Anæstesi og analgesi Flashcards
Graduering af celleskader - the slippery slope af anæstesi
Slippery slope princippet fortæller at forstyrres perfusionen → cellerne undergår anaerobisk metabolisme → reversibel celleskade eg. toxin akkumulation → irreversibel celleskade → celledød.
Kredsløbspato-fysiologi under anæstesi
Anæstetika forårsager dosis-afhængige _ hvilket medfører _
Anæstetika forårsager dosis-afh. :
➢ Depression af venstre ventrikel, højre ventrikel og venstre atries myokardielle kontraktilitet
➢ Nedsat funktion af venstre ventrikels diastoliske funktion (negativ lusitropi = nedsat afslapning)
➢ Nedsat afterload i venstre ventrikel pga. vasodilation og nedsat perifer modstand, og ringe output fra hjerte.
➢ Depression af baroreceptor-reflex kontrol af blodtryk. Trykreceptorer får nedsat effekt under narkose.
hvilket alle medfører
➢ Nedsat venøst tilbageløb så blod ophobes
➢ Hypotension
➢ Bradykardi
➢ Nedsat cardiac output CO, hvilket forværres ved et sygt hjerte og kan være fatalt.
Definer sedation, anxiolyse, generel anæstssi, analgesi, neuroleptanalgesi, balanceret anæstesi?
Sedation: Beroligelse; hæmning af psykisk og motorisk aktivitet
Anxiolyse: Angstdæmpende effekt, nedsat angst, frygt og stress, des mere urolige patienter er inden anæstesi, des ringerer anæstesi.
General anæstesi / Universel anæstesi (An-æstesi = UDEN FORNEMMELSE/FØLELSE)
Tilstand med bevidstløshed samt fravær af smertefølelse og muskelafslappelse
Inhalationsanæstesi
Injektionsanæstesi
Total intravenøs anæstesi (TIVA)
Intramuskulær injektion
Analgesi (An-algesi = UDEN SMERTEFØLELSE): Smertelindring
Neuroleptanalgesi: Sedation/”anæstesi” ved hjælp af beroligende stof og opioid (smertestillende), men der opnås ikke bevidstløshed. Ofte bruges opioid og beroligende stof.
Balanceret anæstesi: Samtidig administration af forskellige specifikke farmaka resulterer i bevidsthedstab, analgesi, muskelrelaksion & autonom stabilitet. Fordele: synergisme af lægemidler → potenseret effekt → lavere dosis → færre bivirkninger
ASA klassifikation / risikovurdering
Når man klassificere patienter forud for bedøvelse bruges risikovurdering. Der skelnes mellem 5 kategorier.
◾ASA I - Normal rask patient: Patienten er sund og uden kendte sygdomme, hvilket gør bedøvelsen generelt risikofri.
◾ASA II - Mild systemisk sygdom: Patienten har en mild systemisk sygdom, såsom en 10-årig gravhund med hjertemislyd. Der er ingen funktionelle begrænsninger i det normale liv, men dyret kan have øget risiko under bedøvelse.
◾ASA III - Alvorlig systemisk sygdom: Patienten har en alvorlig systemisk sygdom, som medfører motionsintolerance, f.eks. på grund af hjertemislyd eller infektion/feber. Disse patienter kræver nøje overvågning under anæstesi.
◾ASA IV - Alvorlig systemisk sygdom med konstant risiko for død: Patienten lider af en alvorlig sygdom, der konstant truer livet, hvilket betyder, at anæstesi skal håndteres med ekstrem forsigtighed.
◾ASA V - Moribunde patient: Patienten er på kanten af døden, og uden den planlagte procedure vil dyret ikke overleve. Anæstesi her kræver intensiv overvågning og beredskab for komplikationer.
Vigtigheden af Risikovurdering: Det er afgørende at risikovurdere patienterne, inden anæstesi-protokollen påbegyndes. Denne vurdering hjælper med at tilpasse anæstesi protokoller til den enkelte patients behov og risiko, hvilket øger sikkerheden under proceduren.
Brug af ASA: Subjektiv vurdering af patientens helbredsstatus forud for anæstesi. ASA patienter lig eller over 3 har en markant højere risiko for peri anæstesiologiske komplikationer.
Præanæstesiologisk undersøgelse
Præ-anæstesiologisk work-up af patient - kræver følgende
Signalement
Årsag til anæstesi/kirurgi
Anamnese inkl. evt. medicinering
Klinisk undersøgelse (målrettet klinisk undersøgelse)
Respirationsorganer
Kredsløbsorganer
Almen status
Problemorienteret undersøgelse
=> Diagnoser/ problemer
Faste - 12t / 6t. Mange patienter fastes rigtig længe ofte. De nyeste faste anbefalinger siger 4-6t for sunde/raske patienter og man skal rigtigt bede folk fodre dyrene om natten. For længe faste = reflux og mavesyre i esophagus. Meget lille og ung patient skal ikke fastes pga dårligt blodsukkerregulering, diabetespatienter skal have ringe fase og dyr i risiko skal faste længere og tage vandet fra dem også.
Parakliniske undersøgelser: Blodprøver, røntgen m.fl.
Protokol opbygning:
Anæstesiforløb i Veterinærmedicin
◾Præ-medicinering:
Formål: anxiolytisk effekt, sedation (før og efter operation), analgesi og potensering af andre anæstetika.
Lægemidler:
* Anxiolytika: fx α2-antagonister (dexmedetomidin, tasipimidin, pregabalin).
* Sedativa: fx acepromazin, dexmedetomidin.
* Analgetika: fx metadon.
Anticholinergika (hvis nødvendigt): fx atropin, glycopyrrolat.
Resultat: Synlig sedation af patienten, men visse lægemidler kan have betydelige bivirkninger.
◾Induktion:
Formål: At etablere anæstesi (bevidstløshed), ofte ved kontrolleret i.v. administration.
* Lægemidler: Ofte injektionsanæstetika som propofol eller alfaxalon kombineret med ketamin. Co-induktion med diazepam eller midazolam kan anvendes.
◾Vedligeholdelse:
Formål: At opretholde anæstesien.
Metoder:
* Supplerende analgesi: * Lokalbedøvelse, regional anæstesi eller continuous rate infusion (CRI) af analgetika.
* Inhalationsanæstetika: fx isofluran, sevofluran.
* Injektionsanæstetika: fx propofol, alfaxalon.
* Total Intravenøs Anæstesi (TIVA).
Til katte anbefales brug af opioid + non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID). Anvendelse af lokalbedøvelse kan reducere dødelighed, da mindre anæstesi er nødvendig.
Monitorering af anæstesi:
Anæstesidybde, cirkulation, ventilation, oxygenering, temperaturmonitorering
◾Anæstesidybde:
Øjenposition øje triller ventralt ved inhalationsanæstesi. Ketaminbaseret anæstes = centralt stillede øjne.
Palpebralreflex rør omrking øjet. skal ikke være tilstede
Kæbetonus fingre mellem hjørnetænde ro gmærk tonus - ja/nej refleks.
Cornearefleks Ikke gør det, tør, kan ødelægges. Husk øjndråber
Spontan bevægelse
◾Cirkulation/Kredsløbsmonitorering:
Hjertefrekvens / pulsfrekvens, Blodtryk palper i lysken, metatarsus, under tungen
EKG - hjerterytme
Blodtryk, oftest noninvasivt eg probe på tungen
◾Ventilationsmonitorering:
Respirationsfrekvens x/min, kan tælles på respirationsposen
ETCO2 End tidal CO2
Type af respiration hyperventilation eller dybe vejrtrækninger.
◾Oxygenering: Iltmætning helst på 100%
Hæmoglobins iltmætning (SpO2) måles i pulstaximeteret på tungen. Svært at måle pigmenterede områder eg lille kat med sorte områder.
Hæmoglobins iltmætning målt i %
◾Temperaturmonitorering: måles kontinuerligt.
Temperatur – rektalt / eosophagalt, kontinuerlig eller enkeltvis måling af temperatur
Typiske komplikationer ved smådyrs anæstesi:
parametrene bruges til at identificere komplikationer.
Apnø ved anæstesi-induktion stopper vejrtrækningen når de lægges til at sove, forebygges ved langsommere iv. Kræver kunstigt åndedræt nu
Respirations-depression CO2 niveau stiger, trækker vejret mindre og hurtigere - bedøv mindre ller lig hunden på kunstig ventilation.
Hypotension lavt blodtryk, mange LM giver depressiv effekt og hypovolæmi
Utilstrækkelig anæstesidybde patienten vågner op ved tjek på stimuli
Utilstrækkelig analgesi
Hypotermi ofte meget lette dyr, pels klippes, ligger stille
Forlænget opvågning
Postoperativ monitorering:
Sikre at patienten vågner sikkert og hurtigt. Her monitoreres både:
Luftveje (Frie luftveje, extubering) → Ekstubering: v/ tegn på at synkereflex er genetableret
Respiration(RR, type af resp., evt. ændringer)
Cirkulation (HR, CRT, BP evt.)
Temperatur (Rektaltemp.)
Bevidsthedsniveau
Analgesi,
Comfort + TLC
Case - Egon, mops, han 2 år (ASA3) (ASA3)
”Egon”, mops, han, 2 år. Operation for brachycephalt syndrom, ASA 3
Præmedicinering: Metadon IM
Induktion: Præoxygenering via maske. Diazepam IV + Ketamin IV + Propofol IV
Vedligeholdelse: Sevofluran og ventilator
Analgesi: Regional anæstesi (bupivakain) N. Maxillaris blok
Monitorering: Pulsoximeter, NIBP, kapnometri, EKG.
Intraop. behandling: Ringer acetat IV + varme
Postop. behandling: Temp. måling + varme + ilt v.maske + (sedation) + analgesi (Meloxicam IV + Buprenorfin IM) + monitorering
Minimumskrav til anæstesi: AVA Recommendations.
1) Patient Safety
* ‘AVA recommended procedures and safety checklist’ incorporated in to every case
2) Anaesthetic Case Planning
* Anaesthesia plan considered for each individual patient, covering patient risk factors, procedure risk factors, suitable anaesthesia drugs, fluids and monitoring aids.
* Consideration given to the limits of anaesthesia care that can be provided, and outside assistance sought or case referral to specialist anaesthesia facilities arranged when required
3) Analgesia
* Analgesia should be a top priority of care.
* A range of analgesic therapies should be available and utilised, including full opioid agonists, local anaesthetics, NSAIDs, adjunctive drug therapies and non-drug therapies
* An analgesic plan should be made for each case recognising the expected level and modality of pain.
* Patients should be actively assessed using validated pain scores and results responded to appropriately.
* Patients with known or expected pain should be prescribed ongoing analgesia at discharge and the owners should be informed of pain related behavioural signs.
4) Staff
* Qualified veterinary staff, who have received anaesthesia training, to monitor every anaesthetic.
* Veterinary students to be supervised by a qualified member of veterinary staff when monitoring an anaesthetic.
* Use of advanced anaesthesia trained staff whenever available or required.
5) Monitoring
* Dedicated anaesthetist monitoring each case.
* Additional monitoring equipment of pulse oximetry, capnography and blood pressuremonitors available and utilised
6) Patient Support
* Active temperature monitoring and temperature support, including preventative measures and active warming devices available and utilised.
* Fluid therapy considered for every anaesthetic and goal directed administration provided where indicated. Availability of fluid pumps and/or syringe drivers to ensure accuracy.
* Blood Pressure support considered from outset and managed where appropriate through anaesthetic drug selection, fluid therapy and appropriate drug administration.
* Requirement of ventilation support considered from outset. Availability of manual or mechanical means of positive pressure ventilation utilised when necessary
7) Emergency Ready
* All staff to have received CPR training and CPR simulations, to be practiced in house during each year.
* All patients to have IV access during anaesthesia via an IV catheter
* Emergency equipment to be available at all times.
8) Recovery
* Patient recovery from anaesthesia to be adequately monitored and recorded.
* Recovery to take place in a suitable location
9) Training
* All clinical staff involved with anaesthesia to receive regular CPD on anaesthesia and analgesia.
* A dedicated member of staff to oversee practice policies and standards of care.
10) Records
* Professional records of anaesthesia kept, including; patient details, procedure
details, staff involved, drugs, monitoring and recovery.
* Records should be reviewed for morbidity and mortality issues
Smertetyper for familiedyr:
Kortvarig procedure-relateret smerte (f.eks. venepunktur)
Akut smerte relateret til skade, sygdom eller kirurgi
Kronisk smerte relateret til kroniske lidelser (f.eks. osteoartrose) el. relateret til man har haft en skade og nervesystemet i sig selv kan opretholde smerten - plastiske ændringer i CNS.
Smerte > < Stimulation. Normalt hænger smerte og stimulation sammen, det er ikke tilfælde ved kronisk smerte.
Ændrede smerte-stadier: Ændringer i den nociceptive processering i CNS
Visceral vs somatisk smerte:
Visceral smerte: Opstår fra indre organer, med dårlig lokalisation og kan føles andre steder end skadestedet (refereret smerte). Udløses af stræk, inflammation og iskæmi, ikke nødvendigvis fysisk skade. Patologi er ikke altid relateret til smertens intensitet.
Somatisk smerte: Kommer fra hud, muskler og led, med præcis lokalisation. Udløses af fysisk skade eller trussel herom. Refereret smerte ses sjældent, og smertens intensitet er tæt relateret til skadens omfang.
Smerte inddeles i bl.a.
Smerte inddeles i bl.a.
◾Nociceptiv (akut) smerte: Midlertidig fysiologisk smerte, hvor intensiteten og varigheden relateres til stimulus.
◾Inflammatorisk smerte: Associeret med vævskade / immuncelleaktivering, hvor kemiske ændringer omkring nociceptorer faciliterer / aktiverer nociceptorer
◾Neuropatisk smerte: Smerte initieret / forårsaget af primær læsion / dysfunktion i nervesystemet
◾Kronisk smerte: Smerten vedvarere efter sitmulus ophør og forventet heling. Ofte relateret til ændringer i den centrale smerte processering
