M&W kap. 11 - Angstlidelser og OCD Flashcards
1
Q
Hvad er livstidsprævalensen for en angstlidelse? (cirka) (s. 417)
A
44% (i 2018).
2
Q
Hvor mange unge med angstlidelser modtager behandling for deres problemer? Og hvordan kan det være? (s. 417)
A
Færre end 20%. Kan være fordi frygt og angst forekommer hyppigt i den normale udvikling.
3
Q
Cirka halvdelen af børn med angstlidelser har dem i flere år – hvor mange år? (s. 417)
A
Hos cirka halvdelen ses et sygdomsforløb på 8 år eller længere.
4
Q
Hvordan defineres angst? (s. 418)
A
Stærke negative emotioner og kropslige symptomer på spænding, hvor barnet er bekymret og forventer fremtidig fare eller ulykke.
5
Q
Oplever mange unge adskillige angstlidelser enten på samme tid, eller på forskellige tidspunkter i deres udvikling? (s. 418)
A
Ja.
6
Q
Hvad kaldes den øjeblikkelige reaktion til en opfattet fare eller trussel? (s. 419)
A
Fight or flight response / kæmp-eller-flygt reaktionen.
7
Q
Symptomerne på angst bliver udtrykt gennem tre sammenhængende responssystemer. Hvilke? (s. 419)
A
Det fysiske system, det kognitive system og det adfærdsmæssige system.
8
Q
Nævn nogle eksempler på, hvad der sker i det fysiske system når vores fight-or-flight respons aktiveres? (s. 420)
A
Vores hjerterytme øges, vores vejrtrækning bliver hurtigere og vi sveder mere.
9
Q
Nævn nogle eksempler på, hvad der sker i det kognitive system når det aktiveres? (s. 420)
A
Aktivering af dette system fører ofte til subjektive følelser af ængstelse, nervøsitet, besvær med koncentration og panik.
10
Q
Hvad sker der når det adfærdsmæssige system aktiveres? (s. 420)
A
Man indgår typisk i undgåelsesadfærd, der bliver negativt forstærket, idet det midlertidigt dæmper angsten. Kan også være andre former for adfærd, eller at man er ude af stand til at komme væk.
11
Q
Hvad er en central forskel på frygt og angst? (s. 421)
A
Frygt er en nutids-orienteret emotionel reaktion på nuværende fare, mens angst er en fremtids-orienteret emotion karakteriseret af mangel på kontrol over fremtidige farlige begivenheder.
12
Q
Hvad kendetegner panik? (s. 421)
A
Det er en gruppe fysiske symptomer i fight-or-flight responsen, der opstår uventet, uden nogen tydelig fare eller trussel.
13
Q
Er frygt og angst i moderate mængder adaptivt? (s. 421)
A
Ja, det er først når det bliver overdrevent og funktionsnedsættende, at det bliver maladaptivt.
14
Q
Yngre børn oplever typisk flere angstsymptomer end ældre børn – hvad omhandler dette ofte? (s. 422)
A
Separation fra forældrene.
15
Q
Er det piger eller drenge der udviser flest angstsymptomer? (s. 422)
A
Piger.
16
Q
Hvad kan angstsymptomer gennem flere udviklingsstadier være tegn på? (s. 423)
A
At det er et stabilt træk ved barnet, der prædisponerer dette for udviklingen af frygt relateret til deres udviklingsstadie.
17
Q
Hvorfor er ritualer og gentagne aktiviteter vigtige for børn (ift. normal udvikling)? (s. 423)
A
De hjælper børn med at opnå kontrol og mestring over deres sociale og fysiske miljø, og gøre verden mere forudsigelig og sikker.
18
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen separationsagst (eng: Separation Anxiety Disorder) (SAD)? (s. 423)
A
En overdreven frygt for separation fra hjemmet eller forældre.
19
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen specifikke fobier (eng: Specific Phobia)? (s. 423)
A
Alvorlige og urimelige frygter for, og undgåelse af, specifikke objekter eller situationer – fx hunde.
20
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen socialangst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 424)
A
En alvorlig og urimelig frygt for at blive pinliggjort, når man gør noget foran andre i det offentlige rum. Dette gør ofte at man undgår disse situationer.
21
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen selektiv mutisme (eng: Selective Mutism)? (s. 424)
A
En vedvarende fiasko ift. at tale i specifikke sociale situationer, hvor det forventes at man taler (fx i skolen). Barnet kan måske godt snakke klart og tydeligt i hjemmet eller andre settings.
22
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen panikangst (eng: Panic Disorder) (PD)? (s. 424)
A
Gentagne, uventede og alvorlige panikanfald ledsaget af fysiske symptomer. Individet oplever også en vedvarende bekymring for yderligere panikanfald.
23
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen agorafobi (eng: Agoraphobia)? (s. 424)
A
Frygt eller angst for to eller flere situationer, såsom offentlig transport og indelukkede steder. Frygten opstår fordi individet føler de ikke kan komme væk fra situationen, i tilfælde af de udvikler panik-lignende symptomer.
24
Q
Hvad karakteriserer angstlidelsen generaliseret angst (eng: Generalized Anxiety Disorder) (GAD)? (s. 424)
A
Vedvarende og overdrevet bekymring om mange begivenheder og aktiviteter. Individet søger måske konstant tryghed eller anerkendelse fra andre, for at reducere bekymringen.
25
Hvad udviser børn med separationsangst (SAD)? (s. 425)
Aldersupassende, overdrevet og funktionsnedsættende ubehag forbundet med separation fra forældre eller andre store tilknytningsfigurer, og frygt for at være alene.
26
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har separationsangst (SAD)? Hint: A) Udtrykkelse, B) varighed, C) funktionsnedsættelse og D) anden lidelse. (s. 426)
A) Uhensigtsmæssig frygt eller angst for separation fra tilknyttede personer, i 3+ situationer (se andet spørgsmål). B) Frygten, angsten eller undgåelsen er vedvarende, mindst 4 uger hos børn og unge. C) Funktionsnedsættelse i mindst 1 setting. D) Kan ikke forklares bedre af anden lidelse, fx generaliseret angst.
27
Hvilke 8 situationer/former for udtrykkelse af separationsangst er med i diagnosekriterierne i DSM-5? (Kriterie A), 3+ skal være opfyldt) (s. 426)
1) Vedvarende ubehag ift. forventet eller nuværende separation fra tilknytningsfigurer, 2) Vedvarende bekymring om at miste tilknytningsfigurer, 3) Vedvarende bekymring om at opleve negativ hændelse (fx kidnapning) der forårsager separation, 4) Vedvarende modvillighed ift. at tage væk fra hjemmet pga. frygt for separation, 5) Vedvarende frygt eller modvillighed ift. at være alene, 6) Vedvarende modvillighed ift. at sove andre steder, 7) Gentagne mareridt om separation og 8) Gentagne klager om fysiske symptomer, som fx mavepine.
28
Hvilke er de to mest almene angstlidelser i barndommen? (s. 426)
Separationsangst (SAD) og specifikke fobier (eng: Specific Phobia).
29
Hvad er prævalensen af separationsangst (SAD) på global plan? (s. 426)
4-10%.
30
Hvad er de mest almindelige komorbide lidelser, hvis du har separationsangst (SAD)? (s. 426)
Andre angstlidelser og depressive lidelser.
31
Hvilken angstlidelse har den tidligste rapporterede påbegyndelse og hvornår? (s. 426)
Separationsangst (SAD), 7-8 års alderen.
32
For hvor stor en andel fortsætter separationsangst (SAD) ind i voksenalderen? (s. 427)
Mere end 1/3.
33
Hvad kendetegner skolevægring (eng: school refusal behavior)? (s. 427)
Man nægter at tage i skole, eller blive i skolen en hel dag. Det kan fx ses hos børn der ofte klager om mavepine. For mange børn bunder det i frygten for at forlade deres forældre – separationsangst.
34
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har specifikke fobier (eng: Specific Phobia)? Hint: A) Udtrykkelse, B) forekomst af frygt, C) reaktion, D) faktisk fare, E) varighed, F) funktionsnedsættelse og G) anden lidelse. (s. 429)
A) Frygt eller angst for et specifikt objekt/situation – hos børn ofte udtrykt med gråd eller raserianfald. B) Objektet/situationen forårsager næsten altid øjeblikkelig angst. C) Aktiv undgåelse heraf eller intens frygt. D) Stemmer ikke overens med den faktiske fare. E) Frygt, angst eller undgåelse i 6+ måneder. F) Klinisk signifikant ubehag eller funktionsnedsættelse i 1+ setting. G) Ikke bedre forklaret af anden lidelse, fx agorafobi.
35
Hvilke 5 specificeringer ses der indenfor lidelsen specifikke fobier (eng: Specific Phobia)? (s. 429)
Dyr, natur (katastrofer), blod, situationel eller andre.
36
Hvad siger evolutionsteorien om udviklingen af bestemte former for frygt? (s. 430)
Menneskebørn er biologisk prædisponeret over for tillæringen af bestemte frygter, på baggrund af naturlig selektion. Fx frygten for rovdyr og mørke.
37
Hvor stor en procentdel af børn oplever specifikke fobier i deres liv? (s. 430)
Cirka 20%.
38
Er specifikke fobier (eng: Specific Phobia) mest almen hos drenge eller piger? (s. 431)
Hos piger, særligt blodfobi (eng: blood phobia).
39
Hvad er de mest almindelige komorbide lidelser, hvis et barn har en specifik fobi (eng: Specific Phobia)? (s. 431)
Andre angstlidelser og depressive lidelser.
40
Hvornår debuterer specifikke fobier (eng: Specific Phobia) typisk? (s. 431)
I 7-9 års alderen – dette er lig debuten af normale frygter/fobier. Forskellen er dog at kliniske fobier har en større sandsynlighed for at være vedvarende over tid.
41
I hvilken alder virker specifikke fobier (eng: Specific Phobia) til at være værst? (s. 431)
Mellem 10-13 års alderen.
42
Hvilke træk er unge med social angst mere tilbøjelige end andre til at besidde? (s. 432)
Stærk emotionalitet, socialt frygtsom, hæmmet, trist og ensom.
43
Social angst eksisterer på et kontinuum af sværhedsgrad, fra mindre til større. Hvad afgør, hvor man ligger? (s. 432)
Antallet af sociale situationer der frygtes og/eller undgås.
44
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? Hint: A) Udtrykkelse og situationer, B) frygt, C) konsistent, D) reaktion, E) den faktiske fare, F) varighed, G) funktionsnedsættelse, H) stoffer, I) anden mental lidelse og J) anden medicinsk lidelse. (s. 432)
A) Frygt eller angst for 1+ social situation. Hos børn skal angsten forekomme i settings med jævnaldrende, ikke kun voksne. B) Frygt for at de vil vise angstsymptomer der bliver negativt evalueret af andre. C) Situationerne udløser næsten altid frygt eller angst. Børn kan græde, få raserianfald m.m. D) Situationer undgås eller udholdes med intens frygt. E) Frygten eller angsten svarer ikke til den faktiske fare. F) Frygten, angsten eller undgåelsen varer i 6+ måneder. G) Frygten, angsten eller undgåelsen er klinisk signifikant eller er funktionsnedsættende i 1+ settings. H) Kan ikke forklares bedre af fysiologiske effekter af stoffer. I) Kan ikke forklares bedre af andre mentale lidelser, fx panikangst. J) Udeluk om frygten, angsten eller undgåelsen skyldes en anden medicinsk lidelse, fx Parkinsons.
45
Hvilken specificering gør sig gældende ift. social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 433)
Hvis frygten er begrænset til at tale eller optræde offentligt.
46
Hvad er livstids prævalensen for social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 433)
6-12%.
47
Er det flest drenge eller flest piger, der bliver diagnosticeret med social angst? (S. 433)
Næsten dobbelt så mange piger bliver ramt.
48
Hvilket fund er med til at understøtte, at piger generelt er mere sårbare over for udviklingen af social angst (eng: Social Anxiety Disorder)? (s. 433)
Kvinder lægger mere vægt på interpersonelle relationer og evalueringer af jævnaldrende, viser et hjerneskanningsstudie. De er dermed biologisk mere sensitive, hvilket kan øge deres sårbarhed.
49
Hvor stor en andel af børn og unge, der bliver henvist til udredning for angstlidelser, har social angst som deres primære diagnose? (s. 433)
Cirka 1/3.
50
Hvorfor bliver mange tilfælde af social angst hos børn overset? (s. 433)
Fordi generthed er almindeligt, og fordi disse børn ikke er tilbøjelige til at tiltrække opmærksomhed, selv når de oplever ubehag.
51
Der er flere komorbide lidelser, når det kommer til social angst. Hvor stor en andel oplever generelt andre angstlidelser, og hvilken er den mest almindelige? (s. 433)
2/3 af børn og unge med social angst har også en anden angstlidelse. Den mest almindelige er generaliseret angst (eng: generalized anxiety disorder) (GAD).
52
Hvor stor en procentdel af unge med social angst har også major depressiv lidelse (eng: Major Depression Disorder) (MDD)? (s. 433)
Cirka 20%.
53
Hvis man samtidig har social angst og aggressions-relaterede lidelser, hvad er dette så associeret med? (s. 434)
En større risiko for alvorlig funktionsnedsættelse og en lang række andre lidelser.
54
I hvilken alder udvikles social angst typisk? (s. 434)
Det udvikles typisk efter puberteten i 12-14 års alderen. Social angst er meget sjældent hos børn under 10 år.
55
Hvor mange år varer symptomerne på social angst ofte? (s. 434)
Omkring 20 til 25 år.
56
For hvilken angstlidelse er prognosen dårligst? (s. 435)
Social angst – unge med denne lidelse har ikke lige så meget gavn af CBT (kognitiv adfærdsterapi), som unge med andre angstlidelser.
57
Hvad er DSM-5 kriterierne for selektiv mutisme? (s. 435)
Den selektive mutisme skal forstyrre den akademiske/arbejdsmæssige præstation eller sociale kommunikation. Det skal vare i 1+ måned, og ikke være begrænset til mangel på viden i den pågældende situation. Det skal heller ikke kunne forklares bedre af en kommunikationslidelse, og man skal udelukke, at det ikke blot er en del af autisme, skizofreni eller andre psykotiske lidelser.
58
Hvor mange børn antages at lide af selektiv mutisme? (s. 435)
Kun cirka 0,7% af alle børn.
59
Er selektiv mutisme mest udbredt blandt piger eller drenge? (s. 435)
Der ses ikke forskel på fordeling hverken ift. køn eller race.
60
Hvilke komorbide lidelser er mest almene ift. selektiv mutisme? (s. 435)
Andre angstlidelser, særligt social angst og specifikke fobier.
61
I hvilken alder ser man typisk at selektiv mutisme debuterer? (s. 436)
Omkring 3-4 års alderen.
62
Skal selektiv mutisme og social angst anses som to forskellige lidelser? (s. 436)
Ja, de anses på nuværende tidspunkt som værende separate lidelser, men de er dog tæt relateret.
63
Hvorfor er panikangst og agorafobi to forskellige lidelser i DSM-5? (s. 437)
Nogle studier tyder på at en række unge og voksne oplever agorafobi uden paniksymptomer.
64
Hvordan defineres et panikanfald? (s. 437)
Et panikanfald er en pludselig og overvældende periode med intens frygt eller ubehag, samt 4+ fysiske og kognitive symptomer, ligesom de der opstår i flygt/frys responsen (eng: fight/flight).
65
Hvordan forløber et panikanfald typisk? (s. 437)
Symptomerne når sin maksimale intensitet indenfor 10 minutter eller mindre, og bliver derefter gradvist mindre over de næste 30 minutter eller få timer.
66
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har panikangst (eng: Panic Disorder)? Hint: A) Forekomst og symptomer, B) efterfølgende adfærd, C) andre fysiologiske effekter og D) anden mental lidelse. (s. 437-438)
A) Gentagne, uventede panikanfald. 4+ symptomer skal forekomme bl.a. øget vejrtrækning, følelse af kvælning, brystsmerter, kvalme, svimmelhed, hedeture, depersonalisering, frygt for at dø m.m. B) 1+ anfald skal være efterfulgt af 1+ måned med bekymring om yderligere panikanfald/undgåelse af frygtfulde situationer. C) Kan ikke bedre forklares af de fysiologiske effekter af stoffer eller anden medicinsk lidelse. D) Kan ikke bedre forklares af anden mental lidelse.
67
Hvorfor er panikanfald så sjældne hos yngre børn? (s. 438)
Studier har vist at panikanfald er relateret til puberteten, og ikke til øget alder.
68
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har agorafobi (eng: Agoraphobia)? Hint: A) Situationer, B) årsag, C) konsistent, D) undgåelse, E) den faktiske fare, F) varighed, G) funktionsnedsættelse, H) anden medicinsk lidelse og I) anden mental lidelse (s. 439).
A) Frygt eller angst ved 2+ ud af 5 situationer: Offentlig transport, åbne pladser, indelukkede steder, i kø eller et publikum, udenfor hjemmet alene. B) Frygt eller undgåelse af disse situationer. C) Situationerne fremkalder næsten altid frygt/angst. D) Aktiv undgåelse, krav på en ledsager eller imødekommelse af situationerne med intens frygt/angst. E) Svarer ikke til den faktiske fare. F) Frygt/angst/undgåelse i 6+ måneder. G) Klinisk signifikant ubehag eller funktionsnedsættelse i 1+ setting. H) Hvis anden medicinsk lidelse, skal symptomerne være til stor gene. I) Kan ikke forklares bedre af anden mental lidelse.
69
Kan man godt have panikangst og agorafobi samtidigt? (s. 439)
Ja – dette forekommer også ofte.
70
Hvor almene er panikanfald (procentdel)? (s. 440)
Panikanfald er almene blandt ikke-henviste unge, og påvirker omkring 16%.
71
Hvad er livstids prævalensen for panikangst og agorafobi, og påvirker det oftest piger eller drenge? (s. 440)
Livstids prævalensen estimeres til cirka 2,5% for unge i 13-17 års alderen. Det rammer oftest piger.
72
Hvilke komorbide lidelser er mest almene, når man har panikangst? (s. 440)
De fleste med panikangst har 1+ andre lidelser også. Mest alment er andre angstlidelser, bl.a. generaliseret angst, depressive lidelser, PTSD og alkoholforstyrrelse.
73
I hvilken alder debuterer panikangst typisk? (s. 441)
I 15-19 års alderen.
74
Hvilke angstlidelser har de laveste remissionsrater, og er dermed forholdsvis stabile over tid? (s. 441)
Panikangst og agorafobi.
75
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har generaliseret angst (eng: Generalized Anxiety Disorder) (GAD)? Hint: A) Varighed, B) kontrol, C) symptomer, D) funktionsnedsættelse, E) andre fysiologiske effekter og F) anden mental lidelse (s. 442).
A) Overdreven angst eller bekymring de fleste dage i 6+ måneder, om en række begivenheder/aktiviteter. B) Svært at kontrollere bekymringen. C) Angsten/bekymringen er forbundet med 3+ af 6 symptomer (for børn 1+), som er rastløshed, træthed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, muskelspændinger og søvnløshed. D) Skal forårsage klinisk signifikant ubehag/funktionsnedsættelse i 1+ setting. E) Skyldes ikke de fysiologiske effekter af stoffer eller anden medicinsk lidelse. F) Kan ikke bedre forklares af anden mental lidelse.
76
Hvad er livstids prævalensen for generaliseret angst? (s. 443)
2,2% (målt i USA). Dog var det den mest almene angstlidelse blandt børn, der blev henvist til en angstspecialiserings klinik (37%).
77
Er generaliseret angst mest prævalent hos piger eller drenge? (s. 443)
Generelt har lige mange drenge og piger lidelsen, med kun lidt flere piger.
78
For yngre børn, hvilke komorbide lidelser ses så ofte, hvis barnet lider af generaliseret angst? (s. 443)
Andre angstlidelser, særligt separationsangst, og adfærdsproblemer.
79
For ældre børn, hvilke komorbide lidelser ses så ofte, hvis de lider af generaliseret angst? (s. 443)
Specifikke fobier, social angst, panikangst og depression.
80
Hvornår debuterer generaliseret angst typisk? (s. 444)
I den tidlige ungdom, typisk 10-14 års alderen.
81
Hvordan er remissionsraterne for generaliseret angst? (s. 444)
De er meget lave – jo mere alvorlige symptomer, jo mindre sandsynlighed for at komme i bedring.
82
Hvordan kategoriseres OCD i DSM-5? (s. 444)
OCD er tidligere blevet betegnet som en angstlidelse, men ikke længere. OCD er inkluderet i et separat afsnit med en række relaterede lidelser, der er forskellige fra OCD, men som stadig deler nogle diagnostiske egenskaber.
83
Hvilke OCD-relaterede lidelser er del af DSM-5? (s. 445)
Dysmorfofobi (eng: Body Dysmorphic Disorder), samlermani (eng: Hoarding Disorder), trichotillomani (eng: Hair-Pulling Disorder) og hudplukkingslidelse (eng: Skin-Picking Disorder).
84
Hvad karakteriserer obsessiv-kompulsiv lidelse (eng: Obsessive-Compulsive Disorder) (OCD)? (s. 445)
Ritualer og tvivl. Børn med OCD oplever gentagne, tidskrævende og forstyrrende tvangstanker (eng: obsessions) og tvangshandlinger (eng: compulsions).
85
Hvad kendetegner tvangstanker (eng: obsessions)? (s. 445)
Vedvarende og påtrængende tanker, impulser eller billeder der er uønskede og generelt forårsager signifikant angst eller ubehag.
86
Hvad drejer de mest almene tvangstanker hos børn sig om? (s. 445)
Bakterier, frygt for at gøre skade på sig selv eller andre, eller bekymringer om symmetri og præcision.
87
Hvad drejer de mest almene tvangstanker hos unge sig om? (s. 445)
Det samme som børn, men nu også mere seksuelle, somatiske og religiøse tvangstanker.
88
Hvad ender børn med OCD ud i, i et forsøg på at neutralisere deres tvangstanker? (s. 445)
Tvangshandlinger (eng: compulsions).
89
Hvad kendetegner tvangshandlinger (eng: compulsions)? (s. 445)
Gentagende, meningsfyldte og bevidste former for adfærd eller mentale handlinger, der udføres som respons på tvangstanker i et forsøg på at undertrykke eller neutralisere disse.
90
Hvad er de mest almene tvangshandlinger (eng: compulsions)? (s. 445)
Overdrevet vasken hænder og badning, gentagelser, checke efter, røre, tælle, samle og rette eller anrette ting på bestemte måder.
91
Hvilke diagnostiske kriterier skal jf. DSM-5 være opfyldt for at man har obsessiv-kompulsiv lidelse (eng: Obsessive-Compulsive Disorder) (OCD)? Hint: A) Tvangstanker/tvangshandlinger, B) omfattende/tid, C) andre fysiologiske effekter og D) anden mental lidelse (s. 446).
A) Tilstedeværelse af tvangstanker/tvangshandlinger eller begge. B) Tankerne/handlingerne er tidskrævende (1 time om dagen)/kliniske signifikante eller forårsager funktionsnedsættelse i 1+ setting. C) Skyldes ikke de fysiologiske effekter af stoffer/anden medicinsk lidelse. D) Kan ikke bedre forklares af anden mental lidelse.
92
Hvilke specificeringer gør sig gældende ift. OCD i DSM-5? (s. 446)
Om barnet har god indsigt i egen sygdom, dårlig indsigt eller vrangforestillinger. Desuden om barnet har en nuværende eller tidligere historik med tics.
93
Hvad er livstidsprævalensen for OCD hos børn og unge? (s. 447)
1-2,5%.
94
Er OCD mest alment hos drenge eller piger? (s. 448)
Klinisk-baserede studier af yngre børn antyder at OCD er dobbelt så alment hos drenge ift. piger. Dog ses denne kønsforskel ikke i prøver fra befolkningen.
95
Hvad er de mest almindelige komorbide lidelser, hvis et barn har OCD? (s. 448)
Angstlidelser, ADHD, ODD og tics. Når barnet bliver ældre, ses også depressive lidelser, misbrugsrelaterede lidelser, indlæringsvanskeligheder og spiseforstyrrelser.
96
Hvornår debuterer OCD typisk hos børn? (s. 448)
I 9-12 års alderen.
97
I hvilken alder er de fleste børn med OCD klar over, at deres tvangstanker er anormale? (s. 448)
I 8 års alderen.
98
Hvor stor en procentdel af børn og unge med OCD kommer sig helt? (s. 448)
Færre end 10%.
99
Hvad er prædiktorer for, at et barn med OCD ikke får det bedre af behandling? (s. 448)
Tidlig debutalder, samle-symptomer i barndommen, en historik med tics og forældre med psykopatologi, på det tidspunkt barnet blev henvist.
100
Hvilke associerede karakteristika (overordnede) udviser unge med angstlidelser og OCD? (s. 449)
Kognitive forstyrrelser, fysiske symptomer, sociale og emotionelle nedsættelser og depression.
101
Hvilke mangler i den kognitive funktionsevne kan være relateret til unge med angstlidelser? (s. 449)
Mangler i opmærksomhedsevnen, eksekutive funktioner, arbejdshukommelsen og tale/sprog.
102
Hvad er forskellen på, hvordan børn med adfærdsproblemer responderer på en opfattet trussel, og hvordan børn med angstlidelser responderer? (s. 449)
Børn med adfærdsproblemer putter også en negativ vinkel på tvetydige situationer. Forskellen er at børn med adfærdsproblemer responderer aggressivt på den opfattet trussel, mens børn med angst indgår i undgåelsesadfærd.
103
Hvilke kognitive coping-strategier benytter børn med angst sig af? (s. 449)
Katastrofisering (eng: catastrophizing) og rumination.
104
Somatiske symptomer er mest almene i hvilke angstlidelser? (s. 450)
Generaliseret angst (GAD), panikangst (PD) og separationsangst (SAD).
105
Hvad oplever op til 90% af børn med angstlidelser? (s. 450)
Søvnrelaterede problemer, oftest søvnløshed.
106
Hvilke sociale mangler ses hos børn med angst? (s. 450)
Lav social præstation og høj social angst.
107
Hvilke emotionelle mangler ses hos børn med angst? (s. 450)
Der kan være mangler ift. forståelsen af andres emotioner, og i at skelne mellem tanker og følelser. Yngre børn med symptomer på social angst kan også have mangler ift. theory of mind.
108
Hvilket koncept kan være brugbart ift. at forstå sammenhængen mellem angst og depression, og hvorfor? (s. 451)
Negativ affektivitet. Børn med angst og børn med depression adskiller sig generelt ikke fra hinanden ift. deres negative affekt, hvilket antyder en underliggende fælles dimension.
109
Hvad er negativ affektivitet? (s. 451)
Vedvarende negativ humørtilstand der reflekteres i nervøsitet, tristhed, vrede og skyldfølelse.
110
Hvad understøtter at angst og depression er forskellige dimensioner med forskellige udviklingsveje? Hint: prædiktorer. (s. 451)
Sociale og eksternaliserede symptomer forudsiger senere angstlidelse, mens internaliserede symptomer generelt er bedre prædiktorer for affektive lidelser (eng: mood disorders).
111
Hvad er den kvindelige sårbarhed overfor angst relateret til? (s. 452)
Genetiske og neurobiologiske forskelle, såvel som forskellige sociale roller og erfaringer.
112
Hvilke aspekter af angstlidelser er påvirket af kulturen? (3 ting) (s. 453)
Udtrykkelsen af lidelsen, udviklingsforløb og fortolkningen af symptomer.
113
Hvad antager Weisz + kollegers adfærdslinse princip (eng: behavior lens principle)? (s. 453)
At børns psykopatologi reflekterer en blanding af barnets faktiske adfærd og linsen hvorigennem adfærden ses/opfattes af andre i barnets kultur/miljø.
114
Hvad kaldes kombinationen af klassisk og operant betingning i indlæringen og vedligeholdelsen af fobier? (s. 454)
To-faktor teorien (eng: two-factor theory).
115
Hvad påstod behavioristiske og læringsteorier var årsagen til angst? (s. 454)
Frygt og angst er indlært gennem klassiske betingnings principper. Operant betingning kan forklare hvorfor frygten er vedvarende.
116
Hvilke hjernestrukturer reflekterer nedarvede forskelle i hjernens neurokemi, som spiller en vigtig rolle ift. sårbarheden overfor angst? (s. 455)
Amygdala, det motoriske system, den forreste cingulate og frontale cortex, hypothalamus og det sympatiske nervesystem.
117
Hvad kendetegner adfærdsinhibering (eng: behavioral inhibition) (BI), som er en form for temperament? (s. 455)
En medfødt tendens til at være frygt- og angstfyldte i nye situationer, samt være generelt ængstelige og undgående. Kan være en risikofaktor for udvikling af angstlidelser senere i livet.
118
Hvor mange gange mere tilbøjelige er børn til at udvikle angst, hvis deres forældre også har en angstlidelse, sammenlignet med børn, hvis forældre ikke har en angstlidelse? (s. 456)
Fem gange mere tilbøjelige.
119
For hvilke tilbøjeligheder/adfærdsformer er den genetiske påvirkning stærkest? (s. 457)
Obsessiv-kompulsiv adfærd og generthed/hæmning.
120
Hvilket system i hjernen er overaktivt hos børn med angstlidelser, og hvorfor? (s. 457)
Adfærdsinhiberingssystem (eng: behavioral inhibition system) (BIS). Potentielle faresignaler modtages fra hjernestammen, og bliver sendt gennem det limbiske system videre op til de højere kortikale centre.
121
Hvad er aktivering af HPA aksen i hjernen relateret til? (s. 457)
Regulering af stress og frygt, samt frigivelse af kortisol.
122
Hvilket neurotransmittersystem er oftest impliceret i angstlidelser? (s. 458)
GABA-systemet, som involverer den primære hæmmende neurotransmitter (GABA). Serotonin er også associeret med angstlidelser.
123
Nævn nogle af de familiefaktorer der kan spille en rolle ift. børn med angstlidelser? (s. 458)
Opdragelsesmetoder, herunder brugen af disciplin, generel familiefunktion, det ægteskabelige forhold, tilknytningsstil og antagelserne forældrene har om deres barns ængstelige adfærd.
124
Hvordan beskrives forældre til ængstelige børn oftest? (s. 459)
Som overinvolverede, påtrængende eller begrænsende ift. barnets selvstændighed.
125
Hvad er det centrale fokusområde i alle behandlingsformer for angstlidelser, og særligt adfærdsterapi? (s. 462)
Udsættelse (eng: exposure). At gradvist udsætte børn og unge for de situationer, objekter og begivenheder der producerer deres angst.
126
Hvilke fire primære problemer er behandlinger for angst rettet mod at modificere? (s. 462)
Forvrænget informationsprocessering, fysiologiske reaktioner til opfattede trusler, følelse af mangel på kontrol og overdrevet flygt/undgåelses adfærd.
127
Hvad er de mest almene behandlingsformer for angst? (s. 462)
Adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi (CBT), familie interventioner og medicin.
128
Hvad indebærer systematisk desensibilisering, som er en teknik indenfor adfærdsterapi? Hint: 3 trin. (s. 464)
Teknikken består af 3 trin: 1) At lære barnet afslapningsmetoder, 2) lave et angsthieraki og 3) præsentere de angstprovokerende stimuli sekventielt, mens barnet fortsat er afslappet.
129
Hvad indebærer ”flooding”, som er en teknik indenfor adfærdsterapi, og hvad kombineres denne teknik ofte med? (s. 464)
Flooding er udsættelse for angstprovokerende stimuli i store og længerevarende doser. Det bruges typisk i kombination med respons forebyggelse, der forebygger at barnet indgår i undgåelsesadfærd. Det kan dog være en uhensigtsmæssig teknik.
130
Hvad er den mest effektive behandling for angstlidelser hos unge? (s. 464)
Kognitiv adfærdsterapi (eng: Cognitive-Behavioral Therapy) (CBT).
131
Hvad indebærer kognitiv adfærdsterapi (CBT)? (s. 464)
Udover at benytte sig af teknikker indenfor adfærdsterapien, lærer CBT unge at forstå hvordan deres egne tankemønstre bidrager til angsten, og hvordan man kan ændre disse.
132
Hvad er de mest almene og effektive medikamenter til behandlingen af angstsymptomer? (s. 468)
Selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (eng: selective serotonin reuptake inhibitors) (SSRIs).
133
Ift. hvilken lidelse har medikamenterne SSRIs vist sig mest effektive? (s. 468)
OCD.
134
Hvornår bruger man typisk medicin i behandlingen af angst hos børn og unge? (s. 468)
Hvis der er alvorlige symptomer eller komorbide lidelser, eller når CBT ikke er succesfuldt/ikke tilgængeligt.
