7. Sygdom, barsel og ferie

Question 1

Giver de offentlige og private overenskomster typisk de samme vilkår i forhold til løn under sygdom?

Answer 1

Offentlige overenskomster giver som regel ret til fuld løn ved sygdom.

Private overenskomster giver som regel ret til delvis lønkompensation ved sygefravær, dog ofte med anciennitetskrav.

Question 2

Forklar kort indholdet af beskæftigelsesdirektivet Artikel 7 (ferie).

Answer 2

LM har ret til årlig betalt ferie af min. 4 ugers varighed.

Question 3

Forklar ferieåret efter den “gamle ferielov”.

Hvorfor var den gamle ferielov i strid med beskæftigelsesdirektivet Artikel 7?

Answer 3

Den gamle ferielov indeholder et forskudt ferieår, dvs.:

• Optjeningsår= kalenderår.
• Ferieår (afholdelsesperioden) = 1. maj til 30. april året efter.
• Der kan altså gå op til 16 mdr. fra LM bliver ansat, til LM har ret til betalt ferie.

Forskudt ferieår er i strid med EU-retten, da DK ikke må stille betingelser for selve “stiftelsen” af ret til fire ugers betalt ferie.

Question 4

Hvornår blev den nye ferielov vedtaget?

Hvornår træder den nye ferielov i kraft?

Answer 4

I 2015 blev der nedsat et ferieudvalg, fordi den gamle ferielov var i strid med beskæftigelsesdirektivet.

Den nye ferielov blev vedtaget i 2018.

Den nye ferielov træder i kraft for det ferieår, der starter den 1. september 2020. OBS: der er indført en overgangsordning, som trådte i kraft 1. januar 2019.

Question 5

Forklar de tre hovedforskelle på den gamle og nye ferielov.

Answer 5

1) Forskudt ferieår ændres til samtidighedsferie, dvs. nu sker optjening og afholdelse i samme periode.
2) Ferieåret starter den 1. september og slutter den 31. august + 4 mdr. i det efterfølgende år, dvs. i alt 16 mdr. fra 1. september til 31. december (ferieafholdelsesperioden). Tidligere startede ferieåret den 1. maj og sluttede den 30. april.
3) Betalt ferie på “forskud” jf. § 7, dvs, LM kan afholde ferie, inden den er optjent. Den afholdte ferie fradrages i ret til betalt ferie, der optjenes efterfølgende i det pågældende år.

Question 6

Forklar reglen samtidighedsferie jf. ferieloven §§ 4 og 6.

Hvornår starter og slutter ferieåret?

Hvad forstås ved ferieafholdelsesperioden?

Answer 6

Samtidighedsferie betyder, at ferie kan optjenes og afholdes i ferieåret.

Ferieåret starter den 1. september og slutter den 31. august.

Ferien kan afholdes i ferieafholdelsesperioden, dvs. ferieåret + 4 mdr. = i alt 16 mdr. fra 1. september til 31. december året efter.

Question 7

Forklar overgangsordningen i ferieloven.

Hvornår træder overgangsordningen i kraft?

Hvad er formålet med overgangsordningen?

Hvad betyder den for ferie optjent i 2019/2020?

Answer 7

Overgangsordningen har til formål at sikre, at LM ikke skal afholde dobbeltferie i det første nye ferieår, dvs. med start den 1. september 2020.

Overgangsordningen træder i kraft den 1. januar 2019.

Ferie optjent i perioden 01.01.2019-31.08.19
- i alt 16,64 dage, der skal bruges mellem 01.05.20-30.09.20.

Ferie optjent i perioden 01.09.19 til 31.08.2020
- i alt 25 dage. Indefryses i ny feriefond. Pengene udbetales, når LM forlader arbejdsmarkedet.

Question 8

Hvad kan LM gøre, hvis LM ønsker at holde mere end 16,64 dages betalt ferie i sommeren 2020, dvs. perioden 01.05.2020-30.09.2020?

Answer 8

1) LM kan overføre evt. restferie fra tidligere ferieår
2) LM kan holde betalt ferie på forskud jf. ferieloven § 7. Den afholdte ferie fradrages i ret til betalt ferie, der optjenes efterfølgende i det pågældende ferieår.

Question 9

Forklar reglen om optjening af betalt ferie jf. ferieloven § 5.

Hvor meget optjener LM hver måned?

Hvor meget kan LM optjene om året?

Answer 9

UP: LM optjener 2,08 dages betalt ferie pr. mdr., dvs. 5 uger (25 dage) om året.

U: LM optjener ikke ferie i perioder, hvor AG ikke betaler hel eller delvis løn, f.eks. relevant ved sygdom, barsel, hjemsendelse uden løn.

Modif: Ingen lønudbetaling, men rådighed over personalegoder, der svarer til devis løn = fri bil, pensionsbidrag, nedsat løn efter barselsreglerne i FUL § 7. Her optjener LM ferie.

Question 10

I hvilke perioder optjener LM IKKE ferie?

Har rådighed over personalegoder betydning?

Answer 10

Perioder uden hel eller delvis løn jf. § 5 f.eks.

• Sygdom
• Barsel
• Hjemsendelse uden løn.

OBS: Hvis LM har rådighed over personalegoder, der svarer til delvis løn, så optjener LM ferie.
Omfatter:
- Fri bil
- Pensionsbidrag
- Nedsat løn efter barselsreglerne i FUL § 7
Omfatter ikke:
- Fri telefon
- Fri internet. 
- Fri computer

Question 11

Hvilke personalegoder svarer til delvis løn jf. ferieloven § 5?

Answer 11

Rådgihed over personalegoder svarer til delvis løn, og LM optjener derfor ret til ferie, selvom LM ikke modtager løn.

Omfatter:

• Fri bil
• Pensionsbidrag
• Nedsat løn efter barselsreglerne i FUL § 7.

Omfatter ikke:

• Fri telefon
• Fri internet
• Fri computer.

Question 12

Hvor mange ugers ferie har LM ALTID krav på, selvom LM ikke har optjent betalt ferie?

Answer 12

LM har altid krav på 5 ugers ferie, uanset om LM har optjent ret til betalt ferie jf. ferieloven § 15.

Question 13

Kan ferie afholdes på fridøgn?

Hvem bestemmer, hvornår ferien skal afholdes?

Har LM krav på, at holde sammenhængende ferie?

Hvornår skal AG senest give LM besked om tidspunkt for ferie?

Answer 13

Ferie kan IKKE afholdes på fridøgn jf. § 6.

UP: AG bestemmer, hvornår ferien skal afholdes inden for rammen (ferieåret), men AG har pligt til at forhandle med LM om placering. AG skal så vidt muligt efterleve LM’s ønsker jf. ferieloven § 9

LM har ret til tre ugers sammenhængende ferie (hovedferien). Denne hovedferie har LM har ret til at placere i perioden 1. maj til 30. september jf. ferieloven § 9.

LM har ret til at afholde øvrige feriedage med 5 dages sammenhæng.

AG skal varsle tidspunktet for feriens start med 3 mdr. før hovedferien og 1 mdr. før øvrige ferie dage.

Question 14

Kan LM få betalt ferie på forskud?

Er det muligt at aftale ferie på tværs af ferieår?

Answer 14

LM har efter den nye ferielov § 7 ret til betalt ferie på forskud. Den afholdte ferie fradrages i ret til betalt ferie, der optjenes efterfølgende i det pågældende ferieår.

OBS: Dvs. IKKE muligt at aftale ferie på forskud på tværs af ferieår.

Question 15

Hvordan udbetales retten til betalt ferie jf. ferieloven §§ 16-17.

Hvad forstås ved “løn”?

Answer 15

1) Løn under ferie + ferietillæg på 1 %.
- Omfatter LM, der er antaget månedsvis eller for længere tid.

2) Feriepenge på 12,5 % af lønnen.

Lønnen er den sædvanlige lån inkl. goder, som LM ikke råder over i ferien.

Question 16

Forklar reglen om risikoen for sygdom før og under ferie jf. § 12.

Hvorfor blev bestemmelsen lavet om tilbage i 2012?

Answer 16

Hvis LM bliver syg FØR feriens start:
- LM har ikke pligt til at afholde ferie, men kan i stedet melde sig syg.

Hvis LM bliver syg UNDER ferien:

• LM, der har optjent 25 dage, har ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage.
• LM, der har optjent færre end 25, har ret til erstatningsferie efter forholdsmæssigt færre sygedage.

Tidligere havde LM ikke ret til erstatningsferie. Dette var imidlertid i strid med EU-retten jf. Pereda-dommen, der fastslår, at LM har ret til fire ugers “effektiv ferie”.

Question 17

Forklar kort ferielovssagen.

Answer 17

U.2014.914H (Ferielovssagen)

Tema: EU-konform fortolkning, dog contra legem

Faktum:
A blev ansat som værktøjsmager hos Grundfos A/S (G) den 1. marts 2007.

I 2009 indgik parterne en aftale om, at A skulle holde tre ugers ferie (15 feriedage) fra mandag den 20. juli.

Onsdag den 22. juli kom A alvorligt til skade i en trafikulykke. Han var herefter syg resten af sin ferie.
A gjorde gældende, at han havde krav på erstatningsferie. G gjorde gældende, at han ikke havde krav på erstatningsferie efter den dagældende ferielov § 13, da risiko for sygdom overgik til den ansatte, når ferien var påbegyndt.

Problemstillinger
Hvornår foreligger der en contra legem fortolkning? Konkret var spørgsmålet, om sygdom indtrådt efter feriens begyndelse efter den dagældende ferielov er arbejdsgiverens risiko og udløser krav på erstatningsferie.

Resultat/relevans
EU Domstolen har i Pereda C-277/08 fastslået, at Arbejdstidsdirektivets artikel 7 om ret til årlig ferie indebærer, at ansatte har krav på effektiv ferie i fire uger, således at den ansatte har ret til erstatningsferie, hvis han bliver syg under ferien.

Parterne i indeværende sag var enige om ovenstående.

Landsretten fandt, at den dagældende § 13 i ferieloven skulle fortolkes EU konformt i overensstemmelse med EU Domstolens fortolkning af Arbejdstidsdirektivet artikel 7.

Højesteret fandt derimod, at der forelå en contra legem situation, idet retstilstanden var klar. Det ville være et brud på privates retssikkerhed at fortolke EU-konformt i den pågældende sag.

Højesteret lagde vægt på, at det siden 1938 var fast praksis, at risikoen for opstået under ferien var den ansattes. I denne vurdering blev det blandt andet tillagt betydning, at forarbejderne til ændringen i ferieloven § 13 i 2000 eksplicit angav, at ændringen blot skulle lovfæste den gældende praksis.

Folketinget vedtog i 2012 en tilføjelse til § 13 i ferieloven, hvorefter en lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Formålet var at bringe national ret i overensstemmelse med EU retten jf. Pereda-dommen.

Lovændringen trådte i kraft den 1. maj 2012 og uden tilbagevirkende kraft, hvorfor den ikke fik betydning for sagens udfald.

Højesteretsdommen viser altså, at der ikke skal fortolkes EU konformt, når retsstillingen er klar.

Question 18

Hvad er de to hovedformål med barselloven?

Answer 18

Sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.

Sikre ret til barselsdagpenge.

Question 19

Forklar reglen om gravides ret til fravær jf. barselloven § 6.

Answer 19

UP: 4 ugers fravær til fødslen.

Modif: tidligere end 4 uger, hvis graviditeten har et sygeligt forløb ELLER risiko for fosteret.

Modif 2: Graviditetsundersøgelser er også lovligt forfald.

Question 20

Forklar reglen om barsels- og fædreorlov jf. barselloven § 7.

Answer 20

Moderen har ret til 14 ugers fravær EFTER fødslen.

Faderen har ret til 2 ugers fravær EFTER fødslen.

Question 21

Forklar reglerne om forældreorlov jf. §§ 9-11

Kan forældrene frit dele orloven ved deltidsarbejde?

Kan forældre udskyde forældreorlov til en senere periode?

Answer 21

Hver af forældrene har ret til 32 ugers fravær EFTER den 14 uge efter fødslen.

OBS: De 32 uger kan forlænges til indtil 46 uger.

Forældrene kan frit dele orloven ved deltidsarbejde, så den ene f.eks. arbejder mandag og onsdag, mens den anden arbejde de øvrige dage i ugen jf. retspraksis.

Forældrene kan udskyde forældreorlov mellem 8-13 uger til brug i én periode, inden barnet fylder 9 år.

Question 22

Har moderen og faderen en underretningspligt, hvis de ønsker at gøre brug af rettighederne til fravær 14 ugers perioden efter fødslen (barsels- og fædreorlov)?

Answer 22

JA jf. barselloven § 15.

Før fødsel:
- Moderen skal varsle fødslen med 3 mdr., herunder om hun vil benytte sig af retten til fire ugers fravær inden fødslen.

Efter fødsel:
- Moderen skal 8 uger efter fødsel oplyse, om hun vil genoptage arbejdet.

• Faderen skal senest fire uger før fraværets begyndelse oplyse, om han vil benytte retten til to ugers fravær (fædreorlov) i 14 ugers-perioden EFTER fødslen.

Question 23

Hvornår skal LM (både moderen og faderen) senest varsle retten til forældreorlov jf. § 15?

Answer 23

8 uger efter fødslen.

Question 24

Hvem udbetaler barselsdagpenge jf. barselloven §§ 18-19.

Forklar kort hensynene bag reglerne.

Answer 24

AG udbetaler KUN barselsdagpenge for forebyggende graviditetsundersøgelser.

Øvrige krav på barselsdagpenge skal rettes mod kommunen.

Hensyn:

• Samfundsopgave
• Ligestillingshensyn, så AG ikke afholder sig fra at ansætte kvinder i den fødedygtige alder.

Question 25

Under hvilke betingelser kan LM få udbetalt barselsdagpenge fra kommunen?

Hvor meget og i hvor lang tid udbetales dagpenge under forældreorlov?

Hvad er satsen for barselsdagpenge?

Answer 25

LM skal opfylde et beskæftigelseskrav, før LM har ret til barselsdagpenge jf. barselloven § 27.

Forældre har TIL SAMMEN ret til barselsdagpenge i 32 uger - ved udvidelse til forældreorlov i 46 uger, kan beløbet for de 32 uger fordeles forholdsmæssigt.

Satsen for barselsdagpenge er den samme som ved sygedagpenge, dvs. ca. 4.500 om ugen.

Question 26

Har AG et refusionskrav ved lønudbetaling til forældre, der har ret til barselsdagpenge?

Answer 26

JA, refusionsbeløbet svarer til dagpengebeløbet jf. barselloven § 39.

Question 27

Har funktionærer ret til løn under fravær pga. barsel og graviditet?

Answer 27

Funktionærer har ret til halv løn under fravær pga. barsel og graviditet fra barselslovens begyndelse til 14 uger efter fødslen jf. FUL § 7.

Question 28

Har en kvindelige funktionær, der bliver uarbejdsdygtig pga. sygeligt forløb under graviditet eller risiko for fosteret, ret til fuld løn under dette fravær i perioden frem til barselsorlovens begyndelse?

Answer 28

JA jf. FUL § 7.

Question 29

Er der et loft for, hvor lang tid funktionæren har ret til halv løn under fravær pga. graviditet og barsel jf. FUL § 7?

Answer 29

Ja, fra barselsorlovens begyndelse til 14 uger efter fødslen.

Question 30

Har funktionærer krav på løn under sygdom?

Answer 30

UP: JA, sygdom er lovligt forfald, og funktionæreren har krav på løn under fraværet jf. FUL § 5.

U: Sygdommen er pådraget forsætligt, groft uagtsomt, eller LM har fortiet oplysninger om sygdommen.

Question 31

Har funktionæren en underretnings- og dokumentationspligt ved sygdom?

Kan AG kræve en lægeerklæring?

Answer 31

JA, LM skal underrette AG snarest om sygdommen, typisk ved begyndelsen af første sygedag.

Ved sygdom over 14 dage kan AG (for egen regning) kræve en lægeerklæring fra LM.

Question 32

Hvad er virkningen, hvis funktionæren ikke opfylder dokumentationspligt om lægeerklæring på anmodning fra AG jf. FUL § 5?

Answer 32

Hvis LM ikke opfylder dokumentationspligten, kan AG hæve ansættelsesforholdet uden varsel.

Question 33

Forklar kort 120-dages-reglen jf. FUL § 5, stk. 2.

Indgår handicapfravær i sammentællingen?

Answer 33

Virkning:
- LM kan opsiges med 1 mdr. varsel.

Betingelser:

• Skriftlig aftale om, at 120-dages-reglen finder anvendelse.
• LM har inden for en 12 mdr. periode oppebåret løn i 120 dage.
• Opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og medens LM endnu er syg. 128 dage accepteres, men ikke 130 dage jf. retspraksis.

Handicapfravær indgår i sammentællingen, hvis AG har iagttaget sin tilpasningspligt efter FUL § 2a.

Question 34

Hvem er omfattet af sygedagpengeloven?

Hvad er lovens hovedvirkning?

Beskytter loven mod afskedigelse pga. sygdom og sygefravær?

Answer 34

Loven omfatter:
- Alle lønmodtagere + selvstændige erhvervsdrivende.

Hovedvirkning

• Sygdom er lovligt forfald
• Sygedagpengeret

OBS: loven beskytter IKKE mod afskedigelse pga. sygdom og sygefravær.

Question 35

Hvad er betingelserne for sygdom som lovlig fraværsgrund og dagpengeret jf. sygedagpengeloven §§ 7 og 35-36?

Answer 35

Betingelser:

• LM skal være uarbejdsdygtig (samlet vurdering med krav om indvirkning på arbejdsevne).
• LM har pligt til at underrette AG om sygefravær senest to timer efter arbejdstidens begyndelse.
• AG kan kræve, at LM dokumenterer sygdommen skriftligt (lægeerklæring).

Question 36

Har LM krav på sygedagpenge fra AG?

Hvilke hensyn ligger bag den relevante bestemmelse?

Answer 36

UP: Hvis LM ikke får fuld løn under sygdom, har LM ret til sygedagpenge fra AG i 30 dage fra første fraværsdag jf. sygedagpengeloven § 30.

Anciennitets- og beskæftigelseskrav:
- AG skal kun udbetale dagpenge i 30 dage, hvis LM opfylder anciennitetskrav (ansat i 8 uger før fravær) og et beskæftigelseskrav (min. 74 timers arbejde i 8-ugers-perioden).

U: Retten til dagpenge fra AG fortabes, hvis LM har pådraget sig sygdommen forsætligt eller med grov uagtsomhed eller fortiet oplysninger jf. § 23. LM kan dog her få dagpenge fra kommunen.

Begrænsningen på 30 dage skyldes, at AG ikke bør bære den fulde byrde for ansattes fravær under sygdom + en længere dagpengeperiode (mere vidtgående forpligtelse) kunne give AG incitament til hurtig afskedigelse af LM.

Question 37

Hvornår indtræder LM’s sygedagpengeret fra kommunen jf. sygedagpengeloven §§ 32-33?

Gælder der et beskæftigelseskrav for LM’s sygedagpengeret?

Answer 37

Forskellige situationer:

1) fra første fraværsdag,
2) LM ikke opfylder beskæftigelseskravet for udbetaling fra AG,
3) LM har fået 30 dages dagpenge betalt af AG jf. § 33

Ja, dagpengeretten fra kommunen er betinget af, at LM har været berettiget til arbejdsløshedsdagspenge ELLER har været været beskæftiget i min. 240 timer inden for de senest 6 mdr. jf. sygedagpengeloven § 32.

Question 38

Har AG pligt til at holde sygefraværssamtale med LM?

Hvad forstås ved en mulighedserklæring?

Answer 38

JA, senest fire uger efter første fraværdag. LM kan anmode om fastholdelsesplan, hvis LM ikke kan vende tilbage inden 8 uger fra sygemeldingen.

AG kan anmode om en mulighedserklæring. Erklæringen har ikke kontrolformål, men den sigter derimod på fastholdelse af LM.

Question 39

Hvem træffer afgørelse om sygedagpenge?

Hvad sker der, hvis AG uberettiget ikke udbetaler sygedagpenge for 30 sygefraværsdage?

Answer 39

ALTID kommunen jf. sygedagpengeloven § 68.

Kommunen udbetaler på forskud, hvis AG uberettiget ikke udbetaler sygedagpenge. Kommunen retter herefter krav mod AG jf. sygedagpengeloven § 72.

Question 40

Hvad er sygedagpengesatsen?

Kan man miste dagpengeretten?

Answer 40

Højest 4.405 kr. pr. uge. og højest 119,05 kr. pr. time.

JA, hvis LM forhaler helbredelsen, hvis LM ikke følger kommunens tilbud, hvis LM ikke opfylder pligt til at anmelde og dokumentere sygefravær.