M&W kap. 14 - Spiseforstyrrelser Flashcards
Hvad er en central motivationel variabel ift. kropsbillede og slankekure?
Drivkraften for tyndhed er en central motivationsfaktor, især blandt unge piger, hvor individet tror, at vægttab vil hjælpe med at overvinde problemer og opnå succes.
Hvad beskriver/kendetegner forstyrrede spiseholdninger (eng: disordered eating attitudes)?
Det beskriver en persons tro på, at kulturelle standarder for tiltrækningskraft, kropsbillede og social accept er tæt knyttet til evnen til at kontrollere kost og vægtøgning.
Hvilken alder begynder børn at bekymre sig om vægt og fysisk udseende? (s. 564)
Børn i alderen omkring 7-10 år, især piger.
Hvornår opstår anoreksi og bulimi? (s. 564)
Forskning har konsekvent vist, at anoreksi og bulimi typisk opstår i ungdomsårene, og at det er sjældent, at disse spiseforstyrrelser debuterer derefter.
Hvad viser forskning om sammenhængen mellem spiseproblemer i barndommen og udviklingen af spiseforstyrrelser? (s. 564)
Forskning, der følger børn og unge over flere år, viser, at ca. 25% af pigerne med spiseproblemer i barndommen udvikler alvorlige spiseproblemer senere.
Hvad er ”false hope syndrome”? (s. 565)
Når individer sætter urealistiske mål for at tabe sig eller ændre deres kroppe. Når de ikke opnår de ønskede resultater, kan det føre til negative psykologiske konsekvenser som tab af kontrol, overspisning og udrensning (purging) for at kompensere for skuffelsen.
Hvad er undgående/restriktiv fødeindtagelsesforstyrrelse (eng: Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder,
ARFID)?
Det er karakteriseret af undgåelse eller restriktion af mad som leder til et signifikant vægttab eller ernæringsmangel (ikke pga. mangel på mad). Det kan fx skyldes sensoriske egenskaber ved mad.
Hvad er prævalensraterne for undgående/restriktiv fødeindtagelsesforstyrrelse (eng: Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder,
ARFID)?
Den er ukendt pga. mange definitioner og forskellige forældre rapporteringer.
Hvad er Failure To Thrive (FTT) og hvordan relaterer det til ARFID?
FTT er et begreb, der beskriver alvorlige vækst- og ernæringsproblemer hos spædbørn. Det kan være både være et resultat af ARFID og lede til det. Det er ofte forbundet med dårlig omsorg, herunder misbrug eller forsømmelse.
Hvad er nogle af årsagerne til ARFID? (s. 573)
Årsagerne til ARFID er multifaktorielle og inkluderer biologiske, medicinske, psykologiske og miljømæssige faktorer.
Fx tidligere opkastning, fødevareallergier, gastrointestinale problemer, sensorisk følsomhed og angst for at blive kvalt.
Hvilken aldersgruppe er mest påvirket af ARFID? (s. 573)
ARFID begynder normalt i barndommen, men kan opstå i alle aldre. Hvis det starter inden for de første to leveår, kan det føre til fejlernæring og alvorlige udviklingsmæssige konsekvenser.
Hvilke komorbide tilstande er ofte forbundet med ARFID? (s. 573)
ARFID er ofte komorbid med autismespektrumforstyrrelser (ca. 21% prævalens) og angstlidelser.
Hvad er nogle af risikofaktorerne for ARFID i tidlig barndom?
Dårlig kvalitet af forældre-barn tilknytning, omsorgssvigt, sociale og økonomiske problemer i familien, samt forældre med forstyrrede spisevaner.
Hvordan behandles ARFID? (s. 574)
Family-Based Treatment (FBT) er blevet tilpasset til at hjælpe med at øge variationen i børns madindtag med fx psykoedukation, og belønningsbaseret adfærdsterapi.
Hvad er Pica? (s. 574)
Pica er en lidelse, hvor børn eller personer (ofte med intellektuelle handicap) indtager uspiselige genstande, som f.eks. hår, insekter eller malingsflager, i mindst 1 måned.
Hvad er nogle mulige årsager til Pica? (s. 575)
Pica kan være relateret til dårlig stimulation i hjemmemiljøet, utilstrækkelig interaktion med omsorgsperson, dårlig supervision, eller vitamin- og mineralmangel. Der er ingen kendt genetisk årsag undtagen hos personer med intellektuelle handicap.
Hvordan behandles Pica? (s. 575)
Klinisk behandling af Pica involverer ofte operant betingning, hvor omsorgspersoner lærer at forstærke ønsket adfærd, som at lege med objekter og udforske miljø + øget stimulering.
Hvad er nogle tidlige risikofaktorer for udvikling af spiseforstyrrelser? (s. 576)
Tidlige risikofaktorer inkluderer spiseproblemer, diætmønstre og negativt kropsbillede i barndommen, som kolliderer med de udfordringer, unge står over for, såsom stress og fysiske forandringer i puberteten.
Hvad er karakteristisk for anorexia nervosa? (s. 577)
Anorexia nervosa er kendetegnet ved nægtelse af at opretholde en minimal standardvægt, intens frygt for at tage på, og en betydelig forstyrrelse i individets opfattelse af sin egen størrelse.
Vægttab opnås bevidst gennem restriktiv diæt, ”purging” og/eller motion.
Hvilke to undertyper af anoreksi specificerer DSM-5-TR? (s. 578)
1) Restriktiv type: Hvor individet taber sig gennem diæt, faste eller overdreven motion.
2) Binge eating/purging type: Hvor individet regelmæssigt overspiser og/eller udrenser.
Hvordan adskiller binge eating/purging-type under anoreksi sig fra bulimi? (s. 578)
Personer med binge eating/purging-type anoreksi spiser små mængder mad og er undervægtige med et forvrænget kropsbillede. Individer med bulimi er som regel normalvægtige, og indebærer ikke samme ekstreme mål om at være meget undervægtig.
Desuden skal individer med bulimi både have episoder med overspisning og kompensatorisk adfærd. Begge af disse er ikke nødvendige for at opfylde kravene til subtypen af anoreksi.
Hvad er de vigtigste diagnostiske kriterier for anorexia nervosa ifølge DSM-5-TR? (s. 578)
A) Begrænsning af energiindtag, hvilket fører til en signifikant lav kropsvægt.
B) Intens frygt for at tage på eller blive fed.
C) Forstyrret oplevelse af kropsvægt/form eller manglende erkendelse af lav vægt.
Undertyper:
- Restriktiv type: Kræver ingen overspisning/udrensning de sidste 3 måneder.
- Binge eating/purging type: Gentagne episoder med overspisning og/eller udrensning.
Sværhedsgrad:
Baseret på BMI.
Mild (BMI ≥ 17),
Moderat (16-16.99),
Svær (15-15.99),
Ekstrem (BMI < 15).
Hvad er de diagnostiske kriterier for bulimia nervosa ifølge DSM-5-TR? (s. 580)
A) Tilbagevendende episoder med overspisning (herunder store mængder mad spist med manglende kontrol).
B) Tilbagevendende upassende kompensationsadfærd (fx selvinduceret opkastning, misbrug af afføringsmidler, faste, overdreven motion).
C) Episoderne sker mindst én gang om ugen i 3 måneder.
D) Selvvurdering er unødigt påvirket af kropsvægt og form.
E) Kriterierne for anoreksi opfyldes ikke.
Specifikationer:
- Delvis/tidlig remission: Kriterierne har ikke været opfyldt i mindst 3 måneder, men mindre end 12 måneder.
- Fuld/vedvarende remission: Kriterierne har ikke været opfyldt i 12 måneder eller længere.
Sværhedsgrad:
Mild: 1-3 episoder om ugen.
Moderat: 4-7 episoder om ugen.
Alvorlig: 8-13 episoder om ugen.
Ekstrem: 14+ episoder om ugen.
Hvis et individ har episoder med overspisning og kompensatorisk adfærd (fx opkast), og individet samtidig er undervægtig, hvilken diagnose egner vedkommende sig så til?
Anoreksi med binge-eating/purging type - og ikke bulimi (grundet undervægt).
Hvad er de to primære diagnostiske kriterier for bulimia nervosa?
Overspisning og kompenserende adfærd.
Hvad karakteriserer binge eating i bulimia nervosa?
- En episode med overspisning, hvor personen spiser en objektivt stor mængde mad.
- En følelse af manglende kontrol over, hvad og hvor meget mad der spises.
- Episoderne opstår ofte i forbindelse med følelsesmæssige ændringer, stress eller intense følelser af sult fra diæt.
Hvad er kompensatorisk adfærd? (s. 580)
Adfærd som benyttes for at forhindre vægtøgning efter en binge episode - herunder opkast, faste, motion eller brug af afføringsmiddel.
(OBS. Man kan altså have bulimi uden nødvendigvis at kaste op, som kompensationsadfærd).
Hvad er de diagnostiske kriterier for Binge Eating Disorder (BED)? (s. 582)
A) Tilbagevendende episoder med overspisning, der opfylder 2 betingelser:
1. Spiser en mængde mad, der er større end de fleste ville spise under lignende omstændigheder.
2. Følelse af manglende kontrol over spisningen under episoden.
B) Binge eating episoder er forbundet med 3+ af følgende:
1. Spiser hurtigere end normalt.
2. Spiser til man føler sig ubehageligt mæt.
3. Spiser store mængder mad, selv når man ikke er sulten.
4. Spiser alene på grund af skam.
5. Følelse af afsky, depression eller skyld efterfølgende.
C) Markant ubehag (eng; distress) ved binge eating.
D) Binge eating sker mindst én gang om ugen i 3 måneder.
E) Ingen brug af kompensatorisk adfærd (f.eks. opkastning), som i bulimia nervosa.
Specificeret: Graden vurderes ud fra frekvensen af episoder.
Hvordan adskiller Binge Eating Disorder (BED) sig fra bulimia nervosa? (s. 582)
Binge Eating Disorder (BED) involverer episoder med overspisning og følelsen af tab af kontrol over spisningen. Ofte overvægtige eller fede (obese), i modsætning til bulimia patienter der er gennemsnitsvægtige til let overvægtige.
Bulimia nervosa involverer også binge eating, men inkluderer kompensatorisk adfærd (som fx opkast), hvilket BED ikke gør.
Hvad viser forskning om forekomsten af Binge Eating Disorder (BED) blandt unge? (s. 583)
BED er meget udbredt blandt unge, med en livstidsprævalens på ca. 3% af unge.
Spiseforstyrrelser kan have komorbiditet med hvilke andre lidelser? (s. 583)
Angst, affektive lidelser (depression) og stofmisbrugslidelser.
Livstidsprævalens for de forskellige spiseforstyrrelser.
Anoreksi 0,3%
Bulimi 0,9%
BED 1,5-3%
Subdiagnostisk tal (personer som kun næsten opfylder kriterierne) - 12% kvinder og 2% mænd.
Hvordan adskiller anorexia nervosa sig fra bulimia nervosa og BED ift. kognitive tanker og selv-billede? (s. 583)
En intens ”drive” for tyndhed og en forstyrrelse i perceptionen af ens kropsbillede (fx at man ser sig tykkere end man i virkeligheden er).
Hvordan udtrykker spiseforstyrrelser sig hos unge mænd? (s. 584)
Unge mænd har ofte et ønske om at være mere muskuløse, hvilket kan føre til kropsutilfredshed og usunde vægtkontrol- eller bodybuilding adfærd. De engagerer sig oftere i overdreven træning og overspisning, i modsætning til unge kvinder, der oftere engagerer sig i renselsesadfærd og kaloriekontrol.
Hvordan adskiller udviklingen af spiseforstyrrelser (bulimi) sig mellem piger og drenge?
For piger stiger symptomerne på bulimi i midt-teenageårene (14-16 år) og falder langsomt derefter.
For drenge falder symptomerne på bulimi i midt-teenageårene og stiger derefter i starten af 20’erne.
Hvordan påvirker seksuel orientering spiseforstyrrelser hos mænd?
Homoseksuelle mænd er i større risiko for at udvikle spiseforstyrrelser end heteroseksuelle mænd. De rapporterer oftere kropsutilfredshed og symptomer på relaterede spiseforstyrrelser.
Hvilke forskellige årsager kan der være til spiseforstyrrelser?
Udviklingen af spiseforstyrrelser er en kompleks interaktiv proces af biologiske, familiære, personlighedsmæssige og miljømæssige faktorer.
Biologiske og neurologiske faktorer:
Der påvirker appetit, humør og energi. Spiller en mindre rolle. Fx lav serotonin kan føre til øget sult og binge eating, mens høj serotonin kan mindske appetitten.
Genetiske faktorer: Fx pårørende med spiseforstyrrelser.
Social kulturelle faktorer: Fx modeller, medier og internettet.
Familiepåvirkning: Fx konflikter i familien.
Hvad er negative og positive faktorer ift. prognose og behandlingsforløbet?
Negative: Bulimisk adfærd, komorbide affektive lidelser og angst lidelser.
Positive: Højere SES og yngre debut alder.
