M&W kap. 6 - Autismespektrumforstyrrelse og skizofreni i barndommen

Question 1

Hvad er definitionen på autisme spektrumsforstyrrelse (eng: Autism Spectrum Disorder? (s. 181)

Answer 1

En kompleks neuroudviklingsforstyrrelse, der i DSM-5 er kendetegnet ved vedvarende forskelle i social kommunikation og social interaktion på tværs af flere kontekster.

Question 2

Er præsentationen af autisme bred eller smal? (s. 182)

Answer 2

Den spænder bredt fra dem som ikke har sprog, til dem som går på universitetet og har udviklet sprog.

Question 3

Hvad karakteriserer i dag autismespektrumsforstyrrelse i DSM 5? (s. 182)

Answer 3

Signifikant og vedholdende forskelle i social interaktive og kommunikative færdigheder og ved meget intense og repetitive mønstre af interesser og adfærd.

Question 4

Hvilken lidelse som ikke er på autismespektret, har mange overlappende symptomer med autisme? (s. 183)

Answer 4

Barndomsdebuterende skizofreni (COS) (eng: Childhood-onset Schizophrenia).

Question 5

Hvad viser Aspergers lidelsen en mildere grad af? (s. 183)

Answer 5

Bevaring af ensartethed - derfor mildere form af nogle af symptomerne på autisme.

Question 6

Hvad er ifølge Rutter (2013) årsagen til børn med autismes anderledes adfærd? (s. 183)

Answer 6

Biologisk baserede livslange neuro-udviklingsforskelle.

Question 7

Hvilke to symptomdomæner skal være opfyldt for at have autisme? (s. 184)

Answer 7

(1) social kommunikation og interaktion
(2) restriktive, gentagne mønstre af adfærd, interesser eller aktiviteter.

Question 8

Hvad er diagnosekriterierne for autisme? (s. 186)

Answer 8

Social kommunikation og interaktion.
Alle tre skal være opfyldt:

(1) mangler i social-emotionel gensidighed;
(2) mangler i ikke-verbal kommunikation, der bruges til social interaktion; og
(3) mangler i udvikling, opretholdelse og forståelse af relationer

Restriktiv og gentagen adfærd.
Mindst to skal være opfyldt:

(1) gentagne motoriske bevægelser, brug af objekter eller tale;
(2) insisteren på ensartethed, ufleksibel overholdelse af rutiner eller ritualiserede mønstre af verbal eller ikke-verbal adfærd;
(3) stærkt fokuserede interesser, der adskiller sig i intensitet eller fokus; og
(4) hyperreaktivitet eller hyporeaktivitet på sanseindtryk eller usædvanlig interesse for sensoriske aspekter af miljøet.

Question 9

Hvad viser et studie om udviklingen af sværhedsgraden af autisme? (s. 185)

Answer 9

I den tidlige barndom blev symptomerne på autisme ofte mildere, mens de i den mellemste barndom blev sværere.

Question 10

Er der en stor eller lille grad af heterogenitet (forskellighed) blandt autister? (s. 186)

Answer 10

Stor.

Question 11

Hvilken lidelse bør personer med markante mangler i social kommunikation, men hvor der ellers ikke er andre symptomer på autismespektrumforstyrrelse få? (s. 185)

Answer 11

Social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse.

Question 12

Er intellektuelle funktionsnedsættelser et diagnosekriterie ved autisme? (s. 187)

Answer 12

Nej - nogle kan udvise dette, men der er store variationer i intellektuel- og sprogudvikling hos individer med autisme.

Question 13

Hvilke tre kritiske faktorer kan medføre forskelle blandt autister? (s. 189)

Answer 13

1. Den intellektuelle evne
2. Sprogforskelle
3. Adfærd (som ændres med alderen)

Question 14

Indenfor hvilket domæne har autistiske børn tendens til at differentiere sig fra hinanden? (s. 190)

Answer 14

Forskelle i deres socialt orienterede adfærd, uanset kognitivt niveau. Det kan fx være et individs præference for lavere niveauer af øjenkontakt.

Question 15

Har autistiske børn en lav eller høj præference for delt opmærksomhed/joint attention? (s. 191)

Answer 15

Lav.

Question 16

Er autistiske børns tilknytning til forældrene normalt ringere end hos normale børn?

Answer 16

Nej - de kan dog udtrykke denne tilknytning på anderledes vis.

Question 17

Processerer og udtrykker autister emotionel information anderledes? (s. 191)

Answer 17

Ja.

Question 18

Hvad er definitionen på protoimperative gestusser (eng: protoimperative gestures)? (s. 192)

Answer 18

Tidlige gestikulationer, der bruges til at udtrykke behov - dette kan autistiske børn godt.

Question 19

Hvad er definitionen på protodeklarative gestusser (eng: protodeclarative gestures)? (s. 192)

Answer 19

Gestikulationer der retter den visuelle opmærksomhed fra andre mennesker mod objekter af fælles interesse (delt opmærksomhed). Dette har autistiske børn meget svært ved.

Question 20

Hvad har autistiske børn som udvikler sprog større sandsynlighed for? (s. 193)

Answer 20

Vise højere kognitive niveauer og fælles opmærksomhed (eng: joint attention).

Question 21

Hvor mange autistiske børn udvikler ikke sprog? (s. 193)

Answer 21

30-40%.

Question 22

Hvad er typisk sprogbrug hos autistiske børn? (s. 194)

Answer 22

Pronomenom vendning (eng: pronoun reversal) som er gentagelse af personlige pronominer præcist, som de har hørt dem, uden at tilpasse dem til situationen. Fx “dit navn er Tim”, når det er individets eget navn.

Question 23

Hvad er definitionen på pragmatisk sprog? (s. 194)

Answer 23

Brugen af sprog i sociale og kommunikative sammenhænge (udviser autistiske børn ikke).

Question 24

Hvad er definitionen på repetitiv adfærd og interesser (eng: repetitive behaviors), som er et af diagnosekriterierne for autisme? (s. 195)

Answer 24

Kendetegnes ved deres hyppighed, gentagelse på en fast måde, som relaterer sig til barnets ønske om ensartethed i omgivelserne. Det kan fx være at vippe med hænder/fingre (flapping).

Question 25

Hvad karakteriserer ekkolali (eng: echolalia)? (s. 195)

Answer 25

En almindelig form for repetitiv tale hos autistiske børn. Barnet gentager ord eller ordkombinationer, de har hørt, enten lige efter at have hørt dem eller senere.

Question 26

Hvad karakteriserer selvstimulerende adfærd (eng: self-stimulatory behaviors)? (s. 195)

Answer 26

Repetitive kropsbevægelser eller bevægelser af objekter.

Question 27

Oplever autister sanseindtryk anderledes end ikke-autister? (s. 196)

Answer 27

Ja - almene lyde, lugte eller teksturer kan være forvirrende eller endda ubehagelige for autistiske børn.

Question 28

Nævn en diagnose som forekommer hyppigt hos autister - og hvor stor en procentdel som estimeres også at have denne komorbide lidelse? (s. 197)

Answer 28

Intellektuel udviklingsforstyrrelse (IDD) - 70% af autister estimeres også at have IDD.

Question 29

Hvorfor kan det være svært at vurdere intellektuelle evner hos autistiske børn? (s. 197)

Answer 29

Fordi intellektuelle tests ofte kræver færdigheder som sprog og imitation, som kan være begrænsede hos disse børn.

Question 30

Hvor mange autistiske børn udvikler en speciel kognitiv evne, som er over gennemsnittet (såsom musik, matematik m.m.)? (s. 197)

Answer 30

25%.
Ej at forveksle med de 5% som udvikler et bemærkelsesværdigt talent, som er langt langt over aldersgennemsnittet.

Question 31

Hvad foreslås hos (nogle) at ligge til grund for de primære udfordringer som autister oplever? (s. 199)

Answer 31

En forskel i deres theory of mind (ToM) mekanisme.

Question 32

Hvordan defineres Theory of Mind (ToM)? (s. 198)

Answer 32

Udviklingen af en bevidsthed om mentale tilstande hos sig selv og andre kaldes mentalisering eller theory of mind - handler også om, om man er i stand til at forstå at andre kan have tanker og følelser, der adskiller sig fra ens egne.

Question 33

Udviser autister forskelle i de eksekutive funktioner? (s. 200)

Answer 33

Ja.

Question 34

Hvad karakteriserer central sammenhæng (eng: central coherence), som er en generel kognitiv forskel der menes at være underliggende for autisme? (s. 200)

Answer 34

Fortolkning af stimuli på en relativ global måde, der tager hensyn til den større kontekst = danne mening fra komplekse informationer og huske de vigtigste pointer.

Question 35

Finder en nyfødt som senere diagnosticeres med autisme øjenkontakt givende? (s. 201)

Answer 35

Ja, det er først ved to månedersalderen, at de ikke længere gør ;)

Question 36

Oplever autister problemer med døgnrytmen? (s. 202)

Answer 36

Ja, 65% gør.

Question 37

Hvor mange autister har en komorbid lidelse? (s. 202)

Answer 37

90% - 50 % af 4 eller flere!

Question 38

Hvilke lidelser er oftest komorbide med autisme? (s. 202)

Answer 38

IDD, epilepsi, angst, ADHD, indlæringsvanskeligheder, ODD/CD.

Question 39

Hvad er prævalensen for autisme hos børn? (s. 203)

Answer 39

4% drenge
1% piger.

Question 40

Hvornår gives autismediagnosen oftest? (s. 205)

Answer 40

I førskoleperioden eller senere.

Question 41

Hvilken metode bruges til at stille autismediagnosen? (s. 205)

Answer 41

Autism diagnostic observation schedule 2 (ADOS-2).

Question 42

Hvad er de to stærkeste prædiktorer for senere selvstændighed blandt autister? (s. 206)

Answer 42

Intellektuelle evner og udviklingen af sprog.

Question 43

Kan autisme være genetisk relateret? (s. 208)

Answer 43

Ja - 15 – 20 % der har søskende med autisme har det også selv. Der ses dog også miljømæssige og epigenetiske faktorer.

Question 44

Tyder studier på høj arvelighed af autisme? (s. 208)

Answer 44

Ja - dette ses ud fra tvillingestudier med enæggede tvillinger.

Question 45

Findes der neurobiologisk basis for udviklingen af autisme? (s. 209)

Answer 45

Ja - forskning tyder på, at autisme kan skyldes forskelle i hjernestruktur og -funktion, der stammer fra tidlige ændringer i neural udvikling, muligvis allerede under fosterstadiet.

Question 46

Hvilket netværk i hjernen har anderledes forbindelser hos autister? (s. 211)

Answer 46

Default mode network.

Vigtigt fordi netværket involverer regioner der er involveret i højereordens og socialkognitive processer, som autister netop har vanskeligheder med.

Question 47

Hvad inkluderer behandlingen af autisme? (s. 213)

Answer 47

Interventioner mod de problematikker, som børnene oplever her:

Strategier til at engagere børn og familier i tjenester og støtte;
Forbedre humørregulering og tolerance over for frustration
Lære udviklingsmæssigt passende social adfærd med voksne og jævnaldrende
Undervisning i adaptive færdigheder
Træning i talefærdigheder
Træning i sociale færdigheder
Træning i at forbedre eksekutive funktioner.

Question 48

Kan autister med gennemsnitlig eller derover intelligens lære højere kognitive færdigheder, og anvende disse? (s. 215)

Answer 48

Ja.

Question 49

Hvilken medicin modtager autister oftest? (s. 217)

Answer 49

Antipsykotisk, antidepressanter og stimulanter.

Mange modtager flere former for medicin.

Question 50

Hvad karakteriserer barndomsbegyndende skizofreni (eng: childhood-onset skizophrenia) (COS)? (s. 218)

Answer 50

En progressiv neuroudviklingsforstyrrelse, der medfører betydelig belastning og funktionsnedsættelse.

Deler symptomer med autisme, men er under skizofreni i DSM-5.

Question 51

Kan kriterierne brugt til at diagnosticere voksne med skizofreni anvendes på børn? (s. 218)

Answer 51

Ja.

Question 52

Hvad er diagnosekriterierne for skizofreni? (s. 220)

Answer 52

(A) Alvorlig forstyrrelse i sansefunktion og/eller adfærd:
2+ i 1+ måned:
Mindst én af disse skal være (1), (2) eller (3):
(1) Vrangforestillinger.
(2) Hallucinationer.
(3) Desorganiseret tale
(4) Groft desorganiseret eller kataton adfærd.
(5) Negative symptomer

(B) Social dysfunktion
Markant funktionsnedsættelse i vigtige områder som arbejde, sociale relationer eller selvpleje.

(C) Varighed
Kontinuerlige tegn på forstyrrelsen i 6+ måneder.

(D) Skizoaffektive og affektive lidelser (eng: mood disorders) er udelukket.

(E) Udelukkelse af substans/medicinsk tilstand.

(F) Hvis der er en historie med autisme eller en kommunikationsforstyrrelse med debut i barndommen, stilles diagnosen skizofreni kun, ved tydelige vrangforestillinger eller hallucinationer.

Question 53

Hvilke tre kategorier har symptomer på skizofreni? (s. 220)

Answer 53

Positive symptomer: Overdrivelser eller forstyrrelser i normal funktion = vrangforestillinger eller hallucinationer.

Negative symptomer: Tab af normal funktion = forstyrrelser i søvnmønstre.

Kognitive symptomer: Forbundet med psykose, problemer med arbejdshukommelse, langtidshukommelse, eksekutive funktioner og social kognition.

Question 54

Hvad karakteriserer vrangforestillinger (eng: delusions)? (s. 221)

Answer 54

Involverer uordnet tankeindhold og stærke falske overbevisninger, som er forvrængninger af virkeligheden i forhold til ens livserfaring og kultur.

Question 55

Hvad karakteriserer hallucinationer? (s. 221)

Answer 55

Perceptionsforstyrrelser, hvor ting opfattes som set, hørt eller på anden måde sanset, selvom de ikke er virkelige eller til stede. De kan forekomme i alle sansemodaliteter.

Question 56

Hvad er det hyppigst forekommende symptom hos barndomsdebuterende skizofreni (COS)? (s. 221)

Answer 56

Auditive hallucinationer = høre stemmer.

Question 57

Hvordan adskiller barndomsdebuterende skizofreni (COS) sig fra autisme hos børn? (s. 222)

Answer 57

COS =
- Senere debutalder.
- Mindre grad af intellektuel svækkelse.
- Færre alvorlige sociale og sproglige forskelle.
- Udvikler hallucinationer og vrangforestillinger.

Question 58

Er prævalensen for barndomsdebuterende skizofreni (COS) høj eller lav? (s. 222)

Answer 58

Lav.

Question 59

Menes skizofreni at bl.a. skyldes genetik? (s. 223)

Answer 59

Ja. Lidelsen har et arvelighedsestimat på omkring 85%.

Hvilke præcise gener og deres sammenspil mangles der stadig svar på.

Question 60

Hvad karakteriserer kommunikationsafvigelse (eng: communication deviance)? (s. 223)

Answer 60

En uklar, forstyrret eller uorganiseret kommunikationsstil, der kan gøre det svært for en lytter at følge med.

Forældre til børn med skizofreni scorer højere end forældre til børn med depression på dette = kan måske knyttes til slem skizofreni.

Question 61

Hvordan hjælper medicin på psykoser hos skizofrene? (s. 224)

Answer 61

Ved at blokere dopamin transmission ved D2 dopaminreceptoren.

Question 62

Hvad viser hjernescanningsstudier om barndomsdebuterende skizofreni (COS)? (s. 225)

Answer 62

Mindskning af hjernevæv (grå substans), der spreder sig over hjernen i løbet af ungdomsårene.