M&W kap. 12 - Traume- og stress-relaterede lidelser

Question 1

Hvor stor en andel af børn og unge har før 16-års alderen oplevet en traumatisk hændelse? (s. 473)

Answer 1

Cirka 1/4.

Question 2

Hvordan defineres traumatiske begivenheder? (s. 473)

Answer 2

Udsættelse for faktisk eller potentiel skade eller situationer med reel frygt for død/skade.

Question 3

Hvordan defineres stressfyldte begivenheder? (s. 473)

Answer 3

De er mere almene og mindre ekstreme end traumatiske begivenheder. Stressfaktorer kan være en enkelt begivenhed, som forældres skilsmisse, eller vedvarende stressfyldte situationer.

Question 4

Hvilke traume- og stress-relaterede lidelser inkluderes i DSM-5? (5 lidelser) (s. 473)

Answer 4

Akut stresslidelse (eng: Acute Stress Disorder), tilpasningsforstyrrelse (eng: Adjustment Disorder), posttraumatisk stresslidelse (eng: Post-traumatic Stress Disorder) (PTSD), reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: Reactive Attachment Disorder) og uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder).

Question 5

Hvad refererer begrebet børnemishandling (eng: child maltreatment) til? (s. 473)

Answer 5

Fysisk misbrug, forsømmelse, seksuelt misbrug og psykologisk misbrug.

Question 6

Hvor stor en andel af børn der har oplevet traumatiske hændelser, udvikler symptomer på PTSD eller andre mentale lidelser? (s. 474)

Answer 6

1/3.

Question 7

Hvad har børn brug for (fra deres forældre), for at få en sund udvikling? (s. 476)

Answer 7

Børn har brug for et omsorgsmiljø der balancerer deres behov for kontrol og retningslinjer, med deres behov for stimulering og sensitivitet.

Question 8

Hvornår kan stressfyldte situationer være med til at styrke barnet? (s. 479)

Answer 8

Hvis stressfaktorerne ikke overskrider barnets coping-evner – mængden af stress skal med andre ord være håndterbar.

Question 9

Hvad gør udsættelse for tidlig, kronisk stress ved barnets udvikling? (s. 479)

Answer 9

Det udfordrer barnets biologiske og sociale udvikling, og påvirker adskillige neurobiologiske ændringer i et forsøg på tilpasning.

Question 10

Hvorfor bliver nogle børn hyperresponsive overfor stress? (s. 479)

Answer 10

Hvis børn bliver kronisk aroused/ophidset af et stressfyldt miljø, aktiveres deres biologiske respons gentagne gange, hvilket kan føre til tegn på hyperresponsivitet overfor stress.

Question 11

Hvad betyder konceptet allostatisk belastning (eng: allostatic load)? (s. 480)

Answer 11

Det bruges til at beskrive den samlede belastning kronisk stress har på de biologiske systemer.

Question 12

Hvad er blandt de værste og mest påtrængende former for stress og traumer i barndommen? (s. 480)

Answer 12

Børnemishandling, udsættelse for vold i hjemmet og kronisk børnefattigdom.

Question 13

Hvad er en primær faktor i hvordan børn responderer til adskillige former for stress? (s. 480)

Answer 13

Graden af støtte fra forældrene, og hjælp de modtager til at forstå, cope og tilpasse sig.

Question 14

Hvad er polyviktimisering (eng: polyvictimization)? (s. 482)

Answer 14

Oplevelsen af flere forskellige former for overgreb på tværs af domæner i barnets liv. Fx både fysisk og psykisk vold.

Question 15

Hvad kendetegner fysisk forsømmelse af et barn? (s. 482)

Answer 15

Nægtelse eller forsinkelse ift. at søge professionel lægehjælp, udelukkelse fra hjemmet eller afslag på at lade et bortløbet barn vende hjem, forladelse af barnet og utilstrækkeligt opsyn.

Question 16

Hvad kendetegner emotionel forsømmelse? (s. 482)

Answer 16

Handlinger såsom uopmærksomhed overfor barnets behov for hengivenhed/kærlighed, nægtelse eller undladelse af at give den nødvendige psykologiske omsorg, vold i ægteskabet i barnets nærvær, og tilladelse af at barnet må tage stoffer eller drikke alkohol.

Question 17

Hvad er de tre former for børneforsømmelse (eng: child neglect)? (s. 483)

Answer 17

Fysisk forsømmelse, uddannelsesforsømmelse og emotionel forsømmelse.

Question 18

Hvilke konsekvenser ses der ofte af forsømmelse hos børn? (s. 483)

Answer 18

Problemer med det fysiske helbred, begrænset vækst, og øgede komplikationer i andre sundhedstilstande såsom diabetes og allergier.

Question 19

Hvad inkluderer et psykologisk misbrug? (s. 484)

Answer 19

Gentagne handlinger eller forsømmelser af forældre eller omsorgspersoner, der har forårsaget, eller kan forårsage, seriøse adfærdsmæssige, kognitive, emotionelle eller mentale lidelser. Det kan være verbale trusler, fornærmelser m.m.

Question 20

Er det oftest drenge eller piger der bliver udsat for børnemishandling? (s. 486)

Answer 20

Drenge og piger bliver påvirket ligeligt, bortset fra seksuelt misbrug, hvor 80% af rapporterede tilfælde er piger.

Question 21

Omkring hvor mange børn verden over estimeres årligt at være ofre for børnemisbrug og forsømmelse? (s. 486)

Answer 21

40 millioner.

Question 22

Hvad viser forskning om den påvirkning forsømmende eller uengagerede forældre har på børn? (s. 490)

Answer 22

Børnene kan have svært ved at regulere deres emotioner, mangle effektive coping-strategier, have dårlige relationer til jævnaldrende og akademiske vanskeligheder.

Question 23

Hvordan kan tvangsinteraktioner være med til at forklare, hvorfor hændelser med misbrug oftest sker under vanskelige episoder med børns adfærd? (s. 491)

Answer 23

Hvis fx gråd og klæbende adfærd er de eneste måder at få forælderens opmærksomhed på, kan disse adfærdsmønstre eskalere i intensitet over tid, især hvis forælderen ellers undlader at give passende stimulering og kontrol til barnet.

Question 24

Hvad har også en kausal sammenhæng til børnemishandling? (s. 491)

Answer 24

Konflikt og ægteskabelig vold.

Question 25

Hvad er reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: Reactive Attachment Disorder) (RAD) karakteriseret ved? (s. 494)

Answer 25

Forstyrrelsen er et muligt udfald af social forsømmelse. Den er karakteriseret ved et mønster af forstyrret og udviklingsmæssigt upassende tilknytningsadfærd.

Question 26

Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en reaktiv tilknytningsforstyrrelse (eng: Reactive Attachment Disorder) (RAD)? Hint: A) Adfærd overfor omsorgspersoner, B) social og emotionel forstyrrelse, C) utilstrækkelig pleje, D) sammenhæng mellem kriterie C og A, E) autisme, F) aldersdebut og G) udviklingsalder. (s. 495)

Answer 26

A) Et konsekvent mønster af tilbagetrukket adfærd fra voksne omsorgspersoner, både ved at barnet 1) ikke søger tryghed der, og 2) ikke reagerer på omsorg herfra. B) Vedvarende social og emotionel forstyrrelse karakteriseret ved 2+ af følgende: 1) minimal social og emotionel responsivitet, 2) begrænset positiv affekt og 3) episoder med uforklaret irritabilitet, tristhed m.m. C) Barnet har oplevet utilstrækkelig pleje i form af social forsømmelse, skift af omsorgspersoner eller opdragelse i institutioner. D) Kriterie C er årsagen til den forstyrrede adfærd i kriterie A. E) Barnet har ikke en autisme spektrumforstyrrelse. F) Forstyrrelsen er tydelig før 5-års alderen. G) Barnet har en udviklingsalder på mindst 9 måneder.

Question 27

Hvad er uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED) karakteriseret ved? (s. 495)

Answer 27

DSED er et muligt udfald af social forsømmelse. Et barn med DSED udviser et mønster af alt for familiær og kulturelt upassende adfærd overfor fremmede.

Question 28

Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for en uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED)? Hint: A) Adfærd, B) socialt disinhiberet adfærd, C) utilstrækkelig pleje, D) sammenhæng mellem kriterie C og A og E) udviklingsalder. (s. 496)

Answer 28

A) Et adfærdsmønster hvor barnet aktivt interagerer med fremmede voksne og udviser 2+: 1) reduceret tilbageholdenhed ift. fremmede, 2) overdreven familiær verbal eller fysisk adfærd, 3) reduceret ”check-ins” med omsorgsperson, 4) villighed til at gå væk med en fremmed. B) Adfærden er ikke begrænset til impulsivitet, men inkluderer socialt disinhiberet adfærd. C) Barnet har oplevet utilstrækkelig pleje i form af: 1) Social forsømmelse, 2) skift af primære omsorgspersoner eller 3) opdragelse i institution. D) Kriterie C er årsagen til den forstyrrede adfærd i kriterie A. E) Barnet har en udviklingsalder på mindst 9 måneder.

Question 29

I hvilket aldersspænd gør diagnoserne reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) og uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED) sig gældende? (s. 496)

Answer 29

Kun i 9 måneder-5 års alderen.

Question 30

Hvilke komorbide lidelser er en reaktiv tilknytningsforstyrrelse (RAD) blevet relateret til? (s. 496)

Answer 30

RAD i den tidlige barndom er relateret til efterfølgende internaliserede lidelser, som fx depression.

Question 31

Hvilke komorbide lidelser er en uhæmmet social kontaktforstyrrelse (eng: Disinhibited Social Engagement Disorder) (DSED) blevet relateret til? (s. 496)

Answer 31

Forstyrrende adfærdslidelser (eng: disruptive behavior disorders) såsom ADHD.

Question 32

Hvad karakteriserer akut stresslidelse (eng: Acute stress disorder)? (s. 497)

Answer 32

Udviklingen af mindst ni symptomer forbundet med intrusion, negativt humør, dissociation, undgåelse og ophidselse (eng: arousal) under eller indenfor 1 måned efter udsættelsen for en traumatisk hændelse. Symptomerne ligner dem ved PTSD, men varer kun i 1 måned eller mindre.

Question 33

Hvor stor en procentdel af børn og unge oplever en akut stresslidelse efter en traumatisk hændelse? (s. 497)

Answer 33

10-20%.

Question 34

Hvilke kriterier gælder for diagnosen tilpasningsforstyrrelse (eng: adjustment disorder)? (s. 497)

Answer 34

Børn eller voksne der reagerer til mere almene former for stress på en usædvanlig eller uforholdsmæssig måde, kan kvalificere sig til en tilpasningsforstyrrelse. Kortvarig diagnose, så symptomerne varer ikke mere end 6 måneder i de fleste tilfælde.

Question 35

Hvad udviser børn og unge med en posttraumatisk stress-lidelse (PTSD)? (s. 497)

Answer 35

Vedvarende angst efter en overvældende traumatisk hændelse, der overgår det et menneske normalt oplever/bliver udsat for.

Question 36

Hvilken bredere definition bruges nu i DSM-5 ift. hvad der også kan føre til PTSD? (s. 497)

Answer 36

At være vidne til/høre om at ens nærmeste er kommet til skade, eller gentagne gange at blive udsat for detaljer vedrørende en traumatisk begivenhed.

Question 37

Hvornår begynder symptomer på PTSD typisk? (s. 498)

Answer 37

Indenfor 3 måneder efter den traumatiske begivenhed.

Question 38

Hvordan agerer børn med PTSD ift. cues der kan minde dem om deres traume? (s. 498)

Answer 38

De undgår situationer der kan minde dem om den traumatiske begivenhed, eller de genopfører måske begivenheden i en leg. De kan også føle tristhed eller skam.

Question 39

Hvordan kan symptomer på PTSD udtrykkes forskelligt hos børn ift. voksne? (s. 498)

Answer 39

I stedet for flashbacks og at man genkalder den traumatiske begivenhed, er børn mere tilbøjelige til at genopleve traumer i mareridt. Om dagen kan genkaldelsen være i form af genopførsel i en leg.

Question 40

Hvordan ser traume reaktioner hos førskole børn ud? (s. 498)

Answer 40

Det kan inkludere at tegne de samme motiver om og om igen (eng: repetitive drawing), leg fokuseret på traume-relaterede temaer, og antisocial eller aggressiv adfærd.

Question 41

Hvad er de diagnostiske kriterier i DSM-5 for posttraumatisk stress lidelse (eng: Post-traumatic Stress Disorder) (PTSD)? For børn over 6 år og voksne. Hint: Slides fra forelæsning (s. 499-500)

Answer 41

A) Stressorkriterium: Fx at blive udsat for/være vidne til en traumatisk hændelse(r). B) Intrusion/invaderende (1+): Fx flashbacks fremprovokeret af cues, der minder om den traumatiske hændelse. C) Undgåelse (1+): Fx: af tanker associeret med hændelsen eller eksterne cues. D) Negative ændringer i kognition og humør (2+): Fx vedvarende negative antagelser om sig selv, andre eller verdenen. E) Ændringer i arousal og reaktionsmønstre (2+): Fx hyperårvågenhed eller søvnløshed. F) Varighed 1+ måned. G) Funktionsnedsættelse. H) Kan ikke forklares af stofbrug/anden medicinsk lidelse.

Note: Da diagnosekriterierne fylder halvanden side, har jeg ikke taget alle delelementer med, der er under hvert kriterie – blot de overordnede, mest centrale.

Question 42

Hvilke specificeringer gør sig gældende ift. en PTSD diagnose? (s. 500)

Answer 42

Hvis individet også oplever dissociative symptomer, enten i form af depersonalisering eller derealisering. Desuden skal det også specificeres hvis der ses sen symptomdebut (først 6 måneder efter hændelsen).

Question 43

Hvad er de to mest centrale forskelle, der gør at kriterierne for PTSD til børn under 6 år, adskiller sig fra dem til børn over 6 år og voksne? (s. 500)

Answer 43

At yngre børn ofte bruger genopførsel af traumet/traume-relaterede temaer i leg, fremfor at bruge ord, til at udvise deres følelser og erindringer. Der ses også en kombination af undgåelse og negative ændringer i kognition i én kategori (hvorfor kun én af disse skal opfyldes), hvor mere alders-relevante eksempler er inddraget.

Question 44

Udvikler de fleste PTSD, efter de har oplevet en traumatisk begivenhed? (s. 500)

Answer 44

Nej, oftest kun hvis de har oplevet adskillige traumer eller har en historik med angst.

Question 45

Hvor stor en procentdel af unge med PTSD har andre komorbide lidelser, og hvilke er de mest almene? (s. 500)

Answer 45

Næsten 75%, og det er ofte depression og/eller stofmisbrug.

Question 46

Hvor stor en andel af voksne, der har været ofre for seksuelt/fysisk misbrug eller forsømmelse, i barndommen, møder kriterierne for PTSD? (s. 502)

Answer 46

Cirka 1/3.

Question 47

Hvem er mest tilbøjelige til at udvikle PTSD – kvinder eller mænd? (s. 502)

Answer 47

Kvinder – kønsforskellene er dog mindre blandt børn og unge.

Question 48

Hvornår tyder det på at intervention er nødvendigt ift. PTSD hos børn og unge? (s. 504)

Answer 48

Hvis PTSD symptomer forbliver ”stabile” i mere end 6 måneder.

Question 49

Hvad er bl.a. med til at bestemme sværhedsgraden af PTSD symptomer? (s. 504)

Answer 49

Hvor alvorlige og kroniske de specifikke hændelser har været.

Question 50

Hvad antyder hypotesen om voldscyklussen (eng: the cycle-of-violence hypothesis)? (s. 504)

Answer 50

At børn der er blevet udsat for misbrug, har en større sandsynlighed for selv at blive udøvere af samme type misbrug, som voksne.

Question 51

Hvad er dissociation? (s. 505)

Answer 51

En ændret bevidsthedstilstand, hvor man kan føle sig adskilt fra sin krop eller selvet, sådan så det der sker i momentet, ikke sker for dem.

Question 52

Hvad kan dissociation i forbindelse med PTSD/traumer eventuelt føre til over tid? (s. 505)

Answer 52

Borderline personlighedsforstyrrelse, dissociativ identitetsforstyrrelse eller kronisk smerte.

Question 53

Hvordan adskiller piger og drenge sig i måderne de udtrykker symptomerne på PTSD? (s. 505)

Answer 53

Piger viser typisk mere internaliserede tegn på ubehag, såsom skam og skyldfølelse, mens drenge har en tendens til at være mere aggressive, både fysisk og verbalt.

Question 54

Hvad kendetegner traumatisk seksualisering (eng: traumatic sexualization)? (s. 506)

Answer 54

Seksuelt misbrug kan føre til traumatisk seksualisering, hvor et barns seksuelle viden og adfærd tager sig ud på udviklingsmæssigt upassende måder.

Question 55

Hvad er ofte en psykologisk årsagsforklaring på hvorfor man udvikler PTSD? (s. 509)

Answer 55

Barnets forsøg på at integrere en traumatisk begivenhed ind i deres eksisterende syn på verden – dette kan være særligt vanskeligt, hvis traumet er forårsaget af en omsorgsperson, som barnet stoler på.

Question 56

Hvad kendetegner dårlig emotionsregulering, som er en af de store kendetegn ved PTSD? (s. 509)

Answer 56

Besvær med at regulere/kontrollere intensiteten af emotioner og impulser.

Question 57

Hvilket koncept bruges til at beskrive den indvirkning børnemishandling har på det limbiske system? (s. 511)

Answer 57

Limbisk irritabilitet (eng: limbic irritability) – kan være årsag til nogle symptomer på internaliseret psykopatologi, hvor symptomerne bl.a. kan være somatisk, sensoriske eller adfærdsmæssige.

Question 58

Hvor i hjernen er der fundet langtidsvarende ændringer hos børn og voksne, der er blevet mishandlet? (s. 511)

Answer 58

HPA-aksen og det noradrenerge system – dette har en stor effekt på deres responsivitet overfor stress.

Question 59

Hvad fokuserer tidlig intervention og forebyggelse for børn, der er blevet udsat for traumer, på? (s. 513)

Answer 59

Struktureret terapi med fokus på barnet direkte og/eller programmer for forældre der kan hjælpe dem i at støtte barnet eller ændre på deres opdragelsesmetoder (alt efter hvilken form for mishandling der er tale om).

Question 60

Hvad er traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi (eng: trauma-focused cognitive-behavioral therapy) (TF-CBT)? (s. 513)

Answer 60

Den mest understøttede form for eksponeringsterapi, der inkorporerer elementer fra adfærds-, tilknytnings-, humanistiske, selvbestemmelses- og familie-terapi modeller (kaldes også PRACTICE). Hjælper både børn og voksne der har oplevet traumer eller stress.

Question 61

Hvad indebærer komplekst traume (eng: complex trauma) og hvordan manifesterer det sig? (s. 514)

Answer 61

Mønstre der går udover de typiske PTSD-relaterede symptomer. Det manifesterer sig ofte som problemer med at knytte sig til andre, emotionsregulering, dissociation, adfærdsproblemer og et forvrænget selv-koncept.

Question 62

For børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, hvad plejer interventioner så at fokusere på? (s. 518)

Answer 62

Interventioner har til formål at hjælpe barnet med at bearbejde traumerne, genvinde kontrollen over deres liv og sikre, at de får den støtte, de har brug for til at hele og udvikle sig på en sund måde.