Adfærdsproblemer Flashcards
Adfærdsproblemer hos hunde er en væsentlig årsag til aflivninger. 11% af aflivninger skyldes adfærdsproblemer. Næsten 34% af hunde, der dør før de fylder 3 år, aflives pga. uønsket adfærd. Dette understreger, hvor stort et problem adfærd kan være, og hvor vigtigt det er at adressere det tidligt i dyrets liv.
◾skal vurdere, om adfærden kan være et symptom på smerter eller sygdom og dermed kræve fysisk behandling.
◾skal sikre, at dyrene håndteres på en måde, der minimerer stress og fremmer velvære, både under konsultationer og behandlinger.
◾bør være opmærksom på tidlige tegn på adfærdsproblemer og kunne rådgive ejere om mulige løsninger.
◾indrette klinikken og håndtere dyrene på en måde, der reducerer stress, hvilket kan forbedre dyrenes adfærd og trivsel.
◾skal have viden og redskaber til at håndtere adfærdsproblemer på en professionel måde og samarbejde med ejere om løsninger.
Stress minimerende tiltag på klinikken
Stress minimering i en klinik kan opnås gennem forskellige tiltag, der hjælper med at skabe et roligere miljø for dyrene.
Adskillelse af forskellige dyrearter som hunde og katte reducere stress, da visuel/auditiv kontakt mellem dem kan øge angst.
Beroligende sprays, som indeholder feromoner, skabe en følelse af tryghed for dyrene.
Tilsætning af modermælksproteiner i foder eller som supplement er en anden metode, der kan have en beroligende effekt.
Angstdæmpende foder, der er specielt formuleret til at reducere stress, kan også anvendes
Medicin kan være nødvendigt i mere alvorlige tilfælde, hvor andre tiltag ikke er tilstrækkelige.
Lugte spiller også en rolle; beroligende dufte som lavendel kan anvendes, mens man undgår lugte, der potentielt kan stresse dyrene. Endelig er regelmæssig rengøring afgørende for at fjerne lugte, der kan fremkalde angst, og for at skabe et roligt og hygiejnisk miljø.
Problem oritenteret approach POA
Dataindsamling
- Dataindsamling
- Observation: Observation af adfærd handler om at fokusere på, hvad dyret konkret gør, frem for at tillægge det en fast karakter. Det er vigtigt først at beskrive de fysiske handlinger, som for eksempel en hund, der sænker bagparten, trækker halen ind og kigger væk. Derefter kan man, hvis relevant, give adfærden en etikette, som f.eks. at hunden er utryg. Det er afgørende at huske, at adfærd er dynamisk og kan ændre sig i forskellige situationer, så løbende observation er nødvendig for at opfange disse ændringer og tilpasse behandlingen eller vurderingen.
- Anamnese: Hvad er vigtigt at få med? Alt det man plejer at spørge om ift. sundhed.
Hvad er det for en (problem) adfærd, ejer ser? Hvad leder op til adfærden?, Hvad sker der lige efter adfærden? Hvor længe har problemet stået på? Hvor tit opstår problemet? Dyrets baggrund (arv og miljø)? Har ejer forsøgt at løse problemet – hvordan? Hvordan ser dyrets hverdag ud? (enrichment?) Hvilke andre adfærdsmæssige udfordringer er der?
Denne tilgang følger ofte ABC-modellen: Antecedents (hvad der sker før), Behaviour (den observerede adfærd) og Consequences (hvad der sker efter adfærden). - Video: Optagelse af video kan være en værdifuld ressource i vurderingen af adfærdsproblemer, men det er vigtigt kun at anvende videoer, som ejeren allerede har optaget af den uønskede adfærd. Optagelserne giver dyrlægen et klart billede af adfærd i kontekst - hvilket er svært at beskrive alene. Desuden kan videooptagelser af dyret i andre situationer også være nyttige, da de kan hjælpe med at identificere mønstre og udløsende faktorer.
- Problemdefinering
Hvad er et adfærdsproblem?
Hvad er et adfærdsproblem?
* ‘Normal’ artsspecifik adfærd
* Abnormal intensitet og/eller frekvens
* Adfærden vises uden for kontekst
* Abnormal adfærd
* Hvem er adfærden et problem for?
Eg. Ejer kommer til dig med den yngste af sine to katte, fordi katten har fået en lille overfladisk skramme ved det ene øre. Ejer fortæller at kattene ofte leger, og at skrammen er kommet i forbindelse med, at de to katte havde en længere ‘slåskamp-leg’ i stuen. De to katte er begge kastrerede hankatte på henholdsvis 3 og 5 år. De har boet sammen hos ejer i 2,5 år, efter at ejer anskaffede den yngste kat som stor killing. Den ældre kat har tabt sig lidt på det sidste, selvom den ikke har været på kur, men ejer har set det som en god ting, da katten var blevet lidt for tyk. Begge katte kan gå ud og ind af hjemmet via en chipstyret kattelem. Ejer medbringer en lille videosnip af kattenes slåskamp-leg
Hvilke spørgsmål vil man stille? Er der tegn på overdrevet aggression? Er skrammen ved øret resultatet af leg, eller er der en underliggende konflikt mellem kattene? Hvad er den normale legestil for disse katte, og hvordan ser deres interaktion generelt ud? Hvordan reagerer den ældre kat på legene, især efter vægttabet?
Har de altid leget sådan.
Spiser og drikker de?
Alder på kattene, lyde, normal leg, halepisken
Beskriv adfærden: Desuden kan det være værd at spørge om, hvor ofte disse “slåskamp-leg” forekommer, og om der har været ændringer i hjemmemiljøet, som kan have påvirket deres adfærd.
halepisken, stresset, dominans, territorial, tilbagelagte ører, potedask, nedstirring, puffet hale
Problemdefinering - er det et adfærdsproblem?
vægttab og ændret negativ adfærd i ældre kat → stress = problem ja
- Diagnostisk
Udredning
Udredning
Ved diagnostisk udredning af adfærdsproblemer er det vigtigt at undersøge dyrets helbred grundigt. Start med at sammenholde anamnesen med observationerne for at få en helhedsforståelse. En klinisk undersøgelse bør udføres for at vurdere dyrets fysiske tilstand og identificere eventuelle sundhedsproblemer. Afhængig af resultaterne kan blodprøver, røntgen eller scanning være nødvendige for at udelukke underliggende medicinske årsager til adfærdsproblemet.
Eg. Øvelse LUDVIG * Coton de tulear, intakt hanhund, 2½ år
* Siden hvalpetiden udfarende ved hækken og mod andre hunde
* Undersøgt klinisk hos egen dyrlæge - intet at bemærke
* Som 5 mdr rådgivning med træningstiltag
* Igennem de kommende halvanden år, træning og bootcamps uden effekt
* Hvad vil du undersøge?
Først træningshistorik og anamnese - klinsk undersøgelse (udeluk sygdom/smerte) - observer ham i forskellige situationer og find triggerer til adfærd - overvej stress niveau/miljø - blodprøver - adfærdsbehandlier
Hyppgiste problem adfærdstyper i hund og kat:
Hund
1. Overexitement
2. Hopper op ad folk
3. Løber frem mod mennesker/hunde
4. Gør
5. Løber rundt/uro
6. Graver
7. Tygger I ting
8. Nervøsitet
9. Overdreven slikke på sig selv
10. Urenlighed
Kat
1. Angst
2. “opkast”/gylp
3. Destruktiv adfærd (f.eks. møbler)
4. Overdreven vokalisering
5. Aggressioin mod andre dyr I hjemmet
6. Repetitiv adfærd
7. Urenlighed
8. Aggression mod gæster
9. Aggression med familemedlemmer
Hyppgiste problemadfærdstyper som ejerne nævner overfor os
HUnd: 1. Aggression
1. rettet mod mennesker
2. rettet mod hunde
2. Angstrelaterede problemer
1. Separationsangst
2. Generaliseret angst
3. Lydangst
Kat:
1. Urenlighed
2. Aggression
1. Mod anden kat
2. Mod mennesker
3. Angstrelaterede problemer (2%
Aggressiv adfærd
Aggression er en naturlig adfærd og et kommunikationsredskab, som dyr bruger til at interagere med deres omgivelser. Ifølge Chris Pachel kan aggression defineres som truende eller skadende adfærd, der er rettet direkte mod et andet individ eller en gruppe. Det indebærer insisterende og anmassende forsøg på at opnå egne mål og interesser gennem magt.
* Truende eller skadende adfærd rettet direkte mod et andet individ eller gruppe
* Insisterende, anmassende forsøg på at opnå egne mål og interesser gennem magt
* Fjendtlig eller voldelig adfærd eller attitude overfor en anden
* Parathed til at angribe eller konfrontere
Aggression kan være rettet efter kontekst:
- Rettet mod kendte personer
- Rettet mod ukendte personer
- Rettet mod andre hunde
- Ressourceforsvar
- Territoriel
- Maternel
- Jagtrelateret
- Smerterelateret
- Frygtrelateret
- Dominansrelateret
- Straf-udløst
Aggression kategoriseres desuden efter funktion / motivation:
Afstandsøgende v. frygt, smerte, forsvar af territorium
Selvbeskyttende v. forsvar af eget/afkoms liv
Magt/påføre skade for enten at etablere magt ift. artsfæller, medfødt / indlært motivation for at skade / jagtrelateret.
Tegn på aggresivitets-trappen:
Gaber, blinker, slidder snuden
Vender hovedet væk
Vender kroppen væk, sidder, poteslag
Forsøger at komme væk
Kryber med ørene tilbage
Kryber sammen, halen mellem benene
Ligger med benene løftet
Stivner, stirre
Knurrer
Snapper
Bider
Eksempler på aggressiv adfærd i hund og kat
Hund
* Starter ofte med tegn på frygt, angst, stress f.eks.
* Ører lagt tilbage, smasken, kigger til siden, lav kropsholdning, lav hale
* Anspændthed, stive bevægelser
* Stivnen
* Stift fokuseret blik
* ‘Rynket næseryg’
* Blottede tænder
* Snerren/knurren
* Gøen
* Snappen
* Bid
.
KAT
* Kan starte med tegn på frygt, angst, stress, f.eks.
* Ører til side eller bagud, kigger væk, store pupiller, lav krop, flugtforsøg
* Gøre sig stor
* Børstehale
* Skyden ryg, strakte ben
* Stift fokuseret blik
* Slag med halen
* Hvæsen
* Kradse/slå ud
* Bide
Frygt-relaterede probleme
Frygt: En følelsesmæssig reaktion, der opstår, når dyret opfatter at situationen er farlig
Angst: Forventningen om fremtidig fare, der kan være ukendt, forestillet eller reel
Fobi: Vedvarende eller overdreven frygt for visse ting eller situationer.
Ofte ude af proportioner med den reelle fare eller trussel
Stress: Enhver form for kemisk, fysisk eller følelsesmæssig kraft, der truer organismens homeostasis. Involverer aktivering af det sympatiske nervesystem og HPA (hypothalamus-hypofysen- binyre) aksen
Frygt relaterede problemer kategoriseres efter udløsende stimuli:
Sociale: mennesker, artsfæller, andre dyr, separation
Ikke sociale stimuli: lyde, genstande, nye steder, særligt overflader
Generaliseret angst.
Diagnostik
Det er vigtigt at overveje, om man kan stille en adfærdsdiagnose. For at gøre dette skal man først beskrive den specifikke adfærd, der observeres, samt identificere i hvilke situationer denne adfærd optræder. Det er også nødvendigt at vurdere graden af adfærden for at forstå dens intensitet og hyppighed. Endelig bør man overveje den mulige ætiologi bag adfærden, da dette kan give indblik i de underliggende årsager og bidrage til en mere præcis diagnose.
Sygdomsproces
* DAMNIT
* Differential/sammenfaldende diagnoser
* Sygdom/smerter og adfærd
* Adfærdsændringer som symptom
* Smerter som årsag
* Smerter som medvirkende årsag
* Adfærd som årsag til sygdom
Skal den alment praktiserende dyrlæge behandle?
“Gratis” rådgivning
* 1-3 ‘gode råd’
* Mindre problemer relateret til normal adfærd
* Forebyggelse
Betalt rådgivning
* Hvalpe/killinge konsultationer
* Forebyggelse
* Management hjælp
* Hjælp til relationen
Samarbejde med træner
* Problemer relateret til manglende træning
* Understimulerede dyr
* Hjælp til relationen
Henvisning
* Angst problemer
* Aggressions problemer
* Længerevarende problemer
* Ved behov for mere guidning
Medicinsk behandling:
Behandling med medicin for adfærdsproblemer bør altid kombineres med adfærdsmodificerende træning. Det er relevant at overveje medicinsk behandling, hvis der er behov for en hurtig og markant ændring i hundens adfærd. Desuden kan det være nødvendigt, hvis hunden ikke viser tilstrækkelig respons på træningsmæssige tiltag, eller hvis ejerens kompetencer er begrænsede. Medicin kan også være en løsning, når det ikke er muligt at kontrollere hundens omgivelser tilstrækkeligt. Det er vigtigt at indsamle objektive data om hundens adfærd for at kunne vurdere behovet for medicinsk intervention.
Adfærd kan ændres med:
Dopamin eg. Calmivet eller Plegicil
Noradrenalin eg. Sileo eller Tessie
Serotonin eg. Clomicalm eller Reconcile
Hvad skal klienten vide?
* Informationer versus instruktioner
* Konkret, simplificeret, målbart
* Skriftligt/mundtligt/visuelt
* Gør det let – opbyg vane
Set med adfærdsbehandlerens øjne
* Kan det hele ‘løses’? - hvad er succes?
* Forventningsafstemning
* Etik - velfærd - hvad er et godt liv?
