17. Tvisteløsning Flashcards
Kan en faglig lønmodtagerorganisation påtale ethvert brud på overenskomsten uafhængig af, om det vedrører dens egne medlemmer?
JA, hvis en overenskomstfortpligtet arbejdsgiver f.eks. underbetaler udenforstående lønmodtagere på overenskomstens faglige område, foreligger der en krænkelse over for den lønmodtagerorganisation, der er part i overenskomsten.
Gælder den subsidiære søgsmålsret jf. arbejdsretsloven § 11 også for medlemsorganisationerne ? F.eks. hvis DA og LO (i dag FH) ikke ønsker at følge sagen ved Arbejdsretten?
NEJ, den subsidære søgsmålsret gælder kun for den enkelte lønmodtager og den enkelte arbejdsgiver.
Er Arbejdsretten underlagt retsplejelovens almindelige bestemmelser om civile sager?
Nej, men de almindelige retsplejeregler følges i vidt omfang af AG.
Er sager ved Arbejdsretten offentlige?
Forberedende retsmøder finder altid sted for lukkede døre jf. ARL § 16, stk. 4. Det er en undtagelse fra offentlighedsprincippet, som beror på retsmødernes karakter af forligsforhandlinger.
Selve hovedforhandlingen er offentlig.
Offentliggøres dissens i Arbejdsrettens domme? Forklar hvorfor/hvorfor ikke.
NEJ, dissens offentliggøres ikke. Det skyldes, at man vil sikre upartiskhed fra de faglige dommmere, som jo er valgt på henholdsvis lønmodtager og arbejdsgiversiden.
Forklar kort dommersætningen i sager ved Arbejdsretten.
Arbejdsretten sammensættes i den enkelte sag af en juridisk dommer og 6 faglige dommere med 3 fra henholdsvis lønmodtager og arbejdsgiversiden jf. ARL § 7.
Kan Arbejdsrettens domme ankes?
NEJ. Den manglende ankeordning er udtryk for en bevidst prioritering af hurtige afgørelser.
Kan overenskomstparter aftale et videre anvendelsesområde for faglig voldgift end det obligatoriske område?
JA, overenskomstparterne kan aftale, at sager omfattet af ARL § 9, stk. 1 nr. 1-4 (Arbejdsretten) skal afgøres ved faglig voldgift jf. ARL § 21, stk. 1, nr. 2
Overenskomstparterne kan også aftale, at sagstyper, der normalt henhører under de almindelige domstole, skal behandles ved faglig voldgift jf. ARL § 21, stk. 1, nr. 3.
Forklar kort dommersætningen ved faglig voldgift.
Retten består af 1 eller 3 juridiske dommere (opmand/mænd) og 4 voldgiftsmænd med to fra henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside.
Hvem udpeger opmanden og voldgiftsmændene ved faglig voldtgift?
Formelt er det Arbejdsretten, der udpeger opmanden, men i praksis sker valget på indstilling fra parterne.
Overenskomstparterne vælger selv voldgiftsmændene.
Hvem er opmænd og voldgiftsmænd typisk?
Opmænd er typisk dommere fra arbejdsretten.
Voldgiftsmænd er normalt valgte eller ansatte for de berørte organisationer.
Er hovedforhandlingen ved faglig voldgift offentlig?
JA, medmindre opmanden vælger, at sagen skal behandles for lukkede døre.
Kan de faglige voldgiftsretters kendelser ankes?
UP: NEJ
OBS: Arbejdsretten kan i sjældne tilfælde tilsidesætte en afgørelse, hvor væsentlig formskrifter er tilsidesat, og det har betydning for sagens afgørelse.
Forklar kort dommersammensætningen i Afskedigelsesnævnet.
Nævnet består af en formand (dommer) og to repræsentanter fra henholdsvis DA og LO.
Kan Afskedigelsesnævnet pålægge den krænkede part en bod?
NEJ, Nævnet kan underkende afskedigelsen ELLER pålægge arbejdsgiveren at betale en godtgørelse til lønmodtageren, hvis afskedigelsen er urimelig.
Hvad er formålet med den subsidiære søgsmålsret?
Hvilke krav omfattes af den subsidiære søgsmålsret jf. ARL § 11
Sikkerhedsventil, der skal beskytte medlemmer af lønmodtager og arbejdsgiverorganisationer mod at stå i en situation, hvor de ikke kan få ført en sag, fordi deres forening ikke ønsker at føre sagen.
UP: Retten omfatter “påståede løntilgodehavender”, herunder manglende løn i en opsigelsesperiode, godtgørelseskrav for urimelig afskedigelse mv.
U: Retten omfatter IKKE krav om underkendelse efter overenskomster, da denne beføjelse er nærtforbundet med den hurtige afskedigelsesprocedure i Afskedigelsesnævnet.
Kan en uorganiseret arbejdsgiver være procespart i det fagretlige system?
JA.
En uorganiseret lønmodtager kan dog ikke selv være procespart i det fagretlige system.
Er det tilstrækkeligt for at pålægge bodsansvar, at der objektivt set er begået et overenskomstbrud?
Nej, der skal efter praksis også foreligge et subjektivt ansvarsgrundlag. Klageren har bevisbyrden.
Hvilke hensyn ligger bag det fagretlige system?
1) Særlige kompetencer hos afgørelsesorganer
2) Hurtige og rigtige afgørelser
Hvad er de to grundlæggende spørgsmål, man skal stille sig selv i forbindelse med tvisteløsning?
1) Hvor skal sagen behandles?
2) Hvem er parterne?
Forklar den indledende sondring ved tvisteløsning.
1) Interessetviser:
- Kollektiv arbejdsret, forhandling
2) Retstvister:
- Regler, forhandling eller afgørelse
Hvor skal retstvister behandles?
Tvister om overenskomster og hovedaftaler = det fagretlige system
Tvister om lovstof = Domstolene eller Ligebehandlingsnævn.
Har det betydning for stedlig kompetence, om lønmodtager er organiseret eller udenforstående, når der skal afgøres retstvister om overenskomster og hovedaftaler? Begrund med henvisning til dommene Skagen Jernstøberi.
Organiserede lønmodtagere:
- Sagen afgøres som klar hovedregel i det fagretlige system
- OBS: dog subsidiær søgsmålsret, hvis organisationen ikke ønsker at føre sagen.
Udenforstående lønmodtagere:
- LM kan føre sagen ved domstolene.
UfR 2005.3332 H (Skagen jernstøberi)
Tema: Den overenskomstforpligtede personkreds, usaglig afskedigelse, uorganiserede lønmodtagere
Faktum
Virksomheden Skagen Jernstøberi valgte at afskedige en ansat med begrundelsen ”han var uegnet til virksomhedens forhold”.
Den reelle afskedigelsesgrund var, at han havde haft et stort sygefravær, samtidig med at virksomheden mistænkte ham for pjækkeri.
Virksomheden havde indgået en tiltrædelsesoverenskomst med 3F og herved forpligtet sig til at overoverholde Industriens Overenskomst og Hovedaftalen mellem DA og LO.
Den ansatte var medlem af Kristelig Fagforening. Det vil sige, at der altså var tale om en udenforstående lønmodtager, der blev afskediget.
Problemstillinger?
Kan en udenforstående lønmodtager støtte ret på overenskomstens vilkår?
Hvor skal udenforstående lønmodtagere anlægge sag?
Var afskedigelsen usaglig?
Resultat og relevans
Sager om udenforstående lønmodtagere er almindelig aftalefortolkning. Højesteret udtaler dog, at der gælder en forhåndsformodning for, at virksomheder, der har tiltrådt en overenskomst også har forpligtet sig til at anvende overenskomstens vilkår i forhold til udenforstående ansatte på overenskomstens faglige område, medmindre andet er aftalt. Overenskomstens vilkår er altså en integreret del af ansættelseskontrakten for udenforstående ansatte, medmindre andet er aftalt.
Hovedaftalen § 4, stk. 3 indeholder særlige procedureregler for sager om usaglig afskedigelse, herunder hvor sagen skal behandles. Højesteret udtalte, at selvom disse procedureregler ikke er anvendelige for udenforstående lønmodtagere, kan udenforstående anlægge sagen ved de almindelige domstole og her påberåbe sig beskyttelsen mod usaglig afskedigelse (hovedaftalen § 4, stk. 3 fastslår, at afskedigelse skal være begrundet i den ansattes eller virksomhedens forhold.
Afskedigelsesgrunden var, at den ansatte havde haft stort sygefravær, og virksomheden mistænkte ham for pjækkeri. Den ansatte var syg i 30 dage i 2000 og 23 dage i 2001 – heraf var tre uger i forbindelse med en knæoperation.
Højesteret fandt det ikke dokumenteret, at der var tale om pjækkeri, hvorfor afskedigelsen var usaglig.
Hvilke sager behandles af Arbejdsretten? Nævn relevant bestemmelse.
For Arbejdsretten indbringes sager om jf. ARL § 9:
- Hovedaftaler
- Brud på overenskomst
- Overenskomsters gyldighed
- Fortolking af voldgiftsklausuler
