Akutmedicin Flashcards
Hvad forstås ved triage?
Triage er et redskab til at sortere og prioritere patienter, således at de patienter med størst behov bliver behandlet først.
Triagekonceptet er baseret på måling af fysiologiske parametre (vitale værdier, fx Dr. ABCD) og kontaktårsagskort (henvendelsesårsag).
Hvordan bruges POMR i akutmedicin?
Ved akutmedicin springer man meget hurtigt ned til “diagnostik” og “behandling”. Man har ikke tid til at spørge, læse osv. Man skal handle hurtigt, og så må man senere vende tilbage til de første punkter, samle op herpå.
Hvad er det første, man vil gøre ved mistanke om kredsløbsshock?
Giv væske! Der kan dog være nogle kontraindikationer, men hvis dyret er ved at dø, må man handle, og så tænke bagefter.
Samtidigt kan man tage noget blod, men give væske mens der ventes på svar. Hvis svaret så viser sig, at det ikke er shock, så ændrer man strategi. Men man reagerer med det samme, og gør det med de redskaber, der er tilgængelige
Triage, telefonisk henvendelse. Ved hvilke symptomer skal alarmklokkerne ringe, og derfor henvises til straks at se dyrlægen?
- Dyspnø
- Neurologiske tegn (kramper)
- Vedvarende vomitus/diarre
- Bradykardi/tacykardi
- Somnolens (bevidsthessvækkelse)
- Blege slimhinder
- Abdominal distension (udspiling)
- Dysuri/anuri/stranguri
- Indtagelse af gift/medicin
- Stærk smerte
- Ved tvivl - søges (anbefales) altid dyrlæge
Somnolens?
En tilstand af bevisthedssvækkelse, dyb søvn, hvoraf patienten kun vanskeligt og for en kort tid kan vækkes
Akutmedicin og dødsfald: Hvor mange procent af akutte patienter dør indenfor:
- 0-30 min?
- 0,5-4 timer?
- Dage/uger
- 50%
- 30%
- 20%
Hvilke parametre skal ens PRIMÆRE vurdering af patienten indeholde?
Vigtige (vitale) organsystemer!
ABCD (airway, breathing, cardiovaskular, dissabilities)
Hvad står ABDC for?
- Airway: Sikrer frie luftveje
- Breathing: Respiration (giv ilt og evt. hjerte-lungeredning)
- Cardiovaskular: Cirkulation og blødningskontrol
- Disabillity : Bevægelighed (benbrud, muskelskader) og neurologisk undersøgelse (bevidsthed)
Hvad vil symptomer på indre blødninger være?
- Blege slimhinder
- Hurtig og svag puls
- Hurtig vejrtrækning
- Svag/tab af bevidsthed
Oftest vil der ikke ses nogen synlige blødninger, men evt. ses:
- Blod fra næse, ører eller mund - Blod fra endetarm eller kønsåbning
Hvis dyret ikke trækker vejret, men HAR puls, hvad gør man så?
Og hvad gør man hvis det ikke trækker vejret og IKKE har puls?
- Puls –> giv ilt
- Ingen puls –> hjerte-lunge redning (mund-til snude)
Hvordan vil puls og vejrtrækning være ved indre blødninger?
- Puls: Hurtig, men svag
- Hurtig vejrtrækning
Hvordan kan man sikre frie luftveje hos dyr?
- Tubus!
- Alternativt kan man lave en alternativ luftvej:
- Tracheostomi
- Cricothyreotomi
Cricothyreotomi?
En slags “nød-tracheostomi”.
Et snit ind til larynx (cartilago thyroidea), hvor man kan sætte tubus i og sikre fri luftveje
Tracheostomi?
Her laves et snit i trachea, hvor man så kan putte tubus i og sikre frie luftveje
Hvad er xylocain spray? Hvad kan det bruges til?
Er lokalanæstesi (lidocain), der bruges til at bedøve hud og slimhinder.
Man bruger det til lettere at kunne indføre tubus og dermed sikre frie luftveje
Hvor mange indblæsninger skal man foretage ved Kunstigt åndedræt hos hund (mund-til-snude)?
4-6 indblæsninger i minuttet. Er der intet livstegn efter 10 min. eller kan man ikke føle et hjerteslag, er det nyttesløst at fortsætte
Hvad er normal puls hos hund? Og kat?
Hund: 70-160 slag/min
Kat: 160-240 slag/min
Hvad skal temp. være hos hund og kat (det samme) for vi definerer det som hypo- og hypertermi?
Hypotermi < 36,5 grader
Hypertermi > 41 grader
Efter vores primære vurdering af en akut patient (ABCD), skal vi lave en sekundær vurdering. Hvilket huskeord findes hertil?
A CRASH PLAN
Hvad bruges huskeordet A CRASH PLAN til? Hvad står bogstaverne for?
- Vores sekundær vurdering af en akutpatient. (Dvs. EFTER ABCD er stabilt)
A: Airway (frie luftveje) C: Cardiovaskulær R: Respiration A: Abdomen S: Spina H: Head P: pelvis L: Limbs A: Arterier N: Nerver
Anæstesi/analgesi: Hvad vil man bruge til akut, kortvarig smertedækning, fx som knoglefraktur/discusprolaps?
Metadon (opioid)
Anæstesi/analgesi: Hvad vil man bruge til akut, kortvarig smertedækning, fx som abdominalsmerter
Butorphanol (opioid)
Anæstesi/analgesi: Hvad vil man bruge til kronisk langvarig smertedækning?
Fentanyl (opioid)
Hvilken type analgesi bruger man oftest ved akutte patienter (altså med akutte smerter)?
Opioider!
(Kombinationsbehandling er godt (fx med NSAIDs), men i akutte tilfælde, er det opioiderne, der arbejder hurtigst. Det er sjældent, at man giver lokalanalgetika i akutte tilfælde)
Karakterisering af smerteniveau?
Polyarthitis, GI torsion, obstruktion af urethra/ureter, hypertrofisk osteodystrofi, panostitis (“vokseværk”), glaukom
Moderat til alvorlig smerteniveau
Karakterisering af smerteniveau?
Bløddelstraumer
Moderat smerteniveau
Karakterisering af smerteniveau?
Cystitis (blærebetændelse)
Ostitis externa
Mildt til moderat smerteniveau
Karakterisering af smerteniveau? Neurale smerte (dvs. disks), CNS infektioner, peritonitis, alvorlig inflammation, multiple frakturer, nekrotiserende pancreaitis, knogletumorer.
Alvorlig til uudholdelig smerteniveau
Abdominocentese?
Indstik gennem bugvæggen for at komme ind i bughulen og evt. suge væske ud.
Årsager til miltruptur?
- Traume
- Neoplasi er hyppigst (hæmangiosarkom)
Diagnostiske undersøgelser ved miltruptur?
Ultralyd, røntgen, hæmoabdomen (påvises ved abdominocentese)
Terapi ved miltruptur?
- IV adgang –> væsketerapi
- Shock bolbus med colloider eller hyperton NaCl
- Blodtransfusion (15-50% blodtab) - CAVE neoplasi
- Eksplorativ lapertomi (spleenektomi)
- Post-op EKG monitoring (VPC hyppige 24-48 timer efter operation)
- Grundig udregning (staging) hvis mistanke om neoplasi
Miltruptur: Hvad er kontraindikationen ved blodtransfusion?
Neoplasi
Hvad skal man være særlig opmærksom på, når man behandler en blødning ved at give væske?
Trykket!
Væsketrykket skal være så højt, at blodtrykket vil stige tilstrækkeligt til, at dyret kan leve, men det må ikke være så højt, at man skyller evt. clot-dannelse ud. Monitorering er altså en vigtig del.
Status epilepticus?
Er en akut tilstand!
Karakteriseres ved krampeanfald > 5 min., ophobende anfald
Hvordan behandles Status epilepticus?
- Behandl FØRST kramper! Dvs. akut antikonvulsiv behandling:
- Diazepam (iv, rektalt)
- Phenobarbital (iv)
- Thiopental (anæstesi)
- Obs på cerebralt ødem (brug da mannitol, der er et osmotisk diuretika)
- Sekundær udredning (lokaliser intra-/ekstrakranial årsag)
Beskriv indledende diagnostik og terapi ved akutpatienter?
- IV adgang (til minimumsdatabase og terapi)
- Hæmatoglogisk og biokemisk profil
- Urinprøve (hvis den kan fås let)
- Koagulationsprofil eller TEG (ved blødning)
- Blodtryk
- Røntgen oversigtsbilleder
- Pulsoximetri (iltmætning)
- EKG (hvis rytmeforstyrrelser eller elektrolytforstyrrelser)
Pulsoximetri?
Iltmætning:
Her måles mængden af ilt i blodet ved at kaste lys igennem en finger, hvor den målte farve afspejler iltmætningen i dit blod
Hvilken vene bruges typisk til iv adgang?
v. cephalika (forben)
Man kan også bruge v. jugularis eller v. saphena (bagben)
Hvor stor en venflon (kateder) skal man bruge?
jo større, jo bedre - Hvor stort afhænger af dyrets størrelse
(Jo højere G, jo mindre kanyle)
Symptomer på (kredsløbs) shock?
- Hurtig og svag puls
- Hypotermi
- Tab af bevidsthed (dyret føles fjernt)
- Blege slimhinder
Intraperitonelt?
I abdomen
Ved dyr med kredsløbsshok vil der ikke ske noget, uanset hvor meget du staser op. Hvad gør man i denne situation, hvis man ønsker at give væsketerapi iv, og man ikke umiddelbart kan se venen?
Fritlæggelse af vene (cut Down).
Her laver man først et lille snit ind til venen, så denne gøre synlig. Herefter laver man et lille snit i selve venen og putter sit kateder i på denne måde
Hvad er kroppens 3 væskerum? Og hvor stor en procent af den totale blodvolumen indeholder de hver især?
- Intravaskulær
- Hund: Ca. 8% af blodvolumen
- Kat: Ca. 5-6% af blodvolumen
- Interstitiel: 10-15% af blodvolumen
- Intracellulær: 25-40% af blodvolumen
Hypovolæmisk shock?
Tab af intravaskulær væske.
Dvs. tab af blod –> for lav blodvolumen i cirkulationssystemet –> kritisk nedsat arteriel tryk –> utilstrækkeligt tryk for perfusion af vitale organer
Hvorfra tabes væsken ved hurtig dehydrering?
Interstitiel væske
Hvorfra tabes væsken ved langsom dehydrering?
Intracellulær væske
Hypovolæmisk shock: Årsager? Hvornår ses symptomer? Hvilken type væske, skal man behandle med?
- Årsager: Aktiv blødning, brandsår, inflammation (utætte kapillær) mm.
- Symptomer ses ved tab på 2% af blod
- Plasma/blod (da man taber blod)
Hurtig dehydrering: Årsager? Hvornår ses symptomer? Hvilken type væske, skal man behandle med?
- Årsager: Diarre, vomitus, hydrothorax, ascites mm.
- Symptomer ses ved tab på 4-5% af interstitielvæsken
- Isoton væske (da man taber interstitiel væske)
Langsom dehydrering: Årsager? Hvornår ses symptomer? Hvilken type væske, skal man behandle med?
- Årsager: Polyuri, tørst, perspiration mm.
- Symptomer ses ved tab på 10-15% af intracellulær væske
- Hypoton væske, da man taber intracellulær væske
Indikationer for væsketerapi?
Opretholde oxygen-perfusion til vævet!!
- Korrigere hypovolæmi = shock (akut)
- Opretholde cardiac output = perfusion (akut/subakut)
- Genetablere elektrolyt- og væskebalance = dehydrering
- Opretholde urin output
