Kapitel 1: Indledning Flashcards
Hvad er begrundelsen for at opkræve skatter og afgifter?
vs. gebyrer og afgifter
Oprindelige begrundelse / hovedformål:
Det offentliges udgifter kan ikke dækkes af de indtægter, det offentlige får på anden vis.
/Finansiering af samfundets fællesopgaver.
+ andre formål:
- Ændre indkomst- og formuefordelingen i samfundet
- Konjunkturpolitisk regulator
- Finanspolitisk regulator
- Adfærdsregulering /-ændring
+ international skattekonkurrence om tiltrækning af selskaber, kapital og arbejdskraft
Hvordan defineres skatter og fiskale afgifter i relation til Grl § 43?
“Enhver offentligretligt bestemt ydelse til det offentlige, der ikke kan anses for vederlag for en speciel modydelse fra det offentliges side”.
- Negativ afgrænsning.
Hvad bestemmer Grl § 43?
Forbud mod delegation af Folketingets skattepålægsmagt til administrationen.
Hvad er proportional (indkomst-)beskatning?
vs. progressiv beskatning
-
Hvad er progressiv (indkomst-)beskatning?
vs. proportional beskatning
(Skattesatsen er højere for store indkomster end for små.)
Er personbeskatningen i DK proportional eller progressiv?
Progressiv.
Hvad er ækvivalensteorien?
aka. nytte- og interesseteorien
(vs. skatteevneteorien)
Ækvivalensteorien er et skatteretligt grundprincip.
Ækvivalensteorien er en af to teorier - sammen med skatteevneteorien - om hvad der udgør et retfærdigt skattesystem.
I følge ækvivalensteorien er beskatning retfærdigt når; hver borger betaler skat svarende til de fordele/goder, som pågældende modtager fra det offentlige.
Problemer:
- Umuligt at opgøre godernes værdi på betryggende vis
- Socialpolitisk uacceptabelt, da det ville indebære, at samfundets svageste (eks. syge, arbejdsløse, pensionister) skulle betale mest, da disse ofte modtager de største goder fra samfundet.
Hvad er skatteevneteorien?
vs. ækvivalensteorien
Skatteevneteorien er et skatteretligt grundprincip.
Skatteevneteorien er en af to teorier - sammen med ækvivalensteorien - om hvad der udgør et retfærdigt skattesystem.
I følge skatteevneteorien er beskatning retfærdigt når; skatterne fordeles mellem borgerne ift. deres økonomiske evne til at betale skat.
Den teori den danske skattereformen i 1903 byggede på.
Hvad er neutralitetsprincippet?
Neutralitetsprincippet er et skatteretligt grundprincip.
Der er flere varianter af et neutralitetsprincip, men fælles for dem alle er grundtanken om, at skatter bør indrettes så de påvirker det økonomiske liv i samfundet mindst muligt.
I hvilket omfang skal de skatteretlige grundprincipper inddrages ved fortolkning af enkeltspørgsmål?
Det skal de ikke.
De skatteretlige grundprincipper kan bruges til at forklare, hvorfor skattelovgivningen er indrettet som den er, eller hvordan den bør indrettes.
Derimod er det en misforståelse at bruge de skatteretlige grundprincipper til fortolkning af enkeltspørgsmål i lovgivningen / ved retsanvendelsen.
Hvad er kriteriet ved inddeling af skatter i direkte skatter og indirekte skatter?
Betales skatterne til det offentlige af andre end dem, der sluttelig skal bære skatterne?
- Ja: Direkte
- Nej: Indirekte
Teoretisk baggrund: Kan skatten overvæltes på vareprisen eller må den bæres af skattebetaleren selv?
Sondringen er IKKE skarp.
Hvilke skatter henregnes til de direkte skatter?
vs. indirekte skatter
- Indkomstskat
- – Herunder arbejdsmarkedsbidrag
- Ejendomsskatter
- Boafgift (tidl. arveafgift)
- Gaveafgift
- Realrenteafgift (f.o.m. 2000 afgiften af visse pensionskapitaler)
- Formueskat (ophævet fra 1997)
- Frigørelsesafgift (afskaffet)
Hvilke skatter henregnes til de indirekte skatter?
vs. direkte skatter
- Moms (/merværdiafgift)
- ALLE de specielle told- og forbrugsafgifter
- Miljøafgifter (grønne afgifter)
Ved inddeling af skatter efter hvilken offentlig myndighed de tilfalder, skelnes mellem …
- Statsskat
- Kommuneskat
- Kirkeskat (KUN for medlemmer af folkekirken)
Hvad er en kildeskat?
-
