OFTA - POD 9 - Diabetisk retinopati - FÆRDIG

Question 1

Diabetisk retinopati:

Hvilke risikofaktorer ved Diabetisk retinopati er modificerbare?

Hvorfor får man det?

Answer 1

Hyperglykæmi og hypertension vigtigste modificerbare risikofaktorer

Hvorfor udvikles DR:
​Tab af pericytter (dem med grøn på billedet) som sidder som muskelceller på endothelcellerne så nethinden har ikke samme mulighed for at regulere blodgennemstrømningen, nethindens blodkar kan blive utætte og der kan løbe væske ud og danne ødem.

Question 2

Hvordan klassificeres Diabetisk retinopati, og hvad ser man i hver?

Answer 2

ICDR- skala: Grad 0 - 4.
* Til og med grad 3 = non-proliferativ diabetisk retinopati = NPDR –/> Ingen nykardannelse på nethinde
* Grad 4 = proliferativ diabetisk retinopati = PDR –/> Ny kardannelse på nethinde

NPDR

Retinale læsioner med stigende sværhedsgrad

• Grad 0: Ingen DR
• Grad 1: Mikroaneurismer (som følge af pericyttab)
• Grad 2:
• Hæmoragier: større end mikroaneurismer, men der kan være behov for fluoresceinangiografi for at skelne (med sikkerhed).
• Hårde exudater: sidder ringformet som gullige læsioner i macula området.
• Bløde exudater (cotton wool spots)
• Grad 2-3: Veneforandringer à omegakar (venous loops), kaliberveklsende kar (venous beading)
• Grad 3: Intraretinal mikrovaskulær abnormiteter (IRMA) –/> blodkar bugter sig - men vokser ikke vildt henover andre som ved PDR

PDR

• Grad 4: nydannede kar pga. svær iskæmi à VEGF à nye kar på nethinden.
  *Karrene vokser ovenpå nethinden som små udposninger på de eksisterende kar som medføre dannelse af bindevæv og trække nethinden af (traktions amotio, en form for nethindeløsning)
• karrene vokser vildt over hinanden –/> garnnøgle

Question 3

Diabetisk makulært ødem (DME):

Hvornår (klassifikation) kan man se (DME)?

Hvad er DME?

Hvordan ser man DME?

Answer 3

DME:

• grad 2-4
• Ringformet ansamling af hårde eksudater, i midten af ringen –> ødematøst område
• kræver OCT-scanning –> ødem under nethinden

Question 4

Hvorfor screener man for DR, og hvordan gøres dette?

Hvornår screener man?

Answer 4

• Da tidlige stadier af DR alligevel ikke kan behandles, og da de fleste (97 % af DM1) pt. alligevel vil udvikle DR, så er det ikke for at forebygge, men for at identificere pt. med synstruende DR (PDR og DME) før irreversibelt synstab.
• Asymptomatisk pt., men kan have risiko (30 % - for blindhed på 3 år).
• Screening skal inkludere nethindescanning (OCT), individualiserede screeningsintervaller

Hvornår:
OCT –> foretages ved mistanke om klinisk signifikant DME eller synstab >/= 2 linjer.

DM1 –> screening efter 5 år (tidligst fyldt 12 år)
DM2 –> ved sygdomsdebut
Behov for livslang screening

• Fleksible (ikke fast) og individualiserede (fastsat efter DR grad og diabetes regulering) intervaller

Question 5

Hvornår er behandling indiceret?

Hvilke behandlingsmuligheder er der, og hvor gode er de?

Answer 5

Indiceret ved synstruende retinopati:
PDR og DME

Muligheder:

• Laserbehandling (halverer risiko for svært synstab ved PDR og DME, dog sjældent synsgevinst, risiko for tab af nattesyn og indskrænket synsfelt)
  - Panretinal laser til PDR
  - Central laser til DME
• Intravitreale injektioner (kun ved DME)
  - Anti-VEGF (aflibercept, ranibizumab) –> giver ofte synsfremgang, behov for gentagne injektioner med 4-8 ugers mellemrum. Lille risiko for svær intraokulær infektion (panoftalmitis) og efterfølgende synstab.
  - Steroid (dexamethason)
• OP fjernelse af glaslegeme (vitrektomi).
  - Blødning i glaslegeme (corpusblødning).
  - Nethindeløsning (traktionsamotio).

Question 6

Problemets omfang –> snak med Sof om dette kort

Answer 6

Diabetisk retinopati:
* Højere risiko ved type 1 diabetes
* Type 2 har også øget risiko men ikke lige så stor som type 1
* Af de senkomplikationer som det er muligt at få er retinopati den hyppigste

Risiko for makulært ødem:
- Type 2 har øget risiko for dette sammenlignet med type 1

Risiko for blindhed
- Større risiko ved type 1 fremfor type 2
- Generelt langt lavere risiko nu end tidligere hen

Early worsening
- Intensiv behandling –/> hurtig sænkning af BS
- Tidlig forværring men i sidste ende bedre
- Det kan næsten altid betale sig at sænke BS - men overvej at gøre det langsomt ved meget høje værdier

Hypertension:
- Gavnlig effekt af BT reduktion
- Ingen hukommelsesdefekter???