Kastration, kryptorchisme og brok Flashcards
1
Q
Hvad hedder de forskellige kastrater?
A
Vallak, stud, bede, galt.
2
Q
Hvorfor kastrere?
A
Alle arter: Opførsel/medgørlighed,avlsmæssig foranstaltning
Hest: Lidelser i relation til kønsorganerne, f.eks. infektioner,tumorerog lyskebrok
Kvæg: Samgræsningmedhundyr,brunstdetektion (teasere)
Svin: Ornelugt
3
Q
Hvornår sker der nedstigning af testikel hos hingst?
A
Efter 1 1⁄2 års alderen kan ikke påregnes descensus.
– Dog op til 4 år hos visseponyracer.
4
Q
Fordele og ulemper ved den danske traditionelle kastration af hingst?
A
Fordele:
- Undgår anæstesi-risiko
- Nemt for ejeren
Ulemper:
- Farligt for dyrlæge
- Højere risiko for infektion
- V. komplikationer er der længere til hjælp
- Flere sædstrengsfistler
5
Q
Bruges stående kastration til yngre eller ældre hingste, og hvorfor?
A
Yngre hingste (< 3).
– Ikke for bred lyskekanal.
• Indre (rektal), ydre (palpation).
– Ikke for veludviklet sædstreng.
6
Q
Hvornår kan man på hingst bruge stående kastration?
A
- Yngre heste (< 3 år)
- Fuldstændig descensus
- Ingen patologi (f.eks. brok eller tumor) eller anamnese om patologi.
- Erfaren medhjælp.
- Godt temperament.
7
Q
Hvad skal indgå i anamnesen inden hingstekastration?
A
Almenbefindende. - Luftvejssymptomer. - Andre kliniske symptomer. Vaccinationsstatus. Abnormiteteri køns organerne. - Hævelser (hernier, infektioner, neoplasier). Temperament. Alder.
8
Q
Hvad skal ejer have af information forud for hingstekastration?
A
- Operationsforløb
- Medicinregistrering og tilbageholdelsestider
- Mulige komplikationer
- Postoperativ behandling
9
Q
Hvad skal den kliniske undersøgelse indeholde inden hingstekastration?
A
Almen klinisk undersøgelse. – Foderstand. – Respirationssystem, cardiovaskulært system og rektaltem peratur. Inspektion og palpation af kønsorganer. – Skrotum. – Testes:størrelse, tekstur, position. – Sædstreng. – Lyskekanal. Evt. rektaleksploration og ultralyd Blodprøver
10
Q
Hvor lægges der lokalanalgesi ifm Sands Teknik?
A
- Sædstreng.
- Subkutantpå skrotum.
- Evt. intratestikulært.
11
Q
Ved Sands Teknik til hingstekastration - hvad er dækket og hvad er blottet?
A
Blottet testikel, dækket streng.
12
Q
Ved Sands Teknik - heling per primam eller per sekundam?
A
Såret efterlades til heling per sekundam
13
Q
Fordele ved de hospitals baserede procedurer:
A
- Omgivelser
- Tilladeroptimal positioneringafhesten
- Tillader overholdelse af
kirurgiske principper - Tillader optimal sårhelingsstrategi
14
Q
Postoperativ behandling efter hingstekastration?
A
- Dyrlægen bliver, til hesten er oppe at stå.
- Boksro i 24 timer postoperativt, herefter motion
- NSAID.
- Antibiotika?
- Tetanusprofylakse.
- Ejer: observer patienten mhp. postoperative komplikationer.
15
Q
Hvad er kryptorkisme?
A
Manglende/mangelfuld descensus.
Uni- eller bilateral (klaphingst og urhingst).
– Omkring 10 % er bilaterale.
16
Q
Hvor kan placeringen være ifm kryptorkisme?
A
Inguinal (højre), ca. 75%.
Abdominal (venstre).
• Fuldstændig.
• Ufuldstændig = abdomino-inguinal (bitestikel i inguinalkanal).
17
Q
Hvilke årsager er der til kryptorkisme?
A
- Genetiske årsager: Arvelig => hingsten bør kastreres.
- Hormonelle årsager.
- Mekaniske årsager.
18
Q
Kliniske symptomer og diagnostik af kryptorkisme?
A
- Anamnese.
- Skrotumasymmetrisk.
- Lejringaftestikel.
19
Q
Hvordan kan man undersøge lejringen af testikel?
A
– Acepromazin.
– Palpation af lyskekanalens ydre åbning.
• Størrelse.
• Tilstedeværelseaf testikel.
– Rektalundersøgelse.
– Laparoskopi.
– Ultralydsskanning.
20
Q
Hvilke operationsteknikker findes til kryptorkisme, og hvornår bruges de hhv?
A
Inguinal approach. – Non-invasiv: inguinalt og abdomino-inguinalt kryptorkide. – Invasivt: abdominalt kryptorkide. Parainguinal (abdominalt kryptorkide.) Suprapubisk paramedian (abdominalt kryptorkide.) Flankesnit (abdominalt kryptorkide.) Laparoskopisk (abdominalt kryptorkide.)
21
Q
Hvornår kan der være fare for en inkomplet kastration?
A
• Epididymis kan ved ufuldstændig abdominal kryptorkisme ligge i proc. vaginalis i inguinalkanalen.
– Lig. proprium kan være eksessivtlangt.
• Epididymis misfortolkes derved som hypoplastisk testikel.
22
Q
Postoperativ behandling af kryptorkisme?
A
– Stort set som for kastration (v. non-invasiv, inguinal metode).
– Laparotomi: boksro i 4 uger, normalt brug efter 10-12 uger.
23
Q
Komplikationer ved kryptorkisme operation
A
– Peritonitis.
– Sårinfektion.
– Prolaps/brok (invasiv, inguinal metode).
24
Q
Hvordan undersøger man om en hest er renskåren?
A
– Temperament og adfærd. – Kastrationsar. – Palpation. – Rektaleksploration og ultralydsskanning (sekundære kønskirtler og testikel). – Hormonmåling. – Eksplorativ laparotomi.
25
Hvilke komplikationer kan der være ved kastration?
```
Ødem og inflammation.
– Aseptisk.
– Septisk.
• Lokal.
• Sædstrengs-fistel.
• Peritonitis.
Hæmorrhagi.
Vedvarende hingsteadfærd.
Anæstesirisiko.
Strengdannelser.
Prolaps.
– Oment.
– Tarm.
Iatrogeneproblemer.
Penisproblemer.
```
26
Hvis man som komplikation ved kastration har fået en aseptisk inflammation, hvordan kan denne da afhjælpes?
– Motion.
– Åbne kastrationssåret (sterilt!).
– Evt. forlænge NSAID behandlingen.
27
Septisk lokal inflammation kan være en komplikation ved kastration - hvilke to tilstande kan denne udmærke sig som?
- Flegmone
| - Funikulitits
28
Hvilke faktorer under kastrationen kan være med til at prædisponere for funikulitis?
* Ligaturerøgerrisiko.
| * Usterile forhold.
29
Funikulitis ser ud hvordan?
”Champignon- dannelse” (streptokokker).
| Sædstrengssvulst og –fistel.
30
Hvordan behandler man septiske tilstande (komplikation ved kastration)?
– Antibiotika (ofte ikke tilstrækkeligt, hvor der er udviklet sædstrengsfistel)
– Ætsning
– Udskrabning med skarp ske.
– Kirurgisk ekstirpation
31
Kan peritonitis forekomme postoperativt ved kastration?
Ja. Mild peritonitis forekommer postoperativt.
Septisk peritonitis: bakterier!
32
Hvilke kliniske symptomer udvises ved peritonitis?
```
– Kolik.
– Feber.
– Diarré.
– Nedstemthed.
– Vægttab.
```
33
Hvordan stiller man diagnosen peritonitis?
```
– Blodprøve med infektionsparametre.
– Forøget leukocyttal i peritonealvæske.
– Udstrygningspræparat på peritonealvæske.
• Toksiske neutrofile granulocyter.
• Intracellulære bakterier.
– Bakteriologisk dyrkning.
```
34
Hvordan behandler man en peritonitis?
– Ofte hospitalskrævende.
– Antibiotika.
– NSAID.
– Diverse støtteterapi.
35
Hvilke to typer hæmorragier kan ses som komplikation til kastration? Hvordan skælnes der mellem dem?
Hæmatomer sfa. lokalanalgesi. Forvent bloddryp i flere minutter (dråber kan skelnes).
Arterielblødning.
– Fortsat flydende blod i > 15 min.skal give anledning til bekymring.
36
Hvordan behandler man en hæmorragi som komplikation til kastration?
```
– Påsæt Sands tang igen.
– Boksro og acepromazin
• Ikke ved stort blodtab!
– Kompression med korntang.
– Ligering.
– Udtamponering af skrotum.
– (Ætsning med formalin).
```
37
Hvilke årsager kan der være til vedvarende hingsteadfærd efter kastration?
– Mentale, muligvis en del af normal social interaktion.
| – Inkomplet kryptorkid kastration.
38
Hvilken behandling bruges ved en vedvarende hingsteadfærd efter kastration?
– Ingen (adfærdsmodifikation).
| – Korrekt kastration.
39
Hvordan udmærker hesten sig hvis der er kommet strengdannelser efter kastrationen?
Hesten har nedsat bagbensaktion, ømmer sig.
40
Hvordan behandles strengdannelser?
Der skæres ind over lyskekanalen, sædstrengen lokaliseres, og der kastreres på frisk sædstreng.
41
Hvis der efter kastrationen er sket prolaps, hvad skal man da skelne imellem og hvordan påvirker det progonosen?
– Oment: god prognose.
| – Tarm: slet prognose.
42
Hvordan kan man forebygge prolaps som følge af kastration?
Ligering
43
Hvad er årsagen til man kan få prolaps efter kastration?
Hvis hesten har en bred lyskekanal. Afhænger af alder og race.
44
Hvordan behandler man et omentprolaps?
Trækkes lidt frem og afklippes med emaskulator.
Tjek lyskekanaler ved rektalundersøgelse.
Efterbehandling.
– Boksro i 48 timer.
– Kortvarig suturering af skrotum.
– Antibiotika.
– Laxantia.
45
Hvordan behandler man et tarmprolaps?
Hospitalskrævende!
• Beskyt prolaberede tarmafsnit under transport.
– Suturering af skrotum.
– Indpakning.
• Hesten kastes.
– Prolaberede tarmafsnit renses og inspiceres.
– Evt. resektion og reposition (evt. efter blodig dilatation af lyskekanal).
– Ligering, suturering af lyskekanalens ydre åbning.
46
Hvilke iatrogene problemer kan ses som følge af kastration?
Tetanus!
47
Hvad betyder Paraphimosis?
Penis kan ikke trækkes ind i præputiet.
48
Hvad betyder Priapisme?
Persisterende erektion.
49
Årsager til paraphimose eller priapisme kan være?
– Ødem.
– Traumaog hæmatomer.
– Penislammelse.
– Phenothiazin derivater.
50
Ifølge lovgivningen: skal alle produktionsdyr bedøves ved kastration?
Ja. – Dyret skal bedøves (pattegrise < 1 uge er dog undtaget).
51
Ifølge lovgivningen: Skal dyrlægen udføre indgrebet v. kastration?
Ja – Dyrlæge skal udføre indgrebet (pattegrise og lam/kid undtaget).
52
Ved drøvtyggere: Transkutan knusning af sædstrengen => atrofi af testikler.
Hvad bruger man hhv hos kvæg og får/ged?
Kvæg: Burdizzotang
| Får/ged: Klemning og elastrator i kombination.
53
Må man lave transkutan knusning på alle drøvtyggere eller er der undtagelser?
Dyr ældre end 1 måned skal kastreres blodigt.
54
Hvordan må en pattegrise i 2. – 7. levedøgn kastreres? (lovgivningsmæssigt)
ingen bedøvelse påkrævet, landmand må kastrere.
55
Hvilke to typer kastration kan man en lave på tyr?
Blodig
| Ublodig
56
Hvordan laver man en "blodig" kastration af tyr?
* Som hest.
* Blottet testikel og streng.
* Ekstirpation af hudstykke i skrotums bund.
* Incision i skedehinde.
* Afklipning med emaskulator.
57
Hvordan laver man den "ublodige" kastration af tyr?
Kaldes og Burdizzo metoden.
• Perkutan knusning af sædstreng førende til atrofi af testes.
– Fiksering af sædstreng.
– Klemning i 1 minut.
– Ny klemning 1 cm. distalt herfor.
58
Hvad bruges til sedation af tyr forud for kastration?
Xylazin eller detomidin IV eller IM.
59
Hvad bruges til lokalanalgesi af tyr forud for kastration?
Som hest
60
Hvad bruges til længevarende smertebehandling af tyr efter kastration?
– NSAID.
– Opioider.
(Ingen af disse er dog længerevarende)
61
Definitionen af brok?
En lejeforandring, hvor dele af bughuleorganerne trænger gennem en naturlig eller erhvervet åbning i den muskuløse bugvæg, men forbliver dækket af hud.
– Udvidet definition: en lejeforandring, hvor et organ trænger fra et hulrum til et nabo- hulrum.
62
Beskriv den vigtige terminologi ifm brok? Hvad hedder de forskellige dele. Evt lav en lille tegning :-)
(syv ord)
1. Bugvæg
2. Den orale, dilaterede tarm
3. Den aborale, kontraherede tarm
4. Peritoneum (fortsætter som broksæk)
5. Hud (udefra kaldet broksvulsten)
6. Contentum
7. Brokring (omkrenser brokport)
63
Hvad kaldes brok efter dets placering?
```
– H. umbilikalis (navlebrok).
– H. inguinalis og skrotalis (lyske- og pungbrok).
– H. perinealis (mellemkødsbrok).
– H. ventralis (bugbrok).
– H. diaphragmatika (mellemgulvsbrok).
```
64
Hvad kaldes brok efter dets contentum?
– H. omentalis (= epiplocele).
| – H. intestinalis (= enterocele).
65
Er brok altid noget der er blevet erhvervet?
* Arveligt?!
* Medfødt.
* Erhvervet.
66
Er navlebrok ofte erhvervet eller medfødt hos hhv kvæg og hest?
Hest: Ofte medfødt
| Kvæg: Ofte erhvervet (navleabscess) men arveligt for SDM
67
Er navlebrok store eller små for hhv kvæg og hest?
Hest: Ofte små og ukomplicerede
| Kvæg: Ofte små
68
Hvordan er forekomsten af lyskebrok hos hhv kvæg og hest?
Hest: Visse racer prædisponerede
| Kvæg: Meget sjældent
69
Hvorden af er forekomsten af navle og lyskebrok hos svin?
Begge dele forekommer hyppigt.
| Arveligt og forårsagetaf navlebetændelse.
70
Er navlebrok hos svin for det meste små og ukomplicerede?
Navlebrok kan antage meget voldsom størrelse og kompliceres af adhærencer.
71
Hvad medfører en inkarceration ?
```
Frempresning af tarmslynger, koprostase.
• Afsnøring af venøs drænage.
• Stase og ødem førende til ydl. hævelse og strangulation.
• Hypoksi.
• Nekrose.
• Peritonitis .
• Endotoksæmi, ileus, kolik, shock.
```
72
Hvordan foretager man en klinisk undersøgelse af produktionsdyr med brok?
TPR (Shockparametre mv. hvis patienten er kompromitteret.)
Inspektion (Størrelse, Form, Placering, Læsioner/hudforandringer)
Palpation
73
Hvad palperer man efter ved en klinisk undersøgelse af produktionsdyr med brok?
```
– Inflammationstegn
– Konsistens (blød/fast).
– Indolent? Kompressibelt?
– Reponibelt eller irreponibelt.
– Indhold (er det overhovedet et hernie?).
– Brokportens størrelse og form.
```
74
Hvordan vil ukompliceret brok fremstå klinisk?
Almenbefindende er uforstyrret. Ingen varme/ømhed.
| Reponibelt, kompressibelt og blødt af konsistens.
75
Hvordan vil brok m adhærencer fremstå klinisk?
Almenbefindende kan være lidt forstyrret. Ingen varme/ømhed.
Irreponibelt, men stadig kompressibelt og blødt af konsistens.
76
Hvordan vil inkarcereret brok fremstå klinisk?
Almenbefindende er meget forstyrret. Varme og ømhed kan palperes.
Irreponibelt, og +/- kompressibelt.
Vil føles spændt.
77
Hvad kan man lave af differentialdiagnostik?
* Klinisk undersøgelse.
* Rektalundersøgelse (lyskebrok).
* Auskultation.
* Prøvepunktur.
* Finnålsaspirat.
* Skanning.
78
Hvad er definitionen på navlebrok?
Brokportendannesaf navleåbingen
79
Hvilke tre typer behandling findes ved umbilicalt hernie? Beskriv dem kort enkeltvis.
```
• Afventende (ingen behandling).
– Eneste behandling hos svin.
• Konservativ.
– Brokbind eller daglig reponering.
– Indtil 6-12 måneder.
• Kirurgisk.
– Elektivt ved ukompliceret brok.
– Akut ved inkarcereret brok.
```
80
Hvordan vil en kirurgisk operationsprocedure for navlebrok foregå?
– Evt. lokalanalgesi.
– Ellipseformet hudincision.
– Blotlæggelse af broksæk og -ring (stump dissektion).
– Inversion af broksæk.
– Guttman eller u-sutur og rutinemæssig lukning af subcutis og hud.
– Stent.
81
Hvordan kan man forebygge navlebrok?
• God hygiejne i fole-/kælveboks og faresti.
– Behandling af navlebetændelse.
• Svin.
– Navlebetændelse prædisponerer.
• Behandling med antibiotika de første levedøgn.
• Jodtouchering af navlen ved fødslen.
• Tilplastring af nav elstedet.
82
Definitionen på lyskebrok/pungbrok?
Lyskekanalens indre åbning udgør brokporten.
Broksækken udgøres af skedehinden.
– Intra- og ekstravaginal form.
Contentum ligger i lyskekanalen (og evt. skrotum) sammen med sædleder, kar og testikler.
83
Hvordan vil man operere et føl med lyskebrok/pungbrok?
```
Operation kun ved:
• Ingen bedring ved 6-12 måneders alder.
• Voldsom omfangsforøgelse.
• Indtræden af komplikationer.
• Ejer utryg.
```
84
Er lyskebrok/pungebrok hos hest altid medfødt?
• Medfødt eller erhvervet.
85
Nævn symptomer der ses ved inkarceration?
– Kolik, shock.
– Tilstedeværelse af tarme i lyskekanal eller skrotum.
– Skrotum kan være øm og varm.
– Rektalundersøgelse og skanning.
86
Hvordan er prognosen ved inkarcereret lyskebrok?
* Reserveretprognose.
* Kræver øjeblikkelig kirurgisk indgriben.
* Involverer ofte at testiklen i den afficerede side må fjernes.
87
Er lyskebrok/pungbrok hos kvæg oftest medfødt?
Nej. Oftest erhvervet.
88
Hvordan er forekomsten af lyske/pungbrok hos svin?
* Hyppigt forekommende.
| * Ofte ukompliceret (bortset fra den voldsomme omfangsforøgelse af skrotum).
89
Hvad er behandlingen af lyske/pungbrok hos svin?
Ingen. Euthanasi!
90
Hvad kan medføre bugbrok?
Traumer som fx stangning og trafikuheld
91
Hvornår kan der opstå incisionelle hernier?
Efteroperationer, f.eks. laparotomi.
– Infektion.
– Suturreaktion.
92
Hvad er nyre-miltbånds hernie, og hvad medfører det?
* Colon ’fanges’ i nyre-miltbåndet.
| * Mild-moderatkolik.
93
Hvad er et foramen epigloicum hernie?
* Foramenepiploicum afgrænses af lever, pancreas, v. cava og v. hepatica.
* Ofte ileum.
* Svær diagnose, moderate-kraftige koliksymptomer.
* Kirurgisktilstand.
94
Hvem rammes af diaphragma hernier, og hvad medfører det?
* Medfødt eller erhvervet ruptur.
* Oftest føl.
* Kolik, strangulation af hernierede tarmafsnit, respirationsbesvær.
