet af opståede adfærdsproblemer bedst? (s. 341)

A

Prædisponerende faktorer hos barnet, familien, lokalsamfundet og kulturen, som virker i et gensidigt påvirkende samspil over tid.

64
Q

Påvirker gener udviklingen af adfærdsproblemer? (s. 342)

A

Ja.
50 % eller mere af variationen i antisocial adfærd kan tilskrives arv, både hos mænd og kvinder.

65
Q

Knytter problematikker både før og efter fødslen sig til udviklingen af adfærdsproblemer hos barnet? (s. 343)

A

Ja.

66
Q

Hvad kaldes de to undersystemer i hjernen, hver med distinkte neuroanatomiske områder og neurotransmitter-veje, som menneskers adfærdsmønstre relaterer sig til? (Ifølge Gray, BAS og BIS) (s. 343)

A

Det adfærdsmæssige aktiveringssystem (eng: behavioral activation system (BAS): Stimulerer adfærd som reaktion på signaler om belønning eller ikke-straf. Speederen.

Det adfærdsmæssige hæmmesystem (eng: behavioral inhibition system (BIS): Fremkalder angst og hæmmer igangværende adfærd i nærværelse af nye begivenheder, medfødte frygtstimuli og signaler om mangel på belønning eller straf.
Bremsen.

67
Q

Hvordan foreslås det at antisociale mønstre knytter sig til BAS og BIS? (s. 344)

A

En overaktiv BAS og en underaktiv BIS.

68
Q

Hvordan reagerer mange børn med antisocial adfærd på disciplin og straf? (s. 344)

A

Modsat normale børn vil de øge deres antisociale adfærd og blive endnu mere trodsige.

69
Q

Er der en stærk sammenhæng mellem social-kognitive mangler og antisocial adfærd? (s. 344)

A

Ja.

70
Q

Hvordan er amygdala anderledes hos teenagere med adfærdsforstyrrelse? (s. 345)

A

Den er markant mindre (mindre aktivitet).
Området er centralt for at forstå følelser og udvise empati.

71
Q

Kan forældrenes opdragelsesstil influere udviklingen af adfærdsforstyrrelser?

A

Ja. En positiv forældrepraksis kan reducere genets indflydelse på antisocial adfærd hos børn med genetisk risiko, mens negativ forældrepraksis kan forværre risikoen for senere antisocial adfærd.

72
Q

Hvad karakteriserer reciprok indflydelse (eng: reciprocal influence) jf. adfærdsforstyrrelser? (s. 346)

A

Barnets adfærd både påvirkes af og påvirker andres adfærd.

73
Q

Påvirker forældres adfærd i større grad børn eller omvendt? (s. 347)

A

Børn har i større grad indflydelse på forældrenes adfærd end omvendt.

Dog er interventioner mod ineffektiv opdragelse noget af det mest effektive.

74
Q

Hvad karakteriserer Pattersons tvangsteori (eng: coercion theory)? (s. 347)

A

Teorien beskriver, hvordan børn lærer at bruge negativ adfærd for at undgå forældres krav, hvilket skaber en forstærkningsfælde, hvor både forældre og børn ubevidst forstærker hinandens adfærd.

75
Q

Hvad kendetegner tilknytningsteorier? (s. 347)

A

Understreger at kvaliteten af børns tilknytning til deres forældre vil afgøre, hvordan de senere identificerer sig med forældrenes værdier, overbevisninger og standarder.

Sikre tilknytninger til forældrene fremmer en følelse af nærhed, fælles værdier og identifikation med den sociale verden.

76
Q

Hvordan er familier hvor børnene har adfærdsproblemer ofte karakteriseret? (s. 349)

A

Ustabile familiestrukturer med hyppige skift i omsorgspersoner og bopæl.

77
Q

Hvad er den stærkeste familiære risikofaktor for udviklingen af adfærdsforstyrrelse (CD)? (s. 349)

A

Fattigdom.

78
Q

Hvad postulerer forstærkerhypotesen (eng: amplifier hypothesis)? (s. 349)

A

At stress forstærker de maladaptive prædispositioner hos forældre (f.eks. dårlig mental sundhed), hvilket forstyrrer familiens opdragelsespraksis og kompromitterer forældrenes evne til at støtte deres børn.

79
Q

Hvad korrelerer børns aggression bl.a. med? (s. 349)

A

Deres forældres aggression på samme alder.

80
Q

Hvad mener den sociale selektionshypotese (eng: the social selection hypothesis)? (s. 350)

A

Den sociale selektionshypotese forklarer, hvordan individuelle faktorer som psykisk sygdom (fx en adfærdsforstyrrelse) kan føre til en nedadgående social mobilitet eller fastholde individer i en lav socioøkonomisk position/status.

81
Q

Hvorfor menes eksternaliserende problemer at forekomme hyppigere hos unge fra racemæssige og etniske baggrunde? (s. 351)

A

Primært på grund af socioøkonomiske uligheder, racisme og risikofyldte miljøer.

82
Q

Kan de genetiske bidrag i størst grad tilskrives åbenlys eller ikke-åbenlys antisocial adfærd? (s. 352)

A

Åbenlys.

83
Q

Hvad er potentielle risikofaktorer for antisocial adfærd? (s. 352)

A

Skolemiljø, kvarteret, kulturelle faktorer, medier, minoritetsstatus og etnicitet.

84
Q

Hvad karakteriserer de mest lovende former for behandling af adfærdsproblemer? (s. 353)

A

Kombination af tilgange som anvendes på tværs af individuelle, familie, skole og samfundssettings.

85
Q

Hvad kan tidligt-udviklet antisocial adfærd sammenlignes med, hvis det ikke ændres inden 3. klasse? (s. 353)

A

En kronisk tilstand, der ikke kan helbredes, men kan håndteres med løbende støtte og interventioner.

86
Q

Hvad kendetegner Parent Management Training (PMT)? (s. 354)

A

Lære forældre at ændre deres barns adfærd i hjemmet og andre steder ved hjælp af teknikker til contingency management - hvor ønsket adfærd belønnes, mens uønsket adfærd = tab af belønning.

Fokus er på at forbedre forældre-barn-interaktioner og styrke andre forældreevner, såsom kommunikation, overvågning og opsyn.

87
Q

Hvad kendetegner problemløsnings træning (eng: problem solving skills training (PSST)? (s. 354-356)

A

Barnet lærer at vurdere situationen, ændre sine opfattelser af andre børns motivationer, blive mere opmærksom på, hvordan andre børn føler, og finde alternative og mere passende løsninger.

Det er en form for kognitiv adfærdsterapi.

88
Q

Hvad kendetegner multisystemisk terapi (eng: multisystemic therapy (MST)? (s. 356)

A

MST ser på den unge som en del af flere sammenhængende sociale systemer (familie, skole, samfund) og søger at forbedre både den unge og familiens funktion. Inddrager PMT, PSST og ægteskabsterapi samt specialiserede interventioner som specialundervisning og henvisning til misbrugsbehandlingsprogrammer.

Effektiv behandlingsform idet den kombinerer flere systemer/miljøer der indgår i barnets liv.

Klinisk børn og unge (18 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions