Optagelse af koncerninternt lån (FF)

Question 1

Hvilke overordnede former for koncernlån er der?

Answer 1

Almindelige koncernlån

Cash-pool ordining

Question 2

Hvad skal man særligt være OBS på ved koncerninterne lån?

Answer 2

Forbuddet mod kapitalejerlån

Krav om “selskabets interesse”

Question 3

Lån fra datter til moderselskab - Kan man det, og hvad skal man være OBS på?

Answer 3

SL § 210: Ulovligt
SL § 211: Lovligt, hvis dansk eller visse udenlandske MOR

Overvejelser om “selskabets interesse”

Question 4

Lån moder til datterselskab - Kan man det, og hvad skal man være OBS på?

Answer 4

Ingen begrænsninger udover forsvarlighedskrav.

Formodning for selskabets interesse, medmindre håbløst forgældet

Question 5

Lån til søster - Kan man det?

Answer 5

Ingen begrænsninger. Muligvis § 210, hvis omgåelsesbetragninger

Krav om selskabets interesse.
- Fordmodning om, at jo svagere koncernforbindelse er, jo mere skal der til at sandsynliggøre interesse

Question 6

Hvorfor bruge en cash-pool ordning?

Answer 6

Koncerner kan have interesse i at udnytte overskudslikviditet i koncernselskaber, og bruge det til andre koncernselskaber, der har behov for likviditet.

Cash pool er således en form for koncerninterne lån der har til formål at udnytte koncernens likviditet mest hensigtsmæssigt

Question 7

Former for cash-pool ordninger:

Answer 7

Singel legal account  Alle selskaber har én fælles bankkonto, som alle er berettigede til at hæve og indsætte beløb på. Kontoen føres i moderselskabets navn og med fuldmagt til hvert enkelt selskab (og så føres der regnskab)

Uegentlig cash pool (imaginær/notional cash pooling)  Der sker ikke nogen faktisk overførsel af midler, idet banken blot accepterer at betragte alle koncernens konti under ét ved renteberegning.
- En uegentlig cash pool-ordning opfylder kun formålet om nettoforrentning, men virker ikke likviditetsstyring.

Egentlig cash pool-ordning (zero-balacing)  De pågældende koncernselskaber overfører dagligt evt. positive indeståender på deres konti til en konto, som er åbnet i moderselskabets navn. Kontoindehaveren råder her over al fri likviditet og kan udlåne midler til de selskaber, der har behov for dette (evt. ved, at disse selskaber selv har adgang til at trække op til en vis beløbsgrænse).

• Dette virker både som nettoforrentning og likviditetsstyring
• Ulempen er, at det er mere indgribende for det enkelte selskab.
• Erhvervsstyrelsen anerkender nu, at cash pool-ordninger kan være sædvanlige og forretningsmæssige begrundende, hvilket er relevant for kapitalejerlån, da undtagelsen i § 212 kan være opfyldt.

Question 8

Cash-pool og selskabets interesse + mulig kautionsforpligtelse . hvad skal man være OBS på?

Answer 8

Ordningen skal være i det konkrete selskabs interesse, fx ved at få adgang til at låne midler, således at pligten til at overføre overskydende likviditet modsvares.

Hvis der er tale om egentlig cash pool-ordning, hvor alle selskaber i ordningen hæfter solidarisk for bankens nettotilgodehavende, er der reelt tale om kaution for de øvrige selskaber, hvorfor man skal overholde de selskabsretlige krav herom