Sår management Flashcards

1
Q

Hvilke overordnede faser har helingen?

A
  • Koagulation
  • Inflammation
  • Proliferative
    • tidlig
    • sen
  • Modning
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad dannes der i den inflammatoriske fase af sårheling? Hvorfor får man overhovedet en inflammationstilstand?

A

Der dannes en clot (fibrin og hvide blodceller)
Der sker også en migration af leukocytter ind til såret, og de er derfor inflammationen sker - fordi de gør deres arbejde

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad sker der i den tidlige proliferative fase i sårheling?

A

Proliferation og migration af fibroblaster og endothelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad sker der i den sene proliferative fase i sårheling?

A

Migration, proliferation og differentiering af epithelceller

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad sker der i den modningsfasen i sårheling?

A

Epidermal stratifikation og modning af nyt kollagen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Foregår heling af et sår ensformigt i hele såret?

A

Nej, ikke nødvendigvis.
Forskellige områder kan godt befinde sig i forskellige helingsfaser. Der kan fx godt være granulationsvæv, neo-epithelialisation samt inflammation i samme sår

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvordan vil neo-epithelialisation se ud i et sår?

A

Mere tyndt og lyserødt end normalt hud

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvordan vil granulationsvæv se ud?

Hvad er granulationsvæv et tegn på?

A

Mere tykt og rødt end normalt hud.

Det er det første tegn på heling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvor godt heler inflammeret væv?

A

Det kan ikke hele

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Foregår sårheling hurtigt eller langsomt?

Hvornår kan man forvente, at vævet har opnået sin fulde styrke igen?

A

Meget langsom.
Efter en operation, fjerner man typisk stingene efter 7-10 dage - her er såret kun helet ca. 10%.
Efter et år, har vævet opnået ca. 50% af sin normale styrke. Den fulde styrke forventes efter 1-2år

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Sårtype kan inddeles efter årsag. Fx kirurgisk snit, laceration, brandsår osv. Men hvad betyder årsagen til såret for helingen?

A

Sårets årsag har betydning for hvor let det vil hele samt hvor let det er at behandle.
Fx forventer man, at et kirurgisk sår heler hurtigt og uden problemer i forhold til fx laceration, hvor sårfladerne revet fra hinanden, og det er derfor lidt mere besværligt. Endvidere er det måske også kommet bakterer i (fx hvis såret er kommet pga. bid, kattekløer mm.)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Inddeling af sårtype efter infektionsrisiko?

A

Rent
Rent-kontamineret
Kontamineret
Inficeret

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Def. af rene sår?

Vil man give antibiotika?

A
  • Uinficerede kirurgiske sår
  • Ingen præ-eksisterende inflammation
  • Ikke i mavetarmkanal, luftveje og urogenitalkanalen

Som hovedregel vil man ikke give antibiotika, da man forventer meget lille/ingen risiko for infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Def. af rene-kontaminerede sår?

Vil man bruge antibiotika

A
  • Kirurgiske sår i mavetarmkanal, luftveje og urogenitalkanalen, som er lavet under kontrollerede omstændigheder og uden usædvandlig kontaminering
  • Intet tegn på infektion og den sterile teknik overholdes

Her vil man bruge ingen eller blot en lille smule antibiotika. Der er kun en lille sandsynlighed for infektion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Def. på kontaminerede sår?

Vil man bruge antibiotika?

A
  • Åbne, friske sår, opstået ved trauma/uheld, dvs. non-kirurgisk
  • Større brud på den sterile teknik eller stort spild fra mavetarmkanalen
  • Præ-eksisterende akut, non-purulent inflammation

JA, man vil bruge antibiotika

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Def. på inficerede sår?

A
  • Gamle traumatiske sår med bevaret eller devitaliseret væv

- Sår med eksisterende klinisk infektion eller perforeret viscera

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Ved hvilken type årsag til såret (incisional, lacerated, crushing) er risikoen for vaskulær skade, infektionsrisiko samt ardannelse størst?

A
Knusning (crushing)!
 Ved incision (skæring) og laceration (flænge) er risikoen mindre (mindst ved incision)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Risikoen for inflammation påvirkes mest af?

A
  • Antal bakterier
  • TIlstedeværelse af nekrotisk væv
  • Tid siden skade (operationstid)

Ovenstående er i høj grad påvirket at sårtypen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvorfor er det vigtigt at evaluere patienter med sår inden der handles?

A
  • Trauma patienter kan have andre skader
  • Præ-eksisterende forhold kan påvirke helingen
  • Nogle behandlinger kan forårsage problemer:
    Steroider, NSAIDS, antikoagulanter, kemoterapeutika, antibiotika
    (Man bliver nødt til at se på hele patienten og ikke kun det enkelte sår. Der er jo en årsag til, at dyret har fået det her sår, og den årsag kan godt være en underliggende sygdom, som man så overser (fx diabetes, crushing, andre traumer/indre traumer mm). Årsagen til såret har også indflydelse på ens behandling - skal man blot behandle selve såret, eller er der noget underliggende, der også skal behandles….)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke præ-eksisterende lokale problemer, kan der være i området hvor såret befinder sig?

A
  • Vaskularitet
  • Iltning
  • Vævsskade
  • Nekrose
  • Infektion
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvilke præ-eksisterende systemiske problemer, kan der være hos patienter med sår?

A
  • Hæmodynamiske status
  • Anæmi
  • Alder
  • Smerte
  • Ernæringmæssig tilstand
  • Multiple traumer
  • Sygdom (diabetes mellitus, hyperadrenocorticism)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Initiel behandling af sår - Hvad er nøgleprincipperne?

A
  • Forhindre yderligere kontaminering
  • Reducer bakteriel kontaminering
  • Fjern nekrotisk væv
  • Yd et godt helingsmiljø
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan forhindrer man yderligere kontaminering af et sår?

A
  • Et beskidt sår er ikke en undskyldning for en beskidt kirurg! (sterilt arbejde)
  • Bibehold normal steril procedure
  • Beskyt såret mod hospitalet
  • Tag en svaber!
  • Giv antibiotika tidligt
    (Den letteste måde at forebygge yderligere kontaminering på er, at lukke såret så hurtigt som muligt - med noget sterilt! Ja, i det hele taget sørge for at have sterile omgivelser. Og brug ALTID handsker og vask hænder!)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

The golden period (oprindeligt set)
Hvad er det?
Hvad er det baseret på?

A

The golden period en tidshorisont hvorved man skiller, om det er forsvarligt at lave en primær lukning af såret eller ej.
Er såret over 6 timer gammelt, antager man, at såret ikke længere blot er kontamineret, men inficeret! - og der må ikke længere foretages en primær lukning!
Er baseret på:
- Bakteriel multiplikation
- Vævs invasion

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Beskriv kort tilgangen (= din plan) for, hvordan du vil lukke et åbent sår. Hvilke vigtige spørgsmål vil du stille dig selv?

A
  • Er såret kirurgisk eller traumatisk?
    • Hvis kirurgisk –> primær lukning
    • Hvis traumatisk, er det så 0-6 timer gammelt –> kontamineret, eller er det over 6 timer gammelt –> inficeret?
      Alt efter dette, skal man overveje, om man skal dræne såret (kontamineret) og så lave primær lukning, eller om man skal lave “open wound management” –> forsinket primær lukning eller Sekundær lukning
26
Q

The golden periode har været taget op til revurdering - hvad mener man nu også har en stor betydning mht. lukning af et sår?

A

Man mener nu, at denne gyldne periode kan afhænge af sår-typen, og måske man sagtens kan lave en primær lukning efter 6 timer.

27
Q

Hvad er det, der gør et hundebid særligt slemt?

A
  • Det er forbundet med rigtig mange bakterier!
  • Ofte dead Space (nekrose) –> skidt for helingsprocessen
  • Ofte devitalisering (ødelæggelse?)
28
Q

Hvorfor er skylning (lavage) godt inden såret lukkes? Hvad er især vigtigt at overholde ifm. skylning? Kan man bruge alm. vand fra hanen?
Hvad må man IKKE bruge?

A
  • Reducerer kontamination idet man effektivt reducerer bakterieantal og fjerner debris
  • Kræver et vist tryk samt volumen (mængde væske) for at være tilstrækkeligt -> mindst 250 mL
  • Som udgangspunkt skal man bruge isotoniske væske; MEN hvis man ikke har andet, så er vand fra hanen okay - Det vigtigste er nemlig, at der er det rette tryk og volumen
  • Man må IKKE bruge hydrogenperoxygen (brintoverilte) eller andre kemikalier
29
Q

Debridement (fjernelse af dødt/nekrotisk væv). Forklar hvad man gør. Hvad er det vigtigste at huske?

A
  • Fjern forsigtigt dødt væv
  • Skarp dissektion er bedst
  • Gradvis fjernelse -> fjern IKKE noget væv medmindre du er HELT sikker på at det er dødt!
30
Q

Hvordan kan man vide, om vævet er dødt eller ej, når man står og skal debridere?
Hvis man er i tvivl, er ¨det så bedst at fjerne for lidt eller for meget?

A

Dødt væv bløder ikke - vær helt sikker på det er dødt, ellers fjern det ikke!

31
Q

Primær lukning kan foretages af sår som er?

A

Mindre end 6 timer gamle, minimalt kontaminerede, ikke kompromitterede (væv, blodforsyning)

32
Q

Man kan godt fjerne debris på en ikke kirurgisk måde. Nævn de 3 metoder. Er de hurtige/langsomme? Hvad er fordelene og ulemperne?

A
  • Wet-to-dry dressing (aggressiv og hurtig)
    Meget gammeldags - ødelægget ALT, både
    raskt væv og bakterier. Den eneste fordel er, at
    det er så hurtigt.
  • Hydrocolloide gel (mild og langsom)
    En god og mild metode, men MEGET langsom
    (kan tage op til uger. Men til gengæld ser man
    en rigtig fin heling
  • Biologisk (sterile mider) - Mild og langsom
33
Q

Hvad vil det sige at et sår er kompromitteret?

A

At det mangler passende resistens overfor infektion(nedsat immunfosvar) eller mangler en tilstrækkelse blodforsyning til at forblive levedygtig.
Man ser altså ikke noget voldsom vævs- eller vaskulær beskadigelse i området.

34
Q

Hvor mange bakterier skal der være tilstede før sår klassificeres som inficerede?

A

Når der er > 10^5 bakterier

35
Q

Hvornår bruger man metoden “Delayed primary closure/intention”?

A
  • 1-3 dage post-trauma
  • Før granulationsvæv etableres
  • Ideel for mildt kontaminerede, minimalt kompromitterede sår
36
Q

Hvornår bruger man metoden “Secondary closure”?

A
  • 4-5 dage post-trauma
  • Efter granulationsvæv er etableret
  • Bedre for kontaminerede, bemærkelsesværdigt kompromitterede sår
37
Q

Hvornår bruger man metoden “Secondary intention healing”?
Hvad udnytter man?
Hvordan er prognosen?

A
  • Efter granulationsvæv og efter kontraktion og epithelialisering
  • Udnytter patientens naturlige helingspotentiale
  • Pga. sårkontraktion og arvævs-dannelse, kan der ses:
    • Ringe kosmetiske resultater
    • Ringe funktionelle resultater
      • arvævet er skrøbeligt og ødelægges nemt
      • arvævet begrænser bevæegapparatet
38
Q

Hvad forstås det ved “open wound management”?

A
  • Forbindinger!
    (Når man taler om “open wound management”, så er det, når der er hul i dyret, MEN dette hul er stadig dækket til med en eller anden form for bandage. Det er altså ikke åbent ud til verden)
39
Q

Fordele ved moist wound healing?

A
  • Naturlig debridement
  • Forbedret WBC aktivitet
  • Forbedre helingsaktivitet
  • Varmere
  • Mindre smertefuldt
  • Mindre arvævsdannelse
40
Q

Ulemper ved moist wound healing?

A
  • Bakteriel kolonisering
  • Folliculitis
  • Maceration
    (Ulemperne er tit forbundet med, at forbindingen er for våd og varm.)
41
Q

Moist wound healing kræver specialiserede bandageringsmaterialer - hvilke?

A
  • Hydrofile
  • Okklusive (= lukkende, tætsluttende)
  • Semi-okklusive
42
Q

Hvad betyder det, at en bandage er okkulusiv?

A

lukkende, tætsluttende

43
Q

Forbinding:
Hvad er kontaktlaget?
Er det et vigtigt lag? Hvorfor/hvorfor ikke?
Hvilke typer kan det være?

A
  • Kontaktlaget er det lag af forbindingen, der har direkte kontakt til såret/vævet.
  • Det vigtigste lag i forbindelse med sårhelingen, da dette lag vil have direkte kontakt til vævet
    Kan være:
  • Adhærent eller non-adhærent
  • Okklusiv eller semi-okklusiv
  • Tørt eller vådt
44
Q

Forbinding: Funktionen af primær/kontakt-laget?

A
  • Absorberer ekssudat
  • Tillader gaseous exchange
  • Bibeholder fugt
  • Uskadeligt på det helende væv
45
Q

Forbinding:

Funktionen af det sekundære lag?

A
  • Holde det primære lag på plads
  • Absorbere ekssudat fra såret
  • Beskytter såret og omgivende område (virker som stødpude)
46
Q

Hvorfor er det vigtigt at skifte sine forbindinger?

A

Man skal skifte forbindinger, da disse udgør et rigtigt godt miljø for bakterier (eksudat, fugt, varme mm.) - disse kan altså bevæge sig fra det yderste lag af en forbinding og helt ind til selve såret.

47
Q

Forbinding:

Funktionen af det yderste tertiære lag?

A
  • Holder det sekundære lag på plads
  • Sikrer jævnt tryk over bandagen (vigtigt, at der hverken er for stort eller for lille tryk)
  • Beskytter sårbandagen
48
Q

Hvilke sårhelingsproblemer kan man have?

Hvad er mest hyppigt?

A
  • Ændret sårheling (ofte i den inflammatoriske/proliferative fase) - Hyppig
  • Specifik sygdom eller forhold: - Mere sjælden
    Steroider
    Tab af subkutant fedt
    Infektion
    (Diabetes mellitus)
    (Hypothyreoidisme)
49
Q

Problemer med sårheling kan fx skyldes en forlænget inflammatorisk fase, men hvad kan årsagerne til dette være?

A

Skyldes ofte forlænget cellulær fase

  • Karakteriseret ved kronisk inflammation og manglende granulationsvæv
  • Den hyppigste årsag er tilstedeværelse af debris (nekrose eller fremmedemateriale)
  • Debridement med wet-to-dry forbindinger i 36-72 timer er ofte nok til at starte helingen
50
Q

Problemer med sårheling kan fx skyldes forlænget proliferativ fase, men hvordan kan vi se det på vores sår?

A
  • Såret vil være karakteriseret ved udviklingen af kronisk granulationsvæv. Dvs. blegt, fibrøst, og mindre vaskulariseret end normalt væv. (Dvs.,at her har dyret dannet granulationsvæv, MEN dette væv ser ud til at blive der i længere tid, end det skal - har heller ikke et helt normalt udseende)
51
Q

Hvis et sår ikke vil hele pga. forlænget inflammatorisk fase, kan man så behandle med antibiotika for at fremme helingen?
Hvorfor, hvorfor ikke?

A

Nej! Det er det værste, man kan gøre - herved overser man fuldstændig årsagen til, at såret ikke vil hele!
Man skal i stedet benytte en wet-to-dry dressing i 36-72 timer og se hvordan det så går. ELLER man kan gå ind og åbne kirurgisk igen og se, hvad der foregår

52
Q

Forbinding: Hvis man har et sort sår, hvad indikerer det så? Hvad skal formålet med ens primære/kontrakt lag være?

A
  • Sort sår indikerer nekrotisk væv

- Kontaktlagets formål er at fjerne det nekrotiske væv (Wet-to-dry dressing - altså noget der er vådt eller fugtigt)

53
Q

Forbinding: Hvis man har et gult sår, hvad indikerer det så? Hvad skal formålet med ens primære/kontrakt lag være? Hvad er vigtigt, at man ikke forveksler et gult sår med?

A
  • Gult så indikerer, at såret er ekssuderende
  • Formålet er at dræne såret og fjerne depris (wet-to-dry dressing)
  • Man skal IKKE forveksle et gult sår med infektion. Især lugten af dem er forskellig.
54
Q

Forbinding: Hvis man har et grønt sår, hvad indikerer det så? Hvad skal formålet med ens primære/kontrakt lag være?

A
  • Grønt sår er inficeret.

- Formålet er at rense såret og fjerne infektionen (Her vil han typisk bruge en antibakteriel forbinding)

55
Q

Forbinding: Hvis man har et rødt eller pink sår, hvad indikerer det så? Hvad skal formålet med ens primære/kontrakt lag være?

A
  • Rødt/pink sår indikerer granulationsvæv eller epithelialisering.
  • Formålet er at beskytte såret og give det et fugtigt miljø, der stimulerer helingen.
56
Q

Hvad er den typiske årsag til forlænget proliferativ fase i sårheling være? Hvad kan man gøre for at forbedre tilstanden?

A
  • Overdrevent stræk/spænding af vævet og wound pocketing (= kronisk ikke-helende sår)
  • Det gælder typisk om at give såret lidt ekstra fri hud, så det får muligheden for at hele. Dette kan man fx gøre ved at give steroider, der generelt vil inhibere det inflammatoriske respons
57
Q

Er subkutanøs fedt godt eller dårligt for helingsprocessen? Giv et eksempel?
Hvad skal man sørger for mht. fedt inden man lukker sit sår?

A
  • Det har vist sig at fremme helingen (frigiver nogle vævsfaktorer,der støtter helingen)
  • Man har isrær haft god succes med at bruge Omentumet, da det er fyldt med vævsfedt, og hvis man på en eller anden måde kan få omentummet op til ens sår (i fx armhulen), vil man se en markendt forbedret helingsproces
  • Undgå at luk huden uden et underliggende fedtlag.
58
Q

Hvilke organismer er den hyppigste årsag til sår-infektion i:
Hund?
Kat?

A
  • S. aureus i hund
  • Pasteuella spp. i kat
  • coliforme er nr. 2 hos både hund og kat
59
Q

Hvad forstås der ved wound pocketing?

A

Et kronisk, ikke-helende sår, hvori der er granulationsvæv, MEN hvor det overliggende hud ikke adherer.

60
Q

Når man skal lukke et sår, er især én ting meget vigtig at huske på - hvad er det?

A

Det gælder om at få så lille et tryk/spænding som muligt. Man skal altså lukke langs med vævets spændingen (tænk på tigernes striber)