Grundlæggende om overenskomster Flashcards
Hvem kan optræde som part i kollektive overenskomster?
En forening af lønmodtagere, en forening af arbejdsgivere og en enkelt arbejdsgiver.
Dvs. En enkelt arbejdsgiver kan optræde som part i en ansættelsesaftale OG en kollektiv overenskomst.
En enkelt lønmodtager kan optræde som part i en ansættelsesaftale, men IKKE i en kollektiv overenskomst. Der skal altså altid være kollektivitet på lønmodtagersiden - modsat på arbejdsgiversiden, hvor der kan være kollektivitet eller blot en enkelt arbejdsgiver.
Hvad er forskellen på en organisationsoverenskomst og en virksomhedsoverenskomst?
Sondringen er relevant ved etableringen af overenskomstforholdet.
Organisationsoverenskomst er en kollektiv overenskomst indgået mellem organisationer på både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Begrebet dækker over hovedaftaler, overenskomster og lokalaftaler.
Virksomhedsoverenskomst er en kollektiv overenskomst indgået mellem lønmodtagerorganisation og en uorganiseret arbejdsgiver. Der sondres mellem tiltrædelsesoverenskomster og særoverenskomster.
Tiltrædelsesoverenskomst = uorganiseret arbejdsgiver tiltræder den gældende orginsationsoverenskomst på området.
Særoverenskomst = uorganiseret arbejdsgiver indgår selvstændig overenskomst med lønmodtagerorganisationen.
Hvad er forskellen på tiltrædelsesoverenskomster og særoverenskomster.
Hvilken type af virksomheder bruger typisk særoverenskomster?
Begge er omfattet af definitionen på “virksomhedsoverenskomst”, dvs. overenskomst indgået mellem en enkelt arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation.
Tiltrædelsesoverenskomst = uorganiseret arbejdsgiver tiltræder den gældende orginsationsoverenskomst på området.
Særoverenskomst = uorganiseret arbejdsgiver indgår selvstændig overenskomst med lønmodtagerorganisationen.
Det er typisk helt store virksomheder, der foretrækker en speciel overenskomstmæssig løsning for deres person, som indgår en særoverenskomst.
Hvilken betydning har virksomhedsoverdragelser for overenskomstpligter?
Ved virksomhedsoverdragelse indtræder erhververen i de rettigheder OG forpligtelser, som bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale jf. VOL § 2, stk. 1.
Erhververen indtræder kun i disse rettigheder og pligter på individuelt plan i forhold til den enkelte lønmodtager og har derfor ikke umiddelbart tiltrådt selve overenskomsten. MEN erhververen bliver bundet af overenskomsten, hvis erhververen ikke frasiger sig denne inden for tidsfristerne i VOL § 4 a, stk. 1.
Hvordan fastlægges overenskomstens anvendelsesområde?
Der skal sondres mellem områdeoverenskomster og medlemsoverenskomster.
Områdeoverenskomster omfatter ALT arbejde, der falder inden for overenskomstens faglige område. Hvis arbejdsgiver er forpligtet af områdeoverenskomsten, er arbejdsgiver således forpligtet til at overholde de overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår for både medlemmer og udenforstående samt uorganiserede lønmodtagere, når disse udfører arbejde, der er omfattet af overenskomstens FAGLIGE OMRÅDE.
Hvis der er tale om en medlemsoverenskomst, er arbejdsgiveren kun forpligtet til at overholde overenskomsten over for lønmodtagere, der er medlemmer af den faglige organisation.
OBS: I praksis er langt størstedelen af overenskomster områdeoverenskomster.
Hvad er forskellen på områdeoverenskomster og medlemsoverenskomster? Og hvilken form er mest udbredt i praksis?
Sondringen har betydning for overenskomstens anvendelsesområde.
Områdeoverenskomster forpligter arbejdsgiver til at overholde overenskomstens løn- og arbejdsvilkår over for både lønmodtagere, der er medlemmer af lønmodtagerforeningen, men også udenforstående og uorganiserede lønmodtagere, når disse udfører arbejde, der er omfattet af overenskomstens FAGLIGE område.
Medlemsoverenskomster forpligter kun arbejdsgiver over for de lønmodtagere, der er medlem af den faglige lønmodtagerorganisation.
Medlemsoverenskomster er sjældne på det danske marked, som primært består af områdeoverenskomster.
Hvornår kan en kollektiv overenskomst bringes til ophør?
UP: Passende varsel efter den almindelige aftaleret.
Modif: I Hovedaftalens § 7 er opsigelsesvarslet fastsat til 3 mdr., men i praksis har parterne dog ofte aftalt et bestemt varsel.
Forklar kort, hvad der forstås ved hovedaftaler.
Hvem forhandler hovedaftalen på DA’s og LO’s/FH’s område, om hvem forhandler overenskomsterne?
Nævn nogle generelle arbejdsretlige principper i hovedaftalerne, som gælder, uanset om overenskomstparterne er underlagt en hovedaftale eller ej.
Hovedaftalerne fastlægger de grundlæggende principper for organisationernes indbyrdes forhold (“arbejdsmarkedets grundlove”). Dvs. hovedaftalerne opstiller nogle overordnede og stabile regler for indgåelsen af overenskomster (processuelle rammer).
DA og Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO) forhandler hovedaftalen, medens medlemsorganisationerne forhandler de kollektive overenskomster.
Generelle principper i hovedaftalerne:
- Orgnisationsret
- Konfliktret
- Fredspligt
- Ledelsesret
Hvad har alm. overenskomster til formål at regulere?
Løn- og arbejdsvilkår under overenskomstens faglige område.
Er både overenskomstparterne og medlemmerne forpligtet af overenskomsten? Begrund med henvisning til teori og bestemmelse om bodadansvar i arbejdsretsloven.
Ja, det antages i teorien, at overenskomsten forpligter både overenskomstparterne (organisationerne) og medlemmerne, da de begge kan ifalde bodansvar efter arbejdsretsloven § 12 (jf. den “kumulative teori”, som er en kombination af foreningsteorien og fuldmagtsteorien).
Har vi et princip om almengyldige kollektive aftaler i Danmark? Dvs. kollektive aftaler, som også forpligter udenforstående arbejdsgivere.
NEJ, overenskomsterne får først virkning på det faglige område, når de tiltrædes af en arbejdsgiver.
Nævn de to relevante overenskomster inden for industriens område.
Industriens overenskomst
- Omfatter faglært og ufaglært arbejde
Industriens funktionæroverenskomst
- Omfatter visse former for funktionærarbejde.
Omfatter overenskomsterne også selvstændige, som udfører arbejde for en virksomhed af den art, som overenskomsten omfatter?
NEJ, overenskomsterne gælder kun for lønmodtagervilkår.
Hvornår kan overenskomster bringes til ophør?
UP: Efter den almindelige aftaleret kan overenskomster opsiges med et “passende varsel” jf. Ved kollektive overenskomster vil 3 måneder som udgangspunkt være et passende varsel jf. også Hovedaftalen § 7.
Modif: I praksis har overenskomstparterne typisk aftalt et bestemt varsel, og at overenskomsten tidligst kan opsiges til et bestemt tidspunkt.
Forpligter overenskomster ALLE arbejdsgivere?
Overenskomster forpligter kun arbejdsgivere, som enten er medlem af arbejdsgiverforening (organisationsoverenskomst) eller som selv har indgået den med en faglig organisation (virksomhedsoverenskomst).
