Anfald og kramper Flashcards
- DATA
Signalement: Alder, race, prædisponering, køn. Bed ejer beskrive anfald med videofilm for kontekst.
Anamnese: Anfald ifbm. hvile eller aktivitet? Kommer der symptomer på anfald inden? Progression? Mønstre som udløsende årsager, traume, toxisk, fodring?
Klinisk undersøgelse af vitalparametre, cirkulation, mentalt status, abdominal palpation.
→ IPL med hovedproblemliste
a. Diagnostisk bekræft, lokalisér, DAMNIT
Lokalisation af anfald forventes enten at være:
Intrakranial - epilepsi (def. v. min. 2 anfald)
Ekstrakraniel rules out ved at tage blodprøver og tjekek organfunktioner: Hjertesygdom, hypoglykæmi, hypocalcæmi, hypothyrodisme, hypoxi, hyperthyreodisme, anæmi, hepatipati, renale lidelser der forstyrre elektrolytbalancen.
b. Terapeutisk - hvordan skal man behandle patienten?
Phenobarbital (antikonvulsiva), levetiracetam, gabapentin, stressreduktion, motion, diæt, kirurgi
Hvilke forhold har indflydelse på opstart af behandling? - Anfaldsfrekvens (>6 anfald/år, da ofte behandling)
- Alvorlige generaliserede anfald (fx >10 minutter)
- Ophobede anfald (clusters)→ risiko for status epilepticus
- Alvorlige bivirkninger efter anfald (fx neurologiske forstyrrelser, der varer i flere timer, blindhed, forvirring, andet…)
- Aggressivitet ifm. anfald
- Ejers ønske (har svært ved at klare hundens anfald.
c. Klientinformation
* Succeskriterier? Prognose? Behandlingsstrategi? Varighed af behandling?
* Er epilepsi farligt? Kan hunden dø af det?
SOAP subjektivt, objektivt, assessment, plan - PROBLEM
- PLAN
- FOLLOW UP - Det er vigtigt med tæt konktakt til ejer og hund, særligt ifbm. behandlingsopstart. Normalt halvårlig kontrol m. blodprøver, hæmatologi, biokemi, serum-fenemal målinger.
Epilepsi
Definition: en hjernesygdom, der giver anledning til en vedvarende prædisponering for epileptiske anfald, og hvor der er set minimum 2 uprovokerede epileptiske anfald med >24 timers mellemrum. Epilepsi er den hyppigste neurologiske sygdom i hunde. Prævalensen er ca. 1% i hunde men meget højere i visse racer eg. Belgisk tervueren (9-10%), Labrador Retriever (4%), Golden retriever m.fl.
◾Symptomatologi for epilepsi
Klinisk v. epileptiske anfald ses: Anfald kv. pludselige forbigående symptomer, typisk ca. 2 min som kan omhandle: bevidsthedsændringer, motoriske symptomer som kramper, sensoriske forstyrrelser, autonome symptomer som opkast og savlen samt psykiske symptomer som adfærd. Anfald kan variere meget fra patient til patient mgt. frekvens, sværhedsgrad og præ- og postiktale symptomer (symp. før og efter anfald). Ofte ‘ens’ fra gang til gang hos den enkelte hund
◾Epilepsi er enten fokalt eller generaliseret og udredes med DAMNIT:
Degenerative: Neurologiske sygdomme, der forårsager degeneration af hjernevæv.
Anomalier (medfødte): Medfødte strukturelle defekter i hjernen.
Metaboliske: Forstyrrelser i metabolisme, der kan påvirke hjernefunktionen.
Neoplasi: Tumorer, både godartede og ondartede, der kan påvirke hjernen.
Inflammatoriske: Tilstande som meningitis eller encephalitis, der forårsager betændelse i hjernen.
Trauma: Tidligere hovedskader, som kan føre til posttraumatisk epilepsi.
Hvordan påvises patologi i hjernen?
- Neurologisk undersøgelse
- Hjernescanning
a. CT (computed tomography)
b. MRI (Magnetic resonance imaging)
c. (Evt. ultralyd hos helt unge individer) - Rygmarvsvæske/cerebrospinalvæske (CSF)
- Postmortem obduktion
Hvis ingen påviselig årsag → idiopatisk epilepsi.
Epilepsi OPSUMMERING – husk dette:
- Epilepsi er en neurologisk sygdom, der er karakteriseret ved min. 2 anfald, der opstår sfa. sygdom i hjernen.
- En diagnose opnås ofte ved, at udelukke andre årsager til anfald (ekstrakranielle).
- Epileptiske anfald kan være fokale eller generaliserede.
- Epileptiske anfald hos den enkelte hund ligner ofte hinanden fra gang til gang.
- Antiepileptisk behandling anbefales, hvis der fx ses:
- > 8 anfald om året
- alvorlige generaliserede anfald
- ophobede anfald
- aggressivitet ifm. anfald
Parese / paralyse
- PARALYSE: Fuldstændig bortfald af kraft
- PARESE: delvist bortfald af kraft (kan inddeles i forskellige sværhedsgrader)
- Tetraparese/-plegi (alle 4 ben er påvirket)
- Paraparese/-plegi (begge bagben er påvirket)
- Monoparese/-plegi (ét ben er påvirket)
- Hemiparese/-plegi (2 ben på samme side er påvirket
Centralnervesystemet (CNS)
CNS består af hjernen og rygmarven og opdeles i forskellige regioner, der er ansvarlige for forskellige funktioner:
Cranial cervical (C1-C5): Kontrollerer nakke- og halsregionen.
Cervicothoracal (C6-T2): Fra denne region udspringer plexus brachialis, som er ansvarlig for forbenenes motorik (Lower Motor Neurons - LMN).
Thoracolumbal (T3-L3): Ansvarlig for motorik og sensorik i midterste del af kroppen.
Lumbosacral (L3-S3): Fra denne region udspringer plexus lumbosacralis, som er ansvarlig for bagbenenes funktion (LMN).
Perifere nervesystem (PNS)
PNS består af 12 par hjernenerver og 36 par spinalnerver. Hjernenerverne styrer forskellige funktioner fra ansigt til viscerale organer, mens spinalnerverne sender motoriske signaler fra ventralhornet i medulla (rygmarven) og sensoriske signaler fra dorsalhornet i medulla.
Neuroner er den funktionelle enhed i nervesystemet, og de består af en cellekrop (soma), dendritter, som fører signaler til cellen, og et axon, som sender signaler fra cellen.
Intraneuronalt (inden i neuronen) sker signaloverførsel vha. elektriske impulser, mens signalet mellem neuroner (synapsen) overføres kemisk vha. neurotransmittere eller elektrisk via ioner.
Upper Motor Neurons (UMN) og Lower Motor Neurons (LMN)
UMN er placeret i hjernebarken eller hjernestammen og er ansvarlige for at initiere og opretholde bevægelser samt regulere ekstensor-tonus. De virker gennem interneuroner, der modulerer (hæmmer) LMN.
* Initiering & opretholdelse af normale bevægelser
* Opretholdelse af ekstensor-tonus
* Synapser via interneuroner med LMN, og virker modulerende (inhibitorisk på disse)
LMN er placeret i ventralhornet i rygmarven eller i hjernenervernes kerner i hjernestammen. LMN forbinder CNS med musklerne og er det sidste led i kæden, der er ansvarlig for at generere muskelkontraktioner.
* forbinder CNS med muskel
* sidste neuron i kæden af neuroner, som genererer den nødvendige muskulære kontraktion
Hvordan lokaliserer man hhv parese vs. paralyse?
Skader på UMN fører til manglende initiering og kontrol af bevægelser, hvilket resulterer i svækkede eller ukontrollerede bevægelser (parese). Dette kan også påvirke muskeltonus, hvilket fører til stivhed.
Skader på LMN betyder, at musklerne ikke modtager de nødvendige signaler for at udføre bevægelser, hvilket resulterer i svaghed eller fuld lammelse (paralyse).
Flaccid (slap) parese og spatisk (stiv) parese
Flaccid parese og spastisk parese opstår som følge af nedsat funktion i henholdsvis lower motor neurons (LMN) og upper motor neurons (UMN), som påvirker muskeltonus og bevægelse på forskellige måder.
Flaccid parese kv. slap parese og nedsat muskeltonus påstår ved skade/dysfunktion af LMN der styrer motor muskler.
Spastisk parese kv. stiv parese opstår v. øget muskeltonus v. skade/dysfuntion i UMN som normalt har en hæmmende effekt på LMN. Når UMN ikke fungerer korrekt fjernes denne hæmning hvilket resulterer i stive muskler og ukontrollerede overaktive bevægelser.
Lokalisation
Ved neurologiske undersøgelser er refleksafprøvning afgørende for at vurdere funktionaliteten af nervesystemet. En refleks er et ufrivilligt respons på et stimulus og involverer primært lower motor neurons (LMN). Når man tester en refleks, skabes reaktionen lokalt i LMN uden direkte involvering af hjernen. Disse neuroner sikrer hurtige motoriske reaktioner ved at sende signaler til musklerne.
Reflekser er dog under delvis kontrol af upper motor neurons (UMN), som sidder i hjernen og fungerer som overordnede regulatorer. UMN kan påvirke, modulere eller hæmme LMN’s refleksaktivitet, hvilket betyder, at refleksresponsen kan ændre sig ved skader på enten UMN eller LMN.
Vigtigste reflekser (rygmarv)
◾Forben
Withdrawal/flexor refleks: Knib forsigtigt mellem tæerne. Dyret vil trække benet til sig normalt. Flexion innerveres af C6-T2.
◾Bagpart
Patella/knæstrækker: Slå på patellaligmentet mens benet er bøjet, normalt strækkes knæet/ben hurtigt. (L4-L6).
Withdrawal/flexor: Knib forsigtigt mellem tæerne. Dyret vil trække benet til sig normalt. Innerveres af L1-S1.
Perineal: Prik ved siden af anus. Anus trækker sig sammen og halen flexes evt. ventralt. Innervation af (S1-S3)
◾Ryg
Cutaneus trunci / panniculus: Knib forsigtigt i huden langs columna (start bagfra). Huden trækker sig sammen foran stimulationen. Sensorisk (C6-L4), og motorisk (C8-T2).
Tolkning: hvis refleksen er nedsat eller fraværrende tyder det på en skade i de pågældende segmenter i rygmarven.
Andre vigtige test - ikke refleks-test
Proprioception: Opfattelsen af kroppens/lemmers bevægelse og position (C1-C5 og L3-L3)
Proprioception: Vend poten med dorsalsiden nedsad. Effekt: dyret vender poten korrekt.
Dyb smertesans: Knib hårdt med pean på klovolden/klpbenet så smerte udløses. Effekt: dyret vender sig, piber eller viser anden tegn på smerte - ikke bare trækker poten til sig.
Tonus: Vurder tonis i lemmer ved at bøje og strække. Vurder om dyret kan bære vægt.
