M&W kap. 13 - Helbredsrelaterede- og stofmisbrugs lidelser Flashcards
Hvad er forholdet mellem søvnproblemer og psykologisk tilpasning? (s. 525)
Forholdet mellem søvnproblemer og psykologisk tilpasning er bidirektionelt - gensidigt.
Hvad sker der i hjernen ved søvnunderskud? (s. 526)
Ved søvnunderskud bliver de eksekutive funktioner/kontrol i præfrontal cortex påvirket. Dette medfører nedsat koncentration, dårligere evne til at kontrollere impulser, og svækket regulering af følelser. Børn og voksne kan blive mere impulsive, distraherede og følelsesmæssigt ustabile, hvilket kan forveksles med ADHD eller affektive lidelser.
Hvilke to kategorier deles søvnforstyrrelser op i? (s. 527)
Dyssomnier (eng: dyssomnias) og parasomnier (eng: parasomnias).
Hvad kendetegner parasomnier? (s. 528)
Parasomnier er søvnforstyrrelser, hvor adfærdsmæssige eller fysiologiske hændelser forstyrrer den igangværende søvn. De involverer fysiologisk eller kognitiv opvågning på upassende tidspunkter i søvn–vågne cyklussen, hvilket kan føre til søvngængeri eller mareridt.
Ses ofte i tidlig til midt barndom.
Hvad kendetegner dyssomnier? (s. 528)
Dyssomnier er søvnforstyrrelser, hvor man har svært ved at falde i søvn eller vedligeholde søvnen. Dette inkluderer problemer med at få nok søvn, at sove på ønskede tidspunkter eller at føle sig udhvilet efter søvn. Dyssomnier indebærer forstyrrelser i selve søvnprocessen.
Disse er almindelige i bestemte udviklingsstadier.
Indkluderer: Insomnia (søvnløshed), hypersomni (overdreven søvnighed), narkolepsi, vejrtræknings-relateret søvnforstyrrelse, circadian rytme søvnforstyrrelse.
Prævalens af insomni (søvnløshed) hos børn? (s. 528)
25-50% af 1-3 årige.
Hvad er insomni? (s. 528)
Vanskeligheder med at falde i søvn eller opretholde søvnen, eller søvn som ikke er genoprettende; hos spædbørn gentagen natlig opvågning og manglende evne til at falde i søvn (hører under dyssomnier).
Hvad er hypersomni (eng: Hypersomnolence Disorder)? (s.528)
Overdreven søvnighed, som viser sig enten som forlængede søvnepisoder eller søvnepisoder i løbet af dagen (hører under dyssomnier).
Hvad er narkolepsi? (s. 528)
Uimodståelige anfald af søvn, der opstår dagligt, ledsaget af korte episoder med tab af muskeltonus (kaldet katapleksi) - (hører under dyssomnier).
Hvad er vejrtrækningsrelateret søvnforstyrrelse og hvad dækker de over (eng: Breathing-Related Sleep Disorder)? (s. 528)
Problemer med vejrtrækningen under søvn, hvilket kan føre til overdreven søvnighed eller søvnløshed - en af de mest kendte er søvnapnø, hvor man har pauser i vejrtrækningen under søvn (hører under dyssomnier).
Hvad kendetegner søvnforstyrrelse relateret til døgnrytmen (eng: Circadian Rhythm Sleep Disorder)? (s. 528)
Vedvarende eller tilbagevendende søvnforstyrrelser, der kan føre til overdreven søvnighed eller søvnløshed, forårsaget af en uoverensstemmelse i døgnrytmen, hvor kroppens interne biologiske ur ikke er synkroniseret med det ydre miljø, fx om det er lyst eller mørkt udenfor. Der ses flere typer heraf.
Hvad er natteskræk (eng: sleep terrors)?
Tilbagevendende episoder med pludselig opvågning fra søvn i første del af den dybe søvn. Begynder med et panisk skrig; ledsaget af hjertebanken, sveden, vokaliseret nød, glasagtige øjne og stirren; svær at vække, utrøstelig, desorienteret; ingen hukommelse om episoderne om morgenen.
Hvad er mareridtsforstyrrelse (eng: Nightmare Disorder)?
Gentagne opvågninger med detaljeret erindring om udstrakte og ekstremt skræmmende drømme, som normalt involverer trusler mod overlevelse, sikkerhed eller selvværd; opstår generelt i den sidste halvdel af søvnperioden.
Prævalens af natteskræk.
3% af børn mellem 18 måneder og 6 år.
Behandling for de fleste søvnforstyrrelser i barndommen inkluderer? (s. 530)
Skabelse og regulering af sengetidsrutiner.
Melatonin som supplement.
Støtte og reducering af stress i løbet af dagen.
Evt. middagslur.
Hvad er eliminationsforstyrrelser (eng: Elimination Disorders), og hvilke typer findes der? (s. 531)
Eliminationsforstyrrelser omfatter problemer med ufrivillig vandladning eller afføring, og de to mest almindelige typer er:
Enuresis – Ufrivillig vandladning, enten om dagen eller natten.
Encopresis – Ufrivillig afføring på upassende steder, såsom i tøj eller på gulvet.
Hvad er de diagnostiske krav for enuresis? (s. 531)
A) Gentagen vandladning i seng eller tøj, ufrivilligt eller frivilligt.
B) Frekvens på mindst 2 gange om ugen i 3 måneder eller tilstedeværelse af betydelig nedsat funktion.
C) Den kronologiske alder er mindst 5 år.
D) Adfærden kan ikke tilskrives fysiologiske effekter af et stof (f.eks. et antipsykotisk medikament) eller en anden medicinsk tilstand (f.eks. diabetes).
Specifikationer:
- Kun natlig: Vandladning kun under nattesøvn.
- Kun diurnal: Vandladning kun i vågen tilstand.
- En kombination af de to typer ovenfor (både dag og nat).
Prævalens for enuresis? (s. 532)
Natlig enuresis forekommer hos 4-13% af børn under 10 år. Ved 10-års alderen er det 3% af drenge og 2% af piger. Diurnal enuresis er sjældnere, forekommer hos ca. 3% af 6-årige.
Prævalensen er højere blandt børn fra lavere socioøkonomiske grupper og institutioner, muligvis pga. mindre struktur og ekstra stressorer i deres miljø.
Hvad er forskellen på primær og sekundær enuresis? (s. 532)
Primær enuresis: Barnet har aldrig haft en periode på mindst 6 måneder med kontinuerlig natlig kontrol, hvilket betyder, at barnet aldrig har været helt tør om natten i en længere periode.
Sekundær enuresis: Et barn har tidligere haft kontrol over natlig urinering, men mister denne kontrol og begynder at have ufrivillig vandladning. Dette sker typisk mellem 5 og 8-års alderen og kan være forbundet med stressende livsbegivenheder.
3 måder hvorpå enuresis påvirker et barns psykologiske velbefindende? (s. 532)
- Begrænsninger ift. sociale aktiviteter.
- Lavt selvværd og angst, især når børn bliver mobbet af jævnaldrende.
- Reaktioner fra forældre, såsom straf eller ydmygelse, kan forværre problemet.
Behandlingsmetoder til enuresis? (s. 533-534)
Bed-wetting alarms: Alarmer som ringer når de registrerer urin.
Dry-bed training: Træning, hvor barnet får belønning for tørre nætter og træner blærekontrol gennem struktureret vandladning og forstærkning.
Desmopressin: En syntetisk version af antidiuretisk hormon (ADH), som kan reducere natlig vandladning - der er dog ofte høj tilbagefaldsrate efter behandlingen ophører.
Psykologiske interventioner som væskealarm/dry-bed training er generelt mere effektive end medicin.
Hvad er diagnosekriterene for encopresis? (s. 535)
A: Gentagen passage af afføring på upassende steder (fx i tøj eller på gulvet), ufrivilligt eller bevidst.
B: Mindst én episode hver måned i minimum 3 måneder.
C: Barnets alder er mindst 4 år (eller et udviklingsniveau svarende til dette).
D: Adfærden kan ikke tilskrives den fysiologiske effekt af et stof (fx afføringsmidler) eller en anden medicinsk tilstand, medmindre der er tale om forstoppelse.
Specifikation:
- Med forstoppelse: Der er tegn på forstoppelse ved fysisk undersøgelse eller historik.
- Uden forstoppelse: Der er ingen tegn på forstoppelse ved fysisk undersøgelse eller historik.
Prævalens af encopresis? (s. 535)
Encopresis er sjældent, med ca. 1% af 5-årige børn, der er påvirket. Encopresis er mere almindelige hos drenge end piger og falder hurtigt med alderen.
Hvordan behandles encopresis? (s. 535)
Behandlingen kombinerer medicinske og adfærdsmæssige metoder.
Laxativer, enemaer og fibre bruges til at fjerne den forstoppede afføring.
Adfærdsmæssige metoder omfatter toilettræning, hvor barnet lærer at reagere på rektal udvidelse og forholde sig til toiletbesøg med positive forstærkninger.
Hvad kan være årsager til encopresis?
Encopresis er primært en fysisk tilstand, forårsaget af forstoppelse. Der kan dog også være tale om adfærdsproblemer, hvor barnet udviser modstand mod toilettræning. Der kan også være tale om psykologiske faktorer som mobning, familiekonflikter eller andre stressfyldte begivenheder.
Cirka halvdelen af børn med undgåelsesadfærd har atypisk afføringsdynamik, hvor de spænder i stedet for at slappe af i den ydre lukkemuskel under afføring.
Hvad er en kronisk lidelse? (s. 536)
En lidelse som er til stede i mere end 3 måneder i et givent år eller som kræver en periode af kontinuerlig indlæggelse i mere end 1 måned på et år. Fx astma, diabetes, ledgigt eller kræft.
Kronisk sygdom er en risikofaktor for at udvikle psykosociale problemer.
Prævalens for kroniske lidelser? (s. 537)
10-20% af unge under 18 lider af en kronisk lidelse, hvor 5% er betydeligt påvirket af deres lidelser.
Hvad er somatiske symptom- og relaterede lidelser (eng: Somatic Symptom and Related Disorders)? (s. 537)
Involverer somatiske symptomer som smerte og svimmelhed, der forstyrrer daglige aktiviteter. Symptomerne ledsages af overdrevne tanker, følelser og adfærd, såsom angst eller bekymring over alvorligheden af symptomerne. Det er ikke nødvendigt med en overordnet medicinsk årsag.
Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvordan børn normalt reagerer på sundhedsproblemer? (s. 538)
At forstå, hvordan børn tænker på og udtrykker sundhedsmæssige bekymringer, hjælper med at skelne mellem adaptive og maladaptive coping-reaktioner hos børn med kronisk sygdom.
Hvilke kønsforskelle er der i børns udtryk for smerte og angst? (s. 539)
Piger rapporterer flere smerte- og angstsymptomer end drenge, og under stress er piger mere tilbøjelige til at græde og søge følelsesmæssig støtte, mens drenge ofte er undvigende og ikke samarbejdsvillige. Disse forskelle skyldes både socialisering og biologiske forskelle.
Hvordan påvirker familieforhold børns tilbøjelighed til at opleve somatiske symptomer? (s. 539)
Børn med uforklarlig tilbagevendende smerte er mere tilbøjelige til at have familiemedlemmer, der ofte udtrykker smerte - såkaldt smerte modellering (eng: pain models).
Desuden er børn af mødre med somatiske lidelser fire gange mere tilbøjelige til at udtrykke fysiske symptomer, når de er følelsesmæssigt oprørte.
Hvilken kronisk sygdom er den mest udbredte blandt børn? (s. 539)
Astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn, efterfulgt af neurologiske og udviklingsmæssige handicap og adfærdsforstyrrelser.
Hvad er diabetes? (s. 541)
Det er en livslang stofskiftesygdom, hvor kroppen ikke kan omsætte kulhydrater på grund af manglende insulinproduktion fra bugspytkirtlen. Dette fører til hyperglykæmi, hvor glukose ophobes i blodet, og kroppen ikke kan regulere appetit eller energi korrekt.
Hvilke symptomer er almindelige ved debut af diabetes? (s. 541)
Almindelige symptomer inkluderer træthed, tørst, sult, hyppig vandladning og vægttab på trods af overdreven spisning.
Hvad er hypoglykæmi, og hvad er symptomerne? (s. 541)
Hypoglykæmi opstår, når der er for meget insulin i kroppen. Symptomer inkluderer irritabilitet, hovedpine og rysten.
Hvilken type kræft er den mest almindelige hos børn?
Akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) udgør næsten halvdelen af alle børne kræfttilfælde.
Hvilke langsigtede konsekvenser har mange overlevere af børnekræft? (s. 543)
Omkring halvdelen af overlevende udvikler en fysisk eller mental sygdom. Mange kræftoverlevere har brug for langvarig pleje som voksne, da de kan mangle vigtige færdigheder til selvpleje på grund af deres fokus på sygdommen i barndommen.
Hvad viste en metaanalyse af 340 studier om symptomer på depression hos børn med kroniske helbredsproblemer? (s. 543)
Analysen viste, at symptomerne på depression hos børn med kroniske helbredsproblemer kun er lidt højere end hos raske jævnaldrende, hvilket indikerer en succesfuld tilpasning blandt de fleste børn med kronisk sygdom.
Udvikler børn med kronisk sygdom typisk også PTSD? (s. 544)
Børn med kronisk sygdom udvikler typisk ikke PTSD, men kan opleve stress/angst (eng: distress) relateret til minder om medicinske procedurer, især hvis de overlever kræft i barndommen.
Hvilke stressfaktorer oplever forældre til børn med kronisk sygdom typisk? (s. 544)
Stressfaktorer inkluderer økonomiske og fysiske byrder, ændringer i forældre og søskende roller, sociale isolationsfølelser, sorg, ægteskabsproblemer.
Hvilke fordele og ulemper kan søskende til børn med en kronisk sygdom opleve? (s. 545)
Fordel: Tættere positivt bånd mellem søskende.
Ulempe: Søskende kan opleve flere internaliserende symptomer som angst og depression.
Hvad er den transaktionelle stress- og copingmodel og hvad forklarer den? (s. 546)
Det er en multifaktoriel teori. Modellen forklarer, hvordan børns individuelle tilpasning til kronisk sygdom påvirkes af både sygdommens natur og personlige og familiære ressourcer.
Indeholder:
- Sygdomsparameter: Omfatter typen og sværhedsgraden af sygdommen, herunder synlig misdannelse og funktionel nedsættelse.
- Demografiske faktorer: Køn, alder og SES.
- Forældres tilpasning og barnets tilpasning som gensidig afhængige af hinanden.
- Personlige karakteristika.
Hvad er de to primære psykologiske tilgange til at hjælpe børn med at håndtere stressende medicinske procedurer? (s. 549-550)
At give information (f.eks. verbale forklaringer, demonstrationer) og træning i mestringsfærdigheder (f.eks. dyb vejrtrækning, distraktion, muskelafslapning, billeddannelse, adfærdsøvelser). Disse strategier gør procedurerne mere forudsigelige og mindsker stress.
Hvad er de to typer af afhængighed forbundet med stofrelaterede lidelser? (s. 551)
Psykologisk afhængighed er den subjektive følelse af at have brug for et stof for at fungere. Fysisk afhængighed opstår, når kroppen tilpasser sig stoffets konstante tilstedeværelse og kræver mere for at opnå samme effekt (tolerance) samt oplever abstinenssymptomer, når stoffet pludseligt stoppes.
Hvad er de centrale diagnostiske kriterier for stofmisbrugslidelser (eng: Substance Use Disorder) (SUD) ifølge DSM-5-TR? (s. 553)
2+ af følgende kriterier være opfyldt i løbet af 12 måneder:
1. Brug af substansen er ofte større eller varer længere end planlagt.
2. Vedvarende ønske eller mislykket forsøg på at reducere brugen.
3. Meget tid bruges på at opnå, bruge eller komme sig efter stoffet.
4. Øget trang til at bruge stoffet.
5. Brug resulterer i manglende opfyldelse af vigtige forpligtelser (f.eks. arbejde, skole, hjem).
6. Brug fortsætter trods sociale eller interpersonelle problemer forårsaget af stoffet.
7. Vigtige aktiviteter reduceres eller opgives pga. stofbrug.
8. Brug i risikable situationer (f.eks. kørsel under påvirkning).
9. Brug fortsætter på trods af vedvarende fysiske eller psykologiske problemer forårsaget af stoffet.
10. Tolerans: Øget mængde for at opnå effekt eller mindsket effekt ved samme dosis.
11. Abstinenser: Karakteristiske abstinenser eller brug af stoffet for at lindre dem.
Specifikationer:
- Tidlig remission: Ingen kriterier er opfyldt i 3-12 måneder
- Vedvarende remission: Ingen kriterier er opfyldt i mindst 12 måneder.
- Kontrolleret miljø: Bruges, hvis individet er i et miljø med begrænset adgang til stoffet.
Sværhedsgrad:
Mild: 2-3 symptomer.
Moderat: 4-5 symptomer.
Svær: 6 eller flere symptomer.
Prævalens for stofmisbrugslidelser blandt unge (s. 553)
Alkohol er den mest brugte og misbrugte substans blandt unge. 25.6% af 8. klasses elever har misbrugt alkohol.
Alkohol- og stofbrug blandt unge er dog faldende.
Hvilken rolle spiller alder ved første brug af stoffer? (s. 554)
Tidlig alkoholbrug før 14 års alderen er en stærk indikator for senere alkoholmisbrug eller afhængighed.
Hvilke andre lidelser er ofte komorbide med alkohol forstyrrelser/lidelser? (s. 556)
ADHD og adfærdsforstyrrelser.
Risikofaktorer/prædiktorer associeret med alkohol forstyrrelser/lidelser hos unge?
Personligheds- og udviklings faktorer (fx sensation seeking), familiehistorie (fx med alkoholisme), familiens funktion (fx lav forældreovervågning og dårlig kommunikation), og peer-indflydelse (fx pres fra jævnaldrende).
Hvilke behandlingsmetoder er effektive for unge med et stofmisbrug? (s. 559)
Effektive metoder involverer fokus på systemer som påvirker den unges familie, venner og skolemiljøet. Familie-baserede tilgange, multisystemisk terapi (MST) og motiverende samtaler (MI) er særligt lovende .
