Hjertet: Murmur, arytmi og syncope Flashcards

1
Q

Nævn navnene på de 4 klapper i hjertet samt hvor de er placeret. (obs., den ene har to navne!)

A

1) Trikuspidalklappen: Mellem højre atrie og højre ventrikel
2) Pulmonalklappen: Ml. højre ventrikel og A. pulmonales
3) Mitralklappen = Bikuspidalklappen: Ml. Venstre atrie og venstre ventrikel
4) Aortaklappen: Ml. venstre ventrikel og aorta.

(Obs. Både pulmonal- og aortaklappen kaldes for semilunar klapper).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Nævn de vigtige komponenter (i rækkefølge) ifm. hjertets impulssystem samt deres anatomiske placering.

A

Den impuls, der sætter et hjerteslag i gang, starter i 1) Sinusknuden: sidder i højre forkammer helt oppe ved udmundingen til v. cavae

2) AV-knuden (AtrioVentrikulaær): Sidder ved overgangen mellem højre atrie og højre ventrikel
3) Av-bundt/det Hisk’ske bundt: Ned gennem skillevæggen
4) Purkinjefibre: = deling af det His’ske bundt - grene til begge ventrikler

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

EKG: Forklar, hvad der sker ved P, QRS og T

A

P: Atrial depolarisering
QRS: Ventrikulær depolarisering
T: Ventrikulær repolarisering

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Når man auskulterer et hjerte, hvad er så det vigtigste/mest informative, man skal lytte efter?
Hvad er nr. 2 og 3?

A

1) Hjertefrekvensen
2) Hjerterytmen
3) Mislyde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad er den normale hjertefrekvens for hund?

A

Omkring 80 slag/min.
MEN! Der kan sagtens være stor variation fra race til race (Normalt for en Greyhound at komme op på 340 slag/min ved løb. For nogle er det normalt med 30 slag/min ved hvile)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Når hjertet slår, vil det samtidigt tviste sig fra bund til top (ligesom man vrider en karklud) –> hjertet tømmes for blod. Men, HVOR mange procent tømmes det med? Og hvad er hjertets kammerstørrelse (hvor meget blod kan der være)?

A

For hvert slag tømmes hjertet med 60%

Kammerstørrelsen er 1-3 mL pr. kg kropsvægt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hjertets anatomi in situ:

Hvordan er højre og venstre hjertehalvdel samt hjertebasis placeret?

A
  • Højre hjertehalvdel: Mod højre og cranialt
  • Venstre hjertehalvdel: Mod venstre og caudalt
  • Hjertebasis: Kraniodorsalt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvilke to parametre fortæller os noget om sværhedsgraden af et hjerteproblem?

A

Volumen og tryk (hænger meget ofte sammen)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er det normale blodtryk for hunde og katte? Hvorfor har man to tal/hvad angiver de?

A

Deres blodtryk er 120/80 (ligesom menneskers)

Det første tal er det systoliske blodtryk, det andet tal er det diastoliske.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Vil et sundt hjerte helst køre på protein-, fedt,- eller kulhydratforbrænding?

A

Fedtforbrænding (kan dog også køre på de andre)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hjertet er en muskel, der kan mindskes og øges under normale forhold (henholdsvis fysiologisk atrofi og hypertrofi).
Giv nogle eksemper på PATOLOGISK hypertrofi (forøget myokardmasse) samt hvad de kan føre til.

A

Eks. på årsager:

  • Hypertension (øget systolisk tryk)
  • Øget blodvolumen (diastolisk tryk) i en eller begge ventrikler
  • Infarkt i myocardiet (dog sjælden)
  • Neurohumoral aktivering

Kan medføre:

  • Hjertesvigt
  • Ventrikulær arytmi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad er forskellen på excentrisk og koncentrisk hypertrofi?
Hvad er årsagen?
Giv eks. på alm. ætiologier.

A

Excentrisk hypertrofi:
= forøget myokardmasse og forstørret ventrikel Normal eller nedsat vægtykkelse
- Skyldes øget volumen
- Alm. årsager: Septumdefekt, valvulær dysplasi

Koncentrisk hypertrofi
= forøget myokardmasse og formindsket ventrikel
- Skyldes øget tryk (–> nedsat volumen)
- Alm. årsager: Stenoser = forsnævring (subaortal), hypertension, diffuse lungelidelser

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad er de mest alm. tegn på hjertesvigt generelt?

A

Svaghed og motionsintolerance
Syncope
Hoste og andre respiratoriske tegn

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Nævn kliniske tegn for venstresidigt, kongestivt hjertesvigt. Hvilke af disse er karakteristiske ved venstresidigt?

A
  • Lungeødem (fører til hoste, tachypnø, ↑ resp. anstrængelse, cyanose mm.)
  • Sekundært højresidigt hjertesvigt
  • Pulmonær venøs kongestion
  • Hjertearytmier

De to første er mest karakteristiske

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Nævn kliniske tegn for højresidigt, kongestivt hjertesvigt. Hvilke af disse er karakteristiske ved højresidigt?

A
  • Systemisk venøs kongestion (fører til ↑ centralvenøst tryk samt udspiling af v. jugularis
  • Kongestion (ophobning af væske) af lever +/- milt
  • Lunge effusion (= ekssudat) (fører til ↑ resp. anstrængelse, orthopnø, cyanose)
  • Acites og subcutanøs ødem
  • Hjertearytmi

Ascites er især karakteristisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Nævn kliniske tegn på hjertesvigt pga. lavt cardiac output. Hvilke af disse er karakteristiske?

A
  • Meget træt og meget svag ved anstrængelse (ikke nok blod til musklerne
  • Syncope
  • Hjertearytmi
  • Cyanose

Træthed samt synkope er karakteristisk

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

1) Hvad er den hyppigste hjertesygdom hos hunde (75% af alle hunde med hjertesygdom) i klinikken?
2) Hvad er den hyppigste hjertesygdom hos store hunderacer?
3) Hvad er den hyppigste hjertesygdom hos katte (50%)?

A

1) Myxomatøs mitral valvulær sygdom
2) Dilateret kardiomyopati
3) Hypertrofisk kardiomyopati

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Ved mitralklap insufficiens kompenserer hjertet og bliver hypertrofisk.

1) Forklar mekanismen
2) Er der tale om excentrisk eller koncentrisk hypertrofi?

A

1) Mitralklap insufficiens–> blodet løber tilbage til atriet –> volumen i hjertet stiger (VOLUMEN-OVERBELASNING) –> hjertet skal arbejde mere –> hjertet bliver større.
2) Da der er tale om øget volumen, er det en excentrisk hypertrofi

19
Q

1) Hvordan opstår murmur (hjertemislyde)?

2) Hvilke er mest hyppige; Systoliske eller diastoliske mislyde?

A

1) Mislyde opstår ved turbulens –> vibrationer –> hørbar lyd
2) Systoliske! (90%)

20
Q

Auskultation: Hjertet er inddelt i 4 ostius områder. Nævn de 4 samt hvilken side af dyret, man kan høre dem i.

A

P: pulmonal ostien (venstre)
A: aorta (venstre)
M: mitral (venstre)
T: tricuspidal (højre)

21
Q

1) Hvor mange hjertetoner kan man høre hos hund og kat?
2) Hvad er det man hører?
3) Er det systoliske eller diastoliske lyde?

A

1) To hjertetoner: S1 og S2
2) S1:Lukning af AV-klapper (dvs. mitral/bikuspidal- og tricuspidalklapper)
S2: Lukning af Aortaklapper efterfulgt af pulmonalklapper
3) De er begge systoliske (man siger, at diastolen er efter S2 og indtil næste S1)

22
Q

Kan en hjertearytmi godt være normal? I så fald, hvad kaldes den så? Og hvad skyldes den?

A
  • Ja.
  • Respiratorisk sinusarytmi hos hunde (og katte) er en fysiologisk arytmi
  • Det er vagus, der regulerer hundes hjertefrekvens på en måde, så denne faktisk bliver lidt lavere end hjertet egentligt selv vil. (Hjertets klokfrekvens er på 140, men vagus sørger for, at frekvensen i stedet er på ca. 80)
23
Q

Kan diastoliske mislyde være normale?

A

Nej, diastoliske mislyde er altid patologiske!

24
Q

1) Hvad kalder man også de ekstra hjertelyde, S3 og S4?
2) Er disse systoliske eller diastoliske?
3) Hvorfra opstår lydene (atrie/ventrikel)?

A

1) Galloperende lyde
2) De er begge diastoliske (og høres normalt ikke)
3) S3: Ventrikulær galop (sker efter S2)
S4: Atriel/præsystolisk galop (sker lige før S1)

25
Q

EKG’et viser de elektriske events, der sker i hjertet:

1) I hvilken retning går impulserne?
2) Går impulserne fra epi- til perikardie eller fra peri-til epikardie?
3) Hvad indikerer en højere tak på EKG’et? (tænk ud fra spg. 2)

A

1) Fra minus til plus (- ved basis, + ved apex)
2) Fra epi- til perikardie (- i epikardiet, + i perikardiet)
3) En højere tak vil indikere tykkere hjertemuskulatur (da impulsen har “længere” vej igennem)

26
Q

EKG: Man kigger normalt på 3 afledninger, når man vil bestemme om et hjerte er normalt, noget galt med højre side eller noget galt med venstre side.
Beskriv hvordan takkerne vil være (positive eller negative) for hver af de 3 tilfælde.

A
  • Normalt hjerte:1) + 2) + 3) +
  • Højresidig akseldrejning: 1) - 2) +/- 3) +/-
  • Venstresidig akseldrejning: 1) + 2) + 3) -
27
Q

Def. på arytmi?

A

= Forstyrrelser i hjertets elektriske system

28
Q

Hvad er murmur?

A

Hjertemislyde

29
Q

Hvilke symptomer er karakteristiske for arytmier?

A

Svimmelhed, øget træthed, åndenød og evt. synkope (bevidsthedstab)

30
Q

Hvad er synkope?

A

Et pludselig indsættende tab af bevidsthed, fra sekunders til minutters varighed

31
Q

Når man i dagligdagen omtaler “blodtryk”, tænker man så på det arterielle eller det venøse blodtryk?

A

Det arterielle

32
Q

Hvad er systole og diastole?

A

Systole: Hjertets sammentrækning (højeste blodtryk)
Diastole: Hjertets afslapningsfase (laveste blodtryk)

33
Q

1) Hvad er pulstrykket?

2) Hvordan defineres det? (ligning)

A

1) Er et mål for styrken af trykbølgen!
2) Defineres som:
Pulstryk = systolisk tryk – diastolisk tryk

34
Q

1) Hvad er middeltrykket (MAP)?
2) Hvordan defineres det?
3) Ligger MAP tættest på det systoliske eller diastoliske tryk? Hvorfor?

A

1) Middeltrykket er et mål for drivtrykket. Man bruger det, da de arterielle blodtryk er pulsatilt.
2) MAP = diastolisk tryk + 1/3 af pulstrykket =
MAP = diastolisk P + 1/3 (systolisk P – diastolisk P)
3) Diastoliske, da det diastolisk tryk varer dobbelt så lang tid som systole

35
Q

Hvad sker der med blodtrykket ved en række alvorlige sygdomstilfælde, som fx kredsløbsshock (shock) ?

A

Det falder akut

36
Q

1) Hvad er hypertension?
2) Hvad fører det til?
3) Hvor er det især farligt?

A

1) For højt blodtryk
2) Hypertension –> ↑ tryk på karvæggene (–>) ruptur af svage områder –> blødning i vævet
3) Især farligt i hjernen (hjerneblødning/”slagtilfælde”)

37
Q

1) Hvad er hypotension?

2) Hvad fører det til?

A

1) For lavt blodtryk
2) Hypotension –> den drivende kraft for blodflowet kan ikke overkomme modstanden fra tyngdekraften –> ↓ blod og dermed ilt til hjernen  svimmelhed og evt. besvimelse

38
Q

Nævn nogle typiske årsager til murmur.

A
  • Hjerteklapinsufficiens (alle klapper)
  • stenoser
  • medmødte abnormaliteter (fx Ventrikel septum defekt og Persisterende ductus arteriosus)
39
Q

Hvad er den overordnede årsag til synkope?

A

For lidt ilt eller glukose til hjernen –> kortvarigt og forbigående tab af bevidsthed

40
Q

Er synkope en sygdom?

A

Nej, det er et symptom og ikke en sygdom

41
Q

Årsager til synkope kan både være kardiovaskulære og non-kardiovaskulære. Giv eksempler på de kardiovaskulære årsager

A

Kardiovaskulære:

  • Arrytmier
  • Nedsat output (Kardiomyopati)
  • Nedsat fyldning af hjertet (Tamponade)
  • Obstruktioner af outflow (Stenose, Pulmonær hypertension)
  • Cyanotisk hjertesygdomme (højre til venstre shunts)
42
Q

Årsager til synkope kan både være kardiovaskulære og non-kardiovaskulære. Giv eksempler på de non-kardiovaskulære årsager?

A
  • Respiratoriske sygdomme (Især brachycephale hunde – respiratorisk svigt)
  • Neuromuskulær
     Slagtilfælde
     Hjernetumor
     Anfald
     Narcolepsi (falde pludselig i søvn)
  • Metaboligske og hæmatologiske
     Akut hæmoragi
     Anæmi
     Hypoxi
     Hypoglykæmi
     Addisons disease
  • Reflekser: (Vasovagal, hoste mm.)
43
Q

Man opdeler arytmier i 3 overordnede grupper, hvilke?

A
  • Tachycardier
  • Bradycardier
  • Uregelmæssige arytmier
44
Q

Giv eksempler på årsager til ventrikulær tachycardi

A
  • Hypoxi
  • Traume, hæmoragi
  • Syre-base forstyrrelser
  • Elektrolyt forstyrrelser (K+ og Mg++)
  • Hormonelle forstyrrelser (Hyperthyreoidisme)
  • Inflammation (pancreaitis, pyometra)
  • Neoplasi
  • Hjertesvigt
  • Genetisk betingede cardiomyopatier (Screening!)
  • Kan også opstå under en operation