M&W kap. 10 - Depressive og bipolare lidelser Flashcards
Hvordan defineres humør (eng:mood)? (s. 362)
Defineres bredt som en tilstand, der er længerevarende end almene følelser – f.eks. tristhed, glæde, vrede, opstemthed eller irritabilitet.
Hvad er det centrale træk ved affektive lidelser (eng: mood disorder?) (s. 362)
En forstyrrelse i humøret.
Hvad er en af de førende årsager til sygdom og funktionsnedsættelse hos unge? (s. 362)
Depression.
Hvordan defineres dysfori (eng: dysphoria)? (s. 362)
En tilstand af vedvarende tristhed.
Hvad karakteriserer anhedoni (eng: anhedonia)? (s. 363)
En manglende evne til at opleve glæde eller interesse i aktiviteter, der normalt ville være tilfredsstillende.
Hvad kan for unge og børn erstatte symptomer på tristhed ved depression? (s. 363)
Irritabilitet.
Hvad karakteriserer mani? (s. 363)
Et unormalt forhøjet eller udvidet humør, øget målorienteret aktivitet og energi samt følelser af eufori, som er en overdreven følelse af velvære.
Hvad kendetegner bipolar lidelse (BP)? (s. 363)
En vedvarende kombination af ekstreme op- og nedture (mani og depression).
Kan mennesker med bipolar lidelse opleve både ekstrem optur og ekstrem nedtur på samme tid? (s. 363)
Ja.
Hvad er de to store underkategorier inden for affektive lidelser i DSM-5? (s. 363)
Depressive lidelser og bipolare lidelser.
Hvilke lidelser er ofte komorbide med depression hos børn og unge? (s. 364)
Angst, ODD (oppositionel adfærdsforstyrrelse), CD (adfærdsforstyrrelse) og ADHD.
Hvorfor overses depression ofte hos børn og unge? (s. 365)
Fordi det sameksisterer med mere synlige lidelser eller fremtræder som irritabilitet.
Ikke fordi det er maskeret, som tidligere antaget.
Hvorfor er depression hos børn under 7 år svær at identificere? (s. 365)
Depression er i denne aldersgruppe diffus og ikke klart genkendelig som en klinisk lidelse ved hjælp af tilgængelige DSM-kriterier.
Hvad skal symptomerne indebære for at kunne klassificeres som depression? (s. 366)
Ændring i adfærd, vedvarende over tid og forårsage signifikant funktionsnedsættelse.
Hvilke tre måder kan depression fremtræde på? (s. 366)
- Som et symptom på tristhed, som ofte er midlertidig og relateret til eksterne begivenheder.
- Som syndrom, hvilket omfatter flere symptomer, som tristhed, nedsat interesse, kognitive og somatiske ændringer.
- Som en lidelse.
Ændrer det sig hvordan depression kommer til udtryk, når børn bliver ældre? (s. 367)
Ja.
Hvad er de tre typer af depressive lidelser i DSM-5? (s. 367)
- Depression (eng: Major Depressive Disorder) (MDD)
- Vedvarende depressiv lidelse (eng: Persistent Depressive Disorder) (P-DD)
- Forstyrrelse i humørregulering (eng: Disruptive Mood Dysregulation Disorder) (DMDD).
Hvad er kernesymptomerne på depression (MDD)? (s. 368)
Tristhed, tab af interesse og glæde ved næsten alle aktiviteter, irritabilitet samt andre specifikke symptomer, som er til stede inden for den samme 2 ugers periode.
Hvad er diagnosekriterierne for depression (MDD) i DSM-5? (s. 368-369)
(A) 5+ af følgende symptomer har været til stede i samme 2-ugers periode og repræsenterer en ændring fra tidligere funktion. Mindst 1 af symptomerne er enten (1) nedtrykt humør eller (2) tab af interesse eller nydelse.
1. Nedtrykt humør det meste af dagen, næsten hver dag (tristhed, men kan vise sig som irritabilitet hos børn og unge).
2. Mistet interesse eller nydelse i alle eller næsten alle aktiviteter, det meste af dagen, næsten hver dag.
3. Betydeligt vægttab eller vægtøgning, eller ændring i appetit, næsten hver dag.
4. Søvnforstyrrelser (insomni eller hypersomni) næsten hver dag.
5. Psykomotorisk agitation eller forsinkelse, synlig for andre, næsten hver dag.
6. Træthed eller energitab, næsten hver dag.
7.Følelser af værdiløshed eller overdreven skyld, næsten hver dag.
8. Nedsat evne til at tænke eller koncentrere sig, eller beslutningsbesvær, næsten hver dag.
9. Hyppige tanker om død eller selvmordstanker uden specifik plan, eller et selvmordsforsøg eller en plan.
(B) Symptomerne forårsager klinisk betydningsfuldt ubehag/funktionsnedsættelse.
(C) Episoden kan ikke tilskrives de fysiologiske virkninger af et stof eller en anden medicinsk tilstand.
Reaktioner på betydelige tab (som sorg eller sygdom) kan inkludere symptomer som tristhed, grubleri, søvnløshed, dårlig appetit og vægttab, som kan ligne en depressiv episode. Selvom disse symptomer kan være naturlige, bør man overveje om det kan være en depression.
(D) Den depressive episode kan ikke bedre forklares af skizoaffektiv lidelse, skizofreni eller andre psykosedisorder.
(E) Der har aldrig været en manisk eller hypomanisk episode.
Kan de samme diagnosekriterier der anvendes for depression (MDD) til voksne anvendes til børn? (s. 369)
Ja - symptomer på tristhed kan dog komme til udtryk i form af irritabilitet i stedet.
Er børn med depression depressive i betydeligt længere tid end voksne? (s. 369)
Ja.
Hvad er livstidsprævalensen for depression (MDD) hos en ung? (s. 370)
11-20%.
Forekommer depression oftest hos børn eller unge? (s. 370)
Unge.
Hvilke faktorer kan påvirke udviklingen af depression? (s. 370)
Miljømæssige faktorer (familie, skole)
Genetik
SES
Fysisk sundhed.
Er det almindeligt at have en komorbid lidelse som ung med depression? (s. 371)
Ja, 90% har også en anden diagnose
50% har mere end en.
Hvor lang er en gennemsnitlig depressiv periode for børn og unge? (s. 371)
8 måneder.
Er det mest almindeligt kun at have én depressiv periode? (s. 372)
Nej, 70% vil opleve igen at blive deprimeret efter deres første episode.
Hvad karakteriserer “bipolar switch”? (s. 372)
At man udvikler bipolar lidelse (BP) efter en periode med depression.
Sker for 1/3 af børn og unge med depression.
Hvad karakteriserer stress sensibilisering (eng: stress sensitization)? (s. 372)
Den første depressive episode udløst af stress ændrer biologiske processer, så personen bliver mere sårbar over for fremtidig stress, hvor selv mindre belastninger dermed vil kunne udløse depression.
Hvad betegner depressionens dobbelte standard? (s. 372)
Det faktum at kvinder er dobbelt så tilbøjelige til at lide af depression, mildere humørforstyrrelser, og opleve gentagne episoder.
Hvordan udviser drenge og piger forskellige symptomer på depression som børn? (s. 371)
Piger udviser oftest tristhed, mens drenge udviser vrede/irritabilitet.
Hvilken neurologisk system er mere aktiveret hos kvinder end mænd, når de bliver bedt om at tænke på noget trist? (s. 374)
Det limbiske system.
Forekommer depression hos børn lige hyppigt blandt piger og drenge? (s. 374)
Ja. Forskellen opstår først omkring 9-10 års alderen/preadolescent.
Hvorfor er vedvarende depressiv lidelse (P-DD) og depression (MDD) relateret? (s. 375)
Fordi mange børn med vedvarende depressiv lidelse (P-DD) på sigt udvikler en depression (MDD) - det kan dog også ske omvendt, hvis børn går længe med ubehandlet MDD.
Hvordan karakteriseres børn med vedvarende depressiv lidelse (P-DD)? (s. 375)
De har dårlig følelsesregulering som inkluderer: vedvarende følelser af tristhed, følelser af at være uelsket og fortabt, selvnedvurdering, lavt selvværd, angst, vrede og raserianfald.
Hvad kendetegner dobbelt depression (eng: double depression)? (s. 375)
Depression (MDD) lægges oven på barnets vedvarende depressive lidelse (P-DD), idet barnet udviser symptomer på begge lidelser.
Er en vedvarende depressiv lidelse (P-DD) mildere end depression (MDD)?
Ja, P-DD er en mildere (intensitet ift. symptomer) men mere kronisk form for depression.
Hvad er prævalensen for en vedvarende depressiv lidelse (P-DD)?
1-5%.
Hvad er den hyppigst forekommende komorbide lidelse til vedvarende depressiv lidelse (P-DD)? (s. 376)
Depression (MDD).
Dernæst angstlidelser, adfærdsforstyrrelse (CD) og ADHD.
Hvilken diagnose forekommer oftest tidligst hos børn: Vedvarende depressiv lidelse (P-DD) eller depression (MDD)? (s. 376)
Vedvarende depressiv lidelse (P-DD).
Hvad er de centrale karakteristika for en forstyrrelse i humørregulering (eng: disruptive mood dysregulation) (DMDD)? (s. 377)
Kronisk, omfattende og vedvarende irritabilitet.
Irritabiliteten har to hovedtræk:
1. Hyppige verbale eller fysiske vredesudbrud,
2. Et kronisk, vedvarende irritabelt eller vredt humør.
Hvad er den mest centrale grund til at DMDD blev en diagnose? (s. 377)
For ikke at diagnosticere bipolar lidelse (BP) så ofte hos børn.
Hvad er problemet med DMDD rent diagnostisk? (s. 377)
Den kan være svær at adskille fra andre diagnoser.
Hvilke områder påvirkes hos unge med depressive lidelser? (s. 378)
Mangler i intellektuel præstation og akademiske resultater samt forstyrrelser i selvopfattelse, selvværd, social problemløsning, interpersonel adfærd og livsstressorer.
Kan depression være årsag til eller resultat af indlæringsvanskeligheder? (s. 379)
Begge.
Hvad karakteriserer en depressiv rumineringsstil (eng: depressive ruminative style)? (s. 379)
At man fokuserer snævert og passivt på negative begivenheder i lange perioder.
Hvad oplever næsten alle med depression (også)? (s. 380)
Lavt selvværd.
Hvilke områder/tilgange har fremsat teorier for depressionens opståen? (Der er 8) (s. 385)
Psykodynamisk: Tab af kærlighedsobjekt (reelt eller symbolsk). Vrede vendt indad. Strengt superego og tab af selvværd.
Tilknytning: Usikre tidlige tilknytninger. Forvrængede interne arbejdsmodeller af selv og andre.
Behavioristisk: Mangel på eller tab af positiv forstærkning.
Kognitiv: Negativ opfattelse af selv, verden og fremtid.
Selvkontrol: Problemer med selvmonitorering og selvforstærkning.
Interpersonel: Nedsat funktion i relationer, ofte relateret til tab.
Sociale-miljømæssige: Stressende livsbegivenheder og daglige belastninger. Manglende social støtte.
Neurobiologisk: Neurokemiske forskelle, genetiske varianter. Forskelle i hjernens struktur og funktion.
Hvad mener håbløshedsteorien (eng: hopelessness theory)? (s. 386)
Personer med tilbøjelighed til depression har en tendens til at lave interne, stabile og globale attribueringer for at forklare årsagerne til negative begivenheder, fx “jeg er ikke god nok” - frem for eksterne attribueringer.
Hvad kendetegner den negative kognitive triade (eng: negative cognitive triad)? (s. 387)
- Negative opfattelser af sig selv
- Negative opfattelser af andre
- Negative opfattelser af fremtiden
Knytter sig til sværhedsgraden af depressionen.
Hvad forklarer diatese-stress-modellen (eng: diathesis stress model) for depression? (s. 388)
At depression opstår gennem samspillet mellem en persons sårbarhed (diatese) og livsstress.
Hvad er den bedste indikator for et barns risiko for at udvikle MDD? (s. 390)
En høj familiær forekomst af denne lidelse.
Man ved ikke om dette skyldes genetisk eller psyckosociale komponenter, men højst sandsynligt en blanding.
Hvilke dele af hjernen er mindre hos unge og voksne med depressive lidelser? (s. 391)
Amygdala, hippocampus og thalamus.
Hvordan adskiller hjerneaktivitet sig hos unge med depression? (s. 392)
De har lavere aktivitet i områder for opmærksomhed og eksekutive funktioner, men højere aktivitet i områder for følelsesgenkendelse, stressrespons og følelsesladede minder.
Hvordan påvirkes HPA-aksen hos børn og unge med depression? (s. 393)
Der sker en dysregulering heraf, som medfører højere niveauer af kortisol og unormalt stærke reaktioner på stress.
Hvad viser forskningen om forholdet mellem barndomsdepression og familiedysfunktion? (s. 394)
Mindre støtte og mere konflikt i familien er forbundet med depression samt at familieproblemer kan være en direkte årsag til udviklingen af depressive symptomer hos børn og unge.
Hvordan påvirker moderens depression hendes respons på barnets negative følelser? (s. 394)
De er mindre tilbøjelige til at reagere støttende, mere tilbøjelige til at afvise, ignorere eller straffe barnets negative følelser, udviser mindre energi, involvering og kærlighed overfor deres børn.
Kan depression være forbundet med både alvorlige begivenheder og mindre alvorlige begivenheder? (s. 396)
Ja. Kan derfor udløses både af sygdom i familien, men også konflikter med en kæreste.
Hvilke triggere er hyppige for udviklingen af depression? (s. 396)
Interpersonel stress, faktiske eller opfattede personlige tab eller trusler mod ens selvværd.
Hvordan defineres følelsesregulering (eng: emotion regulation)? (s. 396)
Det er processen hvori følelsesmæssig arousal bliver omdirigeret, kontrolleret eller ændret for at fremme tilpasningsdygtig funktion.
Hvorfor kræver depression hos unge en kombination af behandlinger? (s. 398)
Grundet den høje komorbiditet og grad af tilbagefald.
Hvilken behandling er mest effektiv mod depression (MMD) hos unge? (s. 398)
Kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Har antidepressive vist sig at være lige så effektive hos unge som hos voksne? (s. 398+403)
Nej. De er derfor ikke det primære lægemiddel til unge med depression.
Hvilke to behandlingsmetoder anvender de fleste psykosociale interventioner for depression hos unge? (s. 399)
En integreret tilgang baseret på adfærdsterapi og kognitiv terapi.
Hvilke 5 behandlingsformer er der for depression og hvad kendetegner dem? (s. 399)
Adfærdsterapi: Søger at øge adfærd der giver positiv reinforcering og mindske straf fra miljøet. F.eks. sociale- og coping færdigheder.
Kognitiv terapi: Identificere og ændre negative tanker og selvkritik, og fremme en mere positiv, optimistisk tankegang.
Kognitiv adfærdsterapi (CBT): En kombination af adfærdsterapi og kognitiv terapi, som effektivt udfordrer pessimistiske overbevisninger.
Interpersonel psykoterapi for ungdomsdepression (ITP-A): Fokus på familiens og relationernes indvirkning på depression, med både familieterapi og individuel terapi.
Medicin: Behandler stemningsforstyrrelser og depression med antidepressive, især SSRI (selektive serotoninreuptake hæmmere).
Hvordan virker ACTION-programmet for børn med depression? (s. 401)
Et CBT-program som involverer både barnet og forældrene og bruger akronymet ACTION for at hjælpe unge med at forbedre deres humør:
Programmet omfatter kognitiv omstrukturering, social færdighedstræning, problemløsning og forældreinddragelse for at ændre negative interaktioner og styrke positive mestringsstrategier.
Hvordan virker interpersonel psykoterapi for unge (IPT-A) mod depression? (s. 402)
IPT-A behandler unges depression ved at fokusere på sociale relationer og deres indflydelse på humør. Arbejder med kommunikation, problemløsning og hjemmeøvelser.
Hvor mange piger med depression vil opleve tilbagefald? (s. 402)
50%.
Hvilken form for medicin gives til unge med depression? (s. 403)
SSRI’er, som virker ved at blokere reuptake-mekanismen af serotonin.
En bivirkning kan være selvmordstanker.
Hvad er de væsentligste karakteristika ved bipolar lidelse (BP)? (s. 407)
En markant periode med usædvanligt og vedvarende forhøjet, ekspansivt eller irritabelt humør, ledsaget af øget målrettet aktivitet eller energi og vekslende med eller ledsaget af en eller flere større depressive episoder.
Hvad kendetegner en person med bipolar lidelse? (s. 407)
Det at kunne være manisk og energisk det ene øjeblik, deprimeret og ubevægelig det næste og andre gange virke helt normal.
Hvorfor er bipolar lidelse (BP) hos børn og unge svær at identificere? (s. 407)
Det optræder sjældent, har stor variation i symptomerne, og kan overlappe med mere almindelige lidelser som ADHD og adfærdsproblemer.
Hvordan adskiller bipolar lidelse (BP) sig fra almindelig barndomsfantasi? (s. 407)
Børn med bipolar lidelse vil oprigtigt tro på (grandiøse tanker), at de er en superhelt, kan gå på vandet osv. og tror de er udødelige i det de gør.
Anvendes de samme diagnosekriterier til børn med bipolar lidelse (BP) som voksne? (s. 408)
Ja.
Hvordan udtrykkes nogle af de mest markante symptomer på mani hos unge med bipolar lidelse? (s. 409)
Unge med bipolar lidelse viser grandiose tanker, impulsive handlinger som at stjæle, og høj energi. De kræver lidt søvn og har hurtigt skiftende tanker og tale.
Hvad er livstidsprævalensen af bipolar lidelse (BP) hos unge i alderen 7 til 21 år? (s. 409)
0,5%-2,5%.
Hvilken bipolar diagnose får børn mest sjældent? (s. 410)
Bipolar l.
Hvilket køn får oftest stillet en bipolar diagnose (BP)? (s. 410)
Det er ligeligt fordelt.
Hvilke lidelser er hyppigst komorbide til bipolar lidelse (BP)? (s. 410)
Angstlidelser, ADHD, ODD, CD, misbrugsproblemer.
De forekommer alle hyppigt med bipolar lidelse.
Hvornår oplever de fleste deres første episode (bipolar lidelse, BP)? (s. 411)
Mellem 15-19 år.
De fleste oplever dette som en depressiv periode.
Hvad viser forskning om langvarig prognose for unge med bipolar lidelse? (s. 411)
Ofte et kronisk forløb med dårlig behandlingsrespons, der ligner voksnes, hvor næsten 50% oplever tilbagefald eller aldrig opnår fuldstændig remission.
Hvad indikerer forskning om arveligheden af bipolar lidelse (BP)? (s. 412)
At det er en af de mest arvelige former for mentale lidelser.
Hvad viser forskning om årsagerne til bipolar lidelse (BP)? (s. 412)
Bipolar lidelse skyldes en genetisk sårbarhed kombineret med miljøfaktorer, som livsstress eller et negativt familiemiljø.
Hvad viser undersøgelser om hjernen hos unge med BP? (s. 413)
Kan have særlige forandringer i hjernen, som påvirker, hvordan de forstår og reagerer på følelser, især i hjerneområder, der styrer følelsesregulering (her bl.a. amygdala), desuden problemer med belønningsprocessering og motivation (her bl.a. prefrontal cortex).
Hvad kræver behandlingen af bipolar lidelse (BP)? (s. 413)
En multimodal plan: Tæt overvågning af symptomer, undervisning af patienten og familie, tilpasning af behandlingen til den enkelte, administration af medicin som litium eller atypiske antipsykotika for at stabilisere humøret, psykologiske interventioner.
Hvilken form for medicin anvendes til at behandle unge, men ikke børn, med bipolar lidelse (BP)? (s. 413)
Litium - gives ikke til børn under 12.
