Retsmedicin

Question 1

Hvad gør man, hvis man mistænker et barn har været udsat for seksuelt overgreb og/eller vold?

Answer 1

stop misbruget – indlæg evt. barnet (via børnelæge), anmeld til sociale myndigheder, anmeldelse til politiet?

Question 2

Hvordan får man mistanke om at barn skulle være udsat for et seksuelt overgreb?

Answer 2

Noget barnet siger, vuggestue/børnehave, forældres formodning, blødning/læsion fra kønsdele, mistanke om SOI

Question 3

Hvad er en underretning?

Answer 3

en opmærksomhed, ikke nødvendigvis fordi barnet skal fjernes, men fordi kommunen skal være lidt mere opmærksom

Question 4

Hvad kan videre udredning af et barn udsat for seksuelt overgreb være?

Answer 4

Efter anmodning af politiet (via kommunen)
Undersøgelse af retsmediciner ved mistanke om seksuelt overgreb = pædiater, fotokolposkopisk undersøgelse

Question 5

Hvordan identificerer man et barn udsat for voldeligt overgreb?

Answer 5

Noget barnet siger, vuggestue/børnehave, henvendelse til skadestue/læge med læsioner og historie, der ikke passer sammen, uforklarlige læsioner

Question 6

Hvilke læsionsmønstre kræver skærpet opmærksomhed hos børn?

Answer 6

If you dont cruise, you dont bruise
Små børn <4 mdr. skal slet ikke have mærker
Blå mærker på ører, hals, nakke, kinder, hænder, shorts-område, fødder er obs ved børn over 4 år

Question 7

Hvilke undersøgelser laver man ved mistanke om vold mod et barn?

Answer 7

Bestyrket mistanke om vold mod barn så laver man yderligere undersøgelser - ligger i en pakke hvordan man undersøger

Objektiv undersøgelse = blodunderløbne mærker, tunge/læbebåndsruptur, frarivning af øretilhæftning, brændemærker (er der lige linje mellem brændemærke og normal hud er det bestyrket mistanke om at det er påført)

Billeddiagnostik/øjenlæge = blødninger i øjnenes bindehinder/retina, blødninger intracranielt, kraniebrud, knoglebrud

Question 8

Videre udredning obs vold mod barn?

Answer 8

Alt efter alder, de små battered child regime, de store lidt mere selektivt

Bl.a. rtg. helkrop, CT, MR for genetiske sygdomme (ikke standard, først efter anden udredning)

Retsmedicinsk undersøgelse efter anmodning af politiet (ofte via kommunen)

Question 9

Hvad skal man som KBU-læge gøre ved voldsofre?

Answer 9

Grov vold kan altid have politiets interesse/blive en retsmedicinsk sag

Behandling over retsmedicinsk us, men vent hvis vi kan (afhænger af pt’s skader), fotodokumentation hvis vi ikke kan, evt. ekstra blodprøver

Må gerne gøre os umage med at beskrive læsioner i journalen

Question 10

Hvad gælder for KBU-læger og mistænkte voldtægtsofre?

Answer 10

På skadestuen ved oplysninger om seksuelt overgreb = begræns anamnese, ingen behandling med mindre strengt nødvendigt, ingen GU med mindre vital indikation, foto inden evt. læsioner syes sammen, kontakt CfV, kan altid retunere til skadestuen for yderligere behandling efter endt retsmedicinsk us – hands off her i DK

HÆNDERNE I LOMMEN -> kontakt, henvis til CfV

Question 11

Hvad er lægens opgave ved dødsfald?

Answer 11

dødskonstatering, ligsyn (almindelig, retslægeligt), dødsattest

Question 12

Hvad er dødskonstatering?

Answer 12

Tidlige, sikre dødstegn, Par 176: en persons død kan konstateres 1) ved uopretteligt ophør af åndedræts- og hjertevirksomhed eller 2) ved uopretteligt ophør af hjernefunktionen – lytter med st.c og p og konstaterer at der er fravær at hjerteaktion og lungelyde. Lægen skal her tage stilling til om døden skal indberettes og skal notere sig dødstidspunktet.

Question 13

Hvilke undtagelser er der til dødskonstatering?

Answer 13

i visse tilfælde vil en anden sagkyndig kunne konstatere døden (hos pt’er hvor døden er forventet og hvis der er forandringer uforenelige med livets opretholdelse, vil lægfolk kunne konstatere døden)

Question 14

Hvad omfatter omsorg for lig?

Answer 14

en person der antages at være død skal anbringes under forsvarlige forhold, er dødens indtræden ikke åbenbar skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og må ikke flyttes til lighus før en læge har iagttaget dødstegn. Kan flytte liget, når der er observeret sene, sikre dødstegn, lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes

Question 15

Hvad er formålet med syning af liget?

Answer 15

Formålet med syning af liget er, at afdøde kan flyttes

Question 16

Hvad omfatter syning af lig?

Answer 16

Skal her påvise bare et af de sene sikre dødstegn: rigor, livores, cadaverositas (forrådnelse), maceratio og/eller læsioner uforenelige med livets opretholdelse.
Vil ofte samtidig foretage ligsyn

Foretages af en læge, men er der læsioner uforenelige med livets opretholdelse kan lægfolk flytte liget

Lægen overvejer om dødsfaldet skal indberettes, hvis han/hun er første læge der ser afdøde, ved tvivl så indberetter man (skulle helst have være gjort ved dødskonstatering)

Question 17

Hvad er ligsyn?

Answer 17

først når de sene sikre dødstegn er indtruffet og man har foretaget syning af liget.
Formål: at fastslå de sene sikre dødstegn, dødsmåde og dødsårsag samt at udfærdige en dødsattest
Her man vurderer hvem der skal lave ligsynet.

Question 18

Hvilke 2 ligsyn findes der?

Answer 18

almindeligt ligsyn
retslægeligt ligsyn

Question 19

Hvad indebærer et almindeligt ligsyn?

Answer 19

alment praktiserende læge (afdødes egen læge) eller den læge på sygehus, der kender lægen bedst.

Vigtigt = Dødsfaldet er ikke indberetningspligtigt, eller er afvist af politiet

Mindst 1 sikre sene dødstegn til stede
Lægen er ikke inhabil
Lægen skal kunne stå inde for afdødes identitet
Tvivlstilfælde = spørg SFP

Er dødsfaldet indtrådt under indlæggelse, skal ligsynet foretages af en af de læger, der har deltaget i pt’s behandling, i andre tilfælde skal det foretages af afdødes sædvanlige læge

Den læge der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet hvis de 7 punkter i paragraf 179

Question 20

Hvad indebærer et retslægeligt ligsyn?

Answer 20

retslæge på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed eller retsmediciner eller en for tilfældet af politidirektøren udpeget anden læge – og en repræsentant for politidirektøren.

mindst 1 af de sene, sikre dødstegn er til stede, lægen må ikke være inhabil, politiet står inde for afdødes identitet

retslægeligt ligsyn foretages af politiet og læge fra SFP

justitsministeren kan meddele andre læger tilladelse til at deltage, politimesteren kan i påtrængende tilfælde udpege en læge
o hører efterforskningen under militæret, træder forsvarets auditørpersonel i stedet for politiet ved ligsynet + obduktionen

Question 21

Skal døden indberettes hvis pt dør alene i eget hjem?

Answer 21

Ja, er der ingen til stede når man dør, så er man fundet død og det skal indberettes

Question 22

Hvilken paragraf afgør om der skal være retslægeligt ligsyn?

Answer 22

det er paragraf 180, der afgør om der skal være retslægeligt ligsyn

i de forhold nævnt i paragraf 179 foretages retslægeligt ligsyn, paragraf 180 siger hvornår det kan undlades

Question 23

Hvem udfylder en dødsattest?

Answer 23

Den læge der udfører ligsyn skal udfylde en dødsattest medmindre døden er indberettet til politiet, hvis politiet så ikke mener der skal laves retslægeligt ligsyn så udfærdiger lægen selv en dødsattest.

Retslægen laver dødsattesten, hvis det er den læge, der har lavet ligsynet.

Question 24

Hvornår kan dødsattesten laves?

Answer 24

Når ligsyn er afsluttet, laves dødsattest, er dødsfaldet indberettet må attesten kun udfyldes hvis politiet har sagt at der ikke skal laves retslægeligt ligsyn

Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet før der er lavet dødsattest

Question 25

Hvad udfyldes på side 1?

Answer 25

Lægen skal udfylde side 1 og kan afvente med at udfylde side 2 til der er indhentet nok information til at udfylde siden, når side 1 er udfyldt, kan det gives til den, der drager omsorg for begravelsen og indsendes efterfølgende til sundhedsdatastyrelse

Vigtigt at kunne udfylde side 1, udfyldes på side 1 =
o Aldrig i D
o Aldrig i C (retslægen, styrelseslægen)

A og B at vælge mellem
o B = ringet til politiet og fået lov til at lave ligsyn
o A = ikke ringet til politiet

Question 26

Hvornår skal side 1 ikke laves af mig?

Answer 26

Har politiet taget ligsynet så skal side 1 ikke udfyldes af os

Question 27

Hvad skal der stå på side 2?

Answer 27

oplysning om dødsmåde og dødsårsag bør udfyldes af den læge, der har bedste forudsætninger for at tage stilling til den tilgrundliggende dødsårsag, men kan udfyldes af andre læger

Som regel naturlig død for os, eller ulykke (hvis politiet har sagt at der ikke er interesse for dem)

Question 28

Hvad er altid retslægeligt på side 2?

Answer 28

Selvmord + drab = altid retslægeligt

Kun styrelseslægen må skrive dødsmåden er uoplyst

Question 29

Hvad omfatter ikke-naturlig død i dødsattesten og hvad gælder for udfyldelse med dem?

Answer 29

Ikke-naturlig død = ulykker, drab og vold, tilsigtet selvskade (selvmord), legal intervention og krigshandlinger.

Er krav til udfyldelse af felter og koder – udefrakommende årsag og hvad det har medført, mindst 2 koder

Tilgrundliggende dødsårsag, felt D, skal være kode for ydre årsag til skade, må ikke anvendes i andre felter

Det første udfyldte felt over felt D skal altid være en kode for skade eller forgiftning

Medicinske og kirurgiske sygdomme kan ikke være tilgrundliggende dødsårsag og må heller ikke være i felt C eller det først udfyldte felt over felt D

Psykiatriske diagnoser, misbrug, beruselse/intoksikation må ikke være i del

Question 30

Hvad er en hospitalsobduktion?

Answer 30

Lægevidenskabelig obduktion, også kaldet hospitalsobduktion – foretages normalt af hospitalspatologer. Afdødes eller de pårørendes tilladelse/samtykke er obligatorisk.

Question 31

Hvad er en retslægelig obduktion?

Answer 31

Retslægelig obduktion, også kaldet medico-legal obduktion foretages af retsmedicinere. Afdødes eller de pårørendes tilladelse er ønskelig, men et afslag kan omgøres af domstolene.

Question 32

Hvad kan man på CfV?

Answer 32

retsmedicinsk undersøgelse, samtale med sygeplejerske, hjælp til/under politianmeldelse, undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme og graviditet. Opfølgende samtaler, undersøgelse ved sygeplejerske/gynækolog. Psykologforløb

Question 33

Hvem der ved det retslægelige ligsyn afgør om der skal foretages retslægelig obduktion

Answer 33

Politiet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Question 34

Hvem der foretager det retslægelige ligsyn i Region Syddanmark

Answer 34

Politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed