Carr (2016) - Faktorer der påvirker udviklingen af psykopatologi

Question 1

Hvad er det mest centrale der præsenteres i Carr (2016)?

Answer 1

Et rammeværk der indeholder de variabler/faktorer, der er associeret med psykologiske vanskeligheder.

Question 2

Hvad kan rammeværket i Carr (2016) bruges til? (s. 36)

Answer 2

Rammeværket kan bruges til caseformuleringer i klinisk praksis.

Question 3

Hvilke overordnede faktorer inkluderes i rammeværket i Carr (2016)? (s. 36/37)

Answer 3

Prædisponerende, udløsende, vedligeholdende og beskyttende faktorer.

Question 4

Hvilken skelnen ses der i både prædisponerende, vedligeholdende og beskyttende faktorer? (s. 36/37)

Answer 4

En skelnen mellem personlige og kontekstuelle/miljømæssige faktorer.

Question 5

Hvad indebærer prædisponerende faktorer (definition + eksempel)? (s. 36/37)

Answer 5

Prædisponerende faktorer kan prædisponere/gøre barnet sårbart overfor udviklingen af psykologiske vanskeligheder. Det kan fx være genetiske sårbarheder (personlig) eller problemer i hjemmet (miljømæssig).

Question 6

Hvad indebærer udløsende faktorer (definition + eksempel)? (s. 36/37)

Answer 6

Udløsende faktorer udløser starten på eller markant forværrer psykiske vanskeligheder. Det kan fx være misbrug, sygdom, mobning eller stress.

Question 7

Hvad indebærer de vedligeholdende faktorer (definition + eksempel)? (s. 36/37)

Answer 7

Vedligeholdende faktorer fastholder de psykiske problemer, når de først er udviklet. Det kan fx være lav self-efficacy (personlig) eller at forældrene benægter problemet (miljømæssig).

Question 8

Hvad indebærer de beskyttende faktorer (definition + eksempel)? (s. 36/37)

Answer 8

De beskyttende faktorer forebygger yderligere forværring og har implikationer for prognose og behandlingsudsigt. Det kan fx være en høj IQ (personlig) eller at familien accepterer, at der er et problem (miljømæssig).

Question 9

Hvad kalder man kroniske sygdomme som astma og diabetes, og livstruende sygdomme som kræft? (s. 39)

Answer 9

Biopsykosociale stressfaktorer, idet de lægger kroniske krav på barnet og familien, og dermed kan påvirke den psykologiske tilpasning.

Question 10

Hvad refererer temperament til? (s. 39)

Answer 10

Biologisk baserede adfærdsmønstre som er til stede fra fødslen af.

Question 11

Hvad betyder det, at der er et goodness-of-fit? (s. 39)

Answer 11

Begrebet refererer til hvor godt et barns temperament passer sammen med forældrenes opdragelsesstil og forventninger.

Question 12

Hvad har børn med et svært temperament brug for (fra forældrene), hvis de skal undgå at udvikle psykologiske vanskeligheder? (s. 39)

Answer 12

Tolerance og responsivitet.

Question 13

Hvad er begrænsede kognitive evner og indlæringsvanskeligheder, målt ved IQ tests, risikofaktorer for? (s. 40)

Answer 13

Adfærdsforstyrrelser (eng: conduct disorders).

Question 14

Er unges antagelser om deres egne selvregulerende evner en vigtig vedligeholdende faktor ift. psykologiske vanskeligheder? (s. 40)

Answer 14

Ja.

Question 15

Hvad kendetegner en depressiv attribueringsstil (eng: depressive attributional style)? (s. 41)

Answer 15

En tro på at uanset hvad man gør, får man ikke succes, og en tendens til at tilskrive fejltagelser til interne årsager, mens succeser tilskrives eksterne faktorer, fx held.

Question 16

Hvad er lært optimisme (eng: learned optimism) associeret med? (s. 41)

Answer 16

Bedre tilpasning.

Question 17

Hvad kan et fjendtligt attribueringsbias (eng: hostile attributional bias) være med til at vedligeholde? (s. 41)

Answer 17

Problemer med at regulere aggressiv adfærd.

Question 18

Hvilke forskellige former for overordnede coping-strategier skelnes der mellem? (s. 41)

Answer 18

Emotionsfokuseret coping (eng: emotion-focused), problemfokuseret coping (eng: problem-focused) og undgående coping (eng: avoidant coping).

Question 19

Hvad kan være forskellen på coping-strategier og forsvarsmekanismer? (s. 43)

Answer 19

Forsvarsmekanismer opererer ubevidst (modsat coping) og bruges til at reducere den angst, der er forbundet med konflikter.

Question 20

Hvilken lidelse forbindes forsvarsmekanismen splittelse (eng: splitting) ofte med? Ved splittelse inddeler man mennesker som enten ”helt gode” eller ”helt dårlige”, for at undgå indre konflikt. (s. 43)

Answer 20

Borderline personlighedsforstyrrelse.

Question 21

Hvilke fire opdragelsesstile (eng: parenting styles) skelnes der mellem? (s. 50)

Answer 21

Autoritativ (eng: authoritative), autoritær (eng: authoritarian), eftergivende (eng: permissive) og forsømmende (eng: neglecting).

Question 22

Hvad er centralt for vedligeholdelsen af børns adfærdsvanskeligheder? (s. 55)

Answer 22

Tvangsprægede interaktionsmønstre, der involverer gensidig negativ forstærkning (i samspil med forældrene).