11. Virksomhedsoverdragelse Flashcards
Hvad er formålet med virksomhedsoverdragelsesloven?
Beskyttelse arbejdstagere i tilfælde af ny indehaver jf. bagvedliggende direktiv.
Gælder VOL for overdragelser mellem offentlige og private arbejdsgivere?
UP: VOL omfatter alle arbejdsgivere og lønmodtagre. Loven omfatter overdragelser mellem selskaber, offentlige myndigheder, interessentskaber, foreninger mv.
U: Omorganisering af offentlige administrative myndigheder.
Hvad er betingelserne for, at VOL finder anvendelse jf. § 1
1) “Overdragelse”
- Køb, gave, leasning, fusioner mv.
2) “Virksomhed”:
- Definition = økonomisk enhed, der bevarer sin identiet.
Forklar, hvordan betingelsen om “overdragelse” jf. VOL § 1 skal forstås.
Hvilke overdragelser er omfattet?
Hvad er det afgørende kriterie for, at der foreligger en “overdragelse”?
Er der krav om en kontraktrelation mellem overdrager og erhverver?
Følgende overdragelser omfattes:
- Køb, gave, leasing, fusioner (egentlige og ugentlige fusioner) mv.
Det afgørende er, at LM skifter fra at være ansat hos en fysisk/juridisk person til en anden, dvs. krav om “arbejdsgiverskifte”.
- OBS: overdragelse af aktierne i et selskab omfattes IKKE af loven.
Der er ikke krav om en kontraktrelation mellem overdrager og erhverv.
- Dette ses f.eks. i udbudssager.
Er der krav om en kontraktrelation mellem overdrager og erhverver jf. begrebet “overdragelse” i VOL § 1. ?
Begrund med henvisning til Süzen-dommen, hvor en rengøringsmedarbejder blev opsagt efter AG tabte et udbud om rengøring på gymnasium.
Har det betydning, om der er tale om en medarbejdertung overdragelse?
Nej, det er ikke et krav, hvilket blandt andet ses i udbudssager jf.
C-13/95 Süzen
Tema: Virksomhedsoverdragelse, lovens anvendelsesområde, medarbejdertunge aktiviteter
Faktum:
Süzen S var ansat som rengøringsmedhjælper hos selskabet A, der indgik i en rengøringsaftale med et tysk gymnasium G.
A opsagde S og syv andre medarbejdere, som følge af, at G havde valgt et andet rengøringsfirma. Herefter var det et andet rengøringsfirma L, der fik kontrakten med G.
A gjorde gældende, at overdragelsen var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Problemstillinger:
Er det i sig selv afgørende for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelsesområde, at der foreligger et kontraktforhold mellem erhverver og overdrager? I denne sag var det A og L, der skulle betragtes som henholdsvis overdrager og erhverver – selvom de jo i bund og grund blot er to selvstændige entreprenører, der yder rengøringsservice.
Har det betydning, at der er tale om en medarbejdertung overdragelse?
Resultat/relevans:
Domstolen udtalte, at det ikke er en forudsætning for, at direktivet finder anvendelse, at der består et kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen:
”Selv om den omstændighed, at der ikke foreligger et kontraktforhold mellem overdrageren og erhververen eller som i dette tilfælde mellem de to entreprenører, hvor først den ene og derefter den anden har fået overdraget rengøringsarbejdet på en skole, kan pege i retning af, at der ikke i henhold til direktivet foreligger en overførsel, er det imidlertid IKKE afgørende i denne forbindelse.”.
Domstolen udtalte i tillæg hertil, at det forhold, at en virksomhed må afgive en ordre til en konkurrent, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der i henhold til direktivet er tale om en overførsel. Det faktum, at en virksomhed mister en kunde, ændrer ikke ved, at virksomheden fortsat består fuldt ud, og der er ikke grundlag for at antage, at en af virksomhedens bedrifter eller dele af bedrifter er overdraget til den nye ordremodtager.
Domstolen udtalte, at i arbejdstungeerhverv dvs. hvor arbejdskraften udgør den væsentligste del af aktiviteten, vil en gruppe arbejdstagere, som i en længere periode udfører en fælles aktivitet, kunne udgøre en økonomisk enhed. Hvis den erhverver viderefører den hidtidige aktivitet, men også overtager en væsentlig del af arbejdskraften, så vil det tale for, at virksomheden er en økonomisk, der efter overdragelsen har bevaret sin identitet.
Domstolen fandt samlet, at der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse i sagen, når der hverken blev overdraget materielle eller immaterielle anlægsaktiver. Domstolen lagde også vægt på, at der ikke blev overdraget en betydelig del af arbejdsstyrken fra A til den nye rengøringsentreprenør L.
Hvordan defineres “virksomhed” jf. VOL § 1?
Omfatter begrebet både offentlige og private virksomheder?
Er det et krav, at virksomheden drives med gevinst for øje?
Hvordan skal det afgøres, om der er tale om en “virksomhed”? Begrund med henvisning til dom fra EU-domstolen.
Definition:
- Økonomisk enhed, der bevarer sin identiet.
Omfatter:
- Offentlige og private virksomheder
Det er ikke et krav, at virksomheden drives med gevinst for øje.
Spijkers-dommen afsagt af EU domstolen opstiller følgende kriterier, der skal indgå i en helhedsvurdering:
- Hvilken virksomhed/bedrift er der tale om?
- Er materielle anlægsaktiver (f.eks. bygninger og løsøre) overdraget?
- Er immaterielle anlægsaktiver overdraget?
- Er kundeporteføljen overdraget?
- Er arbejdsstyrken overdraget?
- Er aktiviteten den samme efter overdragelsen?
Forklar kort C-24/85 (Spijkers). Hvad kan vi bruge afgørelsen til ?
C-24/85 Spijkers
Tema: Virksomhedsbegrebet, lovens anvendelsesområde
Faktum:
Spijkers var ansat som driftsleder på slagteriet Colaris.
Den 27. december 1982 blev Colaris’ virksomhed, herunder forskellige bygninger, kontorer, grunden og løsøre købt af Benedik. Siden 7. februar 1983 har Benedik drevet slagterivirksomhed på stedet.
Alle ansatte hos Colaris, bortset fra Spijkers og en anden ansat, fik ansættelse hos Bendedik.
Colaris blev erklæres konkurs den 3. marts 1983.
Den 9. marts 1983 nedlagde Spijkers påstand om, at erhververen Benedik skulle udbetale løn til ham med virkning fra den 27. december og tilbyde ham beskæftigelse.
Spijkers gjorde gældende, at der forelå en virksomhedsoverdragelse, hvorefter Benedik som erhverver indtrådte i overdragerens Colaris’ rettigheder og forpligtelser.
Problemstilling:
Hvornår er der tale en virksomhedsoverdragelse?
Resultat/relevans:
Domstolen anførte indledningsvist, at direktivet om virksomhedsoverdragelser har til formål at beskytte arbejdstagerne i tilfælde af ny indehaver/arbejdsgiver.
Domstolen fandt, at ”virksomhedsbegrebet” beror på en helhedsvurdering af sagens omstændigheder. Domstolen opstillede herefter følgende fortolkningsmomenter, der indgår i vurderingen:
- Hvilken virksomhed/bedrift er der tale om?
- Er materielle anlægsaktiver (f.eks. bygninger og løsøre) overdraget?
- Er immaterielle anlægsaktiver overdraget?
- Er kundeporteføljen overdraget?
- Er arbejdsstyrken overdraget?
- Er aktiviteten den samme efter overdragelsen?
Den konkrete anvendelse af momenterne henhører under national ret. Domstolen tog derfor ikke stilling til, om der forelå en virksomhedsoverdragelse.
Forklar kort UfR2016.534H (KPMG). Udbudssag efterfulgt af afskedigelse. Var der tale om en virksomhedsoverdragelse omfattet af loven?
U.2016.534 H KPMG
Tema: Lovens anvendelsesområde, virksomhedsbegrebet, overtagelse af kantinedrift
Faktum:
A var i 2011 ansat hos kantineselskabet Claus Tingstrøm A/S (C). A arbejdede i personalekantinen hos KPMG på Borups Alle, som C leverede kantinedrift til.
KPMG skiftede senere domicil til Flintholm. KPMG udbød i den forbindelse kantinedriften på den nye adresse. ISS vandt udbuddet, dvs. at C mistede KPMG som kunde. ISS skulle foretage kantinedriften pr. 8. december 2011.
Efter C i november 2011 blev bekendt med overtagelsen, skrev C en mail til ISS om, at overtagelsen var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. ISS bestred dette synspunkt.
A blev herefter opsagt af C den 24. november 2011. A fik dog ansættelse igen hos C den 1. juni 2012, men på forringede vilkår.
A anlagde sag an mod ISS og C med påstand om betaling af en godtgørelse, under henvisning til, at afskedigelsen var i strid med virksomhedsoverdragelsesloven § 3 (om at afskedigelse pga. virksomhedsoverdragelse ikke er sagligt, medmindre afskedigelsen skyldes økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager), hvorfor A var berettiget til godtgørelse efter Hovedaftalen § 4, stk. 3.
Problemstillinger:
Hvornår foreligger der en virksomhedsoverdragelse?
Er det i sig selv afgørende, at der er et kontraktforhold mellem overdrager og erhverver?
Resultat/relevans:
Højesteret indledte med at vurdere, om overdragelsen af kantinedriften var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Højesteret anvendte momenterne, der kan udledes af Spijkers-dommen (dvs. hvilken form for virksomhed, er der overdraget materielle anlægsaktiver, er der overdraget immaterielle anlægsaktiver, er arbejdsstyrken overdraget, er kundekredsen overført, er aktiviteterne de samme?)
Højesteret fandt, at der samlet set ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse omfattet af loven.
Højesteret lagde vægt på, at C fortsatte driften af kantinevirksomhed på KPMG’s gamle adresse i det samme køkken og med de samme maskiner, selvom C havde mistet KPMG som kunde.
Højesteret lagde også vægt på, at ISS ikke overtog maskinerne eller udstyr fra den gamle adresse – bortset fra en enkelt røremaskine. ISS overtog heller ikke noget personale, der hidtil var beskæftiget hos C på den gamle adresse.
Da der ikke var tale om en virksomhedsoverdragelse, blev det ikke aktuelt at tage stilling til anbringendet om, hvorvidt Hovedaftalen § 4, stk. 3 hjemler godtgørelse i et tilfælde som det foreliggende, hvor den ansatte ikke fratræder efter arbejdsgiverens opsigelse, men vælger at fortsætte på forringende vilkår.
Højesteret udtalte i den forbindelse, at afgørelse om godtgørelse efter Hovedaftalen beror på en fortolkning af denne, der som udgangspunkt henhører under Arbejdsretten jf. arbejdsretsloven § 9 sammenholdt med § 11.
Hvad er retsvirkning af en virksomhedsoverdragelse omfattet af VOL jf. § 2
Erhververen indtræder automatisk i overdragerens pligter og rettigheder (succession).
Hvad er det relevante skæringstidspunkt, hvor erhververen indtræder i overdragerens rettigheder og pligter? Og hvorfor har tidspunktet betydning?
Erhververen indtræder i alle pligter og rettigheder, der bestod mellem overdrageren og lønmodtageren på OVERTAGELSESTIDSPUNKTET.
Hvis overdrageren har forpligtet sig over for ansatte i perioden mellem indgåelsen af overdragelsesaftalen og den faktiske overtagelse, hæfter erhververen for disse forpligtelser over for lønmodtageren.
Hvilke personer omfattes af overdragelsen?
Alle lønmodtagere, som var beskæftiget på overtagelsestidspunktet.
Hvilke vilkår indtræder erhververen altid i ved en virksomhedsoverdragelse jf. VOL § 2?
Løn- og arbejdsvilkår i henhold til individuelle og (frasagte) kollektive aftaler + lovgivning f.eks. godtgørelse for mangelfuld ansættelsesbevis.
Hvem får beskyttelse efter VOL, og hvordan kommer det til udtryk ved arbejdsgiverskiftet?
Kan den nye AG kræve at overtage medarbejdere fra overdrageren?
VOL indebærer en præceptiv beskyttelse af LM. AG er altså forpligtet efter de gamle vilkår.
Erhververen har ingen beskyttelse, og denne kan derfor ikke KRÆVE, at medarbejderne overtages fra overdrageren.
Er en virksomhedsoverdragelse omfattet af loven en saglig afskedigelsesgrund jf. VOL § 3?
UP: Afskedigelse pga. virksomhedsoverdragelse anses ikke for rimeligt begrundet i virksomhedens forhold.
U: medmindre afskedigelsen skyldes, økonomiske, tekniske eller organisatoriske årsager, der medfører beskæftigelsesmæssige ændringer jf. VOL § 3.
Hvad er retsvirkningen af uberettiget opsigelse efter loven?
UP: ingen retsvirkning efter loven.
Modif: krav pga. usaglig afskedigelse kan følge af overenskomst eller lov.
