Muskel- og hudlidelser Flashcards
Hvilke kliniske og parakliniske undersøgelser kan man lave i forbindelse med en muskellidelse?
Den kliniske undersøgelse består af inspektion af hesten, tæt på og på afstand, mønstring, palpation, arbejdsprøve, scintifrafi, ultralyd, muskelbiopsi.
Hvad er CK en indikator for?
Sensitiv for skeletmuskulatur- og hjertemuskulaturbeskadigelse.
Elektroferese: CK-MM (skelet), CK-MB (Hjerte).
Stiger maksimalt 1-3 gange normalværdien efter monitorering i raske heste (OBS hos distanceheste stiger den 10-30 gange efter løb).
Stiger indenfor få timer efter muskelbeskadigelse og falder hurtigt og er meget labilt; Skal analyseres efter mindre end 12 timer.
Hvad er ASAT indikator for?
Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie, lever, erythrocytter. Stiger langsomt (peak efter 24 timer) og falder over flere uger.
Hvad er LDH indikator for?
Sensitiv for skeletmuskulatur, myokardie og lever, men ikke helt så specifik som ASAT.
Hvad er myoglobin indikator for?
Frigives straks ved muskelbeskadigelse og udskilles hurtigt via nyrer. God til motionsinduceret rhabdomyolyse, men kun få laboratorier kan måle den.
Hvad kan være årsag til øget muskeltonus?
Tetanus, anthrax, strykningsforgiftning, epilepsi, elektrolytforskydning, periodisk spacticitet, stiff horse syndrome, arvelig myotoni hos ged, equine hyperkalæmisk periodisk paralyse (HYPP), hypocalcæmi (evt. også nedsat muskeltonus).
Hvad kan være årsag til nedsat muskeltonus/weakness?
Neurogent betinget (50% af muskelmasse tabes i løbet af 2-3 uger), Underernæring, corticosteroider, immunmedieret, manglende brug af muskler.
Hvad kan være årsag til rhabdomyolyse (muskelnekrose)?
Ikke relateret til monitorering: Infektiøst, nutritionelt, toksisk, traumatisk (kompartment syndrom hos liggende dyr eller under anæstesi).
Relateret til monitorering (exertional rhabdomyolyse, vigtigste): Fodringsbetinget, overtræning, kroniske og tilbagevendende episoder.
Hvad skyldes spastisk parese hos kvæg, hvor ofte ses det i DK og hvad er symptomerne?
Skyldes ionkanaldefekt, så der er uens influx af natrium og kalium, hvilket giver forsinket muskelafslapning. Der ses uni- eller bilateral ret knæ og hasevinkel pga kontinuerlig kontraktion af m. gastrocnemius (lægmuskelen). Hasen kan ikke bøjes, og kalven (ses hos kalve 2-7mdr) bakker, hopper.
Hvad er forekomsten, årsagen, symptomerne, terapi og prognose får myotoni hos hest og ged (fainting goats)?
Ses hos unge dyr under 1 år, skyldes sandsynligvis arvelig defekt i chloridionkanaler.
Symptomerne er buler over bagpartsmuskulatur (ser veludviklet ud). Stiv gang, der udløses især ved ophidselse og ved hurtig bevægelse.
Hos hest kan der evt ses muskelatrofi.
Ingen terapi.
Prognosen for milde tilfælde: Ingen forværring og dyrene klarer sig.
Svære tilfælde: Fører ofte til euthanasi.
Hvad er årsag, forekomst, symptomer og diagnostik for HYPP (Hyperkalæmisk periodisk paralyse)?
Årsag: Arvelig (autosomal dominant) defekt i Na-kanaler i skeletmuskulatur. Na-influx og K-efflux i myocytter. Konstant depolarisering af cellemembraner og muskelsvaghed.
Forekomst: Western heste.
Symptomer: Fra asymptomatisk til svære symptomer som muskelfasciculationer, svedudbrud, svejer, sidder som en hund, kollaps, takycardi, tachypnø, evt. dyspnø. Evt. inspiratorisk stenoselyd. Dyret er ængsteligt. Varighed 15-60 min.
Diagnostik: Kliniske symptomer, evt. forøget kalium i blod, CK og ASAT evt let forøget. Afstamning.
Terapi og forebyggelse, HYPP?
Terapi: Korn eller majssirup - stimulerer via insulin K-influx i cellerne.
Acetazolamid PO (øger K-udskillelse over nyrerne), calciumgluconat IV (forøget calcium i blod øger tærskelværdien og musklernes excitabilitet nedsættes), dextrose IV, bicarbonat IV. Tracheostomi ved dyspnø.
Forebyggelse:
Undgå avl med bærer af defekt, fodring med reduceret kalium, regelmæssig motion og supplement med selen og vitamin E.
Forekomst, symptomer, diagnose, terapi og forebyggelse af udmattelse hos distanceheste?
Forekomst: Distanceheste kan tabe op til 15liter sved/timen, hvilket medfører lav chlor, kalium og magnesium samt dehydrering og overophedning. Det ændrer på nervernes excitabilitet med gentagne stimulering af musklerne.
Symptomerne er stivhed, kramper under bevægelse, evt. tegn på shock, evt ses diaphragmakramper.
Diagnose: Symptomer, CK og ASAT kun mildt forøget. Ej myoglbinuri.
Terapi: Væsketerapi.
Forebyggelse: Foder med øget indhold af NaCl og KCl.
Forekomst, årsag, symptomer, terapi og forebyggelse af diaphragmakramper?
Forekomst: Distanceridning, hypocalcæmi, hypoparathyroidisme, evt i forb. m medicinering.
Årsag: Hypocalcæmi sfa laktation, stress, transport, GI-problemer.
Symptomer: Diaphragma kontraheres pga muskelkramper ofte i takt m hjerte, ses som flankerne kontraheres. Evt feber, nedstemt, dehydrering.
Terapi: Calcium borogluconat.
Forebyggelse: Ikke entydigt. Måske lavt calciumindhold i foderet i dagene op til konkurrence, så kroppen øger dens evne til calciummobilisering.
Forekomst, symptomer, diagnostik, terapi for hypocalcæmi hos hest?
Forekomst: Lakterende hopper, heste ved langvarig transport eller ridning.
Symptomer: Minder meget om tetanus; Øget muskeltonus, stiv gang, muskelfasciculationer, trismus, dysphagi, savlen, nervøsitet, evt. død.
Diagnostik: Hypocalcæmi.
Terapi: Calcium borogluconat. Evt. fortyndet i 1 liter saltvand eller dextrose for at undgå hjertetoxicitet.
Agens, forekomst, symptomer , diagnose, terapi, prognose og forebyggelse af miltbrand?
Agens:
Bacillus anthracis. Toxinproducerende og sporedannende aerobe.
Forekomst:
Herbivorer inkl mennesket (zoonose), men især ruminanter. Smitter græssende dyr via foder/græs inficeret med sporer. Ofte i våde perioder og i alkaliske jorde. Sjældnere spredning via blodsugende insekter
Symptomer: Inkubationstid: 1-14 dage
Perakut/akut forløb sfa. septikæmi. Oftest letalt. Feber, uro, depression, ødemer, kramper, evt blødninger fra kropsåbninger. Dør sfa. toxisk shock med hypotension og organsvigt
Diagnose: Kan forveksles med clostridium eller forgiftninger. Direkte mikroskopi af blod (store gram-pos stave) eller dyrkning
Terapi: Penicillin eller tetracyklin, vaccination (ej i DK)
Prognose: Reserveret til slet
Forebyggelse: Dyr må ikke obduceres for at mindske sporespredning.
Anmeldepligtig
Nævn nogle årsager til ikke anstrengelsesudløst rhabdomyolyse?
Clostridium myonekroser, streptococcus equii myonekroser, immunmedierede myonekroser, sarcocystinfektion, nutritionelle og toksiske myonekroser, traumatiske myonekroser.
Hvad kaldes anstrengelsesudløst rhabdomyolyse?
Exertional rhabdomyolyse, kaldes på dansk også nyreslag og påskesyge.
Agens, patogenese, symptomer, terapi, prognose og forebyggelse af clostridium myonekroser?
Agens: Clostridium spp
Patogense: Spore i omgivelser. Smitteintroduceres sandsynligvis gennem sår i huden. Evt via GI kanal. Sporer aktiveres og bakterier producerer toxin
Symptomer:
Akut forløb, hævet varm og øm, afløses dog hurtigt af koldt, ufølsomt hud, evt krepitation, hudnekrose og blødninger fra kropsåbninger. Ofte fatalt forløb
Terapi:
Ab (penicillin), væske, NSAIDs, kirurgisk debridement med fjernelse af nekrotisk væv, og etablering af afløb
Prognose:
Reserveret til slet.
Forebyggelse: Dyr skal destrueres for at hindre sporespredning. Tendens til øget frekvens af tilfælde, hvis gården en gang har haft lidelsen. Evt vaccination (kvæg, bruges ej i DK).
Forekomst, symptomer, diagnostik og terapi af streptococcus equii rhabdomyolyse?
Forekomst:
Heste i relation til kværke, hvor der pludselig opstår akut nekrose i flere muskler – sjældent i DK
Symptomer:
Hævede, varme og ømme muskler, smertefuldt, hesten bliver hurtigt liggende, aflives oftest. CK og ASAT voldsomt forhøjet
Diagnostik:
BU (men ikke altid let at dyrke fra muskler)
Terapi:
Drænering af absesser, NSAIDs, Penicillin.
Forekomst, årsag, symptomer, terapi og prognose for purpura haemorrhagia (brandfeber, vigtigste sequelae til kværke)?
Forekomst:
Heste, op til tre uger efter Strept. Equi infektion
Årsag:
Immunologisk reaktion med immunkompleksdannelse mellem IgA, IgM og M-protein fra streptokker. Fører til vasculitis med infarkter og nekrose i skeletmuskulaturen
Symptomer:
Nedstemt, kan ikke bevæge sig, ventrale ødemer og muskelhævelser, pettechier, orale ulcera, leukocytose og stærkt forøget CK og ASAT
Terapi:
Høje doser steroider, NSAIDs og evt antibiotika
Prognose: Reserveret.
Forekomst, årsag, former, diagnostik og terapi for nutritionel rhabdomyolyse (white muscle disease, stiff lamb syndrome)
Forekomst:
Yngre kalve, lam og heste i hurtig vækst. Især ved fodring af hjemmeavlet foder eller permanent på græs i selenfattige områder (Vestjylland bl.a.)
Årsag:
Selen og/eller vitamin E mangel, hvorved beskyttelse af cellemembraner mod iltningsskader forringes.
To former:
Hjerte form: Akut opstået, myokardiesvigt. Dyret puster, tegn på lungeødem, pludselig død. Evt. er interkostal- og tungemuskulatur angrebet
Skeletmuskelform: Kronisk udvikling, stivhed og svaghed, hævede muskelgrupper
Diagnostik:
Forhøjet CK, ASAT, LDH, evt myoglobinuri. Selen og vitamin E måles på fuldblod. Evt mål på muskelbiopsier. Selenoproteiner, f.eks. glutathion peroxidase kan også måles. Sektion: Lyse ødematøse muskler
Terapi:
Selen og Vit. E injektioner, mineralblanding.
Forekomst, årsag, symtpomer, prognose og terapi for atypisk myopathi s atypisk myoglobinuri?
Forekomst:
Efteråret blandt heste på græs, bl.a. udbrud i efteråret 2009 i DK. Ofte ekstensivt hestehold.
Årsag:
sandsynligvis svampetoksiner i ahorn
Symptomer:
Akut opstået, fasciculationer, svaghed, stiv bevægelse, takypnoe, evt. liggende. Ofte myoglobinuri. CK og ASAT, CTnI forhøjet. De fleste heste dør indenfor 1-2 dage
Prognose: Reserveret til slet, langt de fleste dør Terapi:
Som ved akut Exertional rhabdomyolyse. Omgående på stald, skal ikke bevæge sig. NSAIDs, væsketerapi, Acepromazin (angstdæmpende), hødiæt. Efter ca. 3 uger kan arbejde langsomt påbegyndes.
Exertional rhabdomyolyse kaldes også tying up, Monday morning disease, paralytic myoglobinuri, nyreslag, påskesyge. Årsag og symptomer?
Årsag:
Flere faktorer spiller ind, og man kan med fordel inddele i flere sygdomme:
Sporadisk ER RER
PSSM
Symptomer:
Optræder under eller lige efter motionering. Smertefuld, stiv bevægelse, kan evt. slet ikke bevæge sig, sveder, takypnoe og takykardi, ængstelse samt myoglobinuri.
Forekomst, symptomer, årsag og terapi for sporadisk ER.
Forekomst:
Optræder isoleret en enkelt gang eller to. Hos alle racer, alder og køn
Symptomer:
Som beskrevet tidligere, ekstremt forhøjede CK (>10- 100.000), ASAT, LDH, myoglobinuri
Årsag:
Ofte dårlig træningstilstand, hvorefter hesten pludselig overtrænes
Virussygdom prædisponerer
Elektrolytforstyrrelser
Vit E/Selen mangel
For højt kulhydrat i foder
Det har intet med ophobning af mælkesyre at gøre!
Terapi:
Omgående på stald, skal ikke bevæge sig. NSAIDs, væsketerapi, Acepromazin (angstdæmpende), hødiæt. Efter ca. 3 uger kan arbejde langsomt påbegyndes.
Forekomst, symptomer, patogenese og diagnose af polysaccharide storage myopathy (PSSM)?
Forekomst:
Tilbagevendende lidelse især hos quarter horses o.lign., samt tunge hesteracer, f.eks. Belgier, men er set i mange andre hesteracer f.eks. varmblod. Tyder på arvelig komponent
Symptomer:
Som tidligere beskrevet, udløses dog efter meget let motionering. CK vil typisk stige mindst 3x målt 4 timer efter let arbejde
Patogenese:
Ophobning af glykogen i musklerne (op til 4x normalt), og glykogen molekylerne er anderledes i fht. normalt. Derudover er der nedsat glykogen synthase aktivitet, hvilket øger glykogen produktionen og øget insulin sensitivitet øger glucose optagelse
Diagnose:
CK, ASAT kronisk forhøjede og stiger også efter let
arbejde. Muskelbiopsi (PAS farvning for glykogen).
Forekomst, årsag, symptomer og diagnostik for recurrent rhabdomyolysis (RER)?
Forekomst:
Yngre væddeløbsheste (5% af fuldblodsheste), især nervøse dyr, hopper>hingste.
Årsag:
Sandsynligvis abnormalitet i calcium reguleringen, der styrer muskelsammentrækning. Arvelig (autosomal dominant)
Symptomer:
Som tidligere beskrevet, men ses ofte i forb. med arbejde, evt. hvor hesten er holdt nede i tempo mod dens vilje
Diagnostik:
Biopsi viser ikke glykogen ophobning, men forøget nuclei og abnormal kontraktion.
Behandling og forebyggelse af PMMS og RER?
Akut fase: Behandles som sporadisk ER
Fysisk genoptræning, hesten må ikke stå stille
Sygefold i to uger
Trækture få minutter af gangen, øges langsomt over 2 uger Let longering fra uge 3. Maks. 2 minutter i trav af gangen. Når den kan klare 15 minutter i longe start forsigtig ridning.
RER: Når CK og ASAT er normal: langsomt tilbage til fuld arbejde
PSSM: Arbejd langsomt op også selvom muskelværdierne forbliver permanent forhøjede.
Fodring til PMMS- og RER-heste?
Stivelse skal reduceres (havre, byg, majs)
Vegetabilsk olie øges i foderet (op til 5-6 dl/dag)
Stråfoder af god kvalitet (1,5% af kropsvægten)
Tilskud af lucerne og roepiller
Salt, elektrolytter, Selen og vitamin E (øges med 10-20% ved meget fedtholdigt foder)
Prognose: Forebyggende foranstaltninger kan afhjælpe mange heste, men enkelte får tilbagevendende anfald og aflives oftest.
Hvad er differentialdiagnoser til muskulære lidelser?
Halthed, neurologiske lidelser og kolik.
Opstår hudlidelser ofte som primær sygdom?
Nej - ofte sekundært til anden sygdom. Så husk at undersøg hele dyret.
Når man har en hudoverflade med sygdom, hvorfra det afficerede hud skal man så tage prøve?
Fra randzonen (multiple prøver).
Hvilke hudparasitter finder man ved hjælp af børste/kam?
Lus og chorioptes skab.
Hvilke hudparasitter finder man med hudskrab eller skalpel (til det bløder)?
Sarcoptes- eller psoroptesskab og demodex.
Hvilke hudparasitter finder man med tapetest?
Oxyuris equi (haleorm, æg påvises. Fold anus ud og kom godt ind i folderne, hvor der er lunt - rids - påsæt tape og rids med negl ovenpå). Tapen påsættes efterfølgende objektglas med lidt paraffinolie på.
Hvor lever patologiske svampe i forhold til normalfloraen?
Patologiske svampe langs hårrødderne (exothrix), mens normalfloraen findes på huden.
Hvis man får negativ mikroskopi for svampe, hvad gør man så?
Svampekultur (Sabourard agar, dyrkning 1-3 uger).
Hvordan udtager man prøver for bakterier i forbindelse med hudsygdomme?
Svaber direkte fra huden (ofte ses blandingsinfektion).
Aftryk af skorpe (Dermatophilus spp) på objektglas, som mikroskoperes efter Giemsafarvning.
Skal man bruge lokalanalgesi eller god sedation, når man skal tage hudbiopsier til histopatologi?
God sedation.
Hvad betyder hyperplasi?
Øget antal celler.
Hvad betyder hyperkeratose?
Fortykkelse af strateum corneum.
Hvad betyder parakeratose?
Affladede kerner i stratum corneum.
