Diarre & opkast, ikterus og abdominal forstørrelse Flashcards
◾Anorexi = Manglende lyst eller evne (pseudo) til at spise
◾Borborygmus = Rumlen fra tarmene
◾Dyschezia = Svær eller smertefuld evakuering af fæces fra rektum
◾Dysfagi = Svært ved at spiser/synke
◾Flatulens = Luftproduktion fra tarmene
◾Halitosis = Dårlig ånde
◾Hyporexi = Mindre madindtag end normalt
◾Hæmatemesis = Frisk eller fordøjet blod (“kaffegrums”) i opkast (≠ hæmoptysis der er blod der hostes op)
◾Hæmatochezia = Frisk blod i fæces
◾Konstipation = Sjældnere eller svær evakuering af fæces
◾Koprofagi = Spiser fæces
◾Koprostase = Ophobning af fæces i tyktarm og rektum
◾Melæna = Fordøjet blod i fæces. Fremstår som ildelugtende, klistret, sort tjære
◾Pica = Spiser ikke-normale fødeemner (jord/papir/tøj/grus)
◾Polyfagi = Spiser mere end normalt
◾Ptyalisme = Savlen
◾Regurgitation = Expulsion af materiale fra mund, pharynx eller esophagus
◾Tenesmus = Ineffektive eller smertefulde trængninger ved defækering
Initielt problem: Defineres ud fra anamnese og kliniske fund samt evt. supplerende oplysninger (f.eks analyser foretaget tidligere af anden dyrlæge etc.)
Hyppighed, forløb, relation, tidspunkt på døgnet, udseende, tilblanding eg. fæces (slim/frisk/blod/melæna (tjære))
Problemet bekræftes
Problemet lokaliseres på baggrund af anamnese, øvrige kliniske fund og/eller parakliniske undersøgelser
DAMNIT af mulige sygdomsprocesser – differential diagnoser til hvert enkelt problem
Udelukkelse eller bekræftelse af differential diagnoser v.h.a parakliniske undersøgelser
Endelig diagnose
POMR Signalement og anamnese tilgang
◾Hovedproblemet skal konkretiseres hvor muligt:
Etabler et kronologisk forløb og forstå løse termer som dårligt/godt/meget/lidt.
Vil hunden heller ikke spise godbidder som smager bedre end tørfoder?
◾For vomitus/diarre spørges altid ind til
Hyppighed
Tidspunkt på døgnet
Udseende og tilblandinger
- Fæces: Slim/frisk blod/melæna (sort ildelugtende tjære)
- Vomitus: Hårboller/galde/frisk blod/fordøjet blod (kaffegrums)/uproduktiv
◾Andre vigtige anamnetiske informationer:
Fodring inklusiv godbidder (type - fx BARF, mængde, ændring)
Kan dyret have spist/slikket på noget uhensigtsmæssigt (affald, fremmedlegemer, toxiner)? Pica normalt altså spiser den noget der ikke er normalt eg sten?? Sæson (fx gavebånd ved jul)?
* Nuværende kendte sygdomme
* Medicinering, herunder kosttilskud og sidste ormebehandling
* Tidligere sygehistorie
* Dyrets miljø (ude/inde, brug, andre dyr)
* Vaccinationsstatus og rejsehistorik
* Andre dyr i hjemmet
* Øvrige organsystemer: Spørg ALTID efter hoste/nysen/drikkelyst/urinering/kløe/appetit/vægtændringer/etc
◾Brug åbne spørgsmål så meget som muligt
Giv altid ejer mulighed for at bekræfte eller tilføje information
* “Så, hvis vi lige samler op, du har indtil videre beskrevet …….”
* ”Vil du sætte nogle flere ord på hvad du oplever når Coco er dårlig”
* “Er der noget omkring Coco som vi ikke har snakket om endnu ?
Symptomer på lidelser i GIT
Ptyalisme (voldsom savlen)
Vomitus
Diarré
Halitosis (dårlig ånde)
Vægttab
Smasken (oftest tegn på kvalme eller ubehag)
Dysfagi (svært ved at spise/synke)
Pika (behov for at spise unormale ting – fx papir/sten/tøj)
Koprofagi (spiser fæces)
Anoreksi (manglende lyst eller evne (pseudo) til at spise)
Regurgitation
Eruktation (bøvser)
Borborygmus (rumlen fra tarmene)
Dyschezia (smertefuld defækering)
Tenesmus (trængninger)
Flatulens (luftproduktion fra tarmene)
Abdominale smerter
Bugværn
Dehydrering
Forskel på ptyalisme og pseudoptyalisme
Årsager til ptyalisme (voldsom savlen) kan både være:
◾Ptyalisme
- Kvalme
- Hepatisk encephalitis (nedsat leverfunktion-> ophobning af toxiske metabolitter)
- Kramper
- Kemisk eller toksisk stimulering af savlen
- Adfærd
- Hyperthermi
- Primær spytkirtel hypersekretion
◾Pseudoptyalisme (svært ved at synke spyt)
- Smerter i mundhulen
- Lammelse af n. facialis
Forklar forskelle i regurgitation vs vomitus ift: prodromal kvalme, diaphragmabevægelser, indhold, pH
◾Regurgitation:
Prodromal symptomer (kvalme, savl, uro): Nej
Diaphragma bevægelser: Nej
Indhold: Foder (+/-), galde (nej), blod (+/- ufordøjet)
Mængde: Alle størrelser
Tidspunkt ift. fodring: Når som helst
Esophagus udvidelse: +/- (kan være til stede)
Stix analyse:
pH: ≥ 7
Galde: Nej
◾Vomitus:
Prodromal symptomer (kvalme, savl, uro): Ofte til stede
Diaphragma bevægelser: Oftest
Indhold: Foder (+/-), galde (+/-), blod (+/- fordøjet/ufordøjet)
Mængde: Alle størrelser
Tidspunkt ift. fodring: Når som helst
Esophagus udvidelse: Nej
Stix analyse:
pH: Over 5 eller under/lig 8
Galde: +/-
Definer Vomitus
Gentagne kontraktioner af ventriklen og esophagus til at presse maveindhold op. Der er mange årsager til vomitus
◾Køresyge (akut)
◾Emetogene substanser (fx medicin og toxiner)
◾Gastrointestinal obstruktion (akut eller kronisk)
◾Gastrointestinal/abdominal inflammation (akut eller kronisk)
◾Extraalimentære lidelser (akut eller kronisk)
◾Andre (akut eller kronisk)
Andre årsager til vomitus kan være aktivering af vomitus center:
* Perifere sensoriske receptorer (afferente) Blodbåren emetica som fra kemoterpai, opioider, ipecac(?)
* Chemoreceptor trigger zone (area postrema)
* Vestibulum (“køresyge”) Vestibulært apperat → H1 / M(?) opkastcenter
* Psychogen – dogs > cats: sensoritsk input, syn/lugt/smerte → højrer ecentre → forventning, frygt, hukommelse
Intestinal inflammation
Abdominal visceral smerte
Kvælning – forsøg på at rense luftvejene
Irritation/inflammation i svælget (”kennelhoste”)
DAMNIT med vomitus:
D
A
M = Mekanisk (corp al, volvulus, intussusception, obstipation, køresyge, øget intrakranielt tryk), forudgående enterocytskade (iskæmi, hedeslag, hypotension), uræmi, hepatopati, addisons, hypercalcæmi, diabetisk ketoacidose
N = Foderindtag (hunde>katte), neoplasi
I = Infektiøs (viral/bakteriel/parasitær), lokal inflammation (gastritis/enteritis/colitis), systemisk inflammation (fx sekundært til pyometra, cholangitis mfl), pankreatitis, idiopatisk, hypersensitivitet (foder/insektstik/vaccinereaktion/medicin), meningitis, immun-medieret GI (fx IBD)
T = Toxiner, lægemidler (særligt NSAID, corticosteroider, antibiotika, doxycyclin og cytostatika)
V = Lettest at anvende DAMN-IT efter lokalisering af problemet
Årsager til diarre
◾Osmotisk - vandopløselige stoffer der ikke assimileres/optages (binder vand)
◾Sekretorisk - stimulation af kirtelvæv i mucosa
◾Eksudativ - øget permeabilitet eller hydrostatisk tryk & blødning
◾Motilitets forstyrrelser – hypomotilitet/hypermotilitet
◾Blanding af ovenstående er mest almindelig !!
Diarre lokalisation:
Forskel på tyndtarm og tyktarmslidelse ift:
Vægttab, polyfagi, opkast, tenesmus, defekation, volumen, blod, slim og melæna
Tyndtarm-lidelse:
◾Vægttab: Forventet
◾Polyfagi: Sommetider
◾Opkastning: +/-
◾Tenesmus (trægning ved afføring): Sjældent
◾Frekvens af defækationer: Ofte / let forøget
◾Volumen af fæces: Normal / forøget
◾Frisk blod i fæces: Sjældent
◾Slim i fæces: Sjældent
◾Melena (fordøjet blod): Ja
Tyktarms-lidelse:
◾Vægttab: Sjældent
◾Polyfagi: Sjældent / aldrig
◾Opkastning: +/-
◾Tenesmus (trægning ved afføring): Kan ses
◾Frekvens af defækationer: Normal / meget forøget
◾Volumen af fæces: Normal / nedsat
◾Frisk blod i fæces: Sommetider
◾Slim i fæces: Sommetider
◾Melena (fordøjet blod): Sjældent
Akut diarré lokalisering med DAMNIT
◾Primær GI
M: Mekanisk (corp al, volvulus, intussusception (tarm foldet ind i tarm), obstipation)
N: Neoplasi, foderindtag
I: Infektiøs (viral/bakteriel/parasitær), lokal inflammation i mavetarmkanalen, immun-medieret (fx IBD, mindre sandsynligt ved akut sygdom)
◾Sekundær GI
M: Enterocytskade pga fx iskæmi, hedeslag, hypotension, uræmi, hepatopati, addisons, hypercalcæmi, diabetisk ketoacidose
N: Neoplasi
I: Systemisk inflammation (fx sekundært til pyometra, cholangitis mfl), pankreatitis, hypersensitivitet
(foder/insektstik/vaccine reaktion/medicin)
T:Toxiner, lægemidler (særligt NSAID, corticosteroider, antibiotika, doxycyclin og cytostatika
Kronisk diarre lokalisering
Kronisk intermitterende diarre lokalisering
◾Primær GI:
Infektion (virus (sjældnere), bakterier, protozoer, helminther)
Allergi (foder, mm)
Intolerance (foder, kosttilskud, mm)
Inflammation (Inflammatorisk tarmsygdom (IBD))
Lymfangiektasi
Lymfom/neoplasi
◾Sekundær GI:
Hypoadrenocorticisme (addisons)
Leverlidelse
Eksokrin pankreas insufficiens
Rediverende pankreatitis (oftere vomitus/smerter
Diagnostiske redskaber til vomitus/diarre
◾Klinisk patologi:
* Minimumsdatabase: CBC, biokemi, USG – evt fuld UA
* Sygdomsspecifikke blodprøver– fx cPLi/fPLi (pankreatitis), TLi (eksokrin pankreas insufficiens), vitamin B12, folate, T4 (hyperthyroidsme), basal cortisol/ACTH-stimulationstest (addisons)
* Fæcesundersøgelser (Flotation – parasitter/indvoldsorm, patogen- specifikke SNAP og PCR test fx giardia/cryptosporidier og parvovirus, evt dyrkning enteropatogener hvis BARF (mistanke om ecoli els salmonella) eller immunokompromitterede familiemedlemmer)
◾Billeddiagnostik:
* Ultralyd - neoplasi, anomali, fremmedlegeme, pankreas, lokale lnn
* Røntgen nativ – fremmedlegeme (CA), neoplasi, mistanke om penetration tarmkanal
* Røntgen kontrast – ventrikeltømning, ventrikulært CA, obstruktion
◾Intervention:
* Endoskopi (kikkertundersøgelse) – CA i ventriklen, makroskopiske forandringer, inflammation/neoplasi/hyperplasi, biopsier GI-kanal
* Eksplorativ laparotomi – neoplasi, fremmedlegeme GI-kanal, intussuception, volvolus, mavedrejning, fuldvægsbiopsier
Ikterus symptomer: uspecifikke vs specifikke
◾Tilgangen til patienten med ikterus er først og fremmest at tage anamnese af:
Diæt, medicinering, kosttilskud, drikkelyst, afføring (farve, konsistens, hyppighed), vomiteret, vægttab, intoxikation, rejsehistorik og vaccine status
◾Uspecifikke kliniske tegn associeret med leverlidelse:
Anorexi, nedstemthed, vægttab, retarderet vækst, mat pels, kvalme, vomitus, diarre, dehydrering, udspilet abdomen, PU/PD
◾Specifikke kliniske tegn associeret med leverlidelse:
Ikterus, lys afføring, neurologiske tegn / adfærdsændring v. hepatisk encephalopati
Intermitterende ptyalisme
Koagulationsforstyrrelser
Efter diagnosticering af ikterus skal man: Lokalisere hyperbilirubinæmi
Præhepatisk - Hvornår ser man præhepatisk hyperbilirubinæmi?
Hepatisk
Posthepatisk
Hvilke tegn i blodprøvens biokemi kan man forvente at se ved:
1) Levercelleskade: ALAT, ASAT
2) Cholestasis: ALP, GGT, galdesyre, bilirubin, cholesterol
3) Nedsat leverfunktion: galdesyre, ammoniak, koagulation, bilirubin, BUN, cholesterol, albumin, glukose
◾Levercelle skade:
⭡ ALAT
⭡ ASAT
◾Cholestasis:
⭡ ALP (BASP)
⭡ GGT
⭡ Galdesyrer
⭡ Bilirubin
⭡ Cholesterol
◾Nedsat lever funktion:
⭡ Galdesyrer
⭡ Galdesyrestimulationstest
⭡ Ammoniak
⭡ Koagulationstid
⭡ Bilirubin
⭣ BUN (Carbamid)
⭣ Cholesterol
⭣ Albumin
⭣ Glukose
