M&W kap. 5 - Intellektuel udviklingsforstyrrelse Flashcards
Hvad er de 3 centrale træk, der er afgørende for diagnose af en intellektuel lidelse? (s. 143)
1) Intellektuelle mangler, 2) begrænsninger i adaptive funktioner, og 3) at tilstanden skal være til stede før 18-års alderen.
Hvad er generel intelligent funktion defineret af? (s. 146)
Intelligens kvotient (IQ).
Hvad er under gennemsnitlig intelligens og hvad er over? (s. 146)
Under gennemsnitlig intelligens: 70.
Over gennemsnitlig intelligens: 130.
Hvad er adaptiv funktion? (s. 146)
Adaptive funktioner refererer til, hvordan individer, givet deres alder og udviklingsstadie, håndterer dagliglivets krav og deres evne til at leve selvstændigt.
Hvordan defineres intellektuel udviklingsforstyrrelse i forhold til IQ? (s. 146)
Intellektuel udviklingsforstyrrelse defineres ved en IQ under 70, hvilket er omkring 2 standardafvigelser under gennemsnittet, parret med nedsatte adaptive funktioner.
Kan man have en intellektuel udviklingsforstyrrelse uden nedsat adaptiv funktion? (s. 146)
Nej, en intellektuel udviklingsforstyrrelse involverer både nedsat intellektuel funktion (IQ under 70) og begrænsninger i adaptive funktioner.
Er IQ-scores generelt stabile? (s. 147)
IQ-scores er generelt stabile fra barndom til voksenliv, men der kan være betydelig variation i de første leveår, især i spædbarns- og tidlig barndomsalder.
Hvad peger forskning på ift. IQ og arvelighed? (s. 148)
80% af IQ er arveligt.
Hvilken rolle spiller miljøet og SES i kognitiv udvikling? (s. 148)
Positiv stimulering og et støttende hjem kan fremme intellektuel vækst, mens dårlige socioøkonomiske forhold og derved ressourcer kan hæmme udviklingen.
Hvordan påvirker ”redlining ”børns IQ? (s. 149)
Redlining, en diskriminerende praksis, hvor beboere i bestemte områder nægtes finansielle ydelser som f.eks. lån og forsikringer baseret på deres race eller etnicitet, kan påvirke børns IQ ved at skabe socioøkonomiske uligheder.
Hvad er de diagnostiske krav for en intellektuel udviklingsforstyrrelse jf. DSM-5? (s. 152)
En lidelse i udviklingsperioden som inkluderer både intellektuelle og adaptive funktions mangler.
A) Mangler i intellektuelle funktioner som fx ræsonnering og problemløsning.
B) Mangler i adaptive funktioner sådan så man ikke kan møde udviklingsmæssige krav i fx kommunikation, selvhjælp og sociale færdigheder.
C) Til stede inden 18-års alderen.
Hvorfor er det vigtigt at symptomerne opdages inden 18 år, og gerne så hurtigt som muligt? (s. 152)
Så man ved at der er tale om en udviklingsmæssig neuroforstyrrelse, frem for fx hjerneskade, Alzheimers, eller andre neurodegenerative lidelser.
Hvad er DSM-5-TR’s fokus ift. at determinere sværhedsgraden af en intellektuel udviklingsforstyrrelse (IDD)? (s. 153)
DSM-5-TR fokuserer mere på adaptive funktioner og nødvendige støtteniveauer frem for at basere graden af diagnosen udelukkende på IQ-score.
Hvor mange børn har den milde form for intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 155)
85% af børn med IDD har den milde form.
Hvor mange børn har den moderate form for intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 156)
10% af børn med IDD. Mange personer med Downs syndrom hører under denne kategori.
Hvor mange børn har den svære form for intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 156)
Omkring 4% af børn med IDD - med mange forsinkelser i udvikling.
Hvor mange børn har en alvorlig/meget svær (eng: profound) form for intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 157)
Denne form identificeres typisk i barndommen på grund af markante udviklingsforsinkelser og biologiske anomalier, og udgør omkring 2% af dem med IDD.
Hvilke tre primære domæner bruges til at vurdere sværhedsgraden af IDD ift. adaptiv funktionsniveau? (s. 157)
De tre domæner er konceptuelle, sociale og praktiske funktioner.
Hvad er prævalensen af intellektuel udviklingsforstyrrelse?
1-3% af den generelle befolkning. OBS. prævalensen kan ændre sig som resultat af forskellige målinger af IQ og definitioner af IDD.
Hvilke kønsforskelle er der ved intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 158)
Flere mænd end kvinder, samt større sværhedsgrad for mænd.
Hvordan adskiller børn med intellektuel udviklingsforstyrrelse (IDD) sig i deres udvikling fra typisk udviklede børn? (s. 159)
Børn med IDD gennemgår de samme udviklingsmæssige faser som andre børn, men i et langsommere tempo og med mulige begrænsninger i deres udviklingsresultater.
Hvad er udviklings- og forskelspositionen (eng: developmental-versus-difference controversy) i forhold til børn med IDD? (s. 159)
Udviklingssynspunktet:
Alle børn med eller uden IDD går igennem samme stadier af kognitiv udvikling, bare med forskellig hastighed. Derudover er der ikke forskelle i underliggende processer og adfærd - et 10-årigt barn med mild IDD kan fx have kognitive færdigheder svarende til et typisk udviklet 6-årigt barn, men udviklingen sker stadig i samme rækkefølge som hos andre børn.
Forskelssynspunktet:
Børn med IDD er helt anderledes end andre ift. både udviklingshastighed, højest mulige udviklingsniveau samt underliggende processer som fx problemløsningsstrategier.
- Generelt mest støtte til udvikling, dog ingen enighed.
Hvad viser forskningen om børn med familiær versus organisk intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 160)
Børn med familiær IDD følger typisk udviklingsstadier i samme rækkefølge som andre børn, mens børn med organisk IDD ofte har specifikke mangler, der påvirker deres kognitive præstationer.
Kan IQ ændre sig over tid hos børn med intellektuel udviklingsforstyrrelse? (s. 161)
Ja, IQ kan svinge i forhold til graden af intellektuel forstyrrelse og de muligheder for udvikling, som barnet får. Særligt små børn med mild IDD kan med passende træning forbedre deres adaptive færdigheder.
Hvorfor oplever børn med en intellektuel udviklingsforstyrrelse ofte emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder? (s. 162)
Ofte pga. deres begrænsede kommunikationsevner, andre stressorer og neurologiske mangler.
Hvilke psykiatriske diagnoser bliver børn med en intellektuel udviklingsforstyrrelse oftest diagnosticeret med? (s. 162)
Impulskontrolforstyrrelser, angstlidelser og affektive lidelser.
Har børn og unge med en intellektuel udviklingsforstyrrelse generelt en større risiko for udviklingen af andre psykiatriske diagnoser?
Ja.
Hvad er vigtigt at huske, hvis man mistænker, at et barn med en intellektuel udviklingsforstyrrelse også har en anden psykiatrisk diagnose? (s. 162)
At sammenligne barnet med andre børn der også har en intellektuel udviklingsforstyrrelse, for at se om dét barnet oplever, faktisk er afvigende adfærd (eller blot tegn på deres i forvejen nedsatte funktionsevne).