M&W kap. 4 - Vurdering, diagnose og behandling

Question 1

Hvad er målet med en klinisk vurdering? (s. 95)

Answer 1

At finde effektive løsninger på de bekymringer, som børn og deres familier står overfor, samt at fremme og forbedre deres trivsel.

Question 2

Hvad er idiografisk sagsformulering (eng: idiographic case formulation)? (s. 96)

Answer 2

Fokusset ved klinisk vurdering, som er at opnå en detaljeret forståelse af det enkelte barn eller familien som en unik enhed.

Question 3

Hvad er nomotetisk formulering (eng: nomothetic formulation)? (s. 96)

Answer 3

Nomotetisk formulering lægger vægt på brede generelle slutninger, der gælder for store grupper af individer (f.eks. børn med en depressiv lidelse).

Question 4

Hvad skal man være opmærksom på, når man vurderer børn og familier? (s. 97)

Answer 4

Barnets alder, køn og kulturelle baggrund samt have normativ information om både typisk og atypisk børneudvikling.

Question 5

Hvilke bekymringer (eng: concerns) er hyppigere rapporteret blandt drenge end piger? (s. 97)

Answer 5

Opmærksomhedsforstyrrelse/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD), adfærdsforstyrrelse i barndommen, intellektuel funktionsnedsættelse, autismespektrumforstyrrelse, sprogforstyrrelse, specifik indlæringsforstyrrelse og enuresis (ufrivillig natlig vandladning).

Question 6

Hvilke bekymringer (eng: concerns) er hyppigere rapporteret blandt piger end drenge? (s. 97)

Answer 6

Angstlidelser, depression i ungdomsårene, spiseforstyrrelser og seksuelt misbrug.

Question 7

Hvilke bekymringer (eng: concerns) er lige hyppigt rapporteret blandt drenge og piger? (s. 97)

Answer 7

Adfærdsforstyrrelse i ungdomsårene, depression i barndommen og fysisk misbrug og omsorgssvigt.

Question 8

Hvilken type aggression udviser piger typisk, når de er vrede, ifølge studier af social aggression? (s. 98)

Answer 8

Relationel aggression, såsom verbale fornærmelser, sladder, udelukkelse, hævn eller tredjeparts gengældelse.

Question 9

Hvad inkluderer DSM-5-TR’s ramme for udvikling af en kulturel formulering af et barns lidelse? (s. 98+99)

Answer 9

En vurdering, der omfatter barnets og familiens kulturelle identitet, opfattelser af lidelse, psykosociale stressorer, kulturelle træk ved sårbarhed og modstandskraft, forholdet mellem barn, familie og kliniker samt en kulturelt passende behandlingsplan.

Question 10

Hvad er kulturelle syndromer (eng: cultural syndromes)? (s. 99)

Answer 10

Kulturelle syndromer henviser til et mønster af samtidige, relativt uforanderlige symptomer, der er forbundet med en bestemt kulturel gruppe, et fællesskab eller en kontekst.

Question 11

Nævn tre vigtige formål med vurderingsprocessen (s. 101)

Answer 11

Beskrivelse (eng: description), diagnose og prognose og behandlingsplanlægning

Question 12

Diagnose har fået to forskellige betydninger - hvilke? (s. 101)

Answer 12

Taksonomisk diagnose - ud fra et klassifikationssystem som DSM-5-TR eller ud fra empirisk afledte træk eller dimensioner.
Problemløsende analyse - bredere betydning af diagnose, hvor man indsamler information, der bruges til at forstå arten af en persons problem, dets mulige årsager, behandlingsmuligheder og udfald.

Question 13

Nævn tre almindelige komorbide lidelser (s. 101)

Answer 13

• Adfærdsforstyrrelse og ADHD
• Autismespektrumforstyrrelse (ASD) og intellektuel funktionsnedsættelse
• Depression og angst

Question 14

Hvilke tre faktorer definerer børnelidelser?

Answer 14

• Aldertilpassethed (eng: age inappropriateness): Symptomer vurderes i forhold til, om de passer til barnets alder og udviklingstrin.
• Sværhedsgrad (severity): Symptomerne vurderes ud fra deres intensitet og alvorlighed.
• Mønster af symptomer: Det samlede mønster af symptomer, snarere end enkelte symptomer, samt graden af funktionsnedsættelse, som symptomerne medfører, er afgørende for diagnosen.

Question 15

Hvad omfatter indledende vurderinger ofte i klinisk praksis? (s. 105)

Answer 15

En udviklings- eller familiehistorie med information om milepæle og historiske begivenheder.

Question 16

Hvad er adfærdsbedømmelse (eng: behavioral assessment)? (s. 107)

Answer 16

Adfærdsbedømmelse (eng: behavioral assessment) er en strategi, der ofte indebærer en direkte observation af barnets adfærd, som bruges til at evaluere barnets tanker, følelser og adfærd i specifikke situationer.

Question 17

Hvad er måladfærden (eng: target behaviors)? (s. 107)

Answer 17

Måladfærd er de primære bekymringer (eng: concerns), med det formål derefter at fastslå, hvilke specifikke faktorer der kan påvirke denne adfærd.

Question 18

ABCs of assessment er et enkelt adfærdsbedømmelses værktøj til at beskrive, hvad man har observeret, men hvad dækker A, B og C over? (s. 108)

Answer 18

A) Forudgående faktorer (eng: antecedents) eller de hændelser, der umiddelbart går forud for adfærden.
B) Adfærd (eng: behavior(s)) af interesse.
C) Konsekvenser (eng: consequences) eller de hændelser, der følger efter adfærden.

Question 19

Hvad er adfærdsanalyse eller funktionel analyse af adfærd (eng: behavior analysis or functional analysis of behavior)? (s. 108)

Answer 19

Adfærdsanalyse er den mere generelle tilgang til systematisk at organisere og bruge vurderingsinformation i forhold til antecedents, adfærd og konsekvenser (ABC).

Question 20

Hvordan kan man (i nogle tilfælde) teste hypoteser om en bestemt adfærd? (s. 108)

Answer 20

Ved at ændre antecedents (forudgående faktorer) og/eller konsekvenser for at se, om adfærden ændrer sig. Barnet kan eks. lære at slappe af, når han/hun tænker på at gå i skole for at reducere deres angst (ændring af en antecedent).

Question 21

Hvad er en kritik af mange standardiserede tests som fx intelligenstests?

Answer 21

De er ofte kulturelt biased og straffer uretfærdigt børn, hvis familie, socioøkonomiske status (SES) og kulturelle baggrund adskiller sig fra hvide amerikanske middelklassebørn.

Question 22

Wechsler Intelligence Scale for Children (WISC-V) er den mest populære test til at vurdere intelligens hos børn, men hvad består testen af? (s. 113)

Answer 22

WISC-V består af 10 obligatoriske og 6 supplerende deltests og dækker aldersgrupperne 6 til 16 år. Testen giver en samlet intelligenskvotient (IQ), kaldet Full Scale IQ (FSIQ), som er afledt af fem primære indeks-skalaer.

Question 23

Hvad er de fem primære indeks-skalaer i WISC-V? (s. 113)

Answer 23

Verbal Forståelse, Visuel-Spatial, Flydende Ræsonnement, Arbejdshukommelse og Bearbejdningshastighed.

Question 24

Hvad er projektive tests (eng: projective tests)?

Answer 24

Projektive tests præsenterer barnet for tvetydige stimuli som fx blækpletter eller billeder af mennesker, og barnet bliver bedt om at beskrive, hvad de ser. Hypotesen er, at barnet vil “projicere” deres egen personlighed (ubevidste frygt, behov og indre konflikter) på de tvetydige stimuli af andre mennesker og ting.

Question 25

Klinisk evaluering involverer to strategier - hvilke? (s. 118-119)

Answer 25

1) Idiografisk (eng: idiographic): Barnets unikke forhold, personlighed, kulturelle baggrund osv.
2) Nomotetisk (eng: nomothetic): Ved brug af DSM-5 eller IDC-10. Dette giver lov til at finde en behandlingsform og åbner op for kommunikation for at hjælpe barnet på bedste vis.

Question 26

Hvad antager dimensionelle klassifikationsmetoder (eng: dimensional classification approaches)? (s. 119)

Answer 26

Dimensionelle klassifikationsmetoder antager, at mange uafhængige dimensioner eller træk ved adfærd eksisterer, og at alle børn besidder dem i varierende grad.

Question 27

Hvilken tilgang bruges ofte i forskning? (s. 120)

Answer 27

Den dimensionelle tilgang.

Question 28

Hvilken tilgang bruges ofte inden for kliniske rammer? (s. 120)

Answer 28

Den kategorielle tilgang.

Question 29

Hvilken gruppe i DSM-5 har typisk overlappende symptomer, som ofte optræder samtidigt i samme individ?

Answer 29

Neuroudviklingsmæssige forstyrrelser/lidelser (eng: Neurodevelopmental Disorders)

Question 30

Hvad er en specifier? (s. 122)

Answer 30

Specifiers bruges til at beskrive mere homogene undergrupper af personer med lidelsen, som deler særlige karakteristika, og til at formidle information, der er relevant for behandlingen af lidelsen.

Question 31

Hvilket system blev udviklet som en reaktion på kritikken af DSM-5 for kun at fokusere på observerbare symptomer og ikke inkludere de underliggende årsager til diagnoser? (s. 124)

Answer 31

Research Domain Criteria (RDoC)

Question 32

Hvad er forskellen mellem DSM-5 og Research Domain Criteria (RDoC)? (s. 124)

Answer 32

DSM-5 definerer diagnoser ud fra observerbare symptomer, mens RDoC fokuserer på biologisk oprindelse og underliggende patofysiologi (eng: pathophysiology)

Question 33

Beskriv en fordel ved at bruge DSM-5-TR-diagnoser, også kaldet labels.

Answer 33

En fordel ved DSM-5-TR-diagnoser er, at de hjælper med at skabe en fælles terminologi blandt fagfolk, hvilket gør det lettere at kommunikere og dele viden om diagnoser og behandlingsmuligheder.

Question 34

Hvad hævder den kulturelle kompatibilitetshypotese (eng: cultural compatibility hypothesis)? (s. 129)

Answer 34

Den kulturelle kompatibilitetshypotese siger, at behandling sandsynligvis vil være mere effektiv, når den er forenelig med barnets og familiens kulturelle mønstre.

Question 35

Hvad er hovedmålet med psykodynamiske behandlinger (eng: Psychodynamic Treatments)? (s .132)

Answer 35

At hjælpe barnet med at udvikle en opmærksomhed på ubevidste faktorer, der bidrager til problemerne.

Question 36

Hvad er fokus ved adfærdsbehandlinger (eng: Behavioral Treatments)? (s. 132)

Answer 36

At genopdrage barnet ved hjælp af læringsteorier og ændring af omgivelser.

Question 37

Hvad adresserer kognitive behandlinger (eng: cognitive treatments) som årsag til psykopatologi hos børn? (s. 132)

Answer 37

Mangler og forvrængninger i barnets tænkning.

Question 38

Hvad forsøger kognitive-adfærdsbehandlinger (eng: Cognitive-Behavioral Treatments) at gøre? (s. 132)

Answer 38

At forandre fejlagtige tankemønstre og lære coping-strategier.

Question 39

Hvad er hovedformålet for behandling i neurobiologiske behandlinger (eng: neurobiological treatments)? (s. 133)

Answer 39

Farmakologiske og andre biologiske tilgange såsom medicinering og elektrochokterapi.

Question 40

Hvad står EBTs for? (s. 136)

Answer 40

Evidensbaserede behandlinger (som har været effektive i kontrolleret forskning med specifikke populationer).

Question 41

Ses der forskel mellem forskningsbaseret terapi (i kontrollerede laboratoriemiljøer) og klinisk terapi (udført i samfundsbaserede klinikker)? (s. 138)

Answer 41

Ja - nogle studier viser at klinisk terapi kan være mindre effektiv end forskningsbaseret terapi.

Question 42

Hvilke grupper får mindst hjælp til deres problemer? (s. 140)

Answer 42

Etniske minoriteter, lavindkomst familier og unge i retssystemet.