Ikke infektiøse lidelser i fordøjelseskanalen hos kvæg Flashcards
Hvad er produktionssygdomme?
Sygdomme, hvis frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med produktionsbetingelserne; Fodring, ydelse, alder, genetik, opstaldning, management; Multifaktoriel.
Hvilke stofskiftelidelser er almindelige i DK?
Energistofskiftelidelse; Ketose.
Mineralstofskiftelidelse; Hypocalcæmi; Mælkefeber.
Mangelsygdom; Selenmangel.
Hvilken fordøjelseslidelse er alm i DK?
Formavelidelse, f.eks. løbedrejning.
Den højtydende ko kan få løbedrejning grundet den højtydende ko’s dilemma. Hvad består dette i?
I perioden efter kælving vil koen have en negativ energibalance uanset hvad der tilbydes af foder.
Man giver derfor store mængder kraftfoder (letfordøjelige kulhydrater) for at indgive så meget energi som muligt.
Via flygtige fede syrer danner koen glukose (glukoneogenese), dette giver en øget gasproduktion og en øget syreproduktion, der sænker pH i vommen.
Den lavere pH i vommen giver atoni og ændringer i vommens og bagtarmens flora, plus at gasproduktion fanget i løben, får løben til at bevæge sig opad; Kan opstå løbedrejning.
Hvordan laver manklinisk undersøgelse af GI-relaterede køer?
Anamnese, inspektion (alment befindende, TPR, smerteadfærd, svedudbrud, abdomens form), Palpation (abdomens fylde, kredsløb (tegn på dehydrering, slimhinder, CPR, perifær temp), auskultation (abdominal auskultation; perkussions- og svingauskultation), rektalundersøgelse.
Hvilke smerteytringer ser man hos kvæg?
Står med fremstrakt hals, skærer tænder (bruxisme), stønner, tygger fråde, krummer ryg.
Man kan få en ko med smerte til at stønne ved dyb palpation i reg. xiphoidea (caudale sternum), ryggreb og stavprøve. Hvad mærker man på v reg xiphoidea, og hvordan udfører man ryggreb og stavprøve?
Reg xiphoidea: Omkring løben.
Ryggreb: Niver over ryggen, ser om den trækker sig eller ej.
Stavprøve: Stav nedefra hives op under bugen og slippes.
Hvis en kos venstre side er meget udspilet, hvilket organ er så distenteret?
Vommen, formentlig trommesyge.
Hvad giver hhv. plaskelyd, tympanisk lyd og steel-band-lyd?
Plaskelyd: Væske, der bevæges i atonisk GI med luft.
Tympanisk lyd: Luft.
Steel-band: Luft, der er komprimeret over en væskeoverflade.
Hvordan udføres perkussionsauskultation og svingauskultation?
Perkussionsauskultation er der, hvor man knipser med fingre rundt om stetoskopet og lytter
efter ping-lyden; steel band.
Svingauskultation er der, hvor man bokser med knytnæven ind i maven (dog hele tiden i kontakt
med maven, så ikke et slag) og hører efter plaskelyde, som vil være tegn på luft i atonisk GI.
Hvilke organer kan give steel band i højre side?
Cecum og duodenum.
Hvad undersøger man ved rektalundersøgelse?
Kønsorganer, vom, kaudale tyndtarmsslynger, venstre nyre, evt. også kaudal pol af højre, peritoneum, aorta m bifurkatur, bækkenknogler, blære, lymfekirtler.
Hvordan mærkes blindtarmsdilatation og volvulus ved rektalundersøgelse?
Simpel dilatation: Stort kakkelovnsrør.
Volvulus involverende colon: Ømt område centralt i abdomen.
Hvad kan man teste på en mælkeprøve?
Visuel bedømmelse, pH og ketonstoffer.
Hvad tjekker man ved prøve af vomsaft?
Farve, konsistens, lugt, pH, sedimentationstest (mikrofloraaktivitet), redoxpotentiale (fermentativ aktivitet), mikroskopi (protozoaktivitet; masser af tøffeldyr), gramfarvning, kloridkoncentration.
Sedimentationsflotationstest: Skal gerne dele sig i tre dele.
Metthylenblår-test: Det methylenblå skal være væk efter 3 min, ellers er der nedsat
bakteriel fermentation i vommen.
Hvad tjekker man v blodprøven?
Hæmatokrit, plasmaprotein (begge stiger v dehydrering), SBE (standard base excess), ioner (Na, K, Ca, Cl), glukose, glutaraldehydtest (til at teste for infektion, noget med clotting), leukocytter, fibrinogen.
Hvad tester man ved urinprøve, og hvordan fremprovokerer man en sådan?
pH og ketonstoffer, kilder den v vulva.
Hvad tjekker man for i et bughulepunktat?
Farve, transparens, proteinindhold, leukocyttal og –fordeling.
Udover mælkeprøve, vomsaftprøve, blodprøve, urinprøve og bughulepunktat, hvilke andre parakliniske prøver kan man så lave?
Ultralyd, fæcesanalyse (parasitter, bakterier, blod), biopsier (lever, rektum), punktater (løbe, bladmave), eksplorativ laparotomi, laparoskopi (kikkert).
Hvad er spiserørsforstoppelse?
Intraluminal passagehindring i esophagus oftest som følge af fastkiling af fodermateriale/fremmedstoffer.
Anomalier/dysfunktion af esophagus kan prædisponere for tilstanden.
Kliniske tegn på akut spiserørsforstoppelse?
Pludselig ophørt ædelyst, gerne i forbindelse med foderindtag.
Dyret bliver uroligt- kan nærmest blive panisk.
Savler.
Reflux af vand/foder ved forsøg på indtag.
Trommesyge; Gasudspiling i vommen (kan ikke opræbe).
Kliniske tegn på subakut spiserørsforstoppelse?
De fleste symptomer aftager efter nogle timer i takt med aftagende esophagusspasmer. Ved fuldstændig obstruktion af esophagus hos drøvtyggere ses hurtigt progredierende trommesyge, der kan udvikle sig livstruende.
Hvordan diagnosticeres spiserørsforstoppelse?
Klinisk US, verificeres ved fysisk hindring af passage af sonde, endoskopi.
Prognose, spiserørsforstoppelse?
Gerenelt god betinget at obstruktionen passerer uden beskadigelse af esophagus.
Ved anomali/dysfunktion af esophagus er prognosen dårlig.
Hvordan behandler man spiserørsforstoppelse?
Fjerner overtryk i vommen (vomspyd),
Sedation (alfa-2-agonister er gode, da de får spiserøret til at slappe af udover at være sederende),
Forsigtig indføring af vomsonde, skylle, gentage, vente.
Antibiotika, NSAIDs, forsigtig fodring efter 24-48t.
Hvad kan give trommesyge?
Spiserørsforstoppelse,
Kløver og andet frisk græs.
Hvordan behandler man trommesyge?
Kan ikke udtømmes med trokarisering eller vomsonde; Akut rumenotomi, profylaktisk: Overfladeaktive stoffer.
Hvor mange vomkontraktioner er der normalt pr minut?
2-3.