Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Basal klinisk teori for mindre husdyr > Vomitus, diarre, ikterus, ascites > Flashcards

Vomitus, diarre, ikterus, ascites Flashcards

1
Q

Hvad er halitosis?

A

Dårlig ånde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke symptomer kan man se ved lidelser i GI kanalen?

A 
Anoreksi
Halitosis
Vægttab
Dehyfrering
Smasken
Dysfagi
Pika
Savlen  (ptyalisme)
Regurgitation
Vomitus
Abdominale smerter
Bugværn
Diarre
Borborygus
Dyschezia
Tenesmus
Flatulens
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Dysfagi?

A

Svært ved at spise/synke

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Pika?

A

Glubbende appetit og behov for at spise ikke normale fødeemner

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Ptyalisme?

A

Voldsom savlen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Bugværn?

A

Når dyret har ondt, vil den spænde op, og du vil derfor ikke kunne mærke nogle org-aner, når man trykker den på abdomen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Borborygmus?

A

Rumlen fra tarmene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Dyschezia

A

Smertefuld defækering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Tenesmus

A

Trængninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Flatulens

A

Luftproduktion fra tarmene

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Smasken ses ofte hos patienter, der har?

A

Kroniske GI smerter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Anoreksi kan inddelse på flere måder. Hvilke?

A
  • Partiel og komplet

- Pseudoanoreksi og sand anoreksi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er pseudoanoreksi?

A

Dyret er interesseret i foderet men spiser det ikke
Skyldes ikke nødvendigvis smerte men kan også være kræsenhed
Det kan dog også være at den begynder at spise men så stopper kort efter pga. smerte i fx oesophagus under synkningen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvilke årsager kan der være til pseudoanoreksi?

A
  • Miljø faktorer (flytning, ændringer i husstand)
  • Foderrelateret (nyt foder, forkert foder)
  • Mundlidelser/smerter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er sand anoreksi?

A

Dyret vil på ingen måde spise!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Årsager til sand anoreksi?

A
  • Nedsat lugtesans
  • Medicinering (opioider, kemoterapeutika osv.)
  • Besværet vejrtrækning
  • Lidelser i mundhule/næsehule/mandibel
  • Systemisk lidelse (lever, nyrer, mavetarm)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ptyalisme = voldsom savlen. Hvilke årsager er der?

A
  • Kvalme
  • Smerte
  • Hepatisk encephalitis (leverlidelse)
  • CNS hyperreaktivitet
  • Kemisk eller toksisk stimulering af savlen
  • Adfærd (tanken om mad)
  • Hyperthermi
  • Primær spytkirtel hypersekretion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad er pseudoptyalisme?

Hvilke årsager?

A 
Selve spytproduktionen er den samme, MEN evnen til at synke spyttet er ændret
 Kan skyldes:
 - Smerter i mundhulen
 - Oral eller pharyngeal dysfagi
 - Lammelse af N. facialis
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Vomitus og regurgitation er ikke det samme. Men på hvilke måder adskiller de sig fra hinanden?

A
  • Kvalme ved vomitus - ikke ved regur.
  • Diafragma bevægelser ved vomitus - ikke ved regur.
  • Indeholdet:
    • Foder: +/- hos begge
    • Galde: +/- hos vomitus, SJÆLDENT ved regur.
    • Blod: +/- hos begge, men altid ufordøjet ved regur. Kan både være fordøjet og ufordøjet ved vomitus
  • Udvidelse af esofagus aldrig ved vomitus, +/- ved regur.
  • pH: Over eller lig med 7 ved regur.
    Under 5 (sur) eller over 8 (basisk) ved vomitus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Patofysiologi ved vomitus :
Hvilket organ er i særdeleshed i spil?
Hvilke dele af organet?

A

Hjernen: Vomiting center aktiveres ved:

  • Chemoreceptor Trigger Zone (CTZ), som agtiveres af:
    • N. vagus fra maven og tyndtarmen
    • Blodborne emetikae (opioider/kemo)
  • Cerebrale cortex (smag, lugt, syn)
  • Vestibulære nucleus (køre eller søsyge)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Årsager til vomitus? Hvilke er akutte og hvilke er kroniske?

A
  • Køresyge (akut)
  • Emetika, medicin og toxiner (akut)
  • Extraalimentære lidelser (lever- og nyrelidelser) (akut eller kronist)
  • GI obstruktion (akut eller kronisk)
  • GI/abdominal inflammation (akut eller kronisk)
  • Andre årsager (akutte eller kroniske)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Extraalimentære årsager til vomitus?

A
  • Uræmi
  • Adrenal insufficiens (Addisons)
  • Leverlidelse
  • Cholecystitis
  • Pancreatitis
  • Diabetisk ketoacidose
  • Pyometra
  • Peritonitis
  • Hypercalcæmi
  • Plads-opfyldende masse i CNS
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er uræmi?

A

Uræmi = ophobning af urinstoffer i blodet pga. nyresvigt. Jeg TROR, at det er det samme som renal azotæmi, MEN uræmi er bare en meget meget alvorlig grad

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Lokalisering af vomitus:

Hvordan finder man ud af, om det er et primært eller sekundært GI problem?

A

Initerende prøver
- Blodprøver (hæmogram og biokemi samt urinundersøgelse)
- Røntgen
OBS: Det gælder om først at udelukke alle extraalimentære årsager, hvorefter man kan konkludere, at det er et primært GI problem. Derefter skal man finde ud af hvor i GI, problemet er.
Diagnostiske tests ved udelukkelse af andre organer:
- Fæcesundersøgelse
- Undersøgelse af vomitus
- Albumin og protein

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke GI relaterede årsager, kan give vomitus?

A
  • Obstruktion i mavesækken
  • Obstruktion i tarmen
  • Inflammatoriske lidelser (gastritis, enteritis, colitis)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Årsager til obstruktion i mavesækken?

A
  • Benign pylorus stenose
  • Fremmedelegeme
  • Neoplasi
  • Ventrikel dilatation/torsion
  • Mucosa hypertrofi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Årsager til obstruktion i tarmen?

A
  • Fremmmedelegeme
  • Neoplasi
  • Cicatrice
  • Torsion/volvulus
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke inflammatoriske lidelser kan give årsag til GI-relateret vomitus?

A
  • IBD (inflammatory bowl disease) - kronisk
  • Gastritis med eller uden ulceration
  • Enteritis (akut)
    • Parvovirus (vaccine!)
    • Hæmorrhagisk gastrointeritis
    • Parasitter/indvoldsorm
  • Colitis (akut/kronisk)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Karakterisering af fæces?

A
  • Defækationshyppighed og volumen
  • Farve og lugt
  • Fæces udseende:
    • Grad 1: Vandig diarre med tab af konsistens
    • Grad 2: Blød grødet til vandig
    • Grad 3: Grødet
    • Grad 4: Normal fæces
    • Grad 5: Hård formet fæces (forstoppelse)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Gradering af fæces:
Hvad er den bestemt ud fra?
Hvad fortæller den noget om? Hvad fortæller den IKKE noget om?

A

Bestemt ud fra udseendet af fæces.

Den siger noget om fæces konsistens, men IKKE noget om, om der er blod i.

31
Q

Hvilke organsystemer skal man mistænke ved lavt proteinindhold i blodet? Hvorfor?

A
  • Nyrer (tab af proteiner)
  • Lever (nedsat produktion)
  • Mavetarmkanal (tab af proteiner)
32
Q

Hvad har væsketransporten (normal fysiologi) i GI kanalen med diarre at gøre?

A

Der er en enorm væsketransport i tarmkanalen. Hvis der er noget galt med enterocytterne, kan de ikke nå at optage alt det vand, de skal, og derfor får man diarre

33
Q

Hvad er panhypoproteinemi?

A

Hypoalbuminemi PLUS hypoproteinemi

34
Q

Tab af protein:
Man arbejder med definitioner som panhypoproteinemi, hypoalbuminemi og hypoproteinæmi. Hvilket slags tab er karakteristisk for hvilket organ? (lokalisering)

A
  • Tab via nyrerne (proteintabende nefropati) - oftest kun hypoalbuminemi
  • Tab via tarmene (proteintabende enteropati) - oftest panhypoproteinemi (altså både hypoalbuminemi OG hypoproteinemi)
35
Q

Hvis man får et dyr ind med diarre, og man skal starte med at lokalisere, er det første skridt at finde ud af, om det er relateret til GI, eller om det er systemisk årsag. Hvad er din diagnostiske plan?

A

Blodprøver mht. rule in/rule out af systemiske årsager.

36
Q

Hvordan kan man differentiere mellem om diarre er lokaliseret til tynd- eller tyktarm?

A
  • Vægttab:
  • Polyfagi:.
  • Opkastninger
  • Tenesmus (trængninger)
  • Frekvens af defækationer
  • Frisk blod i fæces
  • Slim i fæces
  • Melena = sort fæces pga. hæmoragi i tarmen
37
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Vægttab?

A

Forventet ved tynd, sjældent ved tyk

38
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Polyfagi?

A

Sommetider ved tynd, sjælden/aldrig ved tyk

39
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Opkastninger?

A

Både ved tynd og tyk

40
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Tenemus (trængninger?

A

Sjælden ved tynd, ofte ved tyk

41
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Frekvens af defækationer?

A

Normal til let forøget ved tynd, til tider meget forøget ved tyk

42
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Volumen af fæces?

A

Forøget ved tynd, normal til nedsat ved tyk

43
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre: Friskt blod i fæces?

A

Ikke ved tynd, kun i tyk

44
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Slim i fæces?

A

Ikke ved tynd, kun ved tyk

45
Q

Differentiering mellem tynd- og tyktarmslidelse ved diarre:

Melena (sort fæces pga. hæmorragi i tarm)?

A

Kun i tynd, ikke i tyk

46
Q

Hvilke tests kan ikke bruges til at vurdere leverens tilstand?

A
  • Globulin
  • (ALT/BASP) Er ikke så specifik. Stiger ved galdegangsopstruktion
  • Cholesterol
  • Glukose
47
Q

Kan man bruge en urinundersøgelse til at teste for leverlidelser? I så fald hvordan?

A

Ja.

  • Vægtfylde - Vil ofte være lav ved leverlidelser. (for lidt protein tyder på nedsat produktion af proteiner)
  • Bilirubin krystaller (Patologisk hos kat)
48
Q

Nævn et meget vigtigt symptom (kardinalpunkt) for patienter med svære leverlidelser?

A

Pu/Pd

49
Q

Patofysiologiske mekanismer for Pu/Pd hos hunde og katte med svær leverlidelse? (Obs. Nogle giver mere mening end andre)

A
  • Ændre osmoregulation i portalvenen¨
  • Manglende opretholdelse af den medullære gradient: Lav urea produktion
  • Persisterende hypokalæmi
  • Nedsat ADH nedbrydelse
  • Ændret tørstfornemmelse
  • Øget udskillelse af ACTH (hypercortisolæmi)
    - Forlænget cortisol nedbrydning
50
Q

Specifikke symptomer på leverlidelse?

A 
Ikterus
 Bilirubinuri
 Metabolisk encephalopati
 Intermitterende ptyalisme (voldsom savlen)
 Rystelser, kramper
 Koagulationsforstyrrelser
51
Q

Uspecifikke symptomer på leverlidelse?

A 
Anoreksi
Nedstemthed
Vægttab
Retarderet vækst
Kedelig pels
Kvalme/vomitus
Diarre
Dehydrering
Abdominal forstørrelse
Pu/Pd
52
Q

Hvad kan, udover leverlidelser, give ikterus?

A
  • Hæmolyse (fx hæmolytisk anæmi)
    • Dvs. alle årsager, der kan give hæmolytisk
      anæmi
  • Hæmobartonella felis (=en infektion med bakterien hæmobartonella felis, der angriber de røde blodlegemer)
  • Galdegangsopstruktion
53
Q

Udredning af ikterisk patient: Hvilke parakliniske tests, kan man bruge

A 
Hæmatologi
 Biokemi
 Galdesyrestimulationstest
 Koagulationstest
 Ultralydsundersøgelse
    - Leverparenchym
    - Karforsyning
    - Galdegange og galdeblære
 Finnålsaspirat fra leveren
 Leverbiopsi
54
Q

Hvor dannes koagulationsfaktorerne?

A

I leveren

55
Q

Hvilke overordnede årsager kan der være til abdominal forstørrelse?

A
  • Væskeophobning
  • Muskelsvaghed
  • Noget galt med vævet/organforstørrelse
  • Afføring
  • Produktion af luf/gas
56
Q

Væskeophobning kan være årsag til forstørret abdomen. Hvilke årsager?

A 
Peritoneal effusion
Blødning
Kongestion
Cystedannelse
Hydronefrose
Blære obstruktion eller ruptur
Pyometra
57
Q

Muskelsvaghed kan være årsag til forstørret abdomen. Hvilke årsager?

A

Hyperadrenocorticisme

58
Q

Det kan være noget galt med vævet, hvilket kan være årsag til forstørret abdomen. Hvilke årsager?

A 
Drægtighed
Organfostørrelse
Neoplasi
Granulom
Fedt
59
Q

Afføring kan være årsag til forstørret abdomen. Hvilke årsager?

A

Forstoppelse

Megacolon

60
Q

Luft/gas ophobning kan være årsag til forstørret abdomen. Hvilke årsager?

A 
Ventrikel dilatation eller volvuluv
Obstruktion eller ileus i GI kanalen
Post kirurgisk
GI perforation
Bakteriel peritonitis
61
Q

Hvad er særligt ved et røntgenbillede af abdomen hos et dyr med ascites?

A

Total udfyldt af væske der slører billedet så vi ikke kan se de normale organer. Vi ser blot et hvidt væskeslør samt mørke områder hvor der er luft.
Ved ultralyd ses væsken som store sorte område

62
Q

Hvilke parakliniske tests har man til rådighed ved abdominal forstørrelse?

A
  • Blodprøve (hæmogram og biokemi)
  • Urinanalyse
  • Ultralyd undersøgelse
  • Røntgen
  • Biopsi (ved forstørret organmasse)
  • Abdominal paracentese (væskeprøve)
63
Q

Hvad er abdominal paracentese?

A

Man stikker hul i abdomen og suger evt. væske ud, som man så analyserer (især ved ascites)

64
Q

Hvilken farve har transsudat?

Hvad kan mulige årsager til transsudat i abdomen være?

A 
- Klar og farveløs
Årsager:
- Hyperalbuminæmi (PLE, lever, nyrer)
- Højresidigt hjertesvigt
- Øget hepatisk tryk
65
Q

Hvilken farve har modificeret transsudat?

Hvad kan mulige årsager til modificeret transsudat i abdomen være?

A 
- Sero-sanguinøs strågul
Årsager:
- Kronisk leverlidelse
- Højresidigt hjertesvigt
- Neoplasi
66
Q

Hvad er modificeret transsudat?

A

Transudatet, der har ligget længe og derfor er blevet gulligt

67
Q

Hvilken farve og udseende har Septisk eksudat?

Hvad kan mulige årsager til septisk eksudat i abdomen være?

A
  • Uklar, rød, purulent
    Årsager:
  • Tarmperforation
  • Fremmedelegeme
68
Q

Hvilken farve og udseende har non-septisk eksudat?

Hvad kan mulige årsager til non-septisk eksudat i abdomen være?

A 
- klar, rød, mørk gul, grøn
Årsager:
- FIP
- Neoplasi
- Pancreaitis
- Galde peritonitis
(Obs. Farven varierer alt efter, hvad der er i)
69
Q

Hvad er forskellen på tanssudat og eksudat?

A

Transsudat er klar og oftest farveløs. Ekssudat kan være klar/uklar, men har en kraftig farve og er evt. purulent.
Eksudat indeholder flere kerneholdige celler, proteiner og evt. agens –> større vægtfylde end transsudat.

70
Q

BCS systemet hos kat og hund:
Hvad er det?
Hvad bruger man det til?
Hvilke grader?

A
  • Body Condition Score
  • Bruges til at se, om dyret er normal-, undervægtig eller fed
  • Går fra 1-9, hvor 1 er UV, 4-5 er idealvægt og 9 er ekstremt OV
71
Q

Hvad sker der i tyndtarmen ved anorexi?

Hvorfor forværre dette tilstanden?

A

Villusatrofi.

Dette sker meget hurtigt: Anorexi –> villusatrofi –> mindre absorption af nærringsstoffer –> endnu mere underernæret.

72
Q

Årsager til vægttab?

A
  • Ikke passende fodring (sult, underfodring, inadekvat foder)
  • Hvis passende foder:
    • Miljø/husstandsfaktorer (stress, andre dyr mm.)
    • Tand- eller mundhulelidelse
    • Specifik næringsstof mangel
    • Fejlfordøjelse, Malabsorption
    • Diabetes mellitus
    • Protein-tabende lidelse
    • Nefropati, End-stage nyrelidelse
    • Gastroenteropati
    • Hjertelidelse
    • Øget stofskifte (hyperthyreoidisme)
    • Kronisk feber, infektion eller inflammation
    • Neoplasi
73
Q

Hvad er relationen mellem (under)ernæring, sygdom og resistens?

A

“Den onde cirkel”

Sygdom/infektion –> under-/fejlernæring –> nedsat sygdomsresistens –> sygdom/infektion osv.

74
Q

Anoreksi nedsætter kroppen modstandskraft. Forklar mekanismen?

A

Hurtig og kraftig reduktion i mucosa –> Svækkelse af mucosabarrieren –> øget bakteriel translokation –> nedsat stimulering af Gut Associated lymfoid tissue (GALT) –> nedsat produktion af cirkulerende IgA (antistoffer) –> øget incidens af komplikationer og sekundære infektioner

Basal klinisk teori for mindre husdyr (23 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2025 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions