M&W kap. 7 - Kommunikations- og indlæringsforstyrrelser

Question 1

Hvad er en indlæringsvanskelighed (eng: learning disability)? (s. 228)

Answer 1

Indlæringsvanskelighed (LD) er en generel betegnelse for indlæringsproblemer, som ikke skyldes andre tydelige tilstande, såsom intellektuel udviklingsforstyrrelse eller hjerneskade.

Question 2

Definér indlæringsvanskelighed (eng: learning disability) (s. 229)

Answer 2

Indlæringsvanskelighed (eng: learning disability) er en almen betegnelse, der refererer til betydelige problemer med at mestre en eller flere af følgende færdigheder: lytning, tale, læsning, skrivning, ræsonnering (tænke logisk) og matematik.
Indlæringsvanskeligheder omfatter IKKE syns-, høre- eller fysiske handicap; intellektuelle handicap; følelsesmæssige forstyrrelser; eller miljømæssige ulemper. Følelsesmæssige og sociale forstyrrelser samt andre tilpasningsmæssige mangler kan forekomme sammen med indlæringsproblemer, men de udgør ikke i sig selv en indlæringsvanskelighed.

Question 3

Definér en kommunikationsforstyrrelse (eng: Communication Disorder) (+ diagnostiske kategorier) (s. 229)

Answer 3

Kommunikationsforstyrrelse er en diagnostisk betegnelse, der henviser til mangler i sprog, tale og kommunikation. Kommunikationsforstyrrelser omfatter følgende diagnostiske kategorier:
- Sprogforstyrrelse: Problemer med at bruge sprog til at kommunikere, såsom talte ord eller tegnsprog, eller at forstå, hvad andre mennesker siger.
- Talelydsforstyrrelse: Mangler i produktive talelyde.
- Flydende taleforstyrrelse med barndomsdebut: Problemer med taleflyd, såsom stammen.
- Social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse.

Disse kommunikationsforstyrrelser er udviklingsmæssigt forbundet med den senere opståen af indlæringsforstyrrelser.

Question 4

Hvad oplever børn og unge med kommunikations- og indlæringsforstyrrelser? (s. 227)

Answer 4

Børn og unge med kommunikations- og indlæringsforstyrrelser oplever dagligt ikke at kunne udtrykke behov og idéer, ikke at kunne fokusere på sanseindtryk og lyde, svært ved at læse og regne.

Question 5

Hvordan kan små børn med kommunikationsudfordringer blive påvirket af frustrationen over ikke at kunne kommunikere med andre? (s. 227)

Answer 5

Det kan føre til adfærdsmæssige udbrud, såsom aggressiv adfærd mod andre, selvskadende adfærd eller raserianfald.

Question 6

Hvor mange skolebørn med sprogforstyrrelser oplever akademiske problemer? (s. 227)

Answer 6

50% til 75% af børn med sprogforstyrrelser oplever akademiske problemer.

Question 7

Hvad har førskolebørn med kommunikationsforstyrrelser større sandsynlighed for at udvikle?

Answer 7

En indlæringsvanskelighed.

Question 8

Hvordan påvirker en indlæringsvanskelig måden, hvorpå personer opfatter, lagrer eller udtrykker information? (s. 228)

Answer 8

Indgående eller udgående information kan blive forvrænget, når den passerer mellem sanserne og hjernen.

Question 9

Hvor viser indlæringsvanskeligheder sig ofte? (s. 229)

Answer 9

I skolearbejde, fordi det kan hindre et barns evne til at lære at læse, skrive eller regne.

Question 10

Definér specifik indlæringsforstyrrelse (eng: Specific Learning Disorder). S 230

Answer 10

Specifik indlæringsforstyrrelse er en diagnostisk betegnelse, der refererer til specifikke problemer med at lære og anvende akademiske færdigheder.

Question 11

Hvordan bestemmes specifik indlæringsforstyrrelse (eng: Specific Learning Disorder) (s. 230)

Answer 11

Specifik indlæringsforstyrrelse bestemmes ud fra resultater fra præstationsprøver, der er væsentligt under det, der forventes for barnets alder, skolegang og intellektuelle evner.

Question 12

Hvordan adskiller mennesker med indlæringsvanskeligheder sig fra dem med intellektuelle handicap? (s. 230)

Answer 12

De har intakte intellektuelle processer i mange områder, men er svagere i andre. Dette fænomen kaldes en uventet uoverensstemmelse (eng: unexpected discrepancy).

Question 13

Hvad sker der med spædbørns evne til at skelne mellem lyde, når de gentagne gange eksponeres for fonemer? (s. 231)

Answer 13

De danner perceptuelle kort (eng: map) i hjernens auditive cortex, som hjælper med at skelne lyde, der er vigtige for deres eget sprog.

Question 14

Er forsinkelser i sprogudvikling et tegn på en intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 232)

Answer 14

Tidlige sprogproblemer betragtes som en stærk forudsigelse for efterfølgende kommunikations- og indlæringsforstyrrelser, men forsinkelser er ikke nødvendigvis tegn på intellektuel udviklingsforstyrrelse.

Question 15

Hvad er fonologi (eng: phonology)?

Answer 15

Fonologi (eng: phonology) er evnen til at lære og lagre fonemer samt reglerne for at kombinere lydene til meningsfulde enheder eller ord.

Question 16

Hvad er en af de vigtigste årsager til, at de fleste børn og voksne med kommunikations- og indlæringsforstyrrelser har problemer med sprogrelaterede aktiviteter som at lære at læse og stave?

Answer 16

Mangel på fonologisk bevidsthed.

Question 17

Hvad er fonologisk bevidsthed (eng: phonological awareness)? (s. 232)

Answer 17

Fonologisk bevidsthed er et bredt begreb, der inkluderer at genkende forholdet mellem lyde og bogstaver, opdage rim og alliteration (bogstavrim), og være opmærksom på, at lyde kan manipuleres inden for stavelser i ord.

Question 18

Hvad har børn med kommunikationsforstyrrelser vanskeligheder med? (s. 233)

Answer 18

At producere talelyde, bruge talt sprog til at kommunikere eller forstå, hvad andre siger.

Question 19

Definér sprogforstyrrelse (eng: Language Disorder) (s. 234)

Answer 19

Sprogforstyrrelse er en kommunikationsforstyrrelse karakteriseret ved vanskeligheder med at forstå eller producere talt eller skrevet sprog.

Question 20

Nævn de fire diagnostiske kriterier jf. DSM-5 for sprogforstyrrelse (eng: Language Disorder) (s. 234)

Answer 20

(A): Vedvarende vanskeligheder med tilegnelse og brug af sprog på tværs af modaliteter (dvs. talt, skrevet, tegnsprog eller andre) som følge af underskud i forståelse eller produktion, der inkluderer følgende:
1. Reduceret ordforråd (ordkendskab og brug).
2. Begrænset sætningsstruktur (evnen til at sætte ord og ordendelser sammen for at danne sætninger baseret på grammatik og morfologi).
3. Nedsat sammenhæng i diskurs (evnen til at bruge ordforråd og forbinde sætninger for at forklare eller beskrive et emne eller en række hændelser eller have en samtale).

(B): Sprogfærdigheder er væsentligt og kvantitativt under det forventede for alderen, hvilket resulterer i funktionelle begrænsninger i effektiv kommunikation, social deltagelse, akademisk præstation eller arbejdsevne, individuelt eller i en kombination.

(C): Symptomer opstår i den tidlige udviklingsperiode.

(D): Vanskelighederne kan ikke tilskrives høre- eller andre sensoriske handicap, motorisk dysfunktion, andre medicinske eller neurologiske tilstande og kan ikke bedre forklares ved en intellektuel udviklingsforstyrrelse eller generel udviklingsforsinkelse.

Question 21

Hvilke to faktorer afhænger et barns evne til at bruge sprog af? (s. 234)

Answer 21

Receptive færdigheder (dvs. at modtage og forstå sprog) og ekspressive færdigheder (dvs. produktion af vokale, gestikulerende eller verbale signaler).

Question 22

Hvilke begrænsninger har børn med sprogforstyrrelser ofte? (s. 235)

Answer 22

Et begrænset ordforråd, en begrænset sætningsstruktur, samt nedsatte evner til at føre samtale.

Question 23

Hvad er en talelydsforstyrrelse (eng: Speech Sound Disorder)? (s. 235)

Answer 23

Når et udviklingsmæssigt sprogproblem involverer artikulation (måden, hvorpå lyde og ord formes og udtales) eller lydproduktion frem for ordkendskab, kan en talelydsforstyrrelse være en passende diagnose. Børn med denne forstyrrelse har svært ved at kontrollere deres talefrekvens og halter ofte bagefter jævnaldrende i at artikulere bestemte lyde.

Question 24

Hvor mange førskolebørn oplever mildere former for talelydsforstyrrelser? (symptomer herpå) (s. 235)

Answer 24

Næsten 10%.

Question 25

Hvor mange af førskolebørnene vil opfylde diagnose kriterierne for en talelydsforstyrrelse? (s. 235)

Answer 25

2-3% (resten af de 10% vokser selv fra det).

Question 26

Hvor mange yngre skolebørn rammes af en sprogforstyrrelse (eng: Language Disorder)? (s. 235)

Answer 26

7%.

Question 27

Hvilket køn rammes ofte af kommunikationsforstyrrelser? (s. 235)

Answer 27

Drenge.

Question 28

Hvad sker der typisk med et barns individuelle forskelle i sprog ved 4-års alderen? (s. 235)

Answer 28

De stabiliseres, og vedvarende vanskeligheder kan dermed forudsige senere resultater/udfald.

Question 29

Hvilken type sprogproblemer hos børn er generelt forbundet med en dårligere prognose og hvorfor? (s. 235)

Answer 29

Receptive sprogproblemer (problemer med sprogforståelse), fordi de er mere modstandsdygtige over for behandling og ofte forbundet med læsevanskeligheder.

Question 30

Hvilke børn har oftere en højere forekomst af negative adfærdsmønstre? (s. 235)

Answer 30

Børn med kommunikationsforstyrrelser.

Question 31

Hvilke relaterede/komorbide adfærdsproblemer kan forværre kommunikationsproblemer hos børn og påvirke deres interaktion med jævnaldrende og præstation i skolen? (s. 236)

Answer 31

Opmærksomhedsforstyrrelse/hyperaktivitetsforstyrrelse (ADHD) og begrænsninger i sociale færdigheder.

Question 32

Hvad tyder forskning på om arvelighed af sproglige processer? (s. 236)

Answer 32

Mellem 50% og 75% af børn med en sprogforstyrrelse har en familiær historie med indlæringsvanskeligheder.

Question 33

Hvor i hjernen er sprogcenteret placeret? (s. 236)

Answer 33

I venstre temporallap i hjernen.

Question 34

Hvad menes der med en cirkulær feedback-loop ift. sprog? (s. 236)

Answer 34

En feedback-loop henviser til, hvordan børn lærer sprog gennem interaktion. Når børn taler (vokaliseringer), modtager de feedback fra deres omgivelser, fx fra forældre eller lærere, om hvorvidt deres sprog er korrekt eller meningsfuldt, og feedbacken er afgørende for deres udvikling af sprog.

Question 35

Hvad tyder hjernescanninger på vedrørende årsagerne til fonologiske vanskeligheder? (s. 236)

Answer 35

De er forbundet med mindre aktivitet i den venstre temporale region, hvilket tyder på, at fonologiske vanskeligheder kan skyldes neurologiske defekter i de systemer, der bearbejder fonemer.

Question 36

Hvilke tre principper er behandling af børn med kommunikationsforstyrrelser baseret på?

Answer 36

1. Behandling for at fremme barnets sprogkompetencer.
2. Behandling for at tilpasse miljøet til barnets behov.
3. Terapi med barnet for at udstyre dem med viden og færdigheder til at reducere adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer.

Question 37

Definér stammen (eng: Childhood-onset Fluency Disorder) (s. 238)

Answer 37

Stammen er gentagen og forlænget udtale af bestemte stavelser, som forstyrrer kommunikationen.

Question 38

Nævn DSM-5-TR diagnosekriterierne for stammen (eng: Childhood-onset Fluency Disorder) (s. 239)

Answer 38

(A): Forstyrrelser i den normale flydende tale og tale-mønstre, der er upassende for individets alder og sprogfærdigheder, vedvarer over tid og er karakteriseret ved hyppige og markante forekomster af 1+:
1. Gentagelser af lyde og stavelser.
2. Forlængelser af lyde i både konsonanter og ord.
3. Brudte ord (f.eks. pauser inden for et ord).
4. Hørbare eller stille blokeringer (fyldte eller tomme pauser i tale).
5. Omformuleringer (ordudskiftning for at undgå problematiske ord).
6. Ord produceret med overdreven fysisk spænding.
7. Enslydende helords-gentagelser (f.eks. “J-j-jeg ser ham”).

(B): Forstyrrelsen medfører angst ved at tale eller begrænsninger i effektiv kommunikation, social deltagelse, akademisk præstation eller erhvervsmæssig funktion, individuelt eller i kombination.

(C): Symptomerne opstår i den tidlige udviklingsperiode.

(D): Forstyrrelsen kan ikke tilskrives en tale-motorisk eller sensorisk mangel, en neurologisk skade (f.eks. slagtilfælde) eller en anden medicinsk tilstand og kan ikke bedre forklares ved en anden mental forstyrrelse.

Question 39

Hvor mange børn stammer ved 4-årsalderen? (s. 239)

Answer 39

11%.

Question 40

Hvor mange stammer gennem hele livet? (s. 239)

Answer 40

Under 1%.

Question 41

Er der kønsforskelle ved stammen? (s. 239)

Answer 41

Nej.

Question 42

Hvor stor en procentdel spiller genetiske faktorer i årsager til sammen? (s. 239)

Answer 42

Cirka 70%.

Question 43

Hvad er social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse (SCD)? (s. 240)

Answer 43

SCD involverer vedvarende vanskeligheder med pragmatik (den sociale brug af sprog og kommunikation). Pragmatiske vanskeligheder involverer både at kunne tilpasse sin kommunikation til den sociale kontekst og at kunne forstå nuancerne og de sociale betydninger, der udtrykkes af andre.

Question 44

Hvilke krav er der for en diagnose af social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse (SCD)? (s. 240)

Answer 44

Vedvarende vanskeligheder på 4 områder:
1. Mangler i at bruge kommunikation til sociale formål. Et barn kan have svært ved at hilse på andre eller dele passende information.
2. Vanskeligheder med at ændre deres kommunikation for at matche situationen eller lytteren, eks. i klasseværelset vs på legepladsen.
3. Problemer med at følge sprogets regler, såsom at tage ture i en samtale.
4. Vanskeligheder med at forstå, hvad nogen ikke siger eksplicit, såsom at kunne drage slutninger baseret på situationens kontekst.

Question 45

Hvornår kan en diagnose af social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse (SCD) tidligst stilles? (s. 240)

Answer 45

Typisk først når barnet er 4 eller 5 år gammelt for at vurdere, om det har vist tilstrækkelig udviklingsmæssig fremgang i tale og sprog.

Question 46

Hvordan adskiller social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse (SCD) sig fra autismespektrumforstyrrelse (ASD)? (s. 240)

Answer 46

SCD adskilles fra autismespektrumforstyrrelse (ASD) på grund af færre begrænsede/repetitive adfærdsmønstre og interesser.

Question 47

Hvilke andre diagnoser deler nogle af symptomerne fra social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse (SCD)?

Answer 47

ADHD, social angst og intellektuel udviklingsforstyrrelse, da de deler bekymringer omkring social, pragmatisk kommunikation.

Question 48

Hvornår kan børn blive diagnosticeret med en specifik indlæringsforstyrrelse (SLD)? (s. 242)

Answer 48

Når præstationer inden for læsning, matematik eller skrivning er langt under gennemsnittet for barnets alder og intellektuelle evner.

Question 49

Hvor længe skal en specifik indlæringsforstyrrelse (SLD) forstyrre, før man kan stille diagnosen?

Answer 49

SLD skal forstyrre akademisk præstation eller daglig funktion og fortsætte signifikant i 6+ måneder trods forbedringstiltag.

Question 50

Hvordan kategoriserer DSM-5-TR indlæringsvanskeligheder? (s. 245+246)

Answer 50

DSM-5-TR samler udfordringerne inden for læsning, matematik og skrivning i én kategori og bruger specifikationer (mild, moderat, svær) til at identificere præcise områder med nedsat funktion.

Question 51

Nævn de to systemer, der er essentielle for udviklingen af læsning. (s. 247)

Answer 51

1) Det fonologiske system, som omhandler forståelsen af lyde i sprog - m.a.o. hvordan lyde kombineres til at danne ord. Dette er afgørende i den tidlige læseudvikling.
2) Det ortografiske system som handler om at genkende ord som visuelle enheder - fungerer hurtigere og på hele ord, og overtager dermed når man har det fonologiske system på plads.

Question 52

Hvad er dysleksi? (s. 247)

Answer 52

En specifik indlæringsforstyrrelse, der viser sig ved vanskeligheder med at læse, stave og skrive.

Question 53

Hvad er dekode (eng: decode)? (s. 247)

Answer 53

At bryde et ord op i dele hurtigt nok til at læse hele ordet. Folk med dysleksi har problemer med at dekode.

Question 54

Hvad har børn med svækket skriftligt udtryk ofte svært ved? (s. 248)

Answer 54

Øje-hånd-koordination, selvom deres grovmotorik er normal.

Question 55

Hvad er dyskalkuli/talblindhed (eng: Dyscalculia)? (s. 249)

Answer 55

Dyskalkuli/talblindhed inkluderer udfordringer med talforståelse, udenadslære af regnefakta, præcis eller flydende beregning og/eller korrekt matematisk ræsonnering. Børn og voksne med denne forstyrrelse kan have vanskeligheder ikke kun med matematik, men også med abstrakt tænkning eller visuel-rumlig forståelse.

Question 56

Hvad betyder det, hvis et barn er ‘’dobbelt exceptionelle”? (s. 249)

Answer 56

De er både højt begavede (med høj intellektuel evne) og har indlæringsvanskeligheder. De bliver ofte overset pga. deres høje kognitive evner, som kan skjule betydelige svagheder på specifikke områder.

Question 57

Hvad er prævalensen af specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD)? (s. 249)

Answer 57

Blandt skolebørn anslås prævalensen til 5-15 %, hvor læsevanskeligheder er mest almindelige (symptomerne forekommer på et spektrum).

Question 58

Hvad er specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) ofte forbundet med? (s. 250)

Answer 58

Lavere akademiske præstationer, højere frafald, dårligere mental sundhed og lavere indkomst.

Question 59

Hvorfor henvises drenge med specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) oftere til støtte end piger? (s. 250)

Answer 59

Drenge udviser typisk ledsagende adfærd som aggression eller uopmærksomhed. Piger med SLD er ofte mere stille og tilbagetrukne, og kan derfor overses.

Question 60

Hvor mange elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) har betydelige mangler i sociale færdigheder? (s. 251)

Answer 60

Omkring 3/4.

Question 61

Hvornår opstår indlæringsforstyrrelser oftest? (s. 253)

Answer 61

Ofte sker forstyrrelserne før fødslen.

Question 62

Hvilke områder af hjernen er karakteriseret af abnormaliteter ved personer med indlæringsforstyrrelser? (s. 253)

Answer 62

Cellulære abnormiteter i venstre hjernehalvdel, som indeholder vigtige sprogområder. Disse cellulære abnormiteter kan kun opstå i fosterudviklingens 5-7. måned, hvilket styrker opfattelsen af, at indlæringsforstyrrelser udvikler sig fra subtile hjernedefekter, der er til stede ved fødslen.

Question 63

Hvilke områder af hjernen har børn med dysleksi mindre aktivitet i?

Answer 63

De har lavere aktivitet i flere områder: primært i venstre hjernehalvdel - inklusive inferior frontal, parietotemporal og occipitotemporale gyri. Disse tre hjerneområder er ansvarlige for henholdsvis forståelse af fonemer, analyse af ord og automatisk genkendelse af ord.

Question 64

Hvilken kognitiv udfordring står børn med indlæringsforstyrrelser overfor i forhold til gennemsnitlige læsere? (s. 254)

Answer 64

Svækkelser i korttids- og arbejdshukommelsen, som påvirker bearbejdning og lagring af information.

Question 65

Hvad ses der ofte ved børn med skrivevanskeligheder? (s. 255)

Answer 65

Læsevanskeligheder.

Question 66

Hvad er en væsentlig årsag til specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) med læsning? (s. 255)

Answer 66

Mangel på fonologisk opmærksomhed.

Question 67

Hvad ser ud til at være årsagen til specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) med matematikvanskeligheder? (s. 255)

Answer 67

Visse kognitive vanskeligheder med talbegreber. Disse defekter findes i områder, der ikke relaterer sig til verbal evne, hvilket kaldes nonverbal læringsvanskelighed (eng: nonverbal learning disability).

Question 68

Hvor i hjernen er nonverbal læringsvanskelighed (eng: nonverbal learning disability) forbundet til? (s. 255)

Answer 68

Nonverbal læringsvanskelighed (NLD) er forbundet med defekter relateret til højre hjernehalvdel, hvilket er karakteristisk for børn, der præsterer betydeligt dårligere i matematik end i læsning.

Question 69

Hvad er sandsynligheden for, at børn med én neuroudviklingsforstyrrelse, såsom specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) eller ADHD, har en anden neuroudviklingsforstyrrelse, og hvad skyldes det? (s. 256)

Answer 69

40%, på grund af fælles etiologiske faktorer (underliggende årsager).

Question 70

Hvilken forskel er typisk mellem specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD) og ADHD med hensyn til kognitive funktioner? (s. 256)

Answer 70

SLD er typisk forbundet med defekter i fonologisk opmærksomhed, mens ADHD har mere variable virkninger på kognitiv funktion, især inden for verbal indlæring og hukommelse. ADHD er derudover relativt urelateret til opgaver med fonologisk opmærksomhed.

Question 71

Hvilke behandlingsmetoder er der til specifikke indlæringsvanskeligheder (SLD)?

Answer 71

Psykosociale behandlinger, pædagogiske metoder, støttegrupper for forældrene. Der findes ingen biologiske behandlinger.

Question 72

Hvornår er behandlingsresponsraterne for sprogrelaterede mangler typisk højest?

Answer 72

Når problemet opdages i tidlig barndom (før 8-års alderen).

Question 73

Hvilke færdigheder er afgørende for tidlig indsats mod dysleksi? (s. 259)

Answer 73

Fonologiske og verbale færdigheder som lydafkodning og ordforståelse.

Question 74

Hvad kendetegner adfærdsmetoder i forbindelse med direkte undervisning? (s. 259)

Answer 74

Brugen af fejlfri undervisning, hvor hvert koncept præsenteres klart med kun én mulig fortolkning. Med denne undervisningsform, klarer elever sig bedre.

Question 75

Sammenlign og kontrastér indlæringsvanskelighed og specifik indlæringsforstyrrelse (SLD).

Answer 75

Indlæringsvanskelighed: En bredere term, som kan inkludere generelle læringsproblemer.

Specifik indlæringsforstyrrelse (SLD): En diagnostisk betegnelse i DSM-5-TR, der fokuserer på specifikke problemer med læsning, skrivning eller matematik, baseret på præstationsresultater under aldersforventningerne.

Question 76

Identificér mindst tre diagnostiske kategorier under kommunikationsforstyrrelse.

Answer 76

• Sprogforstyrrelse (eng: Language Disorder).
• Talelydsforstyrrelse (eng: Speech Sound Disorder).
• Social (pragmatisk) kommunikationsforstyrrelse.

Question 77

Hvad er den primære årsag til kommunikations- og sprogforstyrrelser?

Answer 77

Genetiske faktorer kombineret med forsinket eller unormal/abnormal hjerneudvikling.

Question 78

Hvad er den primære årsag til kommunikations- og indlæringsforstyrrelser?

Answer 78

Problemer med fonologisk opmærksomhed og visse genetiske og miljømæssige faktorer.

Question 79

Angiv genetikkens rolle i kommunikations- og sprogforstyrrelser.

Answer 79

Omkring 50-75 % af børn med sprogforstyrrelser har en familiær historie med lignende problemer, hvilket understøtter en genetisk komponent.

Question 80

Nævn de tre tale- og sprogproblemer, der opstår i tidlig barndom.

Answer 80

• Sprogforstyrrelse.
• Talelydsforstyrrelse.
• Stammen.

Question 81

Sandt/Falsk: Tidlige kommunikationsforstyrrelser er udviklingsmæssigt forbundet med senere indlæringsforstyrrelser?

Answer 81

Sandt.

Question 82

Lav en liste over tre typer specifik indlæringsforstyrrelse (SLD).

Answer 82

• SLD med nedsat læseevne (dysleksi).
• SLD med nedsat skrivefærdighed.
• SLD med nedsat matematisk færdighed (dyskalkuli).