Den blødende patient Flashcards
Forklar kort den normale hæmostases to faser, samt hvilke anatomiske strukturer/parametre, der er indblandet
Primær hæmostase: Dannelse af blodplade “plug”
- Blodkar: Vasokonstriktion
- Blodplader: Disse aktiveres og danner “plug”
Sekundær hæmostase: Dannelse af blodplade/fibrin plug
- Koagulation
- Fibrin dannelse
Hvad er et hæmatom? Lokalisation?
Hvad er den patofysiologiske mekanisme bag?
- En svulstlignende blodansamling under huden
- Systemisk blødning, lokaliseret til koagulationsfaktorerne
- Hvis der er noget galt med den sekundære hæmostase (koagulationen), så får man hæmatomer. Det kan være, at der mangler koagulationsfaktorer, eller at fibrinolysen er accelereret (–> nedbrydning af plugs går for hurtigt)
En blødning kan være lokaliseret eller generaliseret/sytemisk. Hvad er årsagerne til en lokaliseret blødning?
Trauma
Infektion
Petecchiation? Lokalisation?
- En lille bitte blødning
- Systemisk blødning, lokaliseret til blodplader eller blodkar
Ecchymosis? Lokalisation?
- Mange små petecchier (dvs. en samling af mange meget små blødninger)
- Systemisk blødning, lokaliseret til blodplader eller blodkar
Hematemesis? Lokalisation?
- Blodig opkat (“kaffegrums”)
- Systemisk blødning, lokaliseret til blodplader eller blodkar
Epistaxis?
Næseblod
Hæmatron? lokalisation?
- Blødning i led
- Systemisk blødning, lokaliseret til koagulationsfaktorerne
Lokalisering af generaliseret/systemisk blødning: Hvilke typer blødninger vil man se, hvis der er noget galt med blodpladerne eller blodkarene?
- Petecchier (bittesmå blødninger)
- Ecchymosiser (mange samlede petecchier)
- Hæmatemesis (blodig opkast)
- Melena (sort fæces pga. blod)
- Hæmaturi (blod i urin)
Melena? Lokalisation?
- Sort fæces, der er associeret med GI blødning
- Systemisk blødning, lokaliseret til blodplader eller blodkar
Hæmaturi? Lokalisation?
- Blod i urin
- Systemisk blødning, lokaliseret til blodplader eller blodkar
Lokalisering af generaliseret/systemisk blødning: Hvilke typer blødninger vil man se, hvis der er noget galt med koagulationsfaktorerne?
- Hæmatom
- Hæmatron (blødning i led)
- Hæmothorax
- Hæmoabdomen
Lokalisation ved hæmothorax?
- Systemisk blødning, lokaliseret til koagulationsfaktorerne
Lokalisation ved hæmoabdomen?
- Systemisk blødning, lokaliseret til koagulationsfaktorerne
Hvis man har lokaliseret sig til, at ens blødning skyldes, at der er noget galt med blodkarene eller blodpladerne, hvordan kommer man så frem til, hvilken af disse to, der er årsagen til blødningen?
- Først finder man ud af, om der er thrombocytopeni eller ej (blodprøve)
- Hvis der er, skal man finde årsagen til dette. (Øget destruktion, nedsat procuktion, øget forbrug, binding i milten)
- Hvis IKKE det er, vil man se en stigning i blodtrykket, og det kan så være to ting:
1) Thrombopati
2) Vaskulært problem
For at teste om der er nok blodplader eller ej, kan man nøjes med at lave en blodudstrygning. Man kan også tage en blodprøve. Det er derimod lidt svært at teste, om der er noget galt med karrene
Thrombocytopeni? Årsager?
- Mangel på blodplader
Årsager: - Øget destruktion (IMT = immunmedieret trombocytopeni)
- Nedsat produktion (KM = et sjældent syndrom?)
- Øget forbrug (DIC = Disseminated intravascular coagulation)
- Binding i milten
Thrombopati?
En samlet betegnelse for mangler ved trobocytterne - altså, at de ikke virker, som de skal
Hvilken initerende test kan man lave for at undersøge, om der er noget galt med koagulationsfaktorerne? Hvad vil de sekundære tests være?
- ACT = activated clotting time. Hvis der er noget galt med koagulationsfaktorerne, vil ACT stige.
- Sekundære tests = koagulationsprofil. For at se hvilken koagulationsfaktor, der er synderen:
- aPIT
- PT
- TT
- Fibrinogen
- D-dimer
Nævn den diagnostiske plan for at bekræfte og lokalisere et generaliserende blødningsproblem
- Koagulationsprofil (POC)
- Thrombocyttal (PLT)
- Buccal mucosa bleeding time
- Koagulationstider: ACT eller SCA samt APTT
og PT - D-dimer
- Minimum database:
- Hæmogram
- blodudstrygning (SAP, UA)
Hvad bruges nedenstående til ifm. blødningspatient?
- EDTA-stabiliseret fuldblods?
- Citrat-stabiliseret plasma?
- Serum?
Hvilken rækkefølge skal glassene fyldes op i, når der tappes fra venen?
- Hæmatologi (thrombocyttal)
- Koagulationsanalyser
- Klinisk kemi
Først serum eller EDTA, derefter citrat
Hvilke test indgår i “Point of care” (POC) koagulationsprofil?
- Thrombocyttal (PLT)
- Buccal mucosa bleeding time (BMBT)
- ACT
- POC APTT og PT
- D-dimer
Forklar ganske kort hvordan man tæller blodplader (ikke så vigtigt)
Det er simpelt og kan gøres blot ved en blodudstrygning, hvorefter man putter glasset under mikroskop og tæller.
Hvad er BMBT? Hvad er normal?
Buccal mucosa bleeding time
Hund: 3-4 minutter
Kat: 2 minutter
Hvad er ACT? Hvad er normal? Hvad betyder en forlængelse af det normale?
- Activated clotting time
- Hund: 75-120 sekunder
Kat: < 80 sekunder - Forlænget tid = problemer med koagulationsfaktorer
Hvad er APTT? Hvad betyder en forlængelse af det normale?
- Activated partiel thromboblastin time (sekunder)
- forlænget tid = problemer i det intrinsiske system eller fællessystemet
Hvad er PT? Hvad betyder en forlængelse af det normale?
- Protrombin time (sekunder)
- Forlænget tid = problemer i det extrinsiske system eller fællessystemet
Hvad bruger man APTT og PT til? Og hvad er (hoved)forskellen på de to?
- Det er diagnostiske tests, der bruges til at lokalisere indenfor koagulationssystemet.
- APTT: Lang tid, tester det intrinsiske system (INDE i blodet) og fællessystemet
- PT: Meget kort til (< 10 sek), tester det extrinsiske system (ude i vævet) og fællessystemt
D-dimer?
- D-dimer = et krydsbundet produkt, der dannes ved nedbrydning af fibrin
Hæmofili A?
Mangel på koagulationsfaktor 8
(Er en kønsbåren sygdom, der følger x’et. Tæver har ofte ikke symptomer, men kan stadig godt have et afficeret X. Er især udbredt hos Schæfer)
Hæmofili B?
Mangel på koagulationsfaktor 9
