Principper for smertehåndtering og anæstesi Flashcards

1
Q

Hvordan defineres anæstesirelateret dødsfald?

A

dødsfald, som man ikke kan give noget som helst andet end anastæsien skylden for - dødsfald i op til 48 timer efter anæstesien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor stor er risikoen for anæstesirelateret død for

1) hund?
2) kat?

A

1) Hund: 0,17%

2) Kat: 0,24 %

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er det, som vores patienter ultimativt dør af under anæstesien?

A

Iltmangel!

der er de skader, som hypoxi’en påfører vores celler, som vi dør af under anæstesien

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Nævn nogle klassiske eksempler på, hvad der kan føre til iltmangel under anæstesi.

A

1) Bradykardi (lav hjertefrakvens) –> Asystoli –> man dør af iltmangel (hypoxi)
2) Respiratorisk depression –> apnø .–> man dør af iltmangel

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan virker anæstesi?

A

Depression af CNS

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Nævn nogle positive virkninger ved anæstesi

A

1) Bevidsthedstab
2) Muskelafslappelse
3) Analgesi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Nævn nogle negative virkninger (bivirkninger) ved anæstesi

A

1) Depression af hjerte
2) Depression af respiration
3) Nedsat homeostase

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Graduering af celleskader under anæstesi kan gøres billedligt vha. “skibakken”. Nævn de fem trin på vej “ned af bakken” (altså i takt med, at anæstesien bliver mere og mere dyb).

A

Man går fra 1) normal funktion af cellerne –> 2) normal variation (altså, cellerne begynder at kompensere, men det er stadig normalt og okay) –> 3) reversible skader –> 4) irreversible skader –> 5) celledød.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Under anæstesi er det vigtigt at opretholde den fysiologiske norm. Hvordan gør man det?

A

Ved at bruge så lidt anæstetika som muligt.

Vurder sværhedsgraden af indgrebet: Fx knogleoperation vs. røntgen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Findes der anæstetikae, der er fuldstændigt sikkert?

A

Nej, ingen sikre anæstetikae - kun sikre anæstesilæger.

Den sikreste anæstesi = den, man er fortrolig med

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Definition af anæstesi?

A

En reversibel proces, der fører til depression af CNS ved brug af stoffer, der fører til bevidstløshed samt reduceret eller fraværende respons på skadelig (nox) stimuli

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Def. af generel anæstesi?

Og hvad består den af?

A

Generel anæstesi = Tilstand med bevidstløshed samt fravær af smertefølelse og muskelafslappelse.
Består af inhalations- og injektionsanæstesi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Def. af total intravenøs anæstesi (TIVA)?

A

En gentagen intravenøs injektion af en passende agens - ofte sammen med analgetikae.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

1) Def. af balanceret anæstesi?

2) Hvad er fordelene?

A

1) = Samtidig administration af forskellige specifikke farmaka, der resulterer i bevidsthedstab, analgesi, muskelrelaksation og autonom stabilitet
2) Synergisme –> potenseret effekt –> lavere dosis –> færre bivikninger

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Def. af Neuroleptanalgesi?

A

= Sedation/”anæstesi” ved hjælp af beroligende stof og opioid (smertestillende), men der opnås IKKE BEVIDSTLØSHED

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Def. af sedation?

A

Beroligelse: Hæmning af psykisk og motorisk aktivitet
IKKE smertedækkende
IKKE bevidstløs

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er ASA?

A

En subjektiv vurdering af patientens helbredelsesstatus forud for anæstesi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad bruger man ASA til?

A

Man kan bruge ASA til at risikovurdere en patient, der skal anæstiseres og dermed træffe en beslutning om, hvilken form for minitoring, der er nødvendig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvilken “type” sygdom, kan man sige, at ASA overordnet handler om?

A
Systemisk sygdom 
(lungebetændelse, dårligt hjerte, feber mm.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

ASA I:

1) Hvad er patientens helbredelsesstatus?
2) Giv eksempel

A

1) Klinisk rask patient uden kendte lidelser

2) Rask patient, der skal have ovariohysterectomi, kastration, tandundersøgelse mm.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

ASA II:

1) Hvad er patientens helbredelsesstatus?
2) Giv eksempel

A

1) Patienter med lokaliseret lidelse eller mild systemisk sygdom, der ikke påvirker almenbefindende
2) Lokal infektion, kompenseret hjertelidelse(hjertemedicin), aortastenose, kontrolleret diabetes mellitus, hudtumor, ukompliceret fraktur

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

ASA III:

1) Hvad er patientens helbredelsesstatus?
2) Giv eksempel

A

1) Patienter med svær systemisk sygdom, der påvirker almenbefindende
2) Pyrexi (høj feber), moderat dehydrering, anæmi, ukontrolleret diabetes mellitus, symptomgivende hjertelidelse, mild mavedrejning, mild pyometra, hypoproteinæmi

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

ASA IV:

1) Hvad er patientens helbredelsesstatus?
2) Giv eksempel

A

1) Patienter med livstruende systemisk sygdom

2) sepsis, Ukompenceret hjertesygdom, slem mavedrejning, slem pyometra, svær dehydrering, organsvigt (uræmi, hapatopati)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

ASA V:

1) Hvad er patientens helbredelsesstatus?
2) Giv eksempel

A

1) En patient, der er tæt på at dø - forventes at dø, hvis man ikke opererer inden 24 timer
2) Shock, alvorlig traume, multiple organsvigt (uræmi, hapatopati),

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Patientens alder er et tillæg til ASA, men kan man rykke på i ASA score blot pga. alder?

A

Nej. Kun hvis man har nogle aldersbetingede lidelser.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Giv eksempler på tillæg til ASA ved vurdering af risiko.

A
Patientens alder
Type af indgreb
Varighed af anæstesi
Monitoringsudstyr og –kapacitet
Erfaring hos anæstiolog
Erfaring hos kirurg
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Anæstesien består af 3 trin = protokolopbygning. Nævn disse.

A
1) Præ-medicinering (= en forbedøvelse)
(Sedation (præ- og postoperativt), analgesi, autonome nervesystem, potenserer andre anæstetika)
2) Induktion
 (Anæstesi etableres)
3) Vedligeholdelse
28
Q

1) Hvilket formål har monitoring af anæstesi?

2) Hvorledes gør man det?

A

1) At opretholde fysiologisk norm hos patienten (at blive på midten af “skibakken”)
2) Man måler på nogle forskellige parametre for at se, hvor stor CNS depression, der er

29
Q

Hvilke 4 parametre skal vi hele tiden overvåge under anæstesi?

A
  • Ventilation (Respirationsrate)
  • Cirkulation (Hjererytme og puls)
  • Oxygenering (slimhinder: Farve og CRT)
  • Temperatur
30
Q

Nævn nogle af de typiske komplikationer ved smådyrsanæstesi.

A
  • Apnø ved induktion
  • Respirations depression
  • Hypotension
  • Utilstrækkelig anæstesidybde
  • Utilstrækkelig analgesi
  • Hypothermi
  • Forlænget opvågning
31
Q

Hvad er formålet med post-operativ monitoring?

A

At sikre, at patienten vågner sikkert og hurtigt

32
Q

Hvad overvåger man ved post-operativ monitoring?

A
  • Luftveje (frie luftveje samt extubering)
  • Respiration
  • Cirkulation
  • Temperatur
  • Bevidsthedsniveau
  • Analgesi
  • Comfort og TLC (= kærlighed)
33
Q

Hvad er extubering? Og hvornår gør man dette?

A

Extubering = fjernelse af tubus, når man ser tegn på synkebevægelse

34
Q

Nævn de 5 minimumskrav til anæstesi, som vi har i DK

A

1) Intravenøst kateder
2) Iltberiget luft via tubus (maske)
3) Monitoring
4) Journalisering
5) Smertebehandling

35
Q

Def. af smerte?

A

En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse, som man kobler med aktuel eller potentiel vævsskade.

36
Q

Den akutte smerte har et formål. Hvilket?

A

At beskytte patienten mod yderligere smerte/vævsskade

37
Q

Hvordan opfattes smerte?

A

Mekanisk påvirkning af væv (receptorer) –> subjektiv opfattelse hos patienten.
(Den bliver typisk transmitteret i PNS og opfanges i CNS)

38
Q

Forklar kort mekanismen bag inflammatorisk smerte.

A

Inflammation + vævsskade –> aktivering af arachidonsyrekaskaden –> aktivering af COX –> produktion af prostaglandinger –> tærskelværdien for nociceptive afferente nervefibre sænkes over for terminale stimuli –> aktivering af smertesignaler ved ikke noxious stimulation.

39
Q

Hvad er forskellen på visceral og somatisk smerte?

A

Visceral smerte: Relateret til organer. Dvs. indre smerte. Her behøver ikke være en skade til stede før, det gør ondt
Somatisk smerte: Relateret til muskler og knogler. Tilstedeværelse af skade eller trussel om skade

40
Q

Def. på kronisk smerte?

A

Smerte, der persisterer i mere end 3 (6) mdr. eller længere end forventet helingsproces

41
Q

Hvad er formålet med kronisk smerte?

A

Kronisk smerte har intet biologisk formål

42
Q

Er kronisk smerte det samme som akut smerte af forlænget varighed? Hvorfor/hvorfor ikke?

A

NEJ!

Kronisk smerte har sin helt egen fysiologi.

43
Q

Nævn smerteprocessens 4 trin samt hvor de befinder sig.

A

1) Transduktion = translation (sensoriske nerveender, nociceptorer)
2) transmission (Sensoriske nerver)
3) Modulation (Medulla spinalis)
4) Perception (Cerebral cortex)

44
Q

Smerten forsvinder ikke under bedøvelse, men man blokerer derimod et af trinnene i smerteprocessen. Hvilket?

A

Perceptionen.

Dvs., at smerten er der, men man opfatter den ikke

45
Q

Def. af smerte transduktion?

A

Translation af fysisk energi (noxious stimuli) til elektrisk energi (aktionspotentialer) i de perifere nociceptorer –> ændringer i ionkanal permeabilitet

46
Q

Def. af smerte transmission?

A

Forløbet af nerveimpulser gennem nervesystemet via de afferente nervefibre (A-beta, A-delta og C-fibre)

47
Q

Hvad er A-beta fibre? Hvilken sammenhæng har de med smerte?

A

Er afferente nervefibre, der står for transmission af nerveimpulser gennem nervesystemet.
Sender ikke impulser fra smerte, men derimod berøring

48
Q

Hvad er A-delta fibre? Hvilken sammenhæng har de med smerte?

A

Er afferente nervefibre, der står for transmission af nerveimpulser gennem nervesystemet.
Er små og myelinerede nervefibre –> hurtig smerte.
Skarp mekanisk smerte

49
Q

Hvad er C-fibre? Hvilken sammenhæng har de med smerte?

A

Er afferente nervefibre, der står for transmission af nerveimpulser gennem nervesystemet.
Er umyelinerede nervefibre –> langsom smerte.
Brændende, længerevarende smerte

50
Q

Def. af smerte modulation?

A

Modificering af den nociceptive transmission gennem de endogene descenderende analgetiske systemer. (Altså en op- eller nedregulering af smerten)

51
Q

Def. af smerte perception?

A

Den bevidste subjektive og emotionelle smertefølelse (Altså selve opfattelsen af smerten)

52
Q

Hvilke kriterier skal være opfyldt før man opnår perception af smerte?

A

Kræver succesfuld tranduktion, transmission og modulation samt integration af thalamocortikal retikular og limbisk funktion

53
Q

Hvilke typer analgetikae virker i transduktionen?

A
  • Lokal anæstetikae
  • NSAIDs
  • Opioider
54
Q

Hvilke typer analgetikae virker i transmissionen?

A
  • Lokal anæstetikae

- alfa2-agonister

55
Q

Hvilke typer analgetikae virker i modulationen?

A
  • NSAIDs (vigtigst)
  • Opioider (vigtigst)
  • Lokal anæstetikae
  • alfa2-agonister
  • NMDA antagonister mm.
56
Q

Hvilke typer analgetikae virker i perceptionen?

A
  • NSAIDs
  • Opioider
  • Generel anæstetikae (injektion og inhalation)
  • alfa2-agonister
  • Benzodiazepiner
57
Q

Hvad er hyperalgasi?

A

Forøget smertefølelse

58
Q

Hvad er forskellen på perifer og central hypersensibilisering (ang. smerte)?

A

Perifer hypersensibilisering –> primær hyperalgasi –> hyperalgasi af det beskadigede væv

Central hypersensibilisering –> sekundær hyperalgasi –> hyperalgasi af omgivende ubeskadiget væv

59
Q

Def. af analgesi?

A

Reduceret/blokeret perception af smerte eller smertelindring.

60
Q

Hvad er Wind up af smerte?

A

Øget smerte-perception pga. gentagen smertestimuli over længere tid, hvor denne stimulig konstant kommer over tærskelværdien (kroniske smerter). Det er C-fibrene i dorsalhornet, der konstant stimuleres

61
Q

Hvad er det rigtig slemme ved Wind up af smerte?

A

At man både får en øget smerte (facillitering af nociceptionen) PLUS det bliver lettere at opfatte smerten (øget/stærkere nociceptivt signal)

62
Q

Hvilken type receptor vil vi allerhelst blokere med vores analgetika? Hvorfor?

A

NMDA-receptoren.

Blokering af denne –> ingen facillitering af nociceptionen

63
Q

Hvilke konsekvenser er der forbundet med smerte?

A
Øget infektionsrisiko
Forsinket sårheling
Nedsat føde- og vandindtag
immobilisering
Ændrede sovemønstre
Ændret normal adfærd
64
Q

1) Def. på præ-emptiv analgesi?

2) Hvad er dets formål)

A

1) Administration af analgetika før smertefuld stimuli starter.
2) At forhindre central hypersensibilitet og alvorlige smerte

65
Q

Er det nemt eller svært at se på katte, om de har smerter?

Hvad kigge man typisk efter?

A

Katte kan være lidt sværere at vurdere end hunde. Det er virkelig små ting, man kan kigge på for at vurdere, om en kat har ondt.
Men generelt, så kig på kropsholdning og ansigtsudtryk