Casebogen - Lungemedicin Flashcards
Definitoriske krav til pleuraeksudat?
Proteinindhold på over 30 g/l.
► Pleura væske-protein-/serum-protein-ratio højere end 0,5.
► Pleura-LDH/serum-LDH højere end
0,5 eller
► Pleura-LDH 2/3 højere end øvre normalgrænse for serum-LDH.
Undersøgelser på pleuravæske?
Cytologi (maligne celler eller ej?)
Glukose: Et lavt glukoseindhold ses ved malignitet, infektion, herunder pleuraempyem og TB, og ved reumatologiske sygdomme.
pH-måling: analyseres på arterie
blod-gas-apparat. Pleura-pH er normalt ca.
7,60. En lav pleura-pH taler for infektion eller
malignitet og er indikation for centese og tæt monitorering.
Definition på pleuravæske?
Mere end 15-20 ml mellem de to pleurahinder antages for at være patologisk.
Stadier af sarkoidose?
Stadium 0: Normalt røntgen (HR-CT-scanning)
af thorax.
Stadium I: Forstørrede lymfeknuder i lungehilus/
mediastinum uden lungeinfiltrater.
Stadium II: Forstørrede lymfeknuder i
lungehilus/mediastinum med lunge filtrater.
Stadium III: Ingen forstørrede lymfeknuder
i lungehilus/mediastinum, men med
lungeinfiltrater og uden tegn til fibrose.
Stadium IV: Lungeinfiltrater med fibrose,
cystedannelse og skrumpning af overlapperne
med optrækning af lungehili.
Diagnosticering af sarkoidose?
Diagnosen skal helst baseres på en kombination af kliniske symptomer (erytema nodosum, nodulære deformiteter og artralgier), Parakliniske fund (hypercalcæmi, forhøjet s-ACE, forhøjet kreatinin). HR-CT-scanning af thorax støtter diagnosen.
Behandlingsprincipper ved sarkoidose?
Prednisolon: Initialbehandling (f.eks. 0,5-1 mg/kg) i 4-8 uger. Giver typisk god remission af granulomdannelse.
Prognose ved sarkoidose?
Prognosen er god, særligt i de tidlige stadier, hvor sygdommen hyppigst går i remission efter behandling.
Behandlingsprincipper ved pleuraempyem?
Antibiotika: Penicilliner, cefalosporiner
og metronidazol har en høj penetration til
pleurahulen, mens aminoglykosider bør
undgås på grund af dårlig penetrans.
Drænage: Drænet kan fjernes, når effusionen er
udtømt bedømt ud fra billeddiagnostik, og
der samtidigt er klinisk bedring og behandlingsrespons.
Intrapleural terapi: Streptokinase eller Actilyse.
Typisk symptombillede ved astma?
Natlig hoste, anstrengelsesrelateret åndenød, evt. historik med allergi som barn og rygning.
Behandling af akut astmaanfald?
Liberalt ilttilskud.
► Inhalation med kombineret beta-2-agonist
og ipratropiumbromid (Atrovent) på forstøver/nebulisator, som kan gentages hvert 20.
minut indtil klinisk bedring.
► Systemisk steroid (f. eks. i. v. Solu-Cortef
200 mg efterfulgt af vedligeholdelsesbehand
ling med 37,5 mg prednisolon dgl. i 10 dage).
► I svære tilfælde kan overvejes 1, 2- 2 g magnesiumsulfat i.v. givet over 20 minutter.
Initiale undersøgelser ved mistanke om akut astmaanfald?
Akut art eri egas måli ng ( A- punkt ur).
► Biokemi: Hgb, leukocytter + diff. -tælling, CRP og d-dimer.
► Røntgen af thorax.
► Peakflow- måling (30- 50 % af den højeste eller forventede værdi tyder på svært anfald).
Faresymptomer ved akut astma?
Faresymptomer er:
► Tiltagende bevidst heds påvirkning (GCS
under 9).
► Paradokse bevægelser af respirations
muskulaturen som tegn på udtrætning.
► Paraklinisk tegn på respiratorisk insufficiens i form af PaO2 < 8 kPa eller PaCO2 > 6 kPa.
► Bradykardi (puls under 50 slag/min. ).
► Svind af rhonchi ved st. p. (tyder på, at patienten er ved at udvikle “tyst thorax”, og udtrættes resp.).
Hvis patienten har et eller flere af ovenståen
de symptomer, skal der straks rekvireres et
anæstesi-tilsyn.
Opfølgning efter et akut astmaanfald?
Totalt rygeophør!
10 dages prednisolonkur (37,5 mg).
Opstart af antiastmatisk forebyggende
behandling med inhalationssteroid (f.eks.
Spirocort turbohaler) evt. kombineret med
langtidsvirkende beta 2-agonist (f.eks. Symbicort) samt korttidsvirkende beta 2-agonist til anfald (f.eks. Bricanyl).
Ambulant opfølgning i et lungemedicinsk ambulatorium.
Definition og giagnosticering af astma?
Asthma bronchiale: reversibel obstruktiv lungefunktionsnedsættelse (i modsætning til KOL), dvs.
at lungefunktionen hovedsageligt vil være
normal mellem anfaldene.
Kendetegnet ved inflammation i de små luft
veje med bronkial hyperreaktivitet og øget
slimdannelse til følge.
Diagnosticering: I almen praksis kan
diagnosen stilles relativt ukompliceret i de
klassiske tilfælde ud fra anamnese, klinik
samt lungefunktionsundersøgelse.
Hvilke faktorer kan fremprovokere astma?
- Genetisk disponering.
- Miljømæssig disponering.
- Rygning og visse virussygdomme.