Svinets reproduktion Flashcards

1
Q

Hvad er en gylt?

A

Drægtig førstekuldsso.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvad er en polt?

A

Hundyr som aldrig har været drægtigt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvor mange grise er der pr. faring i DK?

A

13,1. (Antal fravænnede, totalfødte er 16, men nogle dør før/efter fødsel. I hvert fald følge graf).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor mange grise fares pr årsso?

A

29,6.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvornår er det optimale inseminations-ægløsningsinterval?

A

Inseminer 10 timer inden ægløsning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Farings- og omløberprocent i DK? Abort?

A

Faring 83,6%, omløber 10,5%. 1,3% abort.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad skyldes typisk omløbere i 1. kuld?

A

Infektiøse årsager, steril orne, løbestrategi ved naturlig befrugtning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad skyldes typisk omløbere i 2. kuld?

A

Dårlig brunstkontrol, stress.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad skyldes typisk omløbere i 2. til 8. kuld?

A

Sædopbevaring, brunstkontrol, inseminering, stald.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvilke årsager er der til lav faringsprocent?

A

Omløbere, acyklisk so, abort, slagtning, aflivet eller selvdød.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Har faringsprocenten på ca 87% været højere i Danmark?

A

Nej, højeste nu.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Forklar om omløberintervaller (antallet af dage fra sidste løbning til omløbning)?

A

Under 18 dage: Løbet udenfor brunst.
19-24 dage: Løbet korrekt. Soen fungerer normalt.
25-30 dage: Løbet tør for brunst, uregelmæssig.
30-39 dage: Stress i løsdrift, scannet acyklisk.
40-45 dage: Overset første gang.
46-80: Abort burde være iagttaget.
81-116: Noget rod.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Lidt om dage til 1. løbning, altså antal dage fra fravænning til første løbning.

A

Dag 0-3: For tidlig brunst (kan skyldes cyster eller diegivningsbrunst),
Dag 4: Tidlig normal brunst (lang brunst, god frugtbarhed),
Dag 5: Normal brunst,
Dag 6: Let forsinket brunst,
Dag 7-24: Forsinket brunst
Dag 25-26: Overset brunst.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Finder man oftest tomme søer til at være drægtige ved scanning eller omvendt?

A

Som det står; Tomme søer scannes tit til at være drægtige.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvor mange procent af søerne udskiftes på en besætning pr år?

A

50%.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad er relevante infektioner hos svin og reproduktion?

A

Feber (Influenza, rødsyge, Actinobacillus pleuropneumoniae 2, svinepest, Aujezskys sygdom.
Infektion af fosteret (PPV, PRRS, leptospirose, brucellose).
Tillukkede æggeledere (Chlamydia).
Ændret miljø i bør (diverse bakterier).
Fusarietoxiner.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad er det naturlige reservoir for Brucellose, der kan smitte svin?

A

Harer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad ses v brucellose hos svin?

A

Giver IKKE flåd, 3 ugers omløbere, abort af såtrådslignende 3-ugers fostre, gentagne omløbere, hævede testikler hos orner, krydsreaktion til Yersinia enterocolitica O9.
Besætningen kommer under offentligt tilsyn.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan smitter porcint parvo virus (PPV)?

A

Egentlig et tarmvirus, der er meget robust og smitter via afføring og fostre.
Smitten fra foster til foster resulterer i forskellige dødstidspunkter. Døde fostre yngre end 40 dage kan absorberes, mens dem ældre end 40 dage mumificeres.
Fostre ældre end 60 dage udvikler et immunsvar, og det er sjældent at PPV når at dræbe alle fostre.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvordan diagnosticerer/påviser man PPV?

A

Påvisning af virusantigen i fostre,

Serologi (modtagelige, vaccinerede, smittede).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvordan forløber et akut udbrud af PPV?

A

Rammer alle alderstrin og alle tudspunkter af drægtigheden.
Ved smitte ses hurtig spredning, og søer tidligt og sent i drægtigheden kan abortere.
Søer sent i drægtigheden (60 dage +) udviser ingen andre symptomer, mens søer tidligt i drægtigheden (0-60 dage) får øget fosterdød, dvs. flere mummificerede fostre og lavere kuldstørrelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Hvordan forløber et kronisk udbrud af PPV?

A

Søerne er immune, men poltene kan smittes. Ofte er poltene blevet smittet inden løbning og ellers smittes de ofte lige efter introduktion til soholdet.
Fostre dør inden de er udviklede nok til at kunne mumificeres og det medfører stort fostertab uden sorte grise (?).
Diagnosen er svær.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvad er PRRS?

A

Porcin reproduktions- og respiratorisk syndrom, luftvejsvirus, der opholder sig i lungemakrofager i op til 2 måneder.
Medfører kastning af levende eller nyligt døde fostre, som alle er lige udviklede. Primært tidlig fødsel af svage pattegrise, ofte fuldt af mælkemangel.
Hurtig gendrifting.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvilke managementting kan give omløbning?

A

Sædopbevaring (temperatur, sollys, alder),
Brunstkontrol (løbning før brunst, løbning efter brunst),
Løbestrategi (Løb mellem 24 og 0 timer før ægløsning),
Inseminering (Stimuler soen, lad soen “tage” sæden. Rent kateter.

25
Q

Ved hvilket kuld får grisen typisk størst kuldstørrelse?

A

3.

26
Q

Hvad sker der med mængden af dødfødte grise, jo højere kuldnummer det er?

A

De højere kuldnumre (altså når soen farer for 4. gang og opad f.eks.), har højere antal dødfødte (mellem 2,4 og 2,7) end ved de første 3 kuld, hvor det er mellem 1,2 og 2.

27
Q

Drægtighedslængde for svin?

A

116-118 dage.

28
Q

Hvor mange procent dødfødte er der, hvis drægtigheden er af normal længde?

A

Lige under 10%.

29
Q

Hvilke grise fødes tit døde - de første eller sidst-fødte?

A

Sidstfødte.

30
Q

Hvor længe går der mellem hver født gris?

A

12-35 min, længst mellem gris 1 og 2.

31
Q

Hvad vejer pattegrise, når de fødes?

A

1,5 kg ca.

32
Q

Hvor mange procent dør i dieperioden?

A

Ca. 12%.

33
Q

Hvor længe dier pattegrisene?

A

Ca. 4 uger.

34
Q

Kuldstørrelsen påvirkes af mange faktorer, hvilke?

A
• Totalfødte = levendefødte + dødfødte 
• År
• Race
• Kuldnummer
• Diegivningsperiode
• Poltens alder ved første løbning
og en masse andre ting
35
Q

Hvor mange levendefødte grise skal der være i hvert kuld?

A

14

36
Q

Hvor kan der falde grise fra, når man ser på forløbet fra ægløsning til fravænnet gris?

A

Eksempel: 25 ægløsninger => 24 befrugtes => 20 overlever tidlig fosterdød => 15 overlever sen fosterdød => 15 totalfødt, hvoraf 1 er dødfødt => 14 levendefødte => 12 overlever fravænningen.

37
Q

Hvordan har udviklingen i kuldstørrelse været siden ‘92?

A

Både Totalfødte Levendefødte og Fravænnede er steget

38
Q

Hvordan har dødelighede i % af totalfødte grise været?

A

Pct. dødfødte og Pct. døde i dieperioden er begge steget lidt

39
Q

Hvordan er ændringen i antal fravænnede grise pr. faring ved stigende kuldstørrelse?

A

Ved kuldstørrelse 7 fravænnes ca 86%
Ved kuldstørrelse 14 fravænnes ca 80%
Ved kuldstørrelse 20 fravænnes ca 70%

40
Q

Hvad kan være årsager til få ægløsninger?

A
  • Manglende flushing

* Én æggeleder tilstoppet

41
Q

Hvad kan medføre dårlig befrugtning?

A
  • Dårlig sædkvalitet
  • Få levende sædceller i sæddosen
  • Dårlig inseminering/dårlig timing
  • Dårlig sædtransport
  • Orne 13 defekt
42
Q

Høj tidlig fosterdød kan påvirkes af hvilke faktorer?

A
  • Stress
  • Bør-infektioner
  • PPV
43
Q

Hvordan smittes svin med brucellose og hvad medfører smitten?

A

• Smitte fra harer

  • Giver IKKE flåd hos svin
  • 3 ugers omløbere
  • Abort af sytrådslignende 3-ugers fostre
  • Gentagne omløbere
  • Hævede testikler hos orner (hvornår?)

• Besætningen kommer under offentligt tilsyn

44
Q

Nævn årsager til lav faringsprocent

A

• Omløb: Soen fungerer normalt
- Steril orne, løbning, absorbtion af fostre
• Tom: Soen kan være acyklisk
- Steril orne, steril so, løbning, abort
• Abort: Soen har været drægtig
- Orne OK, løbning OK, so?, fostre?,
infektion, forgiftning, stress
• Udsat af anden årsag (slagtet):
- For mange drægtige søer, klovproblemer,
• Aflivet eller selvdød

45
Q

Hvordan har udviklingen i faringsprocenten været siden ‘94?

A

Fra 1994 til ca 2002 er den faldet noget, hvorefter den er steget frem til 2012 til at være lidt højere end den var i 94

46
Q

Hvordan finder man frem til hvor mange procent omløbere der er?

A

Eksempel:
Der er 100 søer hvor 80 er i brunst og 20 ikke er i brunst.
Ud af de 80 i brunst, kan driftslederen se brunsttegn på 75.
Ud af disse 75 grise er der 5% (altså ca 4 grise, hvilket svarer til 4% af de oprindelige 100) der ikke bliver drægtige, og derfor skal omløbe.
Ud af de 20 der ikke er i brunst, ser driftslederen brunsttegn på 5 som han derfor løber. Disse bliver derfor også omløbere. 5/100 = 5%.
Omløbeprocenten er derfor 4+5=9%.

47
Q

Hvad problemer er det ved anvending af scanning?

A
  • Anvendes for sent
  • Man leder efter drægtigheder, men skal finde de tomme
  • Registreringsfejl medfører skanningsfejl
  • Tomme søer skannes tit ”drægtig”
  • Næsten alle drægtige søer findes drægtige
48
Q

Infektioner i drægtigt svin påvirker faringsprocenten, hvordan?

A
  • Inficerer fostrene og tager livet af dem – eller

* Giver feber, så de gule legemer opløses (Prostaglandin)

49
Q

Hvilke to måder kan det drægtige svin få infektioner der kan påvirke fostrene?

A
  • Ascenderende via cervix – eller

* Generaliseret via blodet

50
Q

En infektion af drægtig so, medfører døde fostre. Dør de alle på en gang?

A
  • Dræber alle fostre på én gang – eller

* Smitter fra foster til foster

51
Q

Hvor mange gange kan en so få en specifik infektion?

A

• En so kan kun få én sygdom én gang
• En besætning kan være kronisk inficeret, eller
have et udbrud
• En besætning udskifter 50% af søerne hvert år.

52
Q

Hvilke infektioner er relevante for faringsprocenten?

A
  • Feber – Influenza, rødsyge, AP2, svinepest, aujezskys sygdom,
  • Infektion af fosteret – PPV, PRRS, leptospirose, brucellose
  • Tillukkede æggeledere – Chlamydia?
  • Ændret miljø i bør – Div. bakterier
  • Fusarietoksiner
53
Q

Hvilke management faktorer kan medføre omløbning?

A
  • Sædopbevaring (Temp, sollys, alder)
  • Brunstkontrol (Løbning før/efter brunst)
  • Løbestrategi (Løb 0-24 timer før ægløsning)
  • Inseminering (Stimuler soen, og brug et rent kateter)
54
Q

Hvordan kan stress påvirke sædtransporten lige efter løbning?

A

Bla. rangkampe kan medføre akut stress (adrenalin) som påvirker sædtransporten

55
Q

Hvilke faktorer kan medfører kronisk stress generelt i implantationsperioden?

A

Placering i rangordenen i løsdrift, foderstyrke, klima (sæson) => kronisk stress (cortisol)

56
Q

Hvad vil kronisk stress normalt føre til?

A

Acykli

57
Q

Dage til 1. løbning (har bare kopieret slide da jeg forstod hat)

A

Hvis flest omløbere findes efter løbning på dag:
• Dag 0-3: Kan være normalt.
• Dag 4. Insemineringsstrategi, sædopbefaring
• Dag 5. Brunstkontrol, insemineringsstrategi
• Dag 6. Sædopbevaring, mgl. Inseminering dag 7?
• Dag 7-10. Sædopbevaring, steril orne

58
Q

Alt efter længde af omløberinterval kan man se hvad fejlen er?

A
• < 18: Løbet udenfor brunst
• 19-24: Løbet korrekt. Soen fungerer
normalt
• 25-30: Løbet før brunst, uregelmæssig
• 30-39: stress i løsdrift, skannet acyklisk
• 40-45: Overset første gang
• 46-80: Abort burde være iagttaget
• 80-116: Noget rod