6. Løn og arbejdstid Flashcards
Hvilke hensyn ligger bag arbejdsmiljøloven? Er det privatretlige eller offentligretlig forskrifter?
Arbejdsmiljøloven skal sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.
Offentligretlig forskrift, dvs. at det som udgangspunkt er arbejdstilsynet, der er påtaleberettiget. Sanktioner efter loven er derfor bøde eller fængsel jf. § 82.
Hvilke regler om arbejdstid har hjemmel i arbejdsmiljøloven? Henvis til bestemmelserne.
Hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for 24 timer jf. arbejdsmiljøloven § 50.
Ugentligt fridøgn, som “så vidt muligt” skal falde på søndage jf. arbejdsmiljøloven § 51.
Sanktioner for overskridelse af reglerne i arbejdsmiljøloven?
Der er tale om offentligretlig forskrifter, hvor overskridelser sanktioneres med bøde eller fængsel jf. arbejdsmiljøloven § 42.
Gælder arbejdsmiljøloven for alle arbejdsgivere?
Ja, loven omfatter al arbejde, der udføres for en arbejdsgiver jf. § lovens § 2.
Hvornår finder arbejdtidsloven IKKE anvendelse?
Loven gælder ikke, hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en overenskomst, der gennemfører arbejdstidsdirektivet.
Loven gælder heller ikke, hvis arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt at følge reglerne i overenskomsten.
Hvilke regler om arbejdstid har hjemmel i arbejdstidsloven? Henvis til bestemmelserne.
1) En lønmodtager med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en pause af et sådan omfang, at pausens formål tilgodeses jf. § 3.
2) Loft over ugentlig arbejdstid: Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer incl. overarbejde jf. arbejdstidsloven § 4.
Gælder der et loft for ugentlig arbejdstid?
Ja, Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer incl. overarbejde jf. arbejdstidsloven § 4.
Har lønmodtageren ret til godtgørelse, hvis arbejdsgiveren overskrider 48-timers-reglen, og hvad fastsættes den i så fald til? Begrund med henvisning til dom om traktorfører.
UP: 25.000 kr. i godtgørelse.
Modif: Godtgørelsen kan hæves/lempes ud fra sagens omstændigheder jf. UfR 2018.783.
U.2018.763H (Traktorførerens lange arbejdsdage)
Tema: 48-timers regel jf. lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet § 4, udmåling af godtgørelse
Faktum:
A var ansat som traktorfører hos X. I 2010-2013 arbejdede A mere end 48 timer ugentligt i gennemsnit i 32 referenceperioder (4 mdr. periode).
A udførte arbejdet efter eget ønske og modtog overtidsbetaling.
Efter ansættelsens ophør krævede A godtgørelse efter § 8 i lov om gennemførelse af arbejdstidsdirektivet, da han havde overskredet 48-timers reglen i flere perioden jf. § 4.
Parterne var enige om, at han i alle referenceperioderne (32) i 2010-2013 havde arbejdet mere end 48 timer ugentligt i gennemsnit. Afgørende var, hvordan godtgørelsen skulle udmåles.
Problemstillinger:
Hvordan skal godtgørelsen udmåles?
Har det betydning for godtgørelseskravet, om arbejdstageren har modtaget betaling for overarbejdet?
Kan man give samtykke til at arbejde mere end 48-timer med den konsekvens, at overskridelser ikke kan sanktioneres med godtgørelser?
Resultat/relevans:
Højesteret fandt, at traktorføreren havde krav på en godtgørelse fastsat til 50.000 kr.
Højesteret udtalte, at overskridelser af 48-timers reglen som udgangspunkt medfører en godtgørelse på 25.000 kr. Højesteret beskrev en række formildende og skærpende omstændigheder, der kan føre til en lavere godtgørelse eller en godtgørelse på op til 50.000 kr.
Formildende omstændigheder: 1) Bagateloverskridelse, 2) enkeltstående, tilfældig og undskyldelig overskridelse.
Skærpende omstændigheder: 1) Klar overskridelse, 2) flere eller længere perioder er overskredet, 3) pålæg om arbejde, der fører til en overskridelse af 48-timers reglen, 4) AG har truet med afskedigelse, 5) lønmodtageren har ikke fået betaling for overarbejde.
Højesteret udtalte, at godtgørelsen kun i helt særlige (alvorlige) tilfælde kan overstige 50.000 kr.
Dommen viser, at det ikke har betydning for godtgørelseskravet, om lønmodtageren har modtaget betaling for overarbejde – det havde traktorføreren jo i den konkrete sag.
Der kan ikke gives samtykke til, at overskridelser ikke kan påberåbes efter loven. Direktivet opstiller en samtykke-mulighed, men denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov.
Kan en lønmodtager give samtykke til at overskridelse af 48-timers-reglen ikke kan sanktioneres/godtgøres?
Nej, der kan ikke gives samtykke til, at overskridelser ikke kan påberåbes efter loven jf. traktor-dommen.
OBS: Direktivet opstiller en samtykke-mulighed, men denne mulighed er ikke benyttet i den danske gennemførelseslov.
Nævn skærpende og formildende omstændigheder ved fastsættelse af godtgørelse for overskridelse af 48-timers-reglen.
Formildende omstændigheder:
1) Bagateloverskridelse,
2) enkeltstående, tilfældig og undskyldelig overskridelse.
Skærpende omstændigheder:
1) Klar overskridelse,
2) flere eller længere perioder er overskredet,
3) pålæg om arbejde, der fører til en overskridelse af 48-timers reglen,
4) AG har truet med afskedigelse,
5) lønmodtageren har ikke fået betaling for overarbejde.
Er der krav om oprettelse af et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at måle/registrere lønmodtageres arbejdstid?
Spørgsmålet er ikke afklaret i dansk ret, men efter EU-Domstolens praksis er svaret JA jf. Deutsche-Bank-sagen.
C-55/2018 (Deutsche Bank)
Tema: Sikring af 48-timers reglen, tidsregistreringssystem
Faktum:
En spansk fagforening anlagde sag an mod Deutsche Bank (DB) med påstand, om at banken var forpligtet til at oprette et tidsregistreringssystem, hvor bankens ansatte kunne registrere deres effektive arbejdstid med henblik på at kontrollere og objektivisere den.
Det fremgår af arbejdstidsdirektivet 2003/88, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger i forhold til at sikre at alle arbejdstagere får en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer indenfor for 24 timer (arbejdsmiljøloven), alle får en ugentlig fridag (arbejdsmiljøloven) + 48 timers-reglen (lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet).
DB anvendte et system, der gør det muligt at registrere fravær af en hel dags varighed, såsom ferie eller andet arbejdsfravær, uden at det er muligt at registrere arbejdstiden for hver enkelt arbejdstager og antallet af udførte overarbejdstimer.
Problemstilling:
Er det i strid med EU-retten (arbejdstidsdirektivet 2003/88 sammenholdt EU charteret artikel 31 om arbejdstagerrettigheder), hvis en medlemsstat har lovgivning, der IKKE pålægger arbejdsgiveren en forpligtelse til at oprette et tidsregistreringssystem?
Resultat/relevans:
EU-Domstolen fandt, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdsgivere opretter og anvender et tidsregistreringssystem, der kan måle de ansattes effektive arbejdstid.
DB og den spanske regering gjorde blandt andet gældende, at bevisførelse gennem emails og vidner, er tilstrækkelige midler til at sikre arbejdstagernes rettigheder efter EU-retten.
EU-domstolen udtrykte hertil, at bevisførelsen ikke i selv anses for et effektivt bevismiddel til overholdelse af de grundlæggende rettigheder, eftersom arbejdstagerne kan være tilbageholdende med at afgive vidneudsagn mod arbejdsgiveren af frygt for repressalier.
DB gjorde også gældende, at det var dyrt at oprette et sådant tidsregistreringssystem. EU-domstolen fandt her, at en effektiv beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, ikke bør underordnes rent økonomiske hensyn.
EU-domstolen fandt samlet, at med henblik på at sikre den effektive virkning af rettighederne i medfør af direktiv 2003/88 sammenholdt med charteret artikel 31, så skal medlemsstaterne pålægge arbejdsgiverne en forpligtelse til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid.
https://www.bechbruun.com/da/nyheder/2019/ny-dom-fra-eu-domstolen-om-registrering-af-arbejdstid
Nævn typiske vilkår om arbejdstid i overenskomster?
Ugentlig arbejdstid
- Normal arbejdsuge på 37 timer.
Ramme for arbejdstiden
- Hverdage mellem kl. 06:00-18:00. OBS: AG kan inden for rammen placere arbejdstiden og pauser jf. ledelsesretten.
Pligt til at arbejde udover 37 timer, hvis det er driftsmæssigt begrundet jf. ledelsesretten. Honorering sker i form af løntillæg eller afspadsering afhængig af aftalen.
Har AG og LM ret til at aftale deltid?
Har LM har krav på godtgørelse, hvis han afskediges pga. ønske om at arbejde deltid eller afslået deltid?
JA, jf. deltidsloven § 4a.
LM har krav på godtgørelse, hvis han afskediges pga. ønsket eller afslået at arbejde på deltid jf. stk. 3-4.
Har en lønmodtager pligt til overarbejde?
Ja, hvis overarbejdet er driftsmæssigt begrundet jf. ledelsesretten.
Kan overenskomstregulerede ansættelsesforhold frit regulere arbejdstiden?
Kan lokale parter fravige overenskomstens regler om arbejdstid?
Der er aftalefrihed inden for rammerne af lov og overenskomst.
Lokale parter kan fravige overenskomsten, hvis aftalen indgås med en lokal tillidsrepræsentant.
