Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

MKR store husdyr > Reproduktion malkekvæg > Flashcards

Reproduktion malkekvæg Flashcards

1
Q

Hvad opnås for at have en god reproduktion i en malkekvægs besætning?

A
  • Tilstrækkelig med kalve/ungdyr til vedligeholdelse af besætningen.
  • Kælvning er en forudsætning for efterfølgende mælkeydelse
  • Antal kalve/årsko (helst > 1 godt 1,2)
  • Høj repro-effektivitet (ins% x Drægt%)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvor mange kælvekvier når ca. 3. laktation?

A

Færre end hver 2.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Nævn 3 hyppige årsager til køer dør eller bliver sat tidligt ud

A

Dødsfald:

Uheld, tilskadekomst

Stoftskiftesygdomme

Klovlidelse

Sat ud:

Reproduktion

Yveret eksteriør

Mastitis

For lav mælkeydelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvor en masse eksempler på Repro-parametre/monitorering - se slideshow:

A

Reproduktions management

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvad påvirker reproduktionen på kvieniveau?

A

Tilvækst

Sundhed

Brunstobs.

Ins. Tek

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad påvirker reproduktionen omkring drægtighed?

A

NEB (negativ energi balance)

Huld

Fodring

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad påvirker reproduktionen omkring kælvning?

A

Kælvningsmanagement

Kælvningsfeber

Efterbyrd

Børbetændelse

Ketose

NEB

Cyster

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad påvirker reproduktionen omkring insemination?

A

Brunst obs.

Inseminations teknik

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvilke hjælpmidler findes der til brunst observation og insemination ved kvier?

A

– Aktivitetsmåler

– Reprokontrol af kvier ikke vist brunst efter ex. 16 mdr.

– Tyr til opsamling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad er formålet med et nykælvertjek?

A
  • En af de mest kritiske perioder
  • Sikre en god start på laktationen
  • Erkende Huld, Tilb. Efterbyrd, Skedebet., Børbet., Ketose, Yverbet., VSL etc. i tide og behandle det.
  • Dyrlægen får ”føling” med besætningen
  • Registrering - Datagrundlag
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad afhænger kælvinger pr årsko af?

A

Kælvningsinterval / tomdage

Udskiftningspct.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad afhænger kælvingsinterval/tomdage?

A

Insemintations %

Drægtigheds %

Start ins

Slut ins

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvad afhænger udskiftnings pct. af?

A

Sygdom

Kvier nok

Ydelse

Andet

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan er huldændringerne gennem laktationen?

A
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad anvender man huldet til ?

A
  • Optimalt huld ved kælvning 3,25 – 3,75
  • Kvier må ikke gå i NEB sidst i drægtighed.
  • Køer må ikke tabe sig i goldperioden.
  • Magre køer/kvier ofte tegn på tidligere sygdom/problem og de har for lidt at stå imod med.
  • Fede køer og kvier går efterfølgende lettere i NEB, får ketose, VSL mv.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad anvender man skedescore til i forbindelse med nykælver tjek?

A

• Mange høje værdier > Fødselsproblemer ?

– Hvordan forløber fødslerne ?

– For små kælvekvier?

– Fede eller magre kælvekvier/køer?

  • Skedebetændelse >>> Børbetændelse
  • Behandling: Universiel antibiotika 3-5 dage
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvor mange trin er der i børscoren?

A

0-9

18
Q

Hvad anvendes børscoren til forbindelse med nykælver tjek?

A

• Høje/mange Børscore > 5 bør give anledning til at finde årsagen.

– Goldko management ?

– Kælvnings management ?

– Negativ energibalance (NEB)

• Hvornår behandles der?

– Vurdering ud fra klinik: Feber, flåd > 5 (-slim!), lugt, manglende mælkeydelse, forst. almenbef.

– Universiel antibiotika 3-5 dage (tetracyklin, sulfa, cefalosporiner etc.)

19
Q

Hvordan anvendes en ketostix og hvad er normalt?

A
  • Vaginal undersøgelse > presse noget urin ud fra urinrøret på stix
  • 1-2: Normale
  • 3: Begyndende ketose
  • 4-6: Ketose
20
Q

Hvad har stor indflydelse på reprofaktorer ? Nævn 3

A

Person faktorer:

Fejlinsemineringer

Inseminering

Brunstobservation

Frugtbarhed af tyr

Sæd håndtering opbevaring

Fodring og fodringsmanagement

Halthed - Klov-/lemmelidelser

Klima, opstaldning, nærmiljø og kokomfort

21
Q

Hvad bør indgå i en reproduktionskontrol?

A
  • Drægtighedsundersøgelser (scanning, palpation, progesteron målinger.
  • Gynækologisk undersøgelse af ”problemkøer”

– Køer med flåd/urene

– Manglende brunst (ex efter 80 dage evt 1 kalvs > 100 dage)

– Negativ drægtighedsundersøgelse

– Uregelmæssige omløbere, tegn på brummerko

22
Q

Nævn 4 hyppige gynækologiske fund og behandling til disse

A
  • Efterbyrd: Afløsning + børstav/Universiel antibiotika i 3-5 dage
  • Børbetændelse tidlig/syg ko: Antibiotika i 3-5 dage
  • Børbetændelse sen/kronisk: Skylning af uterus, brunstinduktion v. gult legeme
  • Follikelcyster: Receptal (Releasinghormon for FSH og LH) eller Chorulon (HCG med især LH effekt) >>> 14 dage efter ny Gyn.
  • Luteincyster: Prostaglandin
  • Gult legeme: Prostaglandin
23
Q

Hvordan ser en standard repromanagment plan ud for kvier?

A
24
Q

Hvordan ser en standard repromanagment plan ud for køer?

A
25
Q

Hvorfor er godt kælvingsmanagment vigtigt ?

A

Dyrevelfærd

Dødfødte kalve

Kælvningsfeber

Skede trykninger Og udrivninger

Tilbageholdt efterbyrd

Lammelse

Børbetændelse

Ketose

Løbedrejning

26
Q

Hvordan vurderes kælvingstidspunktet?

A

– Ændret adfærd

  • Uro, rejser og lægger sig hyppigt, løfter halen, hyppigere urinering og gødningsafgang, løsning af bækkenbåndet >> 12-24 timer til fødsel
  • Halepisken og skifter vægt på bagbenene >> få timer til fødsel

– 10-20 % af dyrene (især kvier) viser ingen tegn før kælvning

27
Q

Hvordan bør kælvingsområdet se ud?

A
  • Separat kælvningsområde
  • Observationsmuligheder
  • Muligheder for indgriben
  • Blødt leje (halm, sand, madras)
  • Let at få koen ud og ind
  • Let at rengøre
  • Minimal stress
  • Enkelt kælvningsboks anbefales frem for fælles kælvningsareal
28
Q

Hvorfor anbefales fælles kælvingsområde IKKE?

A

• Større smitterisiko

– Kalven: Diarré, Para-TB, Salmonella

– Koen: Børbetændelse

• Stresset kælvning

– Især kvier

– Dødfødte, efterbyrd

• Efter kælvningen

– Nedsat foderoptagelse

– Flere fordøjelse- og stofskifte sygdomme

29
Q

Hvornår flyttes ko traditionelt i kælvingsboks?

A

• Traditionel (små/mellemstore besætninger)

– Adfærds obs. viser isolation ca. 36 timer før kælvning

– 24 timer før kælvning tilstræbes (i praksis ofte 2 dage før)

– Undgå mere end 3 dage i enkeltboks (isolation)

30
Q

Hvornår kan koen alternativo flyttes i kælvingsboks?

A

– Først flytning i beg. af uddrivningsfasen (synlige ben)

– Kort (timer) ophold i kælvningsboks

– Kræver overvågning hver time

31
Q

Hvad bør man generelt være opmærksom på under kælving?

A

Erkend/observer opblokningsfasen ved normal fødsel

Erkend fødselsproblemer i tide (for stor kalv, lejefejl, ve-svækkelse)

Diskret overvågning – undgå forstyrrelser, evt. webkamera Stress >>

– Manglende opblokning især ved kvier

– Svækket immunforsvar

32
Q

Hvad er fordelen ved at flytte koen i uddrivningsfasen frem for opblokningsfasen?

A

Færre dødfødte Færre fødselsproblemer Mindre behov for fødselshjælp

33
Q

Hvordan bør kælvningsmanagment være i oblokningsfasen?

A
34
Q

Hvordan bør kælvningsmanagment være i uddrivningsfasen?

A
35
Q

Hvornår bør man foretage fødselshjælp?

A

Ikke for tidligt og ikke for sent!

Normalt

– ”Måling af” fremskridt er vigtigere end tidsmåling

– Ved normal fremskridt - først undersøgelse når uddrivningsfasen begynder og først kæder på, når kodeled er synlige.

– Hvis ingen fremskridt i mere end 30 min i uddrivningsfasen, eller hvis der er svage livstegn ved kalven

Tidlig indgriben anbefales ved:

– Ve-svækkelse i opblokningsfasen,

– Tvillingfødsel og lejefejl uddrivningsfasen

Sen indgriben anbefales ved:

– Stor kalv og manglende opblokning i uddrivningsfasen

36
Q

Hvilke generelle principper er der for fødselshjælp?

A
  • Understøtte naturlig fødsel
  • Stående - lettere at rette lejefejl
  • Liggende - Støre bækkenåbning, bedre bugpresse
  • Opblokning af skeden med hånd/arm og eksplorationsgel
  • Reb/kæder over kodeled
  • Træk når koen presser og slap af imellem
  • Skiftevis trækning i benene indtil ca. 10 cm af hovedet er ude og kun når koen presser (ilttilførsel til kalven) – fremdrift ca. 1 cm pr. træk.
  • Når hovedet er igennem sædvanligvis større fremdrift og når skulderen kommer til syne ændres trækretning til 45o nedad
37
Q

Hvor meget trækkraft må anvendes ved fødselshjælp?

A
  • Koen kan normalt presse svarende til en kraft på 75 kg. (30% mindre stående)
  • Anbefalet maks. træk er 70 kg/ 2 personer • Efter dyreværnslovens § 3, nr. 5, er det forbudt ved forløsning af dyr at anvende kraftmaskiner og hestetræk til udtrækning af fosteret.

– Fødselshjælper må anvendes, hvis de ikke trækker mere end 165 kg (Vet. Sundhedsråd 1987)

– Talje træk er forbudt (Vet. Sundhedsråd 1995)

38
Q

Hvad er nogle af problemerne ved tvillingefødsel? Nævn 3

A
  • 20-30 % mindre kalve
  • 4 gange større sandsynlighed for baglæns
  • Dødfødte dobbelt så høj som enkeltfødsel
  • Ofte fejllejring og foster kollision
  • Erkendes ved fødselsundersøgelse i begyndelsen af stadie 2
  • Nummer to tvilling skal ud hurtigt efter – check altid for om der er en mere.
39
Q

Hvornår bør der tilkaldes en dyrlæge til fødselshjælp?

A
  • Afhænger af erfaring/rutine
  • Vanskelig lejefejl, børslyngning, abnorm/misdannet foster, foster kollision (tvilling)
  • Når man ikke har kunnet rette en lejefejl efter 15-30 minutters forsøg.
  • Når man efter 10-15 minutters træk ikke kan få en normal positioneret kalv længere end til ”synlige øjne”
40
Q

Hvor mange pct. af dødfødte kalve var i live da fødsel startede?

A

90%

41
Q

Hvad kan man gøre for at forbygge dødfødte kalve? Nævn 4

A

– God kælvningsmanagement som beskrevet ovenfor

– Skab frie luftveje (slim fjernes med sug eller hænge kalven op med hovedet nedad)

– Stimuler vejrtrækning (næserefleks, koldt vand, kunstig ventilation, ilt)

– Placer kalven i brystleje

– Hold øje med reflekser, vejrtrækning og hjerterytme

– Forebyg afkøling

– Navledesinfektion

– Råmælkstildeling

MKR store husdyr (32 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions