Intro - Kardiologi Flashcards

1
Q

Hjertesygdomme?

A

Iskæmisk hjertesygdom, Hjerteinsufficiens, Hjerteklapsygdom, Angina pectoris (spasmer, ustabil eller stabil) og Atrieflimmer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Progression af stabil angina pectoris?

A

Stabil angina pectoris -> ustabil -> akut iskæmisk hjertesygdom.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Antal akutte indlæggelser pga. pludselige brystsmerter?

A

25.000 indlæggelser, ca. 9.000 med AMI, 32 % ustabil angina pectoris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fald i antallet af AMI i DK?

A

Mænd 48 %, 37 % kvinder. Let stigning i år 2000 fordi man indførte at bruge troponinerne som markør (mere specifik).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Dødeligheden ved HKS ifht. kræft?

A

Siden 2010 har man set større dødelighed ved kræft end ved HKS, modsat tidligere hvor det var omvendt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Reperfusionsskader ved kirurgi på koronararterierne?

A

Efter en periode med iskæmi pga. mangel på ilt, vil hjertet frisætte stoffer til reparation. Hvis der så efterfølgende genetableres blod- og iltforsygning, forstyrres reparationsprocesserne og der vil istedet forekomme oxidativt stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Huskeregel om konsekvenser af inferiore infarkter?

A

Bræk, blok og bradykardi. Derfor skal der ofte paces hurtigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvor mange stentklapper indsættes der i DK pr. år?

A

Ca. 700 pr. år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Indikationer for impanterbar cardioverter-defilibrator (ICD)?

A

Forskellige former for arvelig hjertesygdom fx Langt QT syndrom.
Nogle former for kardiomyopati fx arytmogen højre ventrikel kardiomyopati.
Ved hjertesvigt med svært nedsat pumpefunktion, der skyldes åreforsnævring i hjertet eller en tidligere blodprop i hjertet.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hjertepumpe til behandling af hjertesvigt?

A

Den mekaniske hjertepumpe indsættes typisk i bunden af venstre hjertekammer med et rør der pumper blodet op i hovedpulsåren. Pumpen vil have ledninger der typisk går ud igennem huden i maveregionen hvor de er tilsluttet et eksternt batteri, som bæres i en mavetaske omkring livet, og som skal skiftes flere gange dagligt..

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Opdeling af iskæmisk hjertesygdom?

A

Stabil angina pectoris (hjertekrampe): Periodevise smerter i brystet udløst af fysisk/psykisk anstrengelse eller koldt vejr.

Akut koronart syndrom (AKS): Akutte brystsmerter med udstråling til venstre arm/skulder.
Inddeles i:
- Ustabil angina pectoris (Periodevise smerter i brystet selv i hvile)
- Akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Typiske symptomer ved stabil angina?

A

Retrosternal trykken <15 min varighed.
Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionel stress.
Svinder for nitroglycerin eller hvile.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Indikationer for KAG (koronarangiografi)?

A

Generelt: Kun i få tilfælde vil det være relevant at henvise en ”ikke-forudredt” patient direkte til KAG. Patienter, hvor revaskularisering formodes at bedre prognose og/eller symptomer, bør initielt udredes non-invasivt (pga. risiko). Ved positive fund kan patienten henvises til KAG - f.eks.:
•Patienter hvor funktionel iskæmiudredning (HCT, FFR-ct, mm.) har givet mistanke om myokardieiskæmi.
•Patienter hvor hjerte-CT giver bestyrket mistanke om signifikante koronarstenoser, og hvor revaskularisering er en mulig behandling (er CT-angio non-konklusiv anbefales videre funktionel udredning).
•Patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom (f.eks tidl. PCI/CABG) og recidiv af angina pectoris.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Medicinsk behandling ved stabil angina?

A

Medicinsk:
Beta-receptor blokerende behandling er første valg (negativ inotrop virkning - nedsat iltbehov - begrænser iskæmi)
Nitrater (vasodilaterende, øger koronararteriernes gennemblødning, giver fald i hjertets iltbehov på grund af perifer vasodilatation med reduktion i såvel pre- som afterload)
Calcium-antagonister: Dihydropyridinderivaterne (overvejende vasodilatation, nifedipin mm), Non-dihydro (overvejende negativ inotrop virkning, verapamil og diltiazem)
Ivabradin (sinusknudeinhibitor): Hæmmer impulsledningen i sinusknuden og nedsætter derved hjertefrekvensen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Interventionsbehandling ved stabil angina?

A

PCI: ved klinisk mistanke om betydelig okklusion eller påvist på KAG.
Bypass: kan overvejes ved mangel på andre muligheder.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Akut behandling af brystsmerter?

A

Præhospital: Nitroglycerin og ilt. Evt. kan der tages COBAS (CKMB, Troponin I og Pro-BNP)
Ved ankomst på hospital: 300 mg hjertemagnyl (evt. clopidogrel ved ulcus-risiko)
På akutafdelingen: ABCDE-gennemgang, A-gas, BP m. koronarmarkører. Overvej furix ved lungestase og ødemer pga. nedsat EF.

17
Q

Udredning af iskæmisk hjertesygdom ved EKG?

A
  1. Brystsmerter: ST-elevation -> AMI -> akut behandling på specialafdeling
  2. Brystsmerter: Abnormal EKG uden ST-elevation -> Non-STEMI -> behandling af symptomer subakut.
  3. Brystsmerter: Normalt EKG -> mistanke om ustabil angina -> behandling subakut.
18
Q

Patofysiologien bag atrieflimmer/AFLA?

A

Slag- og minutvolumen reduceres, når atriekontraktionen bortfalder.
Dette kan udløse angina pectoris eller hjertesvigt (jf. ovenfor).
Både atrieflimren i sig selv, såvel som dilatation af hjertekamrene og eventuelle endotelskader, øger risikoen for trombedannelse.
Atrieflimren er den hyppigste årsag til embolisk apopleksi.

19
Q

Årsager til atrieflimmer/AFLA?

A

Hjerte-kar sygdomme:
Hyppigst hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller klapsygdom
Andre disponerende sygdomme:
Hypertyreose, diabetes, kronisk lungesygdom
Andre forhold
Akut og stor alkoholbelastning, svær akut sygdom, efter kirurgi, adipositas og søvnapnøe

20
Q

Definition på kardiogent shock?

A

(1, 2 og 4 er obligate):

  1. Hypotension (systolisk BT < 90 mmHg),
  2. Tegn på nedsat organperfusion (timediurese under 0.5 ml/kg, cerebral konfusion, kølige ekstremiteter)
  3. Arteriepunktur med metabolisk acidose (lactat > 2.5 mmol/l)
  4. Objektiv undersøgelse (ekkokardiografi eller invasiv måling) med tegn til lavt minutvolumen trods adækvat fyldning.
21
Q

Årsag til kardiogent shock?

A

Skyldes svigt af venstre ventrikel, med systolisk pumpesvigt.
Primært: f.eks. ved akut myokardieinfarkt (stort forvægsinfarkt) - som er den hyppigste årsag
Sekundært: meget hurtig takykardi, stor lungeemboli
hjertetamponade, akut udviklet aorta- eller mitral-insufficiens (i forbindelse med endokarditis eller chorda-/papilmuskelruptur efter myokardieinfarkt)
overdosering med kardiodepressive lægemidler (antiarytmika, psykofarmaka, anæstesimidler, calciumblokkere, betareceptorantagonister)

22
Q

Indikationer for opstart i pakkeforløb for hjertesvigt?

A

Der er begrundet mistanke om hjertesvigt, hvis patienten har mindst ét af nedenstående tre symptomer: Uforklaret åndenød, væskeophobning/ødemer, unormal træthed og nedsat funktionsniveau.

23
Q

Undersøgelser ved pakkeforløb for hjertesvigt?

A

Alle patienter skal have foretaget ekkokardiografi!
Følgende undersøgelser vurderes lægeligt:
Røntgenbillede af brystkasse, hjerte og lunger
Hjerte-CT-scanning
SPECT-scanning, PET-scanning eller MR-scanning af hjerte og lunger
Koronararteriografi (KAG)
Ultralydsscanning af hjertet foretaget gennem spiserøret (TEE)