M&W kap. 13 - Helbredsrelaterede- og stofmisbrugs lidelser Flashcards
Hvad er forholdet mellem søvnproblemer og psykologisk tilpasning? (s. 525)
Forholdet mellem søvnproblemer og psykologisk tilpasning er bidirektionelt - gensidigt.
Hvad sker der i hjernen ved søvnunderskud? (s. 526)
Ved søvnunderskud bliver de eksekutive funktioner/kontrol i præfrontal cortex påvirket. Dette medfører nedsat koncentration, dårligere evne til at kontrollere impulser, og svækket regulering af følelser. Børn og voksne kan blive mere impulsive, distraherede og følelsesmæssigt ustabile, hvilket kan forveksles med ADHD eller affektive lidelser.
Hvilke to kategorier deles søvnforstyrrelser op i? (s. 527)
Dyssomnier (eng: dyssomnias) og parasomnier (eng: parasomnias).
Hvad kendetegner parasomnier? (s. 528)
Parasomnier er søvnforstyrrelser, hvor adfærdsmæssige eller fysiologiske hændelser forstyrrer den igangværende søvn. De involverer fysiologisk eller kognitiv opvågning på upassende tidspunkter i søvn–vågne cyklussen, hvilket kan føre til søvngængeri eller mareridt.
Ses ofte i tidlig til midt barndom.
Hvad kendetegner dyssomnier? (s. 528)
Dyssomnier er søvnforstyrrelser, hvor man har svært ved at falde i søvn eller vedligeholde søvnen. Dette inkluderer problemer med at få nok søvn, at sove på ønskede tidspunkter eller at føle sig udhvilet efter søvn. Dyssomnier indebærer forstyrrelser i selve søvnprocessen.
Disse er almindelige i bestemte udviklingsstadier.
Indkluderer: Insomnia (søvnløshed), hypersomni (overdreven søvnighed), narkolepsi, vejrtræknings-relateret søvnforstyrrelse, circadian rytme søvnforstyrrelse.
Prævalens af insomni (søvnløshed) hos børn? (s. 528)
25-50% af 1-3 årige.
Hvad er insomni? (s. 528)
Vanskeligheder med at falde i søvn eller opretholde søvnen, eller søvn som ikke er genoprettende; hos spædbørn gentagen natlig opvågning og manglende evne til at falde i søvn (hører under dyssomnier).
Hvad er hypersomni (eng: Hypersomnolence Disorder)? (s.528)
Overdreven søvnighed, som viser sig enten som forlængede søvnepisoder eller søvnepisoder i løbet af dagen (hører under dyssomnier).
Hvad er narkolepsi? (s. 528)
Uimodståelige anfald af søvn, der opstår dagligt, ledsaget af korte episoder med tab af muskeltonus (kaldet katapleksi) - (hører under dyssomnier).
Hvad er vejrtrækningsrelateret søvnforstyrrelse og hvad dækker de over (eng: Breathing-Related Sleep Disorder)? (s. 528)
Problemer med vejrtrækningen under søvn, hvilket kan føre til overdreven søvnighed eller søvnløshed - en af de mest kendte er søvnapnø, hvor man har pauser i vejrtrækningen under søvn (hører under dyssomnier).
Hvad kendetegner søvnforstyrrelse relateret til døgnrytmen (eng: Circadian Rhythm Sleep Disorder)? (s. 528)
Vedvarende eller tilbagevendende søvnforstyrrelser, der kan føre til overdreven søvnighed eller søvnløshed, forårsaget af en uoverensstemmelse i døgnrytmen, hvor kroppens interne biologiske ur ikke er synkroniseret med det ydre miljø, fx om det er lyst eller mørkt udenfor. Der ses flere typer heraf.
Hvad er natteskræk (eng: sleep terrors)?
Tilbagevendende episoder med pludselig opvågning fra søvn i første del af den dybe søvn. Begynder med et panisk skrig; ledsaget af hjertebanken, sveden, vokaliseret nød, glasagtige øjne og stirren; svær at vække, utrøstelig, desorienteret; ingen hukommelse om episoderne om morgenen.
Hvad er mareridtsforstyrrelse (eng: Nightmare Disorder)?
Gentagne opvågninger med detaljeret erindring om udstrakte og ekstremt skræmmende drømme, som normalt involverer trusler mod overlevelse, sikkerhed eller selvværd; opstår generelt i den sidste halvdel af søvnperioden.
Prævalens af natteskræk.
3% af børn mellem 18 måneder og 6 år.
Behandling for de fleste søvnforstyrrelser i barndommen inkluderer? (s. 530)
Skabelse og regulering af sengetidsrutiner.
Melatonin som supplement.
Støtte og reducering af stress i løbet af dagen.
Evt. middagslur.
Hvad er eliminationsforstyrrelser (eng: Elimination Disorders), og hvilke typer findes der? (s. 531)
Eliminationsforstyrrelser omfatter problemer med ufrivillig vandladning eller afføring, og de to mest almindelige typer er:
Enuresis – Ufrivillig vandladning, enten om dagen eller natten.
Encopresis – Ufrivillig afføring på upassende steder, såsom i tøj eller på gulvet.
Hvad er de diagnostiske krav for enuresis? (s. 531)
A) Gentagen vandladning i seng eller tøj, ufrivilligt eller frivilligt.
B) Frekvens på mindst 2 gange om ugen i 3 måneder eller tilstedeværelse af betydelig nedsat funktion.
C) Den kronologiske alder er mindst 5 år.
D) Adfærden kan ikke tilskrives fysiologiske effekter af et stof (f.eks. et antipsykotisk medikament) eller en anden medicinsk tilstand (f.eks. diabetes).
Specifikationer:
- Kun natlig: Vandladning kun under nattesøvn.
- Kun diurnal: Vandladning kun i vågen tilstand.
- En kombination af de to typer ovenfor (både dag og nat).
Prævalens for enuresis? (s. 532)
Natlig enuresis forekommer hos 4-13% af børn under 10 år. Ved 10-års alderen er det 3% af drenge og 2% af piger. Diurnal enuresis er sjældnere, forekommer hos ca. 3% af 6-årige.
Prævalensen er højere blandt børn fra lavere socioøkonomiske grupper og institutioner, muligvis pga. mindre struktur og ekstra stressorer i deres miljø.
Hvad er forskellen på primær og sekundær enuresis? (s. 532)
Primær enuresis: Barnet har aldrig haft en periode på mindst 6 måneder med kontinuerlig natlig kontrol, hvilket betyder, at barnet aldrig har været helt tør om natten i en længere periode.
Sekundær enuresis: Et barn har tidligere haft kontrol over natlig urinering, men mister denne kontrol og begynder at have ufrivillig vandladning. Dette sker typisk mellem 5 og 8-års alderen og kan være forbundet med stressende livsbegivenheder.
3 måder hvorpå enuresis påvirker et barns psykologiske velbefindende? (s. 532)
- Begrænsninger ift. sociale aktiviteter.
- Lavt selvværd og angst, især når børn bliver mobbet af jævnaldrende.
- Reaktioner fra forældre, såsom straf eller ydmygelse, kan forværre problemet.
Behandlingsmetoder til enuresis? (s. 533-534)
Bed-wetting alarms: Alarmer som ringer når de registrerer urin.
Dry-bed training: Træning, hvor barnet får belønning for tørre nætter og træner blærekontrol gennem struktureret vandladning og forstærkning.
Desmopressin: En syntetisk version af antidiuretisk hormon (ADH), som kan reducere natlig vandladning - der er dog ofte høj tilbagefaldsrate efter behandlingen ophører.
Psykologiske interventioner som væskealarm/dry-bed training er generelt mere effektive end medicin.
Hvad er diagnosekriterene for encopresis? (s. 535)
A: Gentagen passage af afføring på upassende steder (fx i tøj eller på gulvet), ufrivilligt eller bevidst.
B: Mindst én episode hver måned i minimum 3 måneder.
C: Barnets alder er mindst 4 år (eller et udviklingsniveau svarende til dette).
D: Adfærden kan ikke tilskrives den fysiologiske effekt af et stof (fx afføringsmidler) eller en anden medicinsk tilstand, medmindre der er tale om forstoppelse.
Specifikation:
- Med forstoppelse: Der er tegn på forstoppelse ved fysisk undersøgelse eller historik.
- Uden forstoppelse: Der er ingen tegn på forstoppelse ved fysisk undersøgelse eller historik.
Prævalens af encopresis? (s. 535)
Encopresis er sjældent, med ca. 1% af 5-årige børn, der er påvirket. Encopresis er mere almindelige hos drenge end piger og falder hurtigt med alderen.
Hvordan behandles encopresis? (s. 535)
Behandlingen kombinerer medicinske og adfærdsmæssige metoder.
Laxativer, enemaer og fibre bruges til at fjerne den forstoppede afføring.
Adfærdsmæssige metoder omfatter toilettræning, hvor barnet lærer at reagere på rektal udvidelse og forholde sig til toiletbesøg med positive forstærkninger.