Ikke infektiøse lidelser i fordøjelseskanalen hos kvæg Flashcards

1
Q

Hvad er produktionssygdomme?

A

Sygdomme, hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelserne; Fodring, ydelse, alder, genetik, opstaldning, management; Multifaktoriel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilke stofskiftelidelser er almindelige i DK?

A

Energistofskiftelidelse; Ketose.
Mineralstofskiftelidelse; Hypocalcæmi; Mælkefeber.
Mangelsygdom; Selenmangel.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvilken fordøjelseslidelse er alm i DK?

A

Formavelidelse, f.eks. løbedrejning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Den højtydende ko kan få løbedrejning grundet den højtydende ko’s dilemma. Hvad består dette i?

A

I perioden efter kælving vil koen have en negativ energibalance uanset hvad der tilbydes af foder.
Man giver derfor store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater) for at indgive så meget energi som muligt.
Via flygtige fede syrer danner koen glukose (glukoneogenese), dette giver en øget gasproduktion og en øget syreproduktion, der sænker pH i vommen.
Den lavere pH i vommen giver atoni og ændringer i vommens og bagtarmens flora, plus at gasproduktion fanget i løben, får løben til at bevæge sig opad; Kan opstå løbedrejning.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvordan laver manklinisk undersøgelse af GI-relaterede køer?

A

Anamnese, inspektion (alment befindende, TPR, smerteadfærd, svedudbrud, abdomens form), Palpation (abdomens fylde, kredsløb (tegn på dehydrering, slimhinder, CPR, perifær temp), auskultation (abdominal auskultation; perkussions- og svingauskultation), rektalundersøgelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvilke smerteytringer ser man hos kvæg?

A

Står med fremstrakt hals, skærer tænder (bruxisme), stønner, tygger fråde, krummer ryg.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

Man kan få en ko med smerte til at stønne ved dyb palpation i reg. xiphoidea (caudale sternum), ryggreb og stavprøve. Hvad mærker man på v reg xiphoidea, og hvordan udfører man ryggreb og stavprøve?

A

Reg xiphoidea: Omkring løben.
Ryggreb: Niver over ryggen, ser om den trækker sig eller ej.
Stavprøve: Stav nedefra hives op under bugen og slippes.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Hvis en kos venstre side er meget udspilet, hvilket organ er så distenteret?

A

Vommen, formentlig trommesyge.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad giver hhv. plaskelyd, tympanisk lyd og steel-band-lyd?

A

Plaskelyd: Væske, der bevæges i atonisk GI med luft.
Tympanisk lyd: Luft.
Steel-band: Luft, der er komprimeret over en væskeoverflade.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvordan udføres perkussionsauskultation og svingauskultation?

A

Perkussionsauskultation er der, hvor man knipser med fingre rundt om stetoskopet og lytter
efter ping-lyden; steel band.
Svingauskultation er der, hvor man bokser med knytnæven ind i maven (dog hele tiden i kontakt
med maven, så ikke et slag) og hører efter plaskelyde, som vil være tegn på luft i atonisk GI.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvilke organer kan give steel band i højre side?

A

Cecum og duodenum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Hvad undersøger man ved rektalundersøgelse?

A

Kønsorganer, vom, kaudale tyndtarmsslynger, venstre nyre, evt. også kaudal pol af højre, peritoneum, aorta m bifurkatur, bækkenknogler, blære, lymfekirtler.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Hvordan mærkes blindtarmsdilatation og volvulus ved rektalundersøgelse?

A

Simpel dilatation: Stort kakkelovnsrør.

Volvulus involverende colon: Ømt område centralt i abdomen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvad kan man teste på en mælkeprøve?

A

Visuel bedømmelse, pH og ketonstoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Hvad tjekker man ved prøve af vomsaft?

A

Farve, konsistens, lugt, pH, sedimentationstest (mikrofloraaktivitet), redoxpotentiale (fermentativ aktivitet), mikroskopi (protozoaktivitet; masser af tøffeldyr), gramfarvning, kloridkoncentration.
Sedimentationsflotationstest: Skal gerne dele sig i tre dele.
Metthylenblår-test: Det methylenblå skal være væk efter 3 min, ellers er der nedsat
bakteriel fermentation i vommen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Hvad tjekker man v blodprøven?

A

Hæmatokrit, plasmaprotein (begge stiger v dehydrering), SBE (standard base excess), ioner (Na, K, Ca, Cl), glukose, glutaraldehydtest (til at teste for infektion, noget med clotting), leukocytter, fibrinogen.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Hvad tester man ved urinprøve, og hvordan fremprovokerer man en sådan?

A

pH og ketonstoffer, kilder den v vulva.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Hvad tjekker man for i et bughulepunktat?

A

Farve, transparens, proteinindhold, leukocyttal og –fordeling.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Udover mælkeprøve, vomsaftprøve, blodprøve, urinprøve og bughulepunktat, hvilke andre parakliniske prøver kan man så lave?

A

Ultralyd, fæcesanalyse (parasitter, bakterier, blod), biopsier (lever, rektum), punktater (løbe, bladmave), eksplorativ laparotomi, laparoskopi (kikkert).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvad er spiserørsforstoppelse?

A

Intraluminal passagehindring i esophagus oftest som følge af fastkiling af fodermateriale/fremmedstoffer.
Anomalier/dysfunktion af esophagus kan prædisponere for tilstanden.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

Kliniske tegn på akut spiserørsforstoppelse?

A

Pludselig ophørt ædelyst, gerne i forbindelse med foderindtag.
Dyret bliver uroligt- kan nærmest blive panisk.
Savler.
Reflux af vand/foder ved forsøg på indtag.
Trommesyge; Gasudspiling i vommen (kan ikke opræbe).

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Kliniske tegn på subakut spiserørsforstoppelse?

A

De fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer. Ved fuldstændig obstruktion af esophagus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Hvordan diagnosticeres spiserørsforstoppelse?

A

Klinisk US, verificeres ved fysisk hindring af passage af sonde, endoskopi.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
24
Q

Prognose, spiserørsforstoppelse?

A

Gerenelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus.
Ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen dårlig.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
25
Q

Hvordan behandler man spiserørsforstoppelse?

A

Fjerner overtryk i vommen (vomspyd),
Sedation (alfa-2-agonister er gode, da de får spiserøret til at slappe af udover at være sederende),
Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage, vente.
Antibiotika, NSAIDs, forsigtig fodring efter 24-48t.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
26
Q

Hvad kan give trommesyge?

A

Spiserørsforstoppelse,

Kløver og andet frisk græs.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
27
Q

Hvordan behandler man trommesyge?

A

Kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde; Akut rumenotomi, profylaktisk: Overfladeaktive stoffer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
28
Q

Hvor mange vomkontraktioner er der normalt pr minut?

A

2-3.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
29
Q

Hvad er indigestion?

A

Nedsat formaveaktivitet.

30
Q

Hvad er primære årsager til indigestion/nedsat formaveaktivitet?

A
Traumatisk reticuloperitonitis,
Trommesyge,
Reticulitis/Rumenitis,
Ruminal parakeratose,
Hoflunds syndrom (vagal indigestion).
31
Q

Sekundære årsager til indigestion/nedsat formaveaktivitet?

A

Feber, endotoxæi, nedstemthed, systemisk sygdom.

32
Q

Hvilke forgæringsforstyrrelser findes?

A

Inaktiv rumenflora, simpel indigestion, vomacidose, vomalkalose, vomforrådnelse.

33
Q

Hvad er den hyppigste årsag til akut/subakut vomacidose?

A

Indtag af øgede mængder stivelse (majs, sukker, pelleteret foder) giver mælkesyreophobning.

34
Q

Hvad er definitionen på vomacidose?

A

pH er under normalen i kortere eller længere perioder. Er pH under 5,5 dræbes gramnegative bakterier, og når disse dør, frigives endotoxiner.
Lav pH og høj osmolaritet giver ruminitis, som ødelægger vombarrieren, som gør, at endotoxinerne fra de døde gramnegative bakterier kan gå i blodet; Endotoxæmi –> ? shock.

35
Q

Hvad sker der med antallet af gramnegative og grampositive bakterier ved vomacidose?

A

Både gramnegative og grampositive stiger i antal, men specielt de syreresistente grampositive, mens der er et højt antal gramnegative, der henfalder (og frigiver endotoxin).

36
Q

Er det godt at give ad libitum kraftfoder?

A

NEJ - den øgede mængde letfordøjeligt sukker giver vomacidose; endotoxæmisk shock-risiko.

37
Q

Hvordan behandles akut vomacidose?

A

Man behandler mod endotoksisk shock; Væsketerapi, NSAIDs, Antibiotika.
Tømmer vommen, så der kan etableres en ny, sund flora. (Kan være svært, det hele).

38
Q

Hvad er indikationerne for rumenotomi? (Lukke op indtil vommen)

A

Vomacidose; Vomtømning og infusion af sund vomsaft og hø. Kontaminationsrisikoen er høj grundet den overfyldte vom.
Tympani (Trommesyge): Buffs trokar til kalve, temporær vomfistel (rumenostomi).
Traumatisk reticuloperitonitis.

39
Q

Hvordan foregår en rumenotomi?

A

Forberedelse inkl lokalbedøvelse, laparotomi i venstre side, stående ko. Bughuleeksploration, tømning af vom/fjernelse af fremmedlegemer, suturering af vom, suturering af laparotomi, post-operativ behandling.

40
Q

Hvor skal incisionen ved en rumenotomi ligge?

A

5cm fra sidste ribben, højere end vommens sulcus longitudinalis (Minimerer risiko for kontamination af bughulen).

41
Q

Hvilke postoperative komplikationer ses v rumenotomi?

A

Diffus eller lokal peritonitis,
Sårdehiscens (suturen springer op), fisteldannelse, abces i sår.
På langt sigt: Hoflunds syndrom grundet vagusbeskadigelse.

42
Q

Hvad er ætiologien v traumatisk reticuloperitonitis?

A

Perforation af reticulum efter oral indtagelse af fremmedlegeme, som penetrerer reticulum, kan f.eks. være ståltråd, søm, dækwire, koste-fibre.

43
Q

Hvilke kliniske og parakliniske tegn ses v traumatisk reticuloperitonitis?

A

Pludselig ophørt ædelyst, nedsat/ophørt mælkeproduktion, mild evt. intermitterende feber, vomstase m nedsat/ophørt vommotorik, positive smerteprøver (stang, ryggreb), positiv glutaraldehydtest (infektionsindikativ), der kan nogle gange også ses symptomer på sequelae såsom peritonitis, pericarditis (klokkebøjelyde), pleuritis.

44
Q

Hvordan diagnosticeres traumatisk reticuloperitonitis?

A

Vanskeligt, ofte er det en sandsynlighedsdiagnose. Røntgen, ultralyd.

45
Q

Hvordan behandles traumatisk reticuloperitonitis?

A

Konservativ: Antibiose og ilægning af vommagnet,
Kirurgisk: Rumenotomi med tømning af vommen og fjernelse af fremmedlegeme.

46
Q

Hvorfor kan man se stase i v jugularis og ødem i doglappen v traumatisk reticuloperitonitis?

A

Skyldes, at hjertet arbejder mod en fibrotisk pericardiesæk, og det kan ikke arbejde effektivt nok, så der
sker venekongestion. Kongestiv hjerteinsufficiens-agtigt.

47
Q

Profylakse mod traumatisk reticuloperitonitis?

A

I problembesætninger ilægges vommagneter ofte i alle kvier, før de sættes på græs.

48
Q

Hvad tager man højde for, når man skal vurdere, om koen skal opereres for traumatisk reticuloperitonitis eller ej?

A

Hvor sikker er diagnosen, differentialdiagnoser, hvor værdifuld er koen, vil koen kunne fortsætte med at producere, har koen andre lidelser, og skal kan koen slagtes?

49
Q

Hvilke sygdomme omfattes af løbelidelser?

A

Abomasitis, løbesår, løbedilatation med dislokation til højre eller venstre, løbedilatation med dislokation til højre og volvulus.

50
Q

Hvad er skyld i løbelidelser?

A

Kulhydratrigt foder (Fiberindhold mindre end 17%) og andre produktionssygdomme.

51
Q

Hvem får typisk løbedilatation/-drejning?

A

Den højtydende malkeko i ugerne efter kælving. Nykælvere, gået fra foderet, har haft andre produktionssygdomme tidligere.

52
Q

Hvad er mest normalt - venstresidig eller højresidig løbedilatation/-drejning?

A

Venstresidig (85-96%), også den mest ukomplicerede af de to.

53
Q

Hvad er patogenesen for løbelidelser?

A

Abomasal gasophobning og hypomotilitet, formentlig grundet fodring med store mængder letfordøjelige kulhydrater; Den højtydende malkekos dilemma.

54
Q

Hvad er de kliniske og parakliniske fund v venstresidig løbedilatation/-drejning?

A

Svingende ædelyst, nedsat mælkeproduktion, nedsat/ophørt vommotilitet, steelband (venstre side), to dæmpningsgrænser v perkussion, varierende grad af metabolisk alkalose og forskydninger i elektrolytbalancen (hypokalæmi, hypochloridæmi), evt. ketose.

55
Q

Hvordan behandler man løbedilatation/-drejning?

A

Løben skal reponeres. Kan gøres
Konservativt: Diæt og rulning (meget hyppigt recidiv v rulning, kun 5% hvor det ikke sker),
Kirurgiske metoder: Åbne (laparotomi), Lukkede (Toggle pin, laparoskopi).

56
Q

Hvorfor er der mindre recidiv v kirurgi end v rulning?

A

V kirurgi syr man omentet fast om løben (omentopexi), og syr det fast til bugvæggen m tre afbrudte knudesuturer, så den ikke kan rulle igen.

57
Q

Hvad er for og imod i fht åben/lukket kirurgi?

A

Åbne metoder giver større sikkerhed, og der kan diagnosticeres andre sygdomme, men de lukkede metoder er mere skånsomme, dog mere usikre og tillader begrænset diagnostik.

58
Q

Hvilke metoder findes der til åbne procedurer i forb. m løbedrejning?

A

Hannover-metoden (højresidig),

Utrecht-metoden (venstresidig).

59
Q

Toggle-pin/Sterner-Grymer/transkutan abomasopexi er en metode til lukket kirurgisk korrektion af løbedilatation/-drejning. Hvordan fungerer den?

A

Koen ligger på ryggen, og så vil løben ligge mod
den ventrale bugvæg (fyldt med gas, så søger opad),og så fører man et trochar tværs gennem huden ogind i løben, og ved hjælp af toggle-pin sætter det på plads på den måde.
Man syer altså igennem abomasum.

60
Q

Hvordan er prognosen for venstresidig løbedrejning/dilatation?

A

God for alle typer indgreb.

61
Q

Hvad er en anden fagterm for højresidig løbedrejning?

A

Abomasal volvulus.

62
Q

Kliniske og parakliniske fund v højresidig løbedrejning/abomasal volvolus?

A

Meget påvirket almenbefindende, ingen ædelyst, ophørt vommotilitet, shocksymptomer, steelband i højre side, højgradig metabolisk alkalose.

63
Q

Hvad er behandlingen v abomasal volvulus/højresidig løbedrejning?

A

Akut kirurgi.

64
Q

Hvad afhænger prognosen for højresidig løbedrejning/abomasal volvulus af?

A

Løbens størrelse (risiko for n vagus-skader hvis meget udspilet), løbeindholdet (jo mere væske, desto dårligere prognose), løbevæggens farve (jo mere blå eller mørkerød desto dårligere prognose).

65
Q

Hvad er forskellen på volvulus og torsion?

A

Volvulus: Snører sig om mesenteriets akse,
Torsion: Snører sig om sin egen akse.

66
Q

Hvor hyppige er blindtarmslidelser hos kvæg?

A

Sjældne.

67
Q

Hvad finder man på en ko, der har cecumdilatation?

A

Let anorexi, evt. hævelse midt i højre flanke, steelband i højre flanke.

68
Q

Hvordan behandler man cecumdilatation?

A

Kirurgisk; Højresidig laparotomi, isoler apex og lav typhlotomi (incision i cecum; Ud m gassen).

69
Q

Hvilke suturer bruger man til suturering af abdomen?

A

8talssutur, three layer closure; to lag simpel fortløbende og Ford Interlocking i huden. Tre afbrudte knudesuturer i den ventrale sårvinkel. (Dræn-agtigt?)

70
Q

Kirurgisk er den bedste måde at kurere cecumdilatation, hvis man vil prøve medicinsk, hvad giver man så?

A

Calcium IV, motion, væske.

71
Q

Prognose, cecumdilatation?

A

God, såfremt der ikke reseceres (cecum fjernes).