Kastration, kryptorchisme og brok Flashcards

1
Q

Hvad hedder de forskellige kastrater?

A

Vallak, stud, bede, galt.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvorfor kastrere?

A

Alle arter: Opførsel/medgørlighed,avlsmæssig foranstaltning
Hest: Lidelser i relation til kønsorganerne, f.eks. infektioner,tumorerog lyskebrok
Kvæg: Samgræsningmedhundyr,brunstdetektion (teasere)
Svin: Ornelugt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvornår sker der nedstigning af testikel hos hingst?

A

Efter 1 1⁄2 års alderen kan ikke påregnes descensus.

– Dog op til 4 år hos visseponyracer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Fordele og ulemper ved den danske traditionelle kastration af hingst?

A

Fordele:

  • Undgår anæstesi-risiko
  • Nemt for ejeren

Ulemper:

  • Farligt for dyrlæge
  • Højere risiko for infektion
  • V. komplikationer er der længere til hjælp
  • Flere sædstrengsfistler
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Bruges stående kastration til yngre eller ældre hingste, og hvorfor?

A

Yngre hingste (< 3).
– Ikke for bred lyskekanal.
• Indre (rektal), ydre (palpation).
– Ikke for veludviklet sædstreng.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvornår kan man på hingst bruge stående kastration?

A
  • Yngre heste (< 3 år)
  • Fuldstændig descensus
  • Ingen patologi (f.eks. brok eller tumor) eller anamnese om patologi.
  • Erfaren medhjælp.
  • Godt temperament.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Hvad skal indgå i anamnesen inden hingstekastration?

A
Almenbefindende.
- Luftvejssymptomer.
- Andre kliniske symptomer.
Vaccinationsstatus.
Abnormiteteri køns organerne.
- Hævelser (hernier, infektioner, neoplasier).
Temperament.
Alder.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvad skal ejer have af information forud for hingstekastration?

A
  • Operationsforløb
  • Medicinregistrering og tilbageholdelsestider
  • Mulige komplikationer
  • Postoperativ behandling
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad skal den kliniske undersøgelse indeholde inden hingstekastration?

A
Almen klinisk undersøgelse.
– Foderstand.
– Respirationssystem, cardiovaskulært system og
rektaltem peratur.
Inspektion og palpation af kønsorganer.
– Skrotum.
– Testes:størrelse, tekstur, position.
– Sædstreng.
– Lyskekanal.
Evt. rektaleksploration og ultralyd
Blodprøver
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvor lægges der lokalanalgesi ifm Sands Teknik?

A
  • Sædstreng.
  • Subkutantpå skrotum.
  • Evt. intratestikulært.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Ved Sands Teknik til hingstekastration - hvad er dækket og hvad er blottet?

A

Blottet testikel, dækket streng.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Ved Sands Teknik - heling per primam eller per sekundam?

A

Såret efterlades til heling per sekundam

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Fordele ved de hospitals baserede procedurer:

A
  • Omgivelser
  • Tilladeroptimal positioneringafhesten
  • Tillader overholdelse af
    kirurgiske principper
  • Tillader optimal sårhelingsstrategi
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Postoperativ behandling efter hingstekastration?

A
  • Dyrlægen bliver, til hesten er oppe at stå.
  • Boksro i 24 timer postoperativt, herefter motion
  • NSAID.
  • Antibiotika?
  • Tetanusprofylakse.
  • Ejer: observer patienten mhp. postoperative komplikationer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad er kryptorkisme?

A

Manglende/mangelfuld descensus.
Uni- eller bilateral (klaphingst og urhingst).
– Omkring 10 % er bilaterale.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvor kan placeringen være ifm kryptorkisme?

A

Inguinal (højre), ca. 75%.
Abdominal (venstre).
• Fuldstændig.
• Ufuldstændig = abdomino-inguinal (bitestikel i inguinalkanal).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvilke årsager er der til kryptorkisme?

A
  • Genetiske årsager: Arvelig => hingsten bør kastreres.
  • Hormonelle årsager.
  • Mekaniske årsager.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Kliniske symptomer og diagnostik af kryptorkisme?

A
  • Anamnese.
  • Skrotumasymmetrisk.
  • Lejringaftestikel.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Hvordan kan man undersøge lejringen af testikel?

A
– Acepromazin.
– Palpation af lyskekanalens ydre åbning.
    • Størrelse.
    • Tilstedeværelseaf testikel.
– Rektalundersøgelse.
– Laparoskopi.
– Ultralydsskanning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke operationsteknikker findes til kryptorkisme, og hvornår bruges de hhv?

A
Inguinal approach.
– Non-invasiv: inguinalt og abdomino-inguinalt kryptorkide.
– Invasivt: abdominalt kryptorkide.
Parainguinal (abdominalt kryptorkide.)
Suprapubisk paramedian (abdominalt kryptorkide.)
Flankesnit (abdominalt kryptorkide.)
Laparoskopisk (abdominalt kryptorkide.)
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Hvornår kan der være fare for en inkomplet kastration?

A

• Epididymis kan ved ufuldstændig abdominal kryptorkisme ligge i proc. vaginalis i inguinalkanalen.
– Lig. proprium kan være eksessivtlangt.
• Epididymis misfortolkes derved som hypoplastisk testikel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Postoperativ behandling af kryptorkisme?

A

– Stort set som for kastration (v. non-invasiv, inguinal metode).
– Laparotomi: boksro i 4 uger, normalt brug efter 10-12 uger.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Komplikationer ved kryptorkisme operation

A

– Peritonitis.
– Sårinfektion.
– Prolaps/brok (invasiv, inguinal metode).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Hvordan undersøger man om en hest er renskåren?

A
– Temperament og adfærd.
– Kastrationsar.
– Palpation.
– Rektaleksploration og ultralydsskanning (sekundære kønskirtler og testikel).
– Hormonmåling.
– Eksplorativ laparotomi.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvilke komplikationer kan der være ved kastration?

A
Ødem og inflammation.
– Aseptisk.
– Septisk. 
   • Lokal.
   • Sædstrengs-fistel. 
   • Peritonitis.
Hæmorrhagi.
Vedvarende hingsteadfærd.
Anæstesirisiko.
Strengdannelser. 
Prolaps.
– Oment. 
– Tarm.
Iatrogeneproblemer. 
Penisproblemer.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvis man som komplikation ved kastration har fået en aseptisk inflammation, hvordan kan denne da afhjælpes?

A

– Motion.
– Åbne kastrationssåret (sterilt!).
– Evt. forlænge NSAID behandlingen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Septisk lokal inflammation kan være en komplikation ved kastration - hvilke to tilstande kan denne udmærke sig som?

A
  • Flegmone

- Funikulitits

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvilke faktorer under kastrationen kan være med til at prædisponere for funikulitis?

A
  • Ligaturerøgerrisiko.

* Usterile forhold.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Funikulitis ser ud hvordan?

A

”Champignon- dannelse” (streptokokker).

Sædstrengssvulst og –fistel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
30
Q

Hvordan behandler man septiske tilstande (komplikation ved kastration)?

A

– Antibiotika (ofte ikke tilstrækkeligt, hvor der er udviklet sædstrengsfistel)
– Ætsning
– Udskrabning med skarp ske.
– Kirurgisk ekstirpation

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
31
Q

Kan peritonitis forekomme postoperativt ved kastration?

A

Ja. Mild peritonitis forekommer postoperativt.

Septisk peritonitis: bakterier!

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
32
Q

Hvilke kliniske symptomer udvises ved peritonitis?

A
– Kolik.
– Feber.
– Diarré.
– Nedstemthed. 
– Vægttab.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
33
Q

Hvordan stiller man diagnosen peritonitis?

A
– Blodprøve med infektionsparametre.
– Forøget leukocyttal i peritonealvæske.
– Udstrygningspræparat på peritonealvæske.
    • Toksiske neutrofile granulocyter.
    • Intracellulære bakterier.
– Bakteriologisk dyrkning.
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
34
Q

Hvordan behandler man en peritonitis?

A

– Ofte hospitalskrævende.
– Antibiotika.
– NSAID.
– Diverse støtteterapi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
35
Q

Hvilke to typer hæmorragier kan ses som komplikation til kastration? Hvordan skælnes der mellem dem?

A

Hæmatomer sfa. lokalanalgesi. Forvent bloddryp i flere minutter (dråber kan skelnes).

Arterielblødning.
– Fortsat flydende blod i > 15 min.skal give anledning til bekymring.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
36
Q

Hvordan behandler man en hæmorragi som komplikation til kastration?

A
– Påsæt Sands tang igen.
– Boksro og acepromazin 
      • Ikke ved stort blodtab!
– Kompression med korntang.
– Ligering.
– Udtamponering af skrotum.
– (Ætsning med formalin).
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
37
Q

Hvilke årsager kan der være til vedvarende hingsteadfærd efter kastration?

A

– Mentale, muligvis en del af normal social interaktion.

– Inkomplet kryptorkid kastration.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
38
Q

Hvilken behandling bruges ved en vedvarende hingsteadfærd efter kastration?

A

– Ingen (adfærdsmodifikation).

– Korrekt kastration.

39
Q

Hvordan udmærker hesten sig hvis der er kommet strengdannelser efter kastrationen?

A

Hesten har nedsat bagbensaktion, ømmer sig.

40
Q

Hvordan behandles strengdannelser?

A

Der skæres ind over lyskekanalen, sædstrengen lokaliseres, og der kastreres på frisk sædstreng.

41
Q

Hvis der efter kastrationen er sket prolaps, hvad skal man da skelne imellem og hvordan påvirker det progonosen?

A

– Oment: god prognose.

– Tarm: slet prognose.

42
Q

Hvordan kan man forebygge prolaps som følge af kastration?

A

Ligering

43
Q

Hvad er årsagen til man kan få prolaps efter kastration?

A

Hvis hesten har en bred lyskekanal. Afhænger af alder og race.

44
Q

Hvordan behandler man et omentprolaps?

A

Trækkes lidt frem og afklippes med emaskulator.
Tjek lyskekanaler ved rektalundersøgelse.
Efterbehandling.
– Boksro i 48 timer.
– Kortvarig suturering af skrotum.
– Antibiotika.
– Laxantia.

45
Q

Hvordan behandler man et tarmprolaps?

A

Hospitalskrævende!
• Beskyt prolaberede tarmafsnit under transport.
– Suturering af skrotum.
– Indpakning.
• Hesten kastes.
– Prolaberede tarmafsnit renses og inspiceres.
– Evt. resektion og reposition (evt. efter blodig dilatation af lyskekanal).
– Ligering, suturering af lyskekanalens ydre åbning.

46
Q

Hvilke iatrogene problemer kan ses som følge af kastration?

A

Tetanus!

47
Q

Hvad betyder Paraphimosis?

A

Penis kan ikke trækkes ind i præputiet.

48
Q

Hvad betyder Priapisme?

A

Persisterende erektion.

49
Q

Årsager til paraphimose eller priapisme kan være?

A

– Ødem.
– Traumaog hæmatomer.
– Penislammelse.
– Phenothiazin derivater.

50
Q

Ifølge lovgivningen: skal alle produktionsdyr bedøves ved kastration?

A

Ja. – Dyret skal bedøves (pattegrise < 1 uge er dog undtaget).

51
Q

Ifølge lovgivningen: Skal dyrlægen udføre indgrebet v. kastration?

A

Ja – Dyrlæge skal udføre indgrebet (pattegrise og lam/kid undtaget).

52
Q

Ved drøvtyggere: Transkutan knusning af sædstrengen => atrofi af testikler.
Hvad bruger man hhv hos kvæg og får/ged?

A

Kvæg: Burdizzotang

Får/ged: Klemning og elastrator i kombination.

53
Q

Må man lave transkutan knusning på alle drøvtyggere eller er der undtagelser?

A

Dyr ældre end 1 måned skal kastreres blodigt.

54
Q

Hvordan må en pattegrise i 2. – 7. levedøgn kastreres? (lovgivningsmæssigt)

A

ingen bedøvelse påkrævet, landmand må kastrere.

55
Q

Hvilke to typer kastration kan man en lave på tyr?

A

Blodig

Ublodig

56
Q

Hvordan laver man en “blodig” kastration af tyr?

A
  • Som hest.
  • Blottet testikel og streng.
    • Ekstirpation af hudstykke i skrotums bund.
    • Incision i skedehinde.
    • Afklipning med emaskulator.
57
Q

Hvordan laver man den “ublodige” kastration af tyr?

A

Kaldes og Burdizzo metoden.

• Perkutan knusning af sædstreng førende til atrofi af testes.
– Fiksering af sædstreng.
– Klemning i 1 minut.
– Ny klemning 1 cm. distalt herfor.

58
Q

Hvad bruges til sedation af tyr forud for kastration?

A

Xylazin eller detomidin IV eller IM.

59
Q

Hvad bruges til lokalanalgesi af tyr forud for kastration?

A

Som hest

60
Q

Hvad bruges til længevarende smertebehandling af tyr efter kastration?

A

– NSAID.
– Opioider.
(Ingen af disse er dog længerevarende)

61
Q

Definitionen af brok?

A

En lejeforandring, hvor dele af bughuleorganerne trænger gennem en naturlig eller erhvervet åbning i den muskuløse bugvæg, men forbliver dækket af hud.
– Udvidet definition: en lejeforandring, hvor et organ trænger fra et hulrum til et nabo- hulrum.

62
Q

Beskriv den vigtige terminologi ifm brok? Hvad hedder de forskellige dele. Evt lav en lille tegning :-)
(syv ord)

A
  1. Bugvæg
  2. Den orale, dilaterede tarm
  3. Den aborale, kontraherede tarm
  4. Peritoneum (fortsætter som broksæk)
  5. Hud (udefra kaldet broksvulsten)
  6. Contentum
  7. Brokring (omkrenser brokport)
63
Q

Hvad kaldes brok efter dets placering?

A
– H. umbilikalis (navlebrok).
– H. inguinalis og skrotalis (lyske- og pungbrok). 
– H. perinealis (mellemkødsbrok).
– H. ventralis (bugbrok).
– H. diaphragmatika (mellemgulvsbrok).
64
Q

Hvad kaldes brok efter dets contentum?

A

– H. omentalis (= epiplocele).

– H. intestinalis (= enterocele).

65
Q

Er brok altid noget der er blevet erhvervet?

A
  • Arveligt?!
  • Medfødt.
  • Erhvervet.
66
Q

Er navlebrok ofte erhvervet eller medfødt hos hhv kvæg og hest?

A

Hest: Ofte medfødt

Kvæg: Ofte erhvervet (navleabscess) men arveligt for SDM

67
Q

Er navlebrok store eller små for hhv kvæg og hest?

A

Hest: Ofte små og ukomplicerede

Kvæg: Ofte små

68
Q

Hvordan er forekomsten af lyskebrok hos hhv kvæg og hest?

A

Hest: Visse racer prædisponerede

Kvæg: Meget sjældent

69
Q

Hvorden af er forekomsten af navle og lyskebrok hos svin?

A

Begge dele forekommer hyppigt.

Arveligt og forårsagetaf navlebetændelse.

70
Q

Er navlebrok hos svin for det meste små og ukomplicerede?

A

Navlebrok kan antage meget voldsom størrelse og kompliceres af adhærencer.

71
Q

Hvad medfører en inkarceration ?

A
Frempresning af tarmslynger, koprostase.
• Afsnøring af venøs drænage.
• Stase og ødem førende til ydl. hævelse og strangulation.
• Hypoksi.
• Nekrose.
• Peritonitis .
• Endotoksæmi, ileus, kolik, shock.
72
Q

Hvordan foretager man en klinisk undersøgelse af produktionsdyr med brok?

A

TPR (Shockparametre mv. hvis patienten er kompromitteret.)

Inspektion (Størrelse, Form, Placering, Læsioner/hudforandringer)

Palpation

73
Q

Hvad palperer man efter ved en klinisk undersøgelse af produktionsdyr med brok?

A
– Inflammationstegn
– Konsistens (blød/fast).
– Indolent? Kompressibelt?
– Reponibelt eller irreponibelt.
– Indhold (er det overhovedet et hernie?).
– Brokportens størrelse og form.
74
Q

Hvordan vil ukompliceret brok fremstå klinisk?

A

Almenbefindende er uforstyrret. Ingen varme/ømhed.

Reponibelt, kompressibelt og blødt af konsistens.

75
Q

Hvordan vil brok m adhærencer fremstå klinisk?

A

Almenbefindende kan være lidt forstyrret. Ingen varme/ømhed.
Irreponibelt, men stadig kompressibelt og blødt af konsistens.

76
Q

Hvordan vil inkarcereret brok fremstå klinisk?

A

Almenbefindende er meget forstyrret. Varme og ømhed kan palperes.
Irreponibelt, og +/- kompressibelt.
Vil føles spændt.

77
Q

Hvad kan man lave af differentialdiagnostik?

A
  • Klinisk undersøgelse.
  • Rektalundersøgelse (lyskebrok).
  • Auskultation.
  • Prøvepunktur.
  • Finnålsaspirat.
  • Skanning.
78
Q

Hvad er definitionen på navlebrok?

A

Brokportendannesaf navleåbingen

79
Q

Hvilke tre typer behandling findes ved umbilicalt hernie? Beskriv dem kort enkeltvis.

A
• Afventende (ingen behandling). 
    – Eneste behandling hos svin.
• Konservativ.
    – Brokbind eller daglig reponering. 
    – Indtil 6-12 måneder.
• Kirurgisk.
    – Elektivt ved ukompliceret brok. 
    – Akut ved inkarcereret brok.
80
Q

Hvordan vil en kirurgisk operationsprocedure for navlebrok foregå?

A

– Evt. lokalanalgesi.
– Ellipseformet hudincision.
– Blotlæggelse af broksæk og -ring (stump dissektion).
– Inversion af broksæk.
– Guttman eller u-sutur og rutinemæssig lukning af subcutis og hud.
– Stent.

81
Q

Hvordan kan man forebygge navlebrok?

A

• God hygiejne i fole-/kælveboks og faresti.
– Behandling af navlebetændelse.

• Svin.
– Navlebetændelse prædisponerer.
• Behandling med antibiotika de første levedøgn.
• Jodtouchering af navlen ved fødslen.
• Tilplastring af nav elstedet.

82
Q

Definitionen på lyskebrok/pungbrok?

A

Lyskekanalens indre åbning udgør brokporten.

Broksækken udgøres af skedehinden.
– Intra- og ekstravaginal form.

Contentum ligger i lyskekanalen (og evt. skrotum) sammen med sædleder, kar og testikler.

83
Q

Hvordan vil man operere et føl med lyskebrok/pungbrok?

A
Operation kun ved:
• Ingen bedring ved 6-12 måneders alder.
• Voldsom omfangsforøgelse.
• Indtræden af komplikationer.
• Ejer utryg.
84
Q

Er lyskebrok/pungebrok hos hest altid medfødt?

A

• Medfødt eller erhvervet.

85
Q

Nævn symptomer der ses ved inkarceration?

A

– Kolik, shock.
– Tilstedeværelse af tarme i lyskekanal eller skrotum.
– Skrotum kan være øm og varm.
– Rektalundersøgelse og skanning.

86
Q

Hvordan er prognosen ved inkarcereret lyskebrok?

A
  • Reserveretprognose.
  • Kræver øjeblikkelig kirurgisk indgriben.
  • Involverer ofte at testiklen i den afficerede side må fjernes.
87
Q

Er lyskebrok/pungbrok hos kvæg oftest medfødt?

A

Nej. Oftest erhvervet.

88
Q

Hvordan er forekomsten af lyske/pungbrok hos svin?

A
  • Hyppigt forekommende.

* Ofte ukompliceret (bortset fra den voldsomme omfangsforøgelse af skrotum).

89
Q

Hvad er behandlingen af lyske/pungbrok hos svin?

A

Ingen. Euthanasi!

90
Q

Hvad kan medføre bugbrok?

A

Traumer som fx stangning og trafikuheld

91
Q

Hvornår kan der opstå incisionelle hernier?

A

Efteroperationer, f.eks. laparotomi.
– Infektion.
– Suturreaktion.

92
Q

Hvad er nyre-miltbånds hernie, og hvad medfører det?

A
  • Colon ’fanges’ i nyre-miltbåndet.

* Mild-moderatkolik.

93
Q

Hvad er et foramen epigloicum hernie?

A
  • Foramenepiploicum afgrænses af lever, pancreas, v. cava og v. hepatica.
  • Ofte ileum.
  • Svær diagnose, moderate-kraftige koliksymptomer.
  • Kirurgisktilstand.
94
Q

Hvem rammes af diaphragma hernier, og hvad medfører det?

A
  • Medfødt eller erhvervet ruptur.
  • Oftest føl.
  • Kolik, strangulation af hernierede tarmafsnit, respirationsbesvær.