Hjertemislyde, arytmi og synkoper

Question 1

Hjertetamponade: for meget væske i hjertesækken så hjertet mases. Højre side giver ofte først op.
Becks triade: muffle heart sound + dæmpet hjertelyd + store vener i hjertet
Hæmopericardium: pericardie fyldt m. blod
Hypertrofisk kardiomyopati HCM - ofte katte
Chokolade - threobromin: sænker HR markant. Bitter alkaloid. Milde tegn: opkast, diarre, polydipsi ses i hunde som har indtaget under 20 mg/kg. Cardiotoxisk effekt ses ved 40-50 mg/kg og anfald og hjertedød ved over 60 mg/kg. T½ er 17 timer.

Question 2

Hjertesvigt generelt årsager og kompensatoriske mekanismer

Answer 2

Hjertesvigt - Årsager
* Øget systolisk tryk i den ene eller begge ventrikler (pressure overload; øget afterload)
* Øget blodvolumen (diastolisk tryk) i den ene eller begge ventrikler (volume overload; øget preload)
* Nedsat myokardiel funktionsevne (kontraktion/compliance)
* Ledningsforstyrrelser (arytmi)

Kompensatoriske mekanismer
Kompensatoriske mekanismer er bl.a.
Arteriovenøs ilt differens
Slagvolumen øget
Øget hjertefrekvens
Øget sympatisk respons

Question 3

Sygdomme i hund og kat

Answer 3

Hunde
Selvom hunderacer er store skal hjertet ikke fylde meget af thorax, og derfor laves ofte screeningsprogrammer - særligt mod hunderacer med 30x større risiko for hjertedød end andre dyr. Man opdager ofte hjertesygdomme for sent grtundet hjertets store kompensatoriske plastiske evne. Dog viser studier af 1 ud af 10 hunde har en hjertesygdom mens racer som cav. king charles har 90-100% hjertesygdomme.
Bernese mountain dog har gennemsnitsalder på 5-6 år, når de er 10 er 70% døde. mens labrador og golden retriever er kun 10% døde når de bliver 10 år. over 50% døde ved 6-7 år.
Bull terriers er også prædisponerede for mitralklapdysplasi og 67% har sygdommen. Mitralklapdysplasi er ofte utætte cuspes hvor blodet kommer fra forkamrene og presse for hårdt i ventriklerne så trykket stiger i lungekredsløbet= ødem dannelse. Der ses også mitral stenose.

Katte
Det er noget omvendt for katte, hvor 95% af hjertesygdomme er erhvervede mens under 5% er medfødte i katte.
Alle katte fødes med ‘False tendons’, som kan blive for store/fibrøse så hjertet ikke kan pumpe. Det er den hyppigste medfødte hjertefejl i katte, sammen med medfødte huller i hjertet. Katte har dog langt færre medfødte sygdomme end hunde.
Mange katte får DCM dilateret kardiomyopati da de ofte mangler taurin (essentiel AS).

Question 4

Kongenitale vs erhvervede hjertesygdomme

Answer 4

Kongenitale
Aortastenose/subartalstenose
Persisterende ductus arteriosus
Pulmonalstenose
Ventrikelseptumdefekt
Fallots tetrade
Atrioventrikulære dysplasier
Atrieseptumdefekt
Persisterende højre aortabue
— - - - - - - - - -
Erhvervede
Myxomatøs mitral valvulær sygdom
Dilateret kardiomyopati DCM
Hypertrofisk kardiomyopati HCM
Restriktiv kardiomyopati
Arytmogen højre ventrikel dysplasi
Myokarditis
Endokarditis
Arytmier - både supra- og ventrikulære
Neoplasier
Cor pulmonale
Perikardiesygdomme
Systemisk arteriel hypertension
Tromboembolisme
Hyperthyreoidisme
Parasitære sygdomme eg. angiostrongylose

Question 5

Selve den diagnostiske undersøgelse og mulige screeningsværktøjer inkluderer bl.a.:
Hands on – inspektion, palpation, perkussion og auskultation. Værktøjer til at undersøge hjertes funktion.
EKG
Røntgen
Ekkokardiografi: Dopplerundersøgelse (PW,CW, Color,TDI)
Holtermonitorering
Blodtryksmåling - alle klinikker måler BP
Kontraststudie (angiografi)
Blodprøver (elektrolytter, enzymer, urea m.m.)
Urinprøve
Biomarkører (pro-BNP, Troponin)
Gentest – MYCBPC3 (kat)
Emerging – CT&MRI-scanning

Question 6

Når vi undersøger hjertekredsløbet skal der gennemgås:
* Perifere kredsløb: Hudtemperatur, Slimhinder, Kapillærfyldningstid, Rektaltemperatur, Puls (hund over 140 = patologisk)
* Centrale kredsløb: Lungestase og ødem, Jugularvenestase, Thorakseffusion, Ascites, (forstørrelse af lever og milt)
Man kigger derfor på: Frekvens og mislyde (1-6), arytmier, hjertestød, perkussion og dæmpede hjertetoner.

Answer 6

Temperatur:

Hund: 37,5 - 39,2 °C
Kat: 38 - 39,5 °C
Hjertefrekvens (Klinik):

Hund: 80-140 bpm
Kat: 160-240 bpm
Respiration: 20-40 (halveres i hjemmet)

Tidalvolumen: 15-20 ml/kg

O2-behov: 4-5 ml/kg/min

Kapillær fyldningstid: < 1,5 sek

Slimhinder: Lyserøde (katte kan være blege til lyserøde)

Blodtryk (mmHg):

Systolisk: 100-150
Diastolisk: 60-100
Gennemsnit: 80-120
Urinproduktion: 1-2 ml/kg/t

Question 7

Auskultation - mislyde

Answer 7

Auskultation er klinikkens ‘bread and butter’ og bruges til at lytte efter mislyde på hjerte-lunger.
Definition af hjertemislyd (murmur): Relativt forlænget serie af audible vibrationer ifbm. hjertefrekvens.
Karakteriseret ved at time cardiac-cycle, intensitet, frekvens, kvalitet, konfiguration, længde og retning af radiation.
Timing af mislyd (diastolisk, systolisk, kontinuerlig)
Punkt med maksimal intensitet PMI
Kvalitet: crescendo/decrescendo/holosystolisk/rumlen
Styrke (grad 1-6)
Frekvens (høj, lav, susende, musisk)
Udbredelse
Stresstest/dynamisk manøvre (løb/lufttur, respiration)
Ved mistanke om mislyd i kat kan katten løftes da baroreceptorer kicker ind så snart fodstøtte fjernes = stiger mislyd en grad.

Question 8

Hjertemislyde / -toner

Answer 8

◾Systoliske:
Pansystoliske: mitralregurgitation, tricuspidalregurgitation, ventrikelseptumdefekt
Uddrivningsmislyd: aortastenose, pulmonalstenose, HCM obstruktiv, anæmi, atrie-septumdefekt
Sen systolisk klik → mitralklapkollaps
◾Diastoliske:
Tidlig diastolisk: aortaregurgitation, pulmonalregurgitation
Midt diastole: mitralstenose
◾Kontinuerlige:
Persisterende ductus arteriosus
Arteriovenøs fistrel
◾S3: Hurtig ventrikulær fyldning v. tilstande med volumen overbelastning
◾S4: Atrie Kontraktion ved en abnorm ikke elastisk ventrikel

Question 9

Oversigt over hjertemislyde - lokalisation

Answer 9

Systolisk mislyd PMI - thorax
◾Højre side:
Sternalt → ventrikelseptumdefekt
Midt på hjertet → tricuspudalregurgitation
◾Venstre side:
Apex → mitralregurgitation
Hjertebase → Aortastenose, AS/SAS, pulmonalstenose.

Question 10

● Myxomatøs mitralklapsygdom i hunde

Answer 10

Tommelfingerregel: Alle hunde som kan løftes med 1 hånd får mitralklapsygdom. Særligt små hunderacer under 15-20 kg, og særligt i den ældre aldersgruppe. Hanner har 50-90% større risiko for at udvikle MMVD end hunner. Cavalier King Charles Spaniel, Chihuahua, Dachshund,z Petit Basset Griffon, Fox- and Boston terriers, Poodles, Maltesian, Miniature Schnauzers, Pekingese, Shih Tzu, mix breed and others.
Mitralklap-apparatet består både af 2 cuspes (anterior/posterior), annulus, chordae tendinae, og m. papillaris.

Mitralinsufficiens / regurgitation kan skyldes følgende patologiske årsager:
Mitralklap-prolaps → chordal ruptur
Myxomatøs mitralklap sygdom → mitral insufficiens / regurgitation (lække)
Mitralklap dysplasi → mitral insufficiens og eller mitralklap stenose
Annular dilation opstår sekundært til DCM og medfører mitralinsufficiens.
Endocarditis - sjældent

Management
Start en initiel database-indsamling med eller uden kliniske tegn ud fra fysisk eksamination og signalement.
Thoracic radiografi (x-ray) latero-lateralt og DV dorsoventralt.
EKG
ECG
Blodtryksmålerer
Biomarkører
Serum N-terminal pro-B-type naturetic peptide
CVC, serumbiochemical profile and urinalysis
Tidligt i MMVD ses bl.a.: hjertemislyd, holosystolisk venstre apikalt, hoste (tør hakkende hoste) og påvirket venstre bronchus.
Sent i MMVD ses bl.a. hjertehypertrofi så trachea klemmes (mekanisk hoste, opkast), efterfulgt af dyspnø, motionsintolerance, nedstemthed, depression og synkoper.
Der er en række screeningsprogrammer for dyr i DK der er prædisponerede overfor MMVD bl.a.: Irish Wolfhound, Boxer, Neufundländer, PON, Cavalier King Charles, Spaniel, Mittelschnauzer, Hovawart, Dobermann, Golden Retriever og Racekatte som maine coon.
Differential diagnose til MMVD er DDX: DDX rammer store hunde når de bliver 8-10 år gamle og får svælghoste. Der ses stertor (obstruktion af øvre luftveje ved inhalering), samt goose-honking og inspiratorisk stridor.

Question 11

● Aortastenose i hunde

Answer 11

● Aortastenose i hunde
AS er altid multifaktorielt og rammer prædisponerede store hunderacer som Newfoundlands hund, golden retriever, rottweiler, schæfer, boxer, engelsk bullterrier m.fl. AS er dominant, autosomalt arveligt med variabelt penetrans og ekspressivitet.
Subaortal stenose rammer koronarkar. SAS er multifaktorielt og medfører mekanisk skade, oveni genetisk prædisponering og underudviklede blodkar opstår turbulens som ved ekstremt tryk i hjertet skader hjertekar og der opstår fibrosering og stenose (forsnævring af karvæggen).

Question 12

Elektrokardiografi - arytmier

Answer 12

Et EKG Elektrokardiogram er en måling af elektriske impulser der transmitteres gennem hjertevæggen fra SA knuden over AV knuden til ventriklen. EKG målingen kan laves på forskellige afledninger afhængigt af hvor man sætter elektrisk målings-poler henne. Typisk laves 2 afledning af EKG på hund og kat.

ll afledning af EKG
P-tak: Depolarisering af arterier
PQ-interval: Spredning mellem atrier og AV knuden. Forsinkelse i AV: 50-150 ms.
Q tak: Depolarisering af septum så signalerne løber væk fra den positive elektrode hvilket giver et lille negativt udslag
R-tak: Repolarisering af ventrikler der domineret af venstre. Vektoren af tiltet. via purkinjefibre polariseres ventriklerne hurtigt. Kun venstre ventrikel - ikke højre ved 2 afledning pga positiv strøm trækkes mod venstre.
for høj R tak = fortykket muskelmasse = hypertrofisk. Kan kun se på hund ikke kvæg og hest pga purkinjefibre går ind i muskelvæv.
S-tak: Sen ventrikulær depolarisering.
ST-interval: alle ventrikulær kardiomyocytter er depolariserede
T-tak: Ventriklernes repolarisering er hyppigt negativt hos hund.

Question 13

Indikationer for EKG

Answer 13

EKG bruges til diagnosticering af manifesteret hjertesygdom/-svigt eller ved mistanke om samme. Bruges også som kontrolundersøgelse ved indiceret ændring i patientens tilstand.
Erhvervede hjertesygdomme: DCM, MMVD, HCM, takyarytmier, bradyarytmier, myokarditis, myokardie contusion, traume, perikardiesygdomme, hjerteinsufficiens, PDA
Ikke hjerte-betinget: Synkoper, krampe, anfald, hypotermi, forgiftning, medicinering, elektrolytforstyrrelser, cyanotiske episoder, monitorering efter anæstesi eller ved kritisk sygdom.
EKG procedure
4 Electrodes (alligator clips) placeres alt efter hvordan man ønsker EKG afledningen.
* Red = Right forelimb
* Yellow = Left forelimb
* Green = Left hindlimb
* Black = Right hindlimb (ground)
Selv-adhæsive EKG pads er forbundet til maskine som måler strøm.

P-QRS-T pattern:
P - atrial depolarisation
QRS - ventricular depolarisation
T - ventricular repolarisation

Assessment af EKG
Teknisk kvalitet - er der artefakter på papir-printet? Se fra venstre til højre – 50 mm/s og 1mV = 1 cm
Genkender vi et EKG? ja → supraventrikulær rytme
Beregn HR i ll afledning
Hjerterytmen - er der en p-tak for hvert QRS kompleks og omvendt? Er der abnorme hjerteslag?
Mål højden og længden af p-tak og QRS komplekset og evaluer ST segment
Beregn PR og QT intervallet.
Dvs: 1) Er der supraventrikulær rytme? 2) HR? 3) Hjerterytme - PQRST? 4) Forstørrede mønstre (betyder elektrisk akse) 5) Strain patterns?

Question 14

Forstørrede mønstre i EKG

Answer 14

Forstørrede mønstre i EKG
Forstørrede LV (venstre ventrikel) kan skyldes tryk-overload, eg. i MMVD, DCM, PDA, VSD, SAS.
Et forstørret venstre atrie og venstre ventrikel:
P-tak længde er over 0,04 sekunder (P-mitrale)
R-tak er over 2,5 mV i små hunde og 3,0 mV i store hunde
QRS længde er over 0,05 sekunder i små hunde og 0,06 sekunder i store hunde
Differential diagnoser: kardiomyopatier, tryk-overload af VSD; MMVD, PDA, hypertension
Forstørrede RV (højre ventrikel) kan skyldes tryk-overload eg. tricusudal dysplasi, pulmonal stenose, fallots tetrade, cor pulmonale.
Forstørret højre atrie
P pulmonale har en p tak mindre end 0,04 sekunder og er højere end 0,4 mV.
Differential diagnoser: pulmonære sygdomme, trachealt kollaps, kongenitale defekter eg. trikuspidal dysplasi.
Forstørret højre ventikel
S-tak i 1, 2, og 3 afledning. QRS kompleks er negativt i 1 afledning.
Differential diagnoser: pulmonær stenose, revers PDA, tricuspidal dusplasi, fallots tetrade, cor pulmonale og hjerteorm.

Question 15

● Arytmier

Answer 15

Dækker bl.a. over:
Takyarytmier
Sinusknude arytmier: er ofte atrielle. enten fokale eller multifokale. Der opstå atrial fibrillation eller atrial flutter.
Junctionelle arytmier: Junctionel ektopisk tachykardi JET og Junctionel non-paroxysmal tachykardi.
Atrioventrikulærer arytmier: OAVRT. AVRT, PJRT (google resten).
Ventrikulære arytmier
Når man analyserer hjerterytmer er det vigtigt at kigge på HR, QRS kompleks, PR interval, P-takker og regularitet.

Question 16

Diagnostisk plan for alvorlig arytmi

Answer 16

Diagnostisk plan for alvorlig arytmi inkluderer en række trin. Først bør der udføres et hvilende EKG, og der kan overvejes terapeutisk behandling afhængigt af resultaterne. Derudover skal blodtrykket måles, og der bør foretages en thorax røntgenundersøgelse. Det er også vigtigt at måle et komplet blodtal og udføre en biokemisk profil samt en urinanalyse.

Arytmier kan være forbundet med forskellige lidelser, der ofte er relateret til atrie dilatation, som fx kardiomyopati, mitral valvulær insufficiens, medfødt hjertesygdom, persisterende ductus arteriosus (PDA), atrial septumdefekt samt mitral- og trikuspidalklap dysplasi. Lone atrieflimren forekommer, når der ikke er underliggende hjertesygdom, og det ses typisk hos hunde af store racer. Hos katte optræder atrieflimren ofte i forbindelse med betydelig venstre atrie forstørrelse, som kan være en følge af hypertrofisk eller restriktiv kardiomyopati.

Når det kommer til atrieflimren, er store hunde i højere risiko for at udvikle denne tilstand, mens små racer har en lavere risiko. Store hunde udvikler ofte atrieflimren tidligere i livet, og det forekommer hyppigere hos hanner end hos hunner. EKG-karakteristika for atrieflimren inkluderer en meget hurtig og uregelmæssig supraventrikulær rytme (100-280 BPM), hvor der ikke er nogen distinkt p-tak. QRS-komplekserne har supraventrikulær oprindelse og har derfor ofte en normal morfologi. Fraværet af p-tak betyder, at der ikke er nogen atriekontraktion, hvilket resulterer i, at der kun forekommer flimmer. Dette fører til en reduceret mængde blod i ventriklen, hvilket kan medføre død som følge af atrieflimren.

Question 17

Differentiation mellem supraventrikulær rytme vs. ventrikulær arrytmier

Answer 17

Supraventrikulær rytme karakteriseres ved et smalt QRS-kompleks, og præmature komplekser ligner 80% normale QRS-komplekser. Desuden er der en P-tak, der er associeret med de præmature komplekser. Fusions beats forekommer ikke i supraventrikulær rytme.

I modsætning hertil har ventrikulær arytmi et bredt QRS-kompleks, og præmature komplekser ligner ikke de normale QRS-komplekser. Der er ingen P-tak associeret med præmature komplekser, og fusions beats kan muligvis forekomme.

Question 18

Broad Complex Arrhythmias, såsom ventrikulære præmature ektopiske slag

Answer 18

(Ventricular Premature Ectopic Beats), opstår, når depolariseringen starter fra et fokus i ventriklerne og spreder sig via en unormal og langsom ledningsvej. Dette resulterer i, at QRS-komplekset bliver bredt og ser unormalt ud. T-takken er desuden inverteret og har en afvigende form.
Under kirurgiske indgreb er disse typer arytmier ofte af mindre betydning hos unge og ellers raske patienter under anæstesi. De reagerer typisk godt på justeringer af anæstesien, og små doser af intravenøse betablokkere kan ofte være effektive til at kontrollere tilstanden i denne situation.

Question 19

Ventrikulære takykardi VT

Answer 19

Ventrikulær takykardi (VT) er en takydysrytmi, der stammer fra et ektopisk fokus i ventriklerne. Denne tilstand kan forekomme uden hæmodynamisk forværring, men forårsager ofte alvorlig hæmodynamisk kompromittering og kan hurtigt udvikle sig til ventrikelflimmer (VF). Det er derfor afgørende at behandle VT hurtigt for at forhindre morbiditet eller mortalitet.

VT kan være forbundet med en lang række sygdomme og tilstande, herunder hypoksi, traumer, blødning, syre-base forstyrrelser, elektrolytforstyrrelser (som ubalance i kalium og magnesium), hormonelle lidelser (fx hyperthyroidisme), inflammation (som pancreatitis eller pyometra), neoplasi, medicinbivirkninger, hjertesvigt og arvelige kardiomyopatier, hvor screening kan være vigtig.

Under operation kan VT udløses af faktorer som hypoksi, hypotension, væskeoverbelastning, elektrolytubalancer (som lavt kalium og magnesium), myokardieiskæmi og administration af adrenalin. Dette gør VT til en alvorlig og potentielt livstruende arytmi, som kræver hurtig indgriben.

Der findes ingen absolutte EKG-kriterier til diagnosticering af VT, men der er flere faktorer, der kan indikere tilstedeværelsen af tilstanden. Disse inkluderer brede QRS-komplekser (over 0,06 ms), tre eller flere ventrikulære komplekser, mere end fem episoder per minut og en puls, der typisk overstiger 150 slag per minut (normalt mellem 150 og 250). Denne tilstand kan være paroksysmal (anfaldsvis) eller kontinuerlig og kan føre til ventrikelflimmer, der er livstruende. Yderligere kan tilstedeværelsen af atrioventrikulær (AV) dissociation og fusion beats indikere VT.

Question 20

Synkoper i familiedyr

Answer 20

Synkope SCD (sudden cardiac death) er pludselig død der skyldes hjerteproblemer der forekommer indenfor 1 time fra start af cardiac symptomer.
Forbigående bevidsthedstab (TLOC transient loss of conciousness) er karakteriseret ved et pludseligt tab af bevidsthed og postural tonus uden langvarig forvirring efter episoden (manglende postiktal periode). TLOC skyldes dysfunktion i centralnervesystemet (CNS) og kan opstå som følge af nedsat blodtilførsel til hjernestammen (retikulært aktiveringssystem) eller begge cerebrale hemisfærer. Denne hypoperfusion kan enten være regional (fx cerebral vasokonstriktion) eller systemisk (fx hypotension). En reduktion af cerebral blodgennemstrømning på 35% eller mere resulterer typisk i bevidsthedstab.

Andre årsager til CNS-dysfunktion, der kan føre til TLOC, inkluderer hypoglykæmi, eksponering for toksiner, metaboliske forstyrrelser, fejlfunktion i autoregulering samt primære neurologiske lidelser. Ortostatisk hypotension, defineret som et systolisk blodtryk på 90 mm Hg, betragtes som klinisk hypotension.
Synkope er et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Den mest almindelige årsag til synkope hos mennesker er neuralt medieret synkope (24%), hvoraf vasovagal synkope er en hyppig variant. Ved vasovagal synkope sendes blodet til benene, hvilket aktiverer en refleks, hvor hjertet sænker pulsen og blodtrykket falder, hvilket resulterer i, at personen besvimer. Andre typer inkluderer situationsbetinget synkope, karotissinus-synkope og ortostatisk hypotension (10%). Ortostatisk hypotension defineres som et fald i systolisk blodtryk på mindst 20 mm Hg eller i diastolisk blodtryk på mindst 10 mm Hg inden for tre minutter efter, at man rejser sig.

Question 21

Synkope
+/- Ataxi
+ Kollaps
+ Tab af bevidsthed
+/- Muskelaktivitet
+/- Muskelslaphed
+/- Urinering/defækation
+ Hurtig normal igen–sek/min
- Postiktal fase
+ Ofte udløst af aktivitet/ Ophidselse
+/- Hjertearytmier

Answer 21

Epilepsi
+/- Aura
+/- Tab af bevidsthed
+ Øget muskeltonus
+ Tonisk/klonisk aktivitet
+/- Urinering/defækation
+/- Salivation
+/- Vomitus
+/- Postiktal fase
- Hjertearytmier

Question 22

signalement for synkoper

Answer 22

Klinisk signalement:
Racer: Synkope kan forekomme hos en række hunderacer, herunder Boxer og andre brachycephale hunde, Doberman, Miniature Schnauzer, West Highland White Terrier, Pomeranian, Malteser og Miniature Pinscher.
Prævalens: Den præcise forekomst er ukendt, men anslås til cirka 0,15% hos hunde og 0,03% hos katte.
Alder ved debut: Synkope kan opstå i alle aldre, men ses ofte hos voksne hunde og ældre katte.
Sygehistorie: Synkope er ofte forbundet med symptomer som ataksi, svaghed og kollaps. Episoderne kan udløses af faktorer som spænding, gøen, hoppen og løb. Der kan også være en forbindelse til et forstørret venstre atrium.
Potentielle årsager til synkope:
Kardiovaskulære årsager:
Arytmier: Unormal hjerterytme kan udløse synkope.
Nedsat fremadrettet blodstrøm: Ses ved kardiomyopatier.
Nedsat fyldning af hjertet: Fx ved hjertetamponade.
Udstrømningsobstruktioner: Kan skyldes stenoser eller pulmonal hypertension.
Cyanotiske hjertesygdomme: Fx højre-til-venstre shunts.
Ikke-kardiovaskulære årsager:
Respiratoriske sygdomme: Særligt hos brachycephale racer, der kan udvikle respiratorisk svigt.
Neurologisk-muskel lidelser: Fx slagtilfælde, hjernetumorer, anfald eller narkolepsi.
Metaboliske og hæmatologiske årsager: Akut blødning, anæmi, hypoxæmi, hypoglykæmi og Addison’s sygdom.
Refleksrelaterede årsager:
Vasovagal synkope: Skyldes unormal refleksregulering.
Situationsbetinget synkope: Fx ved hoste eller vandladning.
Karotissinushypersensitivitet: Overfølsomhed over for tryk på karotissinus kan udløse synkope.

Question 23

Diagnostisk plan for synkoper

Answer 23

Den diagnostiske plan for vurdering af synkope omfatter en række undersøgelser for at evaluere hjertefunktion, identificere potentielle årsager og vurdere generel sundhedstilstand:

Rutinemæssige undersøgelser:
Komplet blodtælling (CBC), biokemisk profil og urinanalyse for at vurdere generel helbredstilstand.
Test for hjerteorm (Angiostrongylus) for at udelukke parasitære infektioner, der kan påvirke hjertet.
Blodtryk: Måling af blodtryk for at opdage eventuelle hypotensionstilstande, som kan bidrage til synkope.
Hvilende EKG: Optagelse af et hvilende EKG i mere end 1 minut for at identificere potentielle arytmier eller andre elektrofysiologiske abnormiteter.
Ekkokardiografi: Bruges til at vurdere hjertets størrelse og funktion. Normale værdier inkluderer fx en maksimal flowhastighed i aorta på 2,5 m/s.
Thorax røntgen: Røntgenbilleder af brystkassen for at vurdere hjertets størrelse og lungerne samt for at identificere eventuelle strukturelle forandringer.
Hvis resultaterne af ovenstående tests er relativt normale, bør der overvejes yderligere overvågning:
Holter-monitorering: Et 24-timers EKG til at registrere episoder af arytmi, der måske ikke opdages ved kortere undersøgelser. Holter-monitorering kan give indsigt i hjerterytmen over længere tid, især under normale daglige aktiviteter.
Parakliniske data
Ekkokardiografi: Viser normal hjertefunktion og størrelse, og en normal peak flow-hastighed i aorta på 2,5 m/s, hvilket indikerer, at blodstrømmen gennem aorta er normal.
Holter-monitorering: Bruges til at identificere episoder af arytmi over en længere tidsperiode, som kan være en medvirkende årsag til synkope, selv hvis kortvarige EKG’er er normale.

Den samlede diagnostiske plan sigter mod at identificere underliggende årsager til synkope og at guide behandlingen ved at opdage eventuelle hjerte- eller systemiske problemer, der kan føre til episoder med bevidsthedstab.