M&W kap. 13 - Helbredsrelaterede- og stofmisbrugs lidelser

Question 1

Hvad er forholdet mellem søvnproblemer og psykologisk tilpasning? (s. 525)

Answer 1

Forholdet mellem søvnproblemer og psykologisk tilpasning er bidirektionelt - gensidigt.

Question 2

Hvad sker der i hjernen ved søvnunderskud? (s. 526)

Answer 2

Ved søvnunderskud bliver de eksekutive funktioner/kontrol i præfrontal cortex påvirket. Dette medfører nedsat koncentration, dårligere evne til at kontrollere impulser, og svækket regulering af følelser. Børn og voksne kan blive mere impulsive, distraherede og følelsesmæssigt ustabile, hvilket kan forveksles med ADHD eller affektive lidelser.

Question 3

Hvilke to kategorier deles søvnforstyrrelser op i? (s. 527)

Answer 3

Dyssomnier (eng: dyssomnias) og parasomnier (eng: parasomnias).

Question 4

Hvad kendetegner parasomnier? (s. 528)

Answer 4

Parasomnier er søvnforstyrrelser, hvor adfærdsmæssige eller fysiologiske hændelser forstyrrer den igangværende søvn. De involverer fysiologisk eller kognitiv opvågning på upassende tidspunkter i søvn–vågne cyklussen, hvilket kan føre til søvngængeri eller mareridt.
Ses ofte i tidlig til midt barndom.

Question 5

Hvad kendetegner dyssomnier? (s. 528)

Answer 5

Dyssomnier er søvnforstyrrelser, hvor man har svært ved at falde i søvn eller vedligeholde søvnen. Dette inkluderer problemer med at få nok søvn, at sove på ønskede tidspunkter eller at føle sig udhvilet efter søvn. Dyssomnier indebærer forstyrrelser i selve søvnprocessen.
Disse er almindelige i bestemte udviklingsstadier.

Indkluderer: Insomnia (søvnløshed), hypersomni (overdreven søvnighed), narkolepsi, vejrtræknings-relateret søvnforstyrrelse, circadian rytme søvnforstyrrelse.

Question 6

Prævalens af insomni (søvnløshed) hos børn? (s. 528)

Answer 6

25-50% af 1-3 årige.

Question 7

Hvad er insomni? (s. 528)

Answer 7

Vanskeligheder med at falde i søvn eller opretholde søvnen, eller søvn som ikke er genoprettende; hos spædbørn gentagen natlig opvågning og manglende evne til at falde i søvn (hører under dyssomnier).

Question 8

Hvad er hypersomni (eng: Hypersomnolence Disorder)? (s.528)

Answer 8

Overdreven søvnighed, som viser sig enten som forlængede søvnepisoder eller søvnepisoder i løbet af dagen (hører under dyssomnier).

Question 9

Hvad er narkolepsi? (s. 528)

Answer 9

Uimodståelige anfald af søvn, der opstår dagligt, ledsaget af korte episoder med tab af muskeltonus (kaldet katapleksi) - (hører under dyssomnier).

Question 10

Hvad er vejrtrækningsrelateret søvnforstyrrelse og hvad dækker de over (eng: Breathing-Related Sleep Disorder)? (s. 528)

Answer 10

Problemer med vejrtrækningen under søvn, hvilket kan føre til overdreven søvnighed eller søvnløshed - en af de mest kendte er søvnapnø, hvor man har pauser i vejrtrækningen under søvn (hører under dyssomnier).

Question 11

Hvad kendetegner søvnforstyrrelse relateret til døgnrytmen (eng: Circadian Rhythm Sleep Disorder)? (s. 528)

Answer 11

Vedvarende eller tilbagevendende søvnforstyrrelser, der kan føre til overdreven søvnighed eller søvnløshed, forårsaget af en uoverensstemmelse i døgnrytmen, hvor kroppens interne biologiske ur ikke er synkroniseret med det ydre miljø, fx om det er lyst eller mørkt udenfor. Der ses flere typer heraf.

Question 12

Hvad er natteskræk (eng: sleep terrors)?

Answer 12

Tilbagevendende episoder med pludselig opvågning fra søvn i første del af den dybe søvn. Begynder med et panisk skrig; ledsaget af hjertebanken, sveden, vokaliseret nød, glasagtige øjne og stirren; svær at vække, utrøstelig, desorienteret; ingen hukommelse om episoderne om morgenen.

Question 13

Hvad er mareridtsforstyrrelse (eng: Nightmare Disorder)?

Answer 13

Gentagne opvågninger med detaljeret erindring om udstrakte og ekstremt skræmmende drømme, som normalt involverer trusler mod overlevelse, sikkerhed eller selvværd; opstår generelt i den sidste halvdel af søvnperioden.

Question 14

Prævalens af natteskræk.

Answer 14

3% af børn mellem 18 måneder og 6 år.

Question 15

Behandling for de fleste søvnforstyrrelser i barndommen inkluderer? (s. 530)

Answer 15

Skabelse og regulering af sengetidsrutiner.
Melatonin som supplement.
Støtte og reducering af stress i løbet af dagen.
Evt. middagslur.

Question 16

Hvad er eliminationsforstyrrelser (eng: Elimination Disorders), og hvilke typer findes der? (s. 531)

Answer 16

Eliminationsforstyrrelser omfatter problemer med ufrivillig vandladning eller afføring, og de to mest almindelige typer er:

Enuresis – Ufrivillig vandladning, enten om dagen eller natten.

Encopresis – Ufrivillig afføring på upassende steder, såsom i tøj eller på gulvet.

Question 17

Hvad er de diagnostiske krav for enuresis? (s. 531)

Answer 17

A) Gentagen vandladning i seng eller tøj, ufrivilligt eller frivilligt.
B) Frekvens på mindst 2 gange om ugen i 3 måneder eller tilstedeværelse af betydelig nedsat funktion.
C) Den kronologiske alder er mindst 5 år.
D) Adfærden kan ikke tilskrives fysiologiske effekter af et stof (f.eks. et antipsykotisk medikament) eller en anden medicinsk tilstand (f.eks. diabetes).

Specifikationer:
- Kun natlig: Vandladning kun under nattesøvn.
- Kun diurnal: Vandladning kun i vågen tilstand.
- En kombination af de to typer ovenfor (både dag og nat).

Question 18

Prævalens for enuresis? (s. 532)

Answer 18

Natlig enuresis forekommer hos 4-13% af børn under 10 år. Ved 10-års alderen er det 3% af drenge og 2% af piger. Diurnal enuresis er sjældnere, forekommer hos ca. 3% af 6-årige.
Prævalensen er højere blandt børn fra lavere socioøkonomiske grupper og institutioner, muligvis pga. mindre struktur og ekstra stressorer i deres miljø.

Question 19

Hvad er forskellen på primær og sekundær enuresis? (s. 532)

Answer 19

Primær enuresis: Barnet har aldrig haft en periode på mindst 6 måneder med kontinuerlig natlig kontrol, hvilket betyder, at barnet aldrig har været helt tør om natten i en længere periode.

Sekundær enuresis: Et barn har tidligere haft kontrol over natlig urinering, men mister denne kontrol og begynder at have ufrivillig vandladning. Dette sker typisk mellem 5 og 8-års alderen og kan være forbundet med stressende livsbegivenheder.

Question 20

3 måder hvorpå enuresis påvirker et barns psykologiske velbefindende? (s. 532)

Answer 20

1. Begrænsninger ift. sociale aktiviteter.
2. Lavt selvværd og angst, især når børn bliver mobbet af jævnaldrende.
3. Reaktioner fra forældre, såsom straf eller ydmygelse, kan forværre problemet.

Question 21

Behandlingsmetoder til enuresis? (s. 533-534)

Answer 21

Bed-wetting alarms: Alarmer som ringer når de registrerer urin.
Dry-bed training: Træning, hvor barnet får belønning for tørre nætter og træner blærekontrol gennem struktureret vandladning og forstærkning.
Desmopressin: En syntetisk version af antidiuretisk hormon (ADH), som kan reducere natlig vandladning - der er dog ofte høj tilbagefaldsrate efter behandlingen ophører.

Psykologiske interventioner som væskealarm/dry-bed training er generelt mere effektive end medicin.

Question 22

Hvad er diagnosekriterene for encopresis? (s. 535)

Answer 22

A: Gentagen passage af afføring på upassende steder (fx i tøj eller på gulvet), ufrivilligt eller bevidst.

B: Mindst én episode hver måned i minimum 3 måneder.

C: Barnets alder er mindst 4 år (eller et udviklingsniveau svarende til dette).

D: Adfærden kan ikke tilskrives den fysiologiske effekt af et stof (fx afføringsmidler) eller en anden medicinsk tilstand, medmindre der er tale om forstoppelse.

Specifikation:
- Med forstoppelse: Der er tegn på forstoppelse ved fysisk undersøgelse eller historik.
- Uden forstoppelse: Der er ingen tegn på forstoppelse ved fysisk undersøgelse eller historik.

Question 23

Prævalens af encopresis? (s. 535)

Answer 23

Encopresis er sjældent, med ca. 1% af 5-årige børn, der er påvirket. Encopresis er mere almindelige hos drenge end piger og falder hurtigt med alderen.

Question 24

Hvordan behandles encopresis? (s. 535)

Answer 24

Behandlingen kombinerer medicinske og adfærdsmæssige metoder.

Laxativer, enemaer og fibre bruges til at fjerne den forstoppede afføring.

Adfærdsmæssige metoder omfatter toilettræning, hvor barnet lærer at reagere på rektal udvidelse og forholde sig til toiletbesøg med positive forstærkninger.

Question 25

Hvad kan være årsager til encopresis?

Answer 25

Encopresis er primært en fysisk tilstand, forårsaget af forstoppelse. Der kan dog også være tale om adfærdsproblemer, hvor barnet udviser modstand mod toilettræning. Der kan også være tale om psykologiske faktorer som mobning, familiekonflikter eller andre stressfyldte begivenheder. Cirka halvdelen af børn med undgåelsesadfærd har atypisk afføringsdynamik, hvor de spænder i stedet for at slappe af i den ydre lukkemuskel under afføring.

Question 26

Hvad er en kronisk lidelse? (s. 536)

Answer 26

En lidelse som er til stede i mere end 3 måneder i et givent år eller som kræver en periode af kontinuerlig indlæggelse i mere end 1 måned på et år. Fx astma, diabetes, ledgigt eller kræft. Kronisk sygdom er en risikofaktor for at udvikle psykosociale problemer.

Question 27

Prævalens for kroniske lidelser? (s. 537)

Answer 27

10-20% af unge under 18 lider af en kronisk lidelse, hvor 5% er betydeligt påvirket af deres lidelser.

Question 28

Hvad er somatiske symptom- og relaterede lidelser (eng: Somatic Symptom and Related Disorders)? (s. 537)

Answer 28

Involverer somatiske symptomer som smerte og svimmelhed, der forstyrrer daglige aktiviteter. Symptomerne ledsages af overdrevne tanker, følelser og adfærd, såsom angst eller bekymring over alvorligheden af symptomerne. Det er ikke nødvendigt med en overordnet medicinsk årsag.

Question 29

Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvordan børn normalt reagerer på sundhedsproblemer? (s. 538)

Answer 29

At forstå, hvordan børn tænker på og udtrykker sundhedsmæssige bekymringer, hjælper med at skelne mellem adaptive og maladaptive coping-reaktioner hos børn med kronisk sygdom.

Question 30

Hvilke kønsforskelle er der i børns udtryk for smerte og angst? (s. 539)

Answer 30

Piger rapporterer flere smerte- og angstsymptomer end drenge, og under stress er piger mere tilbøjelige til at græde og søge følelsesmæssig støtte, mens drenge ofte er undvigende og ikke samarbejdsvillige. Disse forskelle skyldes både socialisering og biologiske forskelle.

Question 31

Hvordan påvirker familieforhold børns tilbøjelighed til at opleve somatiske symptomer? (s. 539)

Answer 31

Børn med uforklarlig tilbagevendende smerte er mere tilbøjelige til at have familiemedlemmer, der ofte udtrykker smerte - såkaldt smerte modellering (eng: pain models). Desuden er børn af mødre med somatiske lidelser fire gange mere tilbøjelige til at udtrykke fysiske symptomer, når de er følelsesmæssigt oprørte.

Question 32

Hvilken kronisk sygdom er den mest udbredte blandt børn? (s. 539)

Answer 32

Astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn, efterfulgt af neurologiske og udviklingsmæssige handicap og adfærdsforstyrrelser.

Question 33

Hvad er diabetes? (s. 541)

Answer 33

Det er en livslang stofskiftesygdom, hvor kroppen ikke kan omsætte kulhydrater på grund af manglende insulinproduktion fra bugspytkirtlen. Dette fører til hyperglykæmi, hvor glukose ophobes i blodet, og kroppen ikke kan regulere appetit eller energi korrekt.

Question 34

Hvilke symptomer er almindelige ved debut af diabetes? (s. 541)

Answer 34

Almindelige symptomer inkluderer træthed, tørst, sult, hyppig vandladning og vægttab på trods af overdreven spisning.

Question 35

Hvad er hypoglykæmi, og hvad er symptomerne? (s. 541)

Answer 35

Hypoglykæmi opstår, når der er for meget insulin i kroppen. Symptomer inkluderer irritabilitet, hovedpine og rysten.

Question 36

Hvilken type kræft er den mest almindelige hos børn?

Answer 36

Akut lymfoblastisk leukæmi (ALL) udgør næsten halvdelen af alle børne kræfttilfælde.

Question 37

Hvilke langsigtede konsekvenser har mange overlevere af børnekræft? (s. 543)

Answer 37

Omkring halvdelen af overlevende udvikler en fysisk eller mental sygdom. Mange kræftoverlevere har brug for langvarig pleje som voksne, da de kan mangle vigtige færdigheder til selvpleje på grund af deres fokus på sygdommen i barndommen.

Question 38

Hvad viste en metaanalyse af 340 studier om symptomer på depression hos børn med kroniske helbredsproblemer? (s. 543)

Answer 38

Analysen viste, at symptomerne på depression hos børn med kroniske helbredsproblemer kun er lidt højere end hos raske jævnaldrende, hvilket indikerer en succesfuld tilpasning blandt de fleste børn med kronisk sygdom.

Question 39

Udvikler børn med kronisk sygdom typisk også PTSD? (s. 544)

Answer 39

Børn med kronisk sygdom udvikler typisk ikke PTSD, men kan opleve stress/angst (eng: distress) relateret til minder om medicinske procedurer, især hvis de overlever kræft i barndommen.

Question 40

Hvilke stressfaktorer oplever forældre til børn med kronisk sygdom typisk? (s. 544)

Answer 40

Stressfaktorer inkluderer økonomiske og fysiske byrder, ændringer i forældre og søskende roller, sociale isolationsfølelser, sorg, ægteskabsproblemer.

Question 41

Hvilke fordele og ulemper kan søskende til børn med en kronisk sygdom opleve? (s. 545)

Answer 41

Fordel: Tættere positivt bånd mellem søskende. Ulempe: Søskende kan opleve flere internaliserende symptomer som angst og depression.

Question 42

Hvad er den transaktionelle stress- og copingmodel og hvad forklarer den? (s. 546)

Answer 42

Det er en multifaktoriel teori. Modellen forklarer, hvordan børns individuelle tilpasning til kronisk sygdom påvirkes af både sygdommens natur og personlige og familiære ressourcer. Indeholder: - Sygdomsparameter: Omfatter typen og sværhedsgraden af sygdommen, herunder synlig misdannelse og funktionel nedsættelse. - Demografiske faktorer: Køn, alder og SES. - Forældres tilpasning og barnets tilpasning som gensidig afhængige af hinanden. - Personlige karakteristika.

Question 43

Hvad er de to primære psykologiske tilgange til at hjælpe børn med at håndtere stressende medicinske procedurer? (s. 549-550)

Answer 43

At give information (f.eks. verbale forklaringer, demonstrationer) og træning i mestringsfærdigheder (f.eks. dyb vejrtrækning, distraktion, muskelafslapning, billeddannelse, adfærdsøvelser). Disse strategier gør procedurerne mere forudsigelige og mindsker stress.

Question 44

Hvad er de to typer af afhængighed forbundet med stofrelaterede lidelser? (s. 551)

Answer 44

Psykologisk afhængighed er den subjektive følelse af at have brug for et stof for at fungere. Fysisk afhængighed opstår, når kroppen tilpasser sig stoffets konstante tilstedeværelse og kræver mere for at opnå samme effekt (tolerance) samt oplever abstinenssymptomer, når stoffet pludseligt stoppes.

Question 45

Hvad er de centrale diagnostiske kriterier for stofmisbrugslidelser (eng: Substance Use Disorder) (SUD) ifølge DSM-5-TR? (s. 553)

Answer 45

2+ af følgende kriterier være opfyldt i løbet af 12 måneder: 1. Brug af substansen er ofte større eller varer længere end planlagt. 2. Vedvarende ønske eller mislykket forsøg på at reducere brugen. 3. Meget tid bruges på at opnå, bruge eller komme sig efter stoffet. 4. Øget trang til at bruge stoffet. 5. Brug resulterer i manglende opfyldelse af vigtige forpligtelser (f.eks. arbejde, skole, hjem). 6. Brug fortsætter trods sociale eller interpersonelle problemer forårsaget af stoffet. 7. Vigtige aktiviteter reduceres eller opgives pga. stofbrug. 8. Brug i risikable situationer (f.eks. kørsel under påvirkning). 9. Brug fortsætter på trods af vedvarende fysiske eller psykologiske problemer forårsaget af stoffet. 10. Tolerans: Øget mængde for at opnå effekt eller mindsket effekt ved samme dosis. 11. Abstinenser: Karakteristiske abstinenser eller brug af stoffet for at lindre dem. Specifikationer: - Tidlig remission: Ingen kriterier er opfyldt i 3-12 måneder - Vedvarende remission: Ingen kriterier er opfyldt i mindst 12 måneder. - Kontrolleret miljø: Bruges, hvis individet er i et miljø med begrænset adgang til stoffet. Sværhedsgrad: Mild: 2-3 symptomer. Moderat: 4-5 symptomer. Svær: 6 eller flere symptomer.

Question 46

Prævalens for stofmisbrugslidelser blandt unge (s. 553)

Answer 46

Alkohol er den mest brugte og misbrugte substans blandt unge. 25.6% af 8. klasses elever har misbrugt alkohol. Alkohol- og stofbrug blandt unge er dog faldende.

Question 47

Hvilken rolle spiller alder ved første brug af stoffer? (s. 554)

Answer 47

Tidlig alkoholbrug før 14 års alderen er en stærk indikator for senere alkoholmisbrug eller afhængighed.

Question 48

Hvilke andre lidelser er ofte komorbide med alkohol forstyrrelser/lidelser? (s. 556)

Answer 48

ADHD og adfærdsforstyrrelser.

Question 49

Risikofaktorer/prædiktorer associeret med alkohol forstyrrelser/lidelser hos unge?

Answer 49

Personligheds- og udviklings faktorer (fx sensation seeking), familiehistorie (fx med alkoholisme), familiens funktion (fx lav forældreovervågning og dårlig kommunikation), og peer-indflydelse (fx pres fra jævnaldrende).

Question 50

Hvilke behandlingsmetoder er effektive for unge med et stofmisbrug? (s. 559)

Answer 50

Effektive metoder involverer fokus på systemer som påvirker den unges familie, venner og skolemiljøet. Familie-baserede tilgange, multisystemisk terapi (MST) og motiverende samtaler (MI) er særligt lovende .