1. Ansættelsesretlig regulering og lønmodtagerbegrebet Flashcards
Nævn de to hovedgrupper for arbejdskontrakter.
Har parterne frit valg? Begrund med henvisning til tandlæge-dommen, der vedrørte en samarbejdsaftale.
1) Ansættelseskontrakter
- lønmodtagerforhold
2) Andre arbejdskontrakter
- selvstændige
UP: Parterne kan frit vælge, om de vil indgå kontrakten som et ansættelsesforhold eller som en kontrakt mellem to erhvervsdrivende.
OBS: De “reelle” forhold skal svare til den aftalte status. Der er således et forbud mod “anden etikette” ved aftale jf.
U 2007.2251 S (Tandlægerne)
Tema: Lønmodtagerbegrebet, funktionærlovens ufravigelighed (klinisk bistandsydelse)
Faktum:
Tandlæge A og tandlæge B indgik en samarbejdsaftale i 1977.
A var indehaver af tandlægeklinikken.
Samarbejdsaftalen var udformet som en aftale mellem to erhvervsdrivende.
Det fremgik eksplicit af samarbejdsaftalen, at der ikke var tale om et funktionærforhold.
I 2003 opsagde A samarbejdet med B.
B gjorde herefter gældende, at der forelå et ansættelsesforhold, hvor han som lønmodtager/funktionær (klinisk bistandsydelser) var omfattet af funktionærloven og derfor havde krav på fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for urimelig afskedigelse.
Resultat/relevans:
Sø- og Handelsretten fandt, at der var tale om et funktionærforhold – selvom en ordlydsfortolkning klart talte for, at aftalen ikke var et funktionærforhold, men derimod en aftale mellem to selvstændige.
Sø- og Handelsretten lagde vægt på: B kunne ikke selve bestemme 1) patientfordelingen, 2) hvilke klinikassistenter han skulle arbejde sammen med, 3) indkøb af udstyr til klinikken. Retten lagde også vægt på, at A reelt havde adgang til at kontrollere B’s arbejde.
Sø- og Handelsretten fandt, at arbejdet som tandlæge var omfattet af definitionen ”klinisk bistandsydelse” i funktionærloven § 1, hvorfor B havde status som funktionær.
B blev derfor tilkendt fratrædelsesgodtgørelse + godtgørelse for usaglig afskedigelse.
Begrundelsen for afskedigelsen var, at B kom for sent til et møde, og at B havde samarbejdsvanskeligheder med det øvrige personale. Retten fandt det ikke dokumenteret, at B havde samarbejdsvanskeligheder – blandt andet fordi han IKKE havde modtaget en advarsel.
Derudover var det usagligt at afskedige B med den begrundelse, at han kom for sent til et møde, da forsinkelsen skyldtes en patientbehandling.
Afgørelsen viser, at de reelle forhold skal svare til det aftalte. Parterne kan IKKE aftale sig ud af de arbejdsretlige regler ved at give det en anden etikette f.eks. ”samarbejdsaftale”.
Hvorfor har lønmodtagerbegrebet betydning?
Hvilke hensyn ligger lovgivningen og overenskomster?
Fordi en ansættelseskontrakt er en almindelig gensidig bebyrdende aftale, hvor der som udgangspunkt er aftalefrihed.
Lovgivning og overenskomster fastlægger en præceptiv mindstebeskyttelse af LM som svag part.
De arbejdsretlige regler gælder KUN for ansættelseskontrakter (lønmodtagerforhold).
Hensyn:
- Sikre lige forhandlingsposition
- Fælles aftalregulering > lovgivning.
Hvordan skal lønmodtagerbegrebet afgrænses/fastlægges? Gælder der en almen lovfæstet definition? Forklar med henvisning til ansættelsesbevisloven § 1.
Lønmodtagerbegrebet skal fastlægges konkret efter den pågældende lov jf. Hasselbalch.
OBS: definitionerne er noget nær identiske. I praksis anvendes “personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold” jf. ansættelsesbevisloven § 1 som efter forarbejderne har et “alment sigte”.
Forklar de tre kriterier for lønmodtagerbegrebet:
- “i tjenesteforhold”:
- Over/underordnelsesforhold, instruktions- og kontrolbeføjelse. - “personligt arbejde”
- LM har pligt til selv at udføre arbejdet. Modsat selvstændige, der kan udlicitere opgaven,
3 “modtager vederlag”
- LM har ingen økonomisk risiko for arbejdets resultat, medmindre parterne har aftalt resultatløn.
Hvordan afgøres det, om en direktør er lønmodtager?
Og hvorfor er det et relevant spørgsmål at stille i en fratrædelsessituation?
Lønmodtagere er omfattet af lovbestemte beskyttelsesregler f.eks. lønprivilegie ved konkurs. Direktører nyder IKKE den samme beskyttelse efter lovgivningen.
Om en direktør er “ægte direktør” eller lønmodtager må afgøres konkret efter lønmodtagerbegrebet. I vurderingen indgår blandt andet:
- Direktøren registreret som eneste direktør i selskabet i ERST’s register.
- Direktørens nærmeste chef er bestyrelsen.
- Direktøren har en høj grad af uafhængig beslutningskompetence.
- Kontrakten er udformet som en direktørkontrakt.
Har det betydning for direktørstatus, at personen er registreret hos ERST? Begrund med henvisning til praksis fra national ret
Afskærer det lønmodtagerstatus, hvis direktøren har kapitalandele i selskabet, han arbejder for? Begrund med henvisning til C-229/14 (Balkaya) om arbejdstagerbegrebet efter masseafskedigelsesdirektivet, hvorefter der skal gives varsel, hvis der opsiges X antal arbejdstagere.
JA jf. UfR 1966.664:
- Anmeldt direktør var IKKE funktionær i konkursramt selskab = ikke krav på lønprivilegie).
NEJ jf. C-229/14 (Balkaya)
Tema: Lønmodtager/arbejdstagerbegrebet, direktører, betydning af kapitalandele
Faktum:
Sagen udgør en præjudiciel forelæggelse om ”arbejdstagerbegrebet” i masseafskedigelsesdirektivet artikel 1, herunder om en direktør er omfattet.
Balkaya arbejdede som tekniker for et tysk aktieselskab. I 2013 opsagde aktieselskabet samtlige medarbejderes ansættelseskontrakter.
Aktieselskabet havde IKKE givet varsel/meddelelse om de påtænkte kollektive afskedigelse. Balkaya gjorde gældende, at fordi antallet af opsagte arbejdstagere oversteg 20 efter en bestemmelse i tysk ret, så skulle aktieselskabet give meddelelse inden opsigelsen.
Det var ubestridt, at min. 18 arbejdstagere var afskediget. Men det var herefter omdiskuteret, om f.eks. en direktør var arbejdstager og derfor skulle indgå i opgørelsen.
Resultat/relevans:
EU-Domstolen fandt, at medlemmer i ledelsen herunder direktører skal anses for arbejdstagere i henhold til masseafskedigelsesdirektivet.
Domstolen lagde først og fremmest vægt på, at harmonisering ved direktivet skal sikre en sammenlignelig beskyttelse på tværs af landegrænser i EU. Arbejdstager-begrebet skal herefter defineres på grundlag af objektive kriterier: ”en person i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger”.
Domstolen lagde vægt på, at direktøren var underlagt anvisninger og tilsyn fra højere ledelsesorganer (tilsynsorganer/bestyrelse og generalforsamling). Derfor var han arbejdstager.
Domstolen fastslog også, at det IKKE i sig selv er afgørende, om en direktør har kapitalandele i det selskab, han arbejder for (i den konkrete sag havde direktøren ingen kapitalandele).
Er en freelancer lønmodtager?
Kan A-skat stå alene som lønmodtagerargument?
Gælder der et selvstændig freelancer-begreb i dansk ret?
Begrund med henvisning til dom om Dansk Flygtningehjælp.
Det skal afgøres konkret jf. lønmodtagerbegrebet.
U.2015.197V (Freelance for Dansk Flygtningehjælp)
Tema: Lønmodtagerbegrebet, freelancere, modifikation til betydning af A-indkomst
Faktum:
A arbejdede som freelance støttekontaktperson for Dansk Flygtningehjælp (B) i 2009-2010.
A udførte arbejde for andre hvervgivere i perioden. A havde et momsnummer og angivet i CVR-registeret.
A og B indgik ikke en skriftlig aftalte. På de månedlige lønsedler var det angivet, at vederlaget var udbetalt som ”honorar”. Der blev indeholdt A-skat af honoraret ved udbetalingerne.
B ophørte samarbejdet med øjeblikkelig virkning, da det kom frem, at A havde slået sin hustru.
A anlagde sag an mod B, da han mente, han havde lønmodtagerstatus og derfor berettiget til et opsigelsesvarsel, ansættelsesbevis og feriepenge. Til støtte herfor gjorde A gældende, at han havde arbejdet under instruktion, at der var indeholdt A-skat.
Resultat/relevans
Landsretten fandt, at A IKKE var lønmodtager.
Retten lagde vægt på, at B ikke havde instruktionsbeføjelsen over A. Der blev indeholdt A-skat ved udbetalingen af vederlaget, men da det fremgik af lønsedlerne, at der var tale om ”honorarer”, og at der ikke var optjent feriegodtgørelse, fik det ikke betydning, at der konkret var indeholdt A-skat.
Afgørelsen viser, at der ikke gælder et selvstændigt freelance begreb i arbejdsretten – enten er man lønmodtager eller selvstændig.
Afgørelsen viser, at A-skat som argument for lønmodtagerstatus ikke kan stå alene.
Hvem er arbejdsgiver for vikarer - brugervirksomheden eller den formelle arbejdsgiver i form af vikarbureauet?
UP: Den formelle arbejdsgiver (bureauet) er arbejdsgiver efter den individuelle ansættelsesret.
OBS: formålsfortolkning af arbejdsmiljøreglerne kan føre til, at den reelle hvervgiver (brugervirksomheden) er arbejdsgiver jf.
U.1990.619 H (Entreprenør på Stevns)
Tema: Vikarer/arbejdsudleje, arbejdsgiverbegrebet
Faktum:
Entreprenøren E havde udlejet gravemaskine samt fører (personale) til Asnæsværkets kulhavn (A).
Entreprenøren blev tiltalt for at have overtrådt arbejdsmiljølovens strafbestemmelser som arbejdsgiver, da arbejdet med losning af kul på Asnæsværket blev udført, uden at der var truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at undgå kvælningsfare pga. kulstoffer.
En ansat hos E døde på grund af iltmangel.
Resultat/relevans:
Entreprenøren blev frifundet i Højesteret, da E hverken havde beføjelser eller mulighed for at drage omsorg for, at arbejdet på værket skete forsvarligt.
Højesteret fandt altså ud fra en formålsfortolkning, at den reelle arbejdsgiver (A), var nærmest til at drage omsorg for arbejdsmiljøet og derfor arbejdsgiver efter loven.
