Klinisk patologi Flashcards
En minimumsdatabase består umiddelbart af:
Mulige komponenter for at danne en minimums database af syge patienter hvis andet ikke er oplagt
Komplet blood-count
Biokemisk panel
Urinalysis
Thoracic radiografi, Abdominal radiografi + ultralyd
Thyroid hormone T4 i senior katte
Felin leukæmi virus i katte
Det er dog ikke realistisk at alt undersøges grundet både økonomi og tid. Ofte bruges complete blood-count, hæmatocrit, biokemi go urinanalysis.
Fejl i prøvesvar kan forekomme ved
Fejl til prøvesvar
* Forkert identifikation på prøvebeholderen/objektglasset
* Forkert patient
* Forkert angivelse af dyreart, race, køn, alder, dyret er ophidset/stresset
* Forkert analyse rekvireres
* Forkert prøvebeholder
* Forkert opbevaring
* Prøven bortkommer
* Prøven ankommer til det forkerte laboratorium
* Man glemmer prøven
* Man tager det forkerte prøvemateriale (f.eks. sender en fæcesprøve til hæmatologisk analyse
Prøven skal jo helst sige noget om patienten – men mange andre faktorer påvirker prøvesvaret
Variation i prøveresultater af andre årsager end patientens sygdom
* Præanalytisk – hyppigste fejlkilde
* Analytisk
* Postanalytisk
Præanalytisk variation - hvad kan og kan vi ikke styre?
Ting vi kan styre:
* Hvilke prøver
* Udtagningsmetodik
* Faste, tid ifht medicinering
* Tid på dagen
* Dyrets placering (blodprøver fra grise)
* God medhjælp
* Korrekt mærkning af prøven
* Konservering, processering, transport, opbevaring
.
Ting vi ikke kan styre:
* Biologisk variation
* Mellem forskellige dyr af samme art (inter- individual)
* Størrelse, race
* I samme dyr (intra-individual)
* Køn, alder, stress, angst
Giv min. 5 eksempler på forstyrrende præ-analysisk variation i klinikken:
1) Ophidset/angst/aggressive:
leukocytose (øget leuko), hyperglykæmi (manhl. insulineffekt)
hæmolyse sfa besvær med at udtage blodprøve
2) Sedation med alfa-2-agonist:
hyperglykæmi, forøget hæmatokrit
3) Behandling med glucocorticosteroider:
Kan forøge: Glucose, Urea, ALAT, ASAT, ALP, Lipase, Amylase
Kan sænke: Thyroxin (T4), kalium, uorganisk phosphat
Kan påvirke udfaldet af dexametazon-suppressionstests og ACTH-stimulationstests (man tilråder oftest seponering af steroid-terapi i mindst 14 dage førend disse dynamiske tests foretages)
4) Ikke fastet hund/kat:
hyperglykæmi, lipæmi, triglyceridæmi, (hypercholesterolæmi)
5) Patienten går rundt (hest), man kæmper med patienten:
Stigning i ASAT, CK, ALAT, LDH
6) In-vitro pseudothrombocytopeni (falsk trombocytopeni pga sammenklistring af RBC) (kat) (for lavt blodpladetal pga PLT aggregater) ses hos over 50% af blodprøver hos kat
7) Urin opsamlet I medicinglas, syltetøjsglas kan give øget sukkerniveau
8) Blodprøve ligget i varm bil i sollys (bilirubin gnistrer væk)
9) Blodprøve stået for længe inden, der måles glucose
Blodprøver opsamles i hhv EDTA, heparin og citratrør. forklar formålet med hver af disse tre:
- EDTA-rør (Ethylendiamintetraeddikesyre):
Formål: Bruges primært til at bevare cellernes integritet og forhindre koagulation ved at binde calcium, som er nødvendig for koagulationsprocessen.
Anvendelse: EDTA-rør bruges oftest til CBC (Complete Blood Count) og andre hæmatologiske analyser, fordi de forhindrer koagulation uden at beskadige blodcellernes struktur. Dette gør det muligt at tælle og undersøge blodcellerne korrekt.
Farve på rør: Lilla eller lilla hætte. - Heparin-rør:
Formål: Indeholder heparin, som hæmmer koagulationsprocessen ved at aktivere antithrombin, der forhindrer omdannelsen af fibrinogen til fibrin.
Anvendelse: Heparinrør bruges til biokemiske analyser i plasma, f.eks. ved analyse af elektrolytter, hormoner eller til blodgasanalyser. Det er velegnet til analyser, der kræver hurtigt plasma uden koagulation.
Farve på rør: Grøn eller grøn hætte. - Citrat-rør:
Formål: Indeholder natriumcitrat, som binder calcium og derved hæmmer koagulation. Citratet kan dog fjernes senere, hvilket gør det muligt at gendanne normal koagulation.
Anvendelse: Bruges til koagulationsstudier som måling af protrombintid (PT) og aktiveret partiel tromboplastintid (aPTT). Dette rør er specielt egnet til analyser af blodets koagulationsevne.
Farve på rør: Blå hætte.
Desuden tjekkes der for
Blodvolumen: Ca. 8% af kropsvægten er blod, og hæmoragisk chok opstår ved tab af over 25% af blodvolumen.
Blodsammensætning: Blod består af 55-60% plasma og 40-45% celler; centrifugering adskiller blodet i serum, buffy coat og røde blodlegemer.
Hæmatokrit: Forhøjet hæmatokrit er ofte et tegn på dehydrering, mens lav hæmatokrit indikerer anæmi.
Gennemtjek slimhinder og mukøse membraner
Slimhinder skal være:
Lyserøde og let fugtige.
Kapillærfyldningstid er normalt under 2 sekunder (blodstrømmen i kapillærerne er 1 mm/sek).
Hundetænder: Under cyklus producerer hunhunde progesteron og væksthormon fra mælkekirtlerne. Når hunden er fuldvoksen, vokser kun overkæben (maxillen), hvilket medfører, at der over tid opstår afstand mellem tænderne. Dette kan føre til snorken hos hunhunde, især dem der ikke er steriliseret.
Behandling: Sterilisering kan normalisere mange forhold, men vil ikke ændre afstanden mellem tænderne.
SBI - somethin bad inside
SVBI - something very bad inside
Beskriv formålet med en urinprøve og en urinvægtfylde.
Beskriv normalværdier for urinvægtfylde i hund og kat.
Forklar isostenuri.
Forklar hvad man kan finde i en urinanalyse:
Urinvægtfylde (Specific Gravity - SG)
Urinvægtfylde (SG) måler koncentrationen af opløste stoffer i urinen og bruges til at vurdere nyrernes evne til at koncentrere eller fortynde urin.
Vægtfylden afspejler, hvor koncentreret eller fortyndet urinen er:
Høje værdier betyder, at urinen er mere koncentreret, ofte som resultat af dehydrering, eller at dyret sparer på vand (normalt når nyrerne fungerer godt).
Lave værdier tyder på, at urinen er mere fortyndet, hvilket kan indikere nyreskade, da nyrerne har mistet evnen til at opkoncentrere urinen.
Normale Værdier for Urinvægtfylde:
Hunde: 1.015-1.045
Katte: 1.015-1.065 (katte kan generelt producere mere koncentreret urin end hunde).
Heste: 1.020-1.050
Kvæg: 1.025-1.045
Disse værdier kan variere afhængigt af hydrationsstatus og diæt, men de angiver et normalt område, hvor dyret formår at regulere vand- og elektrolytbalancen via nyrerne.
Isostenuri:
Isostenuri (urinvægtfylde mellem 1.008-1.012) indikerer, at nyrerne ikke kan koncentrere eller fortynde urinen i forhold til blodplasmaet.
Isostenuri er et tegn på betydelig nyreskade, hvor over 50% af nyrevævet kan være beskadiget.
Når et dyr præsenterer vedvarende isostenuri sammen med kliniske tegn på nyresygdom (som øget drikkelyst og urineringsbehov), kan dette være en indikation på kronisk nyresvigt.
Urinanalyse: Analyseelementer
I en urinanalyse vurderes flere faktorer for at få et samlet billede af dyrets urinvejssystem, nyrefunktion og generelle metaboliske status. Følgende elementer undersøges typisk:
▪️ Røde blodlegemer (RBC): Tilstedeværelse af RBC kan indikere blødning i urinvejene eller traumer.
▪️ Krystaller: Kan være tegn på urinsten (f.eks. oxalatkrystaller eller struvitkrystaller).
▪️ Cylindre: Proteinaflejringer fra nyretubuli, som kan indikere nyreskade, især ved tilstedeværelsen af granulære eller hyaline cylindre.
▪️ Leukocytter: Selv om leukocytter ofte bruges til at identificere betændelse eller infektioner i menneskers urinprøver, vurderes de typisk ikke i urinprøver fra hunde og katte, da deres tilstedeværelse kan være mindre pålidelig som indikator i veterinærmedicin.
▪️ Bakterier: Indikerer mulig urinvejsinfektion (UTI).
▪️ Sediment: En generel vurdering af celletyper og andre elementer i urinen.
▪️ Ketoner, bilirubin, glukose: Kan indikere systemiske metaboliske problemer, såsom diabetes (glukose og ketoner) eller leverproblemer (bilirubin).
▪️ Protein: Kan indikere nyreskade eller lækage fra nyrefiltre.
▪️ pH: Urinens surhedsgrad kan påvirke dannelsen af forskellige typer krystaller og give indikationer om stofskifteforstyrrelser.
▪️ Blod: Kan være tegn på traumer eller infektion.
▪️ Nitrit: Brugt til at påvise visse typer bakterielle infektioner, dog sjældent anvendt rutinemæssigt i veterinærmedicin.
Metoder til Opsamling af Urinprøver
▪️ Frivillig vandladning: Dette er den mest almindelige metode til opsamling af urin, men der er en risiko for kontaminering fra ydre genitalier og miljøet.
▪️ Cystocentese: En metode, hvor en sprøjtekanyle bruges til at tage en prøve direkte fra blæren gennem mavevæggen. Dette er en meget steril metode og foretrækkes, når man ønsker at undgå kontaminering og få et mere præcist billede af en evt. urinvejsinfektion.
▪️ Kateterisering: Kan også bruges til at indsamle urin, men det er mere invasivt og kan forårsage irritation eller infektion i urinvejene.
Beskriv formålet med et Refraktometer, hæmatocrit-værdier (PCV) og protein-indhold
Et refraktometer bruges til at måle lysets brydning, som ændres afhængigt af væskens sammensætning. Når blodprøverne placeres i hæmatocritrør, kan refraktometeret bestemme både vægtfylden (specifik vægt) af plasma og indholdet af protein.
Vægtfylden af urin og plasma indikerer, hvor koncentreret disse væsker er. Proteinindholdet fungerer som en markør for, hvor koncentreret plasma er; højere proteinindhold indikerer mere koncentreret plasma.
Resultater af refraktometer:
▪️ Lav protein og lav PCV (Packed Cell Volume): Dette tyder på blodtab, hvilket kan skyldes skader, kirurgi eller sygdomme, der påvirker blodcellerne.
▪️ Høj protein og lav PCV: Dette kan indikere kronisk betændelse, hvor kroppen producerer mere protein (f.eks. immunoglobuliner) i respons på inflammation, samtidig med at antal RBC er lavt.
▪️ Høj PCV og høj protein: Dette indikerer dehydrering, hvor blodet bliver mere koncentreret, fordi der er mindre væske til stede.
▪️ Høj PCV og lav protein: Dette kan tyde på alvorlig sygdom, som involverer inflammation og dehydrering, hvor kroppen måske ikke producerer tilstrækkeligt med protein trods en høj koncentration af blodceller.
Betydning af væskebalance før test
Dehydrering:
Mindre plasmavolumen.
Polycytæmi: Øget hæmatokrit og packed cell volume (PCV) på grund af en højere koncentration af røde blodlegemer.
Øgede stoffer: Højere niveauer af stoffer som protein, natrium (Na), kalium (K), klorid (Cl), urinstof, glukose, hormoner og antistoffer.
Overhydrering:
Øget plasmavolumen.
Fortyndingsanæmi: Lav hæmatokrit og PCV på grund af en lavere koncentration af røde blodlegemer.
Fortynding af stoffer: Lavere koncentrationer af protein, natrium, kalium, klorid og urinstof på grund af overskydende væske
Beskriv trombocytopeni v. en blodprøve
Trombocytter (PLT) - blodplader:
Trombocytter er anukleære celler, der stammer fra megakaryocytter og spiller en central rolle i hæmostase (blodets størkning). Cirka 100 milliarder trombocytter produceres dagligt i knoglemarven, og deres levetid i blodbanen er omkring 10 dage, hvorefter de fjernes af leveren og milten. Normalværdierne for trombocytter er 200-500 milliarder/L hos hunde og 190-340 milliarder/L hos katte og heste. Ved trombocyttal under 20-30 milliarder/L er der risiko for spontan blødning (hæmoragi).
Trombocytopeni, eller lavt trombocyttal, opstår ofte som følge af laboratoriefejl på grund af klumpning af blodplader. Omvendt kan trombocytose, eller forhøjet trombocyttal, være en indikation på andre sygdomme. Clopidogrel og aspirin bruges til at reducere blodpladefunktionen.
En alvorlig komplikation af trombocytfejl er DIC (dissemineret intravaskulær koagulation), hvor koagulationsfaktorer og trombocytter hurtigt forbruges→ systemisk ukontrolleret blødning. Hos katte kan der ved hjertesygdom eller traumer som at sidde fast i en gren, opstå en “sadel-trombe” i bagkroppen, som stopper blodtilførslen til bagbenene og forårsager voldsomme smerter. Symptomer kan omfatte manglende evne til at tisse, brud på ryg eller ben, eller lang kapillærfyldningstid i trædepuderne.
Beskriv Erytrocytter - røde blodlegemer.
FOrklar begreberne: polycytæmi, anæmi.
Erytrocytter transporterer ilt rundt i kroppen. Polycytæmi refererer til for mange røde blodlegemer, mens anæmi opstår ved for få, hvilket reducerer ilttransportkapaciteten og fører til hypoxi (iltmangel). Retikulocytter, umodne røde blodlegemer, kan ses i blodet hos hunde og katte, især ved regenerative tilstande. De er ofte mere blå-brune (polykromatofile) end modne erytrocytter.
Polycytæmi kan være relativ (forårsaget af dehydrering eller miltkontraktion) eller sekundær (som følge af lungesygdomme, nyresygdomme eller myeloproliferative lidelser som polycytæmia vera).
Anæmi kan opstå ved akut eller perakut blodtab, hvor PCV (hæmatokrit) kan forblive normal de første 12-24 timer, men det totale protein falder ofte. Et eksempel er hundehvalpe med akut hæmoragisk gastroenteritis, hvor anæmi først bemærkes 12-24 timer senere. Anæmi klassificeres ud fra sværhedsgrad, erytrocytternes volumen og hæmoglobinindhold (MCV og MCHC), erythropoiese (retikulocyttal) og morfologi (anisocytose, polykromasi, normoblaster).
Regenerativ anæmi kan være medieret af: Intern/extern blødning, intravaskulæ hæmolyse som er immunmedieret, parasitter (babesia/mycoplasma), eller leukæmi (lymfatisk leukæmi i knoglemarven).
Non-regenerative anaemia - hvis den ikke respondere på styrketest af erythropoiese og man har en non regenerativ anæmi er det mange muligheder (anemia due to chronic inflammation, iron deficiency, kidney, liver damage, lymphoma, cancer).
Hvordan klassificeres anæmi
Anæmi klassificeres efter:
Alvorlighed (set ud fra PCV - hæmatokrit værdi)
RBC volume og hæmoglobin koncentration
* MCV: Mean cell volume - Size of the red blood cell
* MCHC: Mean cell hemoglobin concentration - Haemoglobin-Content in red blood cells
Erythropoiese
Reticulocyttælling, (%) og produktionsindex samt morfologi eg. anisocytose (uensartethed) eller polychromasia)
Blod-smear morfologi
Hvad er MVC og hvordan vurderes erythropoiesen ved en blodprøve?
MCV angiver størrelsen af erytrocytterne: normocytisk (normal størrelse), makrocytisk (store celler), eller mikrocytisk (små celler), hvor mikrocytisk anæmi ofte skyldes jernmangel. Hypokrome erytrocytter har større lyse områder i midten på grund af manglende hæmoglobin.
Erythropoiese vurderes ved retikulocyttælling, og regenerative anæmier kan være forårsaget af blødninger, intravaskulær hæmolyse, immunsygdomme eller parasitter som Babesia og Mycoplasma (særligt hos katte). Ved non-regenerativ anæmi reagerer knoglemarven ikke på blodtab eller ødelæggelse, og årsagerne kan inkludere kronisk inflammation, jernmangel, nyre- eller leverskader, lymfom eller cancer.
Forklar leukocytter i en blodprøve
Leukocytter er celler med kerner, og de udgør en vigtig del af immunsystemet. Der findes flere typer leukocytter, herunder neutrofile, lymfocytter, monocytter, eosinofile og basofile granulocytter, som alle beskytter mod infektioner og fremmedlegemer. Cirka 100 milliarder leukocytter produceres dagligt i knoglemarven og fjernes i leveren og milten. Normalt findes der 4,5-18 x 10^9/L leukocytter i blodet. Leukopeni (lavt antal leukocytter) er ofte en akut tilstand, mens leukocytose (forhøjet antal leukocytter) kan indikere en infektion eller inflammatorisk proces.
Generelt leukocyt respons
Akut inflammation: WBC(↑), NG(↑) lymfocytter(↓/-), monocytter(variere), eosinofile(varierer)
Kronisk inflammation: WBC(↑/-), NG(↑/-) lymfocytter(↑/-), monocytter(↑), eosinofile(varierer)
Ophidselse:WBC(), NG(↑) lymfocytter(-), monocytter(↓/-), eosinofile(-)
Stress: WBC(↑), NG(↑) lymfocytter(-), monocytter(↓), eosinofile(↓)
Forklaret leukocyt respons
Fysiologisk leukocytose: I situationer som chok kan adrenalin påvirke neutrofile granulocytter. Dette medfører, at de flyttes fra karvæggen og ind i midten af blodkarrene, hvor de cirkulerer. Denne proces, hvor leukocytterne mobiliseres, sker hurtigt og kan være observerbar i løbet af 30 minutter.
Perakut inflammation: Ved denne tilstand sker der kemotaksi, hvor leukocytterne bevæger sig mod de infektiøse agens. De kan midlertidigt forlade blodbanen, hvilket kan føre til leukopeni (lavt leukocyttal). Denne proces kan finde sted inden for 1-3 timer, og leukopeni kan ofte observeres hos indlagte patienter.
Akut inflammation: I denne fase ser man ofte segmentkernede neutrofile granulocytter, som cirkulerer i blodet i 6-8 timer. Der er typisk en stigning i antallet af båndformede granulocytter under akutte betændelsestilstande, hvilket er en indikation af en aktiv immunrespons.
Kronisk inflammation: I tilfælde af kronisk inflammation er der en stabilisering af leukocytterne i blodet, hvor neutrofile, monocytter og arvæv er til stede. Denne tilstand kan vare fra dage til uger.
Lymfocytter: Antallet af lymfocytter kan også ændre sig markant. Ved lymfatisk leukæmi er standardbehandlingen ofte steroider som prednisolon, hvilket resulterer i et fald i lymfocyttallet. Stress og sygdom kan medføre en cortisolmedieret respons, der også påvirker lymfocytternes antal.
Hvad er forskellen på MHC og MCV og hvordan måles de?
MCH (Mean Corpuscular Hemoglobin) og MCV (Mean Corpuscular Volume) måles som en del af en komplet blodtælling (CBC) ved hjælp af en automatisk blodanalysator
.
MCH (Mean Corpuscular Hemoglobin): Måler den gennemsnitlige mængde hæmoglobin i et rødt blodlegeme, angivet i pg.
.
Normokromisk: Normal hæmoglobin.
Hypokromisk: Lavt hæmoglobin (fx jernmangel).
MCV (Mean Corpuscular Volume): Måler gennemsnitlig volumen af røde blodlegemer, angivet i fL.
.
Normocytisk: Normal størrelse.
Mikrocytisk: Mindre størrelse (fx jernmangel).
Makrocytisk: Større størrelse (fx B12- eller folsyremangel).
Klinisk biokemi og analyse af kropsvæsker
I blodprøvers biokemiske værdier måles som regel:
Enzymer: ALAT, ASAT, ALP, GGT, CK, SDH, LDH, Amylase, Lipase, cPL
Stofskifteprodukter: Glucose, fructosamin, albumin, protein, urea, creatinine, galdesyrer, bilirubin, triglycerider, cholesterol, laktat (NEFA, B-OH-butyrat)
Elektrolytter: Na, K, Cl
Mineraler: Ca, Mg, P, Fe (selen, kobber, zink, mangan osv)
Akutfase-reaktanter: CRP, SAA, fibrinogen (blodsænkning, glutaraldehyd og formolgel-test)
