Interkreditoraftaler

Question 1

Hvad er en interkreditoraftale, og hvorfor bruger man dem?

Answer 1

Regulerer forholdet mellem flere kreditorer

• Ingen interkreditoraftale  Alene konkursloven, der regulerer forholdet
• Dvs. et først til mølle princip (særligt ved krydsmisligholdelse)
• Interkreditoraftale relevant ved kreditorer med større gæld hos samme selskab
• Aftalen regulerer prioritetsstillingen er mellem de forskellige krav.

Question 2

Hvem er parterne i en interkreditoraftale?

Answer 2

Selskabets største kreditorer + låntagerselskabet og evt. koncernforbundne selskaber.
- Formålet med koncernselskaber er at sørge for, at deres lån efterstilles

Question 3

Hvad er det vigtigste formål med interkreditoraftalen?

Answer 3

Et af de vigtigste formål med en interkreditoraftale er at aftale prioritetsstillingen mellem kreditorerne, både fsva. gæld og evt. sikkerhed. Udgangspunktet er, at den, der har mindst at vinde, har højest prioritet (afkast følger risikoen, dvs. lav afkast lav risiko).
- Dvs. en slags vandfald

Question 4

Prioritetsstilling for tilbagebetaling og panterettigheder - Følger de hinanden?

Answer 4

Parallelitet mellem prioriteten på betalinger og sikkerheder, således at seniorgæld også har 1. prioritets pant i pantsatte aktiver

Question 5

Hvad er “permitted payments”?

Answer 5

Aftalen vil indeholde undtagelser, der på trods af tilbagetrædelseserklæring giver efterstillet långiver adgang til at modtage visse betalinger (jo højere oppe, jo flere betalinger er berettiget)

• Fx juniorlångiver har ret til at modtage rente
• Det betinges af, at der ikke er misligholdelse under seniorlånet

Question 6

Hvad er en payment block notice?

Answer 6

Ved visse mindre uvæsentlige misligholdelser kan det være aftalt, at den foranstillede långiver skal foretaget noget aktivt.
- Fx give underretning til låntager om, at der ikke kan foretages betalinger til efterstillede lån pga. misligholdelse af covenants

Question 7

Hvad er “turn over” i en interkreditoraftale og hvad kan det sammmenlignes med?

Answer 7

Aftales, at en part, der har modtaget betalinger fra låntageren i strid med den aftale prioritet, forpligter sig til at betale det modtagne beløb videre til de berettigede långivere (foranstillede)
- Kaldes ”turn over” og sammenlignes med omstødelse

Question 8

Hvem har i en interkreditoraftale adgang til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende

Answer 8

Jo længere ned i vandfaldet et lån er, des færres misligholdelsesbegivenheder aftalt. Jo mere alvorlig form for misligholdelse, jo større er den efterstillede långivers behov for at kunne handle

Løsning. Efterstillede långiver er berettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser over for låntageren ved visse former for misligholdelse, men først efter udløb af en bestemt frist (fx 180 dage fra tidspunktet til kendskab af misligholdelse)

Question 9

Hvem har i en interkreditoraftale adgang til at ændre låneaftalerne?

Answer 9

Jo mere foranstillet gæld, jo større risiko for efterstillet långiver, der er bagerst.

• Derfor vil eftestillet långiver helst ikke se, at lånet forhøjes.
• Forhøjelsesadgang  Aftale, at foranstillet långiver kan forhøje gælden med 10-20% uden samtykke fra øvrige långivere
• Begrænsninger i af vilkår  Samtykke ved ændring af forretning, afdrag mv