16. EU rettens betydning Flashcards
Hvad er hovedforskellen på TEU og TEUF?
TEU fastlægger generelle bestemmelser om Unionens værdier, principper mv. Eksempelvis fri bevægelighed jf. Artikel 3, principper om kompetencefordeling, nærhed og proportionalitet.
TEUF fastlægger rammer for de enkelte institutioner.
Hvilke midler har EU Kommissionen, når de konstaterer, at en medlemsstat ikke har overholdt sine EU forpligtelser?
Traktatbrud jf. Artikel 258. Kommissionen udarbejder i første omgang en meddelelse til medlemsstaten. Hvis medlemsstaten ikke bringer forholdet i orden inden for en frist, anlægger Kommissionen en sag om traktatbrud.
Forklar kort EU-Domstolens kompetence.
EU-Domstolen er den autoritative fortolker af EU-retten.
EU-Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om forståelsen af en EU-regel jf. TEUF Artikel 264.
Medlemsstaterne kan indbringe spørgsmål for EU-Domstolen, hvis spørgsmålet har betydning for sagens udfald. OBS: hvis sagen ikke kan ankes, og der er tvivl om indholdet af en EU-regel, så SKAL spørgsmålet forelægges EU-domstolen.
Hvornår har medlemsstaterne PLIGT til at indbringe spørgsmål for EU-Domstolen?
Medlemsstaterne kan indbringe spørgsmål for EU-Domstolen, hvis spørgsmålet har betydning for sagens udfald.
OBS: hvis sagen ikke kan ankes, og der er tvivl om indholdet af en EU-regel, så SKAL spørgsmålet forelægges EU-domstolen.
Hvordan kan medlemsstaterne indarbejde EU ret i national ret? Sæt gerne traktatbestemmelser på.
1) Via lovgivning jf. TEUF Artikel 288. Bestemmelsen pålægger staten at implementere direktiver ved lov. OBS: Staten skal realisere direktivets formål, men staten bestemmer selv form og midler.
2) Via overenskomster jf. TEUF Artikel 153.
Bestemmelsen fastslår, at kollektive parter kan aftaleimplementere direktivet, hvis direktivet giver mulighed herfor. Muligheden bliver typisk udnyttet af parterne jf. den danske model.
OBS: Der skal vedtages en implementeringslov. Loven gælder kun for lønmodtagere, som ikke omfattes af implementeringsoverenskomsten, dvs. loven er subsidiær f.eks. ansættelsesbevisloven § 1, stk. 3 ”loven finder ikke anvendelse, i det omfang en arbejdsgiverens pligter følger af kollektive overenskomst, der som minimum svarer til det pågældende direktiv” (forkortet).
Hvad forstås ved en implementeringsoverenskomst, og hvem er omfattet af den?
TEUF Artikel 153 angiver, at kollektive parter kan aftaleimplementere et direktiv, hvis direktivet giver mulighed for det.
Implementeringsoverenskomsten omfatter alle som udfører arbejde under dens område, dvs. også uorganiserede og udenforstående lønmodtagere.
Hvorfor er både organiserede og udenforstående lønmodtagere omfattet af en implementeringsoverenskomst, når de udfører arbejder under dens område?
Hensynene er:
1) udenforstående skal ikke have en bedre retsstilling end organiserede.
2) arbejdsgivere skal ikke have mulighed for at udhule bestemmelser i en overenskomst om f.eks. lønvilkår ved at ansætte udenforstående lønmodtagere.
Forklar kort dommen, der fastslår, at implementeringsoverenskomster er en områdeoverenskomst, der gælder for alle lønmodtagere, der udfører arbejde under dens område.
UfR 2009.1845 H (Skælskør kommune)
Tema: Den overenskomstforpligtede personkreds, uorganiserede lønmodtagere, implementering
Faktum:
En ledig lønmodtager var til individuel jobtræning hos Skælskør kommune i perioden 1999 til 2001. Kommunen havde i perioden udstedt fem ansættelsesbeviser, hvoraf ingen af dem opfyldte kravene i ansættelsesbevisloven.
Lønmodtageren gjorde godtgørelseskrav gældende mod Skælskør kommune for mangelfulde ansættelsesbeviser jf. ansættelsesbevisloven § 6.
Kommunen afviste kravet, da alle ansættelsesforhold var omfattet af en kollektiv implementeringsoverenskomst, der i overensstemmelse med ansættelsesbevisdirektivet giver arbejdsgiveren en ”nachtfrist” på 15 dage til at udstede et fyldestgørende ansættelsesbevis EFTER påkrav fra lønmodtageren. Denne friste havde kommunen overholdt.
Ansættelsesbevisloven indeholder ikke en ”nachtfrist” på 15 dage, da loven er implementeret mere lempeligt af hensyn til lønmodtagere, som dermed får en mere gunstig retsstilling end den, der følger af direktivet, hvor der er en nachtfrist.
Lønmodtageren gjorde derfor gældende, at han ikke var medlem af den overenskomstbærende fagforening, der har implementeret ansættelsesbevisdirektivet ved overenskomst, hvorfor nachtfristen ikke skulle finde anvendelse for ham.
Problemstilling:
Kan en udenforstående lønmodtager påberåbe sig implementeringsloven fremfor implementeringsoverenskomsten?
OBS: som udgangspunkt er det medlemsstaterne, der skal implementere direktiver, men indenfor arbejdsretten er der åbnet op for, at arbejdsmarkedets parter (organisationer) kan gennemføre direktiver ved kollektive overenskomster. Da lovgiver i sidste ende har ansvaret for korrekt implementering af EU-retten, bliver direktivet først gennemført ved overenskomst og herefter ved lov, som er subsidiær i forhold til overenskomsten jf. f.eks. ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3. Implementeringsloven finder altså kun anvendelse, hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en kollektiv implementeringsoverenskomst.
Relevans/resultat:
Højesteret fandt, at den uorganiserede lønmodtager var omfattet af overenskomsten, hvorfor han ikke kunne påberåbe sig loven. Nachfristen i overenskomsten var derfor anvendelig i ansættelsesforholdet.
Dommen viser altså, at en udenforstående lønmodtager er omfattet overenskomsten, hvis parterne har aftalt sig ud af lovgivning – det gjorde parterne jo ved at implementere direktivet i overenskomsten.
Højesteret lagde vægt på, at det ikke var tilsigtet, at en uorganiseret lønmodtager skulle have en bedre retsstilling end ansatte, som er medlem af overenskomsten.
Hvordan skal en konflikt mellem national ret og EU retten løses?
1) UP: Pligt til EU konform fortolkning jf. praksis om TEUF Artikel 288 + loyalitetsprincippet i TEU Artikel 4.
U: contra legem situation (klar ordlyd eller klar retstilstand).
2) Umiddelbar anvendelighed. Det skal afgøres efter grundlovens § 20 og tiltrædelsesloven § 4, der fastslår kredsen af skrevne traktater, der kan være umiddelbart anvendelige i DK.
Direktiver kan påberåbes direkte over for offentlige arbejdsgivere, men IKKE over for private. Direktiver har således IKKE horizontal virkning.
Generelle uskrevne EU principper og charteret kan heller ikke påberåbes over for private.
3) Erstatningssag mod staten for manglende/mangelfuld implementering, hvis:
- overskridelsen er tilstrækkelig kvalificeret (staten har åbenbart og groft overskredet grænserne)
- implementeringsfristen er overskredet.
Hvornår foreligger der en contra legem situation? Begrund med henvisning til retspraksis.
Der foreligger en contra legem situation, hvor det er umuligt at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten herunder ved:
- Klar ordlyd
- Klar retstilstand jf. ferielovssagen nedenfor.
U.2014.914H (Ferielovssagen)
Tema: EU-konform fortolkning, dog contra legem
Faktum:
A blev ansat som værktøjsmager hos Grundfos A/S (G) den 1. marts 2007.
I 2009 indgik parterne en aftale om, at A skulle holde tre ugers ferie (15 feriedage) fra mandag den 20. juli.
Onsdag den 22. juli kom A alvorligt til skade i en trafikulykke. Han var herefter syg resten af sin ferie.
A gjorde gældende, at han havde krav på erstatningsferie.
G gjorde gældende, at han ikke havde krav på erstatningsferie efter den dagældende ferielov § 13, da risiko for sygdom overgik til den ansatte, når ferien var påbegyndt.
Problemstillinger
Hvornår foreligger der en contra legem fortolkning? Konkret var spørgsmålet, om sygdom indtrådt efter feriens begyndelse efter den dagældende ferielov er arbejdsgiverens risiko og udløser krav på erstatningsferie.
Resultat/relevans
EU Domstolen har i Pereda C-277/08 fastslået, at Arbejdstidsdirektivets artikel 7 om ret til årlig ferie indebærer, at ansatte har krav på effektiv ferie i fire uger, således at den ansatte har ret til erstatningsferie, hvis han bliver syg under ferien.
Parterne i indeværende sag var enige om ovenstående.
Landsretten fandt, at den dagældende § 13 i ferieloven skulle fortolkes EU konformt i overensstemmelse med EU Domstolens fortolkning af Arbejdstidsdirektivet artikel 7.
Højesteret fandt derimod, at der forelå en contra legem situation, idet retstilstanden var klar. Det ville være et brud på privates retssikkerhed at fortolke EU-konformt i den pågældende sag.
Højesteret lagde vægt på, at det siden 1938 var fast praksis, at risikoen for opstået under ferien var den ansattes. I denne vurdering blev det blandt andet tillagt betydning, at forarbejderne til ændringen i ferieloven § 13 i 2000 eksplicit angav, at ændringen blot skulle lovfæste den gældende praksis.
Folketinget vedtog i 2012 en tilføjelse til § 13 i ferieloven, hvorefter en lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Formålet var at bringe national ret i overensstemmelse med EU retten jf. Pereda-dommen. Lovændringen trådte i kraft den 1. maj 2012 og uden tilbagevirkende kraft, hvorfor den ikke fik betydning for sagens udfald.
Højesteretsdommen viser altså, at der ikke skal fortolkes EU konformt, når retsstillingen er klar.
Hvilken afgørelse opstiller modellen for løsning af konflikter mellem national ret og EU retten?
C-282/10 Dominquez
Tema: Løsningsmodel for tvist mellem national ret og EU ret
Faktum: Maribel Dominguez (A) var ansat en hos en offentligt fransk servicevirksomhed (S).
A var sygemeldt i en perioden 3. november 2005 til 7. januar 2007 pga. en ulykke under transport mellem arbejde og hjem.
A gjorde gældende, at hun havde krav på 22,5 betalte feriedage i sygeperioden. Efter national ret var retten til betalt ferie betinget af, at arbejdstageren havde haft en faktisk arbejdstid på mindst 10 dage (eller en måned) i referenceperioden.
Spørgsmålet var herefter, om den franske bestemmelse var i overensstemmelse med arbejdstidsdirektivets artikel 7 om ret til årlig ferie på min. Fire uger.
Problemstilling:
Hvordan skal arbejdstidsdirektivets artikel 7 om ret til årlig ferie forstås?
Hvordan løses tvister mellem national ret og EU-retten?
Resultat/relevans:
Retten fandt, arbejdstidsdirektivets artikel 7 om ret til årlig ferie skal fortolkes, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning eller praksis, hvorefter retten til årlig betalt ferie er betinget af, at arbejdstageren har haft en faktisk beskæftigelsesperiode på mindst 10 eller en måned i referenceperioden. Ifølge artikel 7 kan en arbejdstagers ret til årlig betalt ferie af mindst fire ugers varighed således ikke berøres, uanset om han har sygeorlov i nævnte referenceperiode som følge af en ulykke indtruffet på arbejdsstedet eller et andet sted, eller som følge af en sygdom, uanset dennes karakter eller oprindelse.
1) Der skal være konstateret en tvist mellem EU ret og national ret
2) Pligt til EU konform fortolkning, dvs. pligt til at fortolke nationale retsforskrifter i lyset af det pågældende direktivs ordlyd og formål, for at det med direktivet tilsigtede resultat fremkaldes, og for dermed at handle i overensstemmelse med TEUF artikel 288 (om EU-retskilder). Nationale retter skal gå langt for at opfylde forpligtelsen! OBS: EU konform fortolkning begrænses således, at den ikke kan tjene som grundlag for en fortolkning contra legem (i strid med national bestemmelses ordlyd ELLER klar retstilstand jf. Ferie-sagen).
3) Umiddelbar anvendelighed skal undersøges, hvis national bestemmelse ikke kan fortolkes EU-konformt. Direktiver kan påberåbes direkte over for staten med den konsekvens, at den nationale ret/domstol skal tilsidesætte enhver modstridende national bestemmelse. Afgørelsen viser, at direktivet ikke kan anvendes direkte over for private (se dog også Ajos-dommen).
4) Hvis reglen ikke er umiddelbar anvendelig (fordi den påberåbes over for private), så må der rejses erstatningskrav mod medlemsstaten for tilsidesættelse af sine forpligtelser og evner til at implementere EU-direktiver.
Kan et direktiv påberåbes direkte over for en offentlig arbejdsgiver? Nævn relevant højesteretsdom.
Direktiver kan påberåbes direkte over for en offentlig arbejdsgiver jf. UfR 2014.1119 H (Bunkebryllup-sagerne)
Tema: EU ret, umiddelbar anvendelighed, offentlig arbejdsgiver, fratrædelsesgodtgørelse.
Faktum:
En række offentlige arbejdstagere, der efter opsigelse fratrådte deres stillinger efter at være fyldt 60 år, fremsatte krav om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven § 2a.
Arbejdstagerne anførte, at funktionærloven § 2 a, stk. 3, hvorefter fratrædelsesgodtgørelse ikke udbetaltes til personer over 60 år, der har krav på alderspension, var i strid med EU-retten jf. Ole Andersen-dommen.
Ifølge Ole Andersen dommen var det i strid med beskæftigelsesdirektivet, at en arbejdstager ikke var berettiget til fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor arbejdstageren havde til hensigt midlertidigt at give afkald på alderspension med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere. Ole Andersen dommen er begrundet i, at sådanne bestemmelser ud fra en proportionalitesvurdering går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå de legitime mål, som forfølges med retten til fratrædelsesgodtgørelse, nemlig at mildne overgangen til anden beskæftigelse for ældre funktionærer efter længere tid i samme virksomhed.
OBS: Ole Andersen er ikke til hinder for nationale bestemmelser, der fratager retten fratrædelsesgodtgørelse, hvis arbejdstageren, der har ret til alderspension, faktisk benytter sig af denne mulighed, og dermed ikke forfølger en erhvervsmæssig karriere. Ole Andersen-dommen kan altså kun bruges, hvis arbejdstageren IKKE går pension, dvs. bestemmelsen gælder kun, hvis arbejdstageren midlertidigt giver afkald på alderspension med henblik på forfølgelse af ny erhvervsmæssig karriere.
Resultat/relevans
Højesteret fandt, at der ikke kan fortolkes EU-konformt, da retsstillingen er klar. Der forelå altså en contra legem situation.
Næste step var derfor at undersøge om EU retten (Ole Andersen dommen og beskæftigelsesdirektivet) kunne anvendes direkte. Hertil svarede Højesteret, at det kunne den godt, da der var tale om en offentlig arbejdsgiver.
Den umiddelbare anvendelighed over for en offentlig arbejdsgiver er begrundet med, at staten er forpligtet til at implementere EU direktiver, og at de ikke kan undgå denne forpligtelse ved ikke at implementere direktivet. I den konkrete sag havde DK ikke bragt funktionærloven i overensstemmelse med EU retten efter Ole Andersen-dommen.
OBS: Umiddelbar anvendelighed forudsætter også, at implementeringsfristen er overskredet og at den påberåbte artikel i direktivet er klar.
Umiddelbar anvendelighed fører reelt til, at den danske bestemmelse tilsidesættes. MEN husk at direktiver kun er umiddelbare anvendelige over for offentlige arbejdsgivere! I sager med private arbejdsgivere jf. Ajos (modsat resultat grundet hensyn til privates retssikkerhed).
Kan direktiver påberåbes direkte over for private?
Nej, direktiver har ikke horizontal virkning.
Kan forordninger anvendes direkte over for private?
Ja, forordninger har horizontal virkning.
Kan generelle uskrevne EU-principper og charteret om grundlæggende rettigheder være umiddelbar anvendelige over for private?
NEJ, det er ikke forudset i tiltrædelsesloven, at generelle uskrevne EU-principper og charteret kan være pligtskabende for private jf. Ajos-sagen.
