Klapsygdomme - forelæsning Flashcards
Symptomer og klinisk præsentation ved aortastenose?
Nedsat funktionsniveau/udtrætning Funktions dyspnø (NYHA klassifikation) Angina pectoris Anstrengelsesrelateret svimmelhed Anstrengelses udløst synkope (sent i forløbet). Palpitationer (Afib, VT) Ortopnø, ”astma cardiale”, lungeødem
Objektive fund ved aortastenose?
Pulsus parvus et tardus (svag og sen)
Mislyd ved stetoskopi
Systolisk, lavfrekvent. Udslettet anden hjertelyd
Basis cordis med projektion til carotiderne
EKG
Hypertrofi og belastning
Rtg Thorax
Normal , evt cor ectasi, evt dilateret aorta ascendens
Ekkokardiografi
Hvad er pulstrykket udtryk for?
Stiger normalt med alderen og er et mål for elasticiteten af de store centrale arterier.
Forskellige grader af aortastenose ifht. lumen-areal?
Mild: 3-4 cm2
Moderat: 1,5-2 cm2
Svær: 1-1,5 cm2
Meget svær: under 1 cm2
Indikationer for behandling af aortastenose?
Asymptomatiske: Pt. går til kontroller årligt (eller ved nyopståede symptomer)
Symptomatiske: Indsættelse af mekaniske klapper (holder ofte over 30 år) ved yngre, og ofte biologiske (holder typisk 15 år) hos ældre.
Risiko øges med stigende alder, akut operation, LVEF<50%, PAD (perifer artery disease), IHD (ischeamic heart disease) , Tidl.hjertekirurgi, nyresvigt, KOL.
Typer af klapper?
Mekaniske klapper (holder ofte over 30 år) bruges ofte ved yngre patienter. Kræver åben operation. Biologiske klapper (holder typisk 15 år) og bruges til ældre patienter. Kræver åben operation. Stentklapper: mindre invasiv teknik som bruges mere og mere.
Opfølgning af patienter med aortastenose?
- Symptom rapportering (patient uddannelse)
- Råd og vejledning vedr. fysisk udfoldelse
- Undgå hård fysisk aktivitet ved svær AS
- Behandling af risikofaktorer
- ACE-I & statiner har ingen profylaktisk virkning på progression
- Regelmæssig ekkokardiografi
- Svær AS: ½ - 1 år
- Moderat AS: 1 – 2 år
- Let AS: 3 – 5 år
- Endocarditis profylakse (kun hvis tidligere endocarditis).
Aortainsufficiens typer?
Akut: Endocarditis, Aortadissektion, Thorax traume
Kronisk: Bicuspid aortaklap, Degenerativ forkalkning, Rheumatoid arthritis, SLE, Rheumatisk betinget
Aorta ascendens dilatation: Systemisk hypertension, Marfan og Ehlers-Danlos syndromer, Dissektion af aorta ascendens, Aortitis.
Symptomer og klinisk præsentation?
- Lang asymptomatisk periode
- Funktions dyspnø, ortopnø og astma cardiale
- Angina pectoris, anstrengelsesrelateret
- Angina pectoris, natlig (ledsaget af svedtendens)
- Palpitationer (VES, Afib, VT)
- Føler hjerte i liggende stilling, især i ve sideleje
- Systolisk BT er ofte forhøjet og diastolisk BT ofte relative lav
- Høj puls amplitude feks BT : 145/50 => Negleblink, head-bob
- Mislyd: Højfrekvent decresendo diastolisk mislyd over A2
- ved svær AI tillige uddrivningsmislyd (forveksles med AS).
Undersøgelser ved mistanke om aortainsufficiens?
EKG: LV –akse, LV hypertrofi
Rtg thorax: Cor ectasi, Dilateret aorta ascendens
KAG: Hvis planlægning af operation
MR: Præcis udmåling af LV volumina, LV masse og regurgiationsvolumen (kan dog være misvisende)
Ekkocardiografi og TEE: GOLD-standard
Behandling af aortainsufficiens?
SYMPTOMATISK med svær AI: operation
ASYMPTOMATISK:
•Watchful waiting
• Ved tegn til aftagende LV funktion undgås hårdere fysisk anstrengelse
• Behandle taky – og brady arytmier
• Endocarditis profylakse (Kun ved tidligere endocarditis)
• Behandle diastolisk hypertension: Nifidipin eller ACE-I (undgå β-blokker, da det forlænger diastolen og kan forværre insufficiensen)
Operation hvis:
• LVEF <50% og/eller
• LVESD ≥2,5 cm/m2 eller
• LVEDD ≥7,0−7,5 cm diameter
Alternativer: reparationsbehandling kan i dag laves på udenlandske hospitaler.
AK-behandling af patienter med tidligere hjerteklapoperation?
Mekaniske klapper: Der skal bruges warfarin (Marevan) livslangt
Biologiske klapper: ikke nødvendigt med AK-behandling. Mulighed for at indsætte en stentklap i den biologiske klap.
Hvad er indikationerne for indsættelse af en rørprotese?
Ved samtidig aortadissektion anvendes ofte rørprotese.
Komplikationer til akut aortainsufficiens?
Pga. stigende tryk i venstre ventrikel vil trykket overstige mitralklappens kapacitet, og dermed kan der udvikles lungeødem.
Symptomer ved akut mitralinsufficiens?
Hypotention, lungeødem og kardiogent shock.
Generelt om typer af klapsygdomme?
Akut-kronisk
Inkompenseret-kompenseret
Symptomatisk-asymptomatisk
Karakteristisk ved kronisk mitralinsufficiens?
Hypertrofi af hjertet (kan kompensere til en vis grad).
Symptomer: kan være asymptomatisk, åndenød, hurtig udtrækning, brystsmerter, palpitationer (AFLI er hyppigt pga. dilaterede atrier).
Akut forværring: Chorda ruptur, AFLI og endokardit.
Kliniske tegn på mitralinsufficiens?
Systolisk mislyd (høres bedst ved apex, ofte lavfrekvent og altså en høj/fløjtende tone).
Behandling af mitralinsufficiens?
Medicin: Nitroglycerin infusion (kan bruges i den akutte situation), antihypertensiva (særligt diuretika) og antikoagulantia (er en midlertidig løsning inden operation og ved AFLI).
Kirurgi: reparation af mitralklappen med indsættelse af ny anulus og chorda (særligt hos yngre mennesker), mekaniske klapper (yngre mennesker under 65 år), biologiske klapper (ældre mennesker over 65 år).
Primær mitralinufficiens?
Primær (=strukturel) mitralinsufficiens skyldes hos over 90 % floppy (slatten) mitralklap, dvs. myxømatøst degenereret mitralprolaps (ofte aldersbetinget).
Sekundær mitralinsufficiens?
Sekundær (=funktionel) mitralinsufficiens skyldes dels apikal displacering af papillærmusklerne som følge af ventrikeldilatation/hypertrofi og dels annulusdilatation. Ved iskæmisk hjertesygdom kan iskæmi af papilmuskel eller det tilknyttede myocardium føre til mitralinsufficiens.
Mitralstenose generelt?
Sygdommen er sjælden blandt danskere. Hyppigere blandt indvandrer pga. febris rheumatica.
60-80 % kvinder. U-lande: hyppigere hos teenagere efter S. pyogenes infektion, halsbetændelse (Strep. A)..
Akut febris reumatica: vorter på mitralklappen, myokardit, perikardit
Kronisk -> giver oftere mitralstenose.
Karakteristiske fund på EKKO ved mitralstenose?
“Hockey stick” fænomen, pga. højt tryk i atrierne.
Symptomer ved mitralstenose?
Dyspnø, embolier, hæmoptyse (pga. pulmonal hypertension), højre ventrikel svigt, Atrieflimmer (pga. øget tryk og derfor strukturforandringer i atrierne).
Fund på EKG ved mitralstenose?
P-mitrale med breddeøgede P-takker, høje R-takker i V1-3.
Diagnosticering ved mitralstenose?
EKKO.
Medicinsk behandling af mitralstenose?
Livslangt penicillin, AK-behandling (profylaktisk mod apopleksi), antiarytmika (hvis der er AFLI). Vandrivende ved symptomer.
Undgå graviditet, hvis ikke mitralstenosen er behandlet (kan give fatale arytmier og shock igennem graviditeten).
Operation ved mitralstenose?
Ballondilatation: kan ofte anvendes i stedet for kirurgisk klapsubstitution (vælges ofte hos yngre patienter). Giver dog risiko for emboli og mitralinsufficiens.
Komplet klapsubstitution: vælges ofte til ældre patienter med total degeneration af mitralklappen.
Klapsygdomme?
Aortastenose: hypertrofi af VV og lavt tryk i aorta
Mitralstenose: hypertrofi af VA og dilateret VA pga. dårlig passage til VV
Mitralinsufficiens: Lavt tryk i VV og dilateret VA
Aortainsufficiens: Hypertrofi af VV pga. tilbageløb fra aorta og øget tryk i VV.
