Intro - Kardiologi Flashcards
Hjertesygdomme?
Iskæmisk hjertesygdom, Hjerteinsufficiens, Hjerteklapsygdom, Angina pectoris (spasmer, ustabil eller stabil) og Atrieflimmer.
Progression af stabil angina pectoris?
Stabil angina pectoris -> ustabil -> akut iskæmisk hjertesygdom.
Antal akutte indlæggelser pga. pludselige brystsmerter?
25.000 indlæggelser, ca. 9.000 med AMI, 32 % ustabil angina pectoris.
Fald i antallet af AMI i DK?
Mænd 48 %, 37 % kvinder. Let stigning i år 2000 fordi man indførte at bruge troponinerne som markør (mere specifik).
Dødeligheden ved HKS ifht. kræft?
Siden 2010 har man set større dødelighed ved kræft end ved HKS, modsat tidligere hvor det var omvendt.
Reperfusionsskader ved kirurgi på koronararterierne?
Efter en periode med iskæmi pga. mangel på ilt, vil hjertet frisætte stoffer til reparation. Hvis der så efterfølgende genetableres blod- og iltforsygning, forstyrres reparationsprocesserne og der vil istedet forekomme oxidativt stress.
Huskeregel om konsekvenser af inferiore infarkter?
Bræk, blok og bradykardi. Derfor skal der ofte paces hurtigt.
Hvor mange stentklapper indsættes der i DK pr. år?
Ca. 700 pr. år
Indikationer for impanterbar cardioverter-defilibrator (ICD)?
Forskellige former for arvelig hjertesygdom fx Langt QT syndrom.
Nogle former for kardiomyopati fx arytmogen højre ventrikel kardiomyopati.
Ved hjertesvigt med svært nedsat pumpefunktion, der skyldes åreforsnævring i hjertet eller en tidligere blodprop i hjertet.
Hjertepumpe til behandling af hjertesvigt?
Den mekaniske hjertepumpe indsættes typisk i bunden af venstre hjertekammer med et rør der pumper blodet op i hovedpulsåren. Pumpen vil have ledninger der typisk går ud igennem huden i maveregionen hvor de er tilsluttet et eksternt batteri, som bæres i en mavetaske omkring livet, og som skal skiftes flere gange dagligt..
Opdeling af iskæmisk hjertesygdom?
Stabil angina pectoris (hjertekrampe): Periodevise smerter i brystet udløst af fysisk/psykisk anstrengelse eller koldt vejr.
Akut koronart syndrom (AKS): Akutte brystsmerter med udstråling til venstre arm/skulder.
Inddeles i:
- Ustabil angina pectoris (Periodevise smerter i brystet selv i hvile)
- Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)
Typiske symptomer ved stabil angina?
Retrosternal trykken <15 min varighed.
Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress.
Svinder for nitroglycerin eller hvile.
Indikationer for KAG (koronarangiografi)?
Generelt: Kun i få tilfælde vil det være relevant at henvise en ”ikke-forudredt” patient direkte til KAG. Patienter, hvor revaskularisering formodes at bedre prognose og/eller symptomer, bør initielt udredes non-invasivt (pga. risiko). Ved positive fund kan patienten henvises til KAG - f.eks.:
•Patienter hvor funktionel iskæmiudredning (HCT, FFR-ct, mm.) har givet mistanke om myokardieiskæmi.
•Patienter hvor hjerte-CT giver bestyrket mistanke om signifikante koronarstenoser, og hvor revaskularisering er en mulig behandling (er CT-angio non-konklusiv anbefales videre funktionel udredning).
•Patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom (f.eks tidl. PCI/CABG) og recidiv af angina pectoris.
Medicinsk behandling ved stabil angina?
Medicinsk:
Beta-receptor blokerende behandling er første valg (negativ inotrop virkning - nedsat iltbehov - begrænser iskæmi)
Nitrater (vasodilaterende, øger koronararteriernes gennemblødning, giver fald i hjertets iltbehov på grund af perifer vasodilatation med reduktion i såvel pre- som afterload)
Calcium-antagonister: Dihydropyridinderivaterne (overvejende vasodilatation, nifedipin mm), Non-dihydro (overvejende negativ inotrop virkning, verapamil og diltiazem)
Ivabradin (sinusknudeinhibitor): Hæmmer impulsledningen i sinusknuden og nedsætter derved hjertefrekvensen.
Interventionsbehandling ved stabil angina?
PCI: ved klinisk mistanke om betydelig okklusion eller påvist på KAG.
Bypass: kan overvejes ved mangel på andre muligheder.
Akut behandling af brystsmerter?
Præhospital: Nitroglycerin og ilt. Evt. kan der tages COBAS (CKMB, Troponin I og Pro-BNP)
Ved ankomst på hospital: 300 mg hjertemagnyl (evt. clopidogrel ved ulcus-risiko)
På akutafdelingen: ABCDE-gennemgang, A-gas, BP m. koronarmarkører. Overvej furix ved lungestase og ødemer pga. nedsat EF.
Udredning af iskæmisk hjertesygdom ved EKG?
- Brystsmerter: ST-elevation -> AMI -> akut behandling på specialafdeling
- Brystsmerter: Abnormal EKG uden ST-elevation -> Non-STEMI -> behandling af symptomer subakut.
- Brystsmerter: Normalt EKG -> mistanke om ustabil angina -> behandling subakut.
Patofysiologien bag atrieflimmer/AFLA?
Slag- og minutvolumen reduceres, når atriekontraktionen bortfalder.
Dette kan udløse angina pectoris eller hjertesvigt (jf. ovenfor).
Både atrieflimren i sig selv, såvel som dilatation af hjertekamrene og eventuelle endotelskader, øger risikoen for trombedannelse.
Atrieflimren er den hyppigste årsag til embolisk apopleksi.
Årsager til atrieflimmer/AFLA?
Hjerte-kar sygdomme:
Hyppigst hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller klapsygdom
Andre disponerende sygdomme:
Hypertyreose, diabetes, kronisk lungesygdom
Andre forhold
Akut og stor alkoholbelastning, svær akut sygdom, efter kirurgi, adipositas og søvnapnøe
Definition på kardiogent shock?
(1, 2 og 4 er obligate):
- Hypotension (systolisk BT < 90 mmHg),
- Tegn på nedsat organperfusion (timediurese under 0.5 ml/kg, cerebral konfusion, kølige ekstremiteter)
- Arteriepunktur med metabolisk acidose (lactat > 2.5 mmol/l)
- Objektiv undersøgelse (ekkokardiografi eller invasiv måling) med tegn til lavt minutvolumen trods adækvat fyldning.
Årsag til kardiogent shock?
Skyldes svigt af venstre ventrikel, med systolisk pumpesvigt.
Primært: f.eks. ved akut myokardieinfarkt (stort forvægsinfarkt) - som er den hyppigste årsag
Sekundært: meget hurtig takykardi, stor lungeemboli
hjertetamponade, akut udviklet aorta- eller mitral-insufficiens (i forbindelse med endokarditis eller chorda-/papilmuskelruptur efter myokardieinfarkt)
overdosering med kardiodepressive lægemidler (antiarytmika, psykofarmaka, anæstesimidler, calciumblokkere, betareceptorantagonister)
Indikationer for opstart i pakkeforløb for hjertesvigt?
Der er begrundet mistanke om hjertesvigt, hvis patienten har mindst ét af nedenstående tre symptomer: Uforklaret åndenød, væskeophobning/ødemer, unormal træthed og nedsat funktionsniveau.
Undersøgelser ved pakkeforløb for hjertesvigt?
Alle patienter skal have foretaget ekkokardiografi!
Følgende undersøgelser vurderes lægeligt:
Røntgenbillede af brystkasse, hjerte og lunger
Hjerte-CT-scanning
SPECT-scanning, PET-scanning eller MR-scanning af hjerte og lunger
Koronararteriografi (KAG)
Ultralydsscanning af hjertet foretaget gennem spiserøret (TEE)
