*Neuro: Demens Flashcards
Hvad er demens?
Demens er et klinisk ‘syndrom’, som er karakteriseret ved:
- Erhvervet kognitiv forringelse (amnesi, eksekutiv funktion, afasi, visuel agnosi og visuospatial forstyrrelse)
- Personligshedforstyrelse/adfærdsændring (Affektlabilitet, apati, irritabilitet, psykotiske symptomer, nedsat social evne og dømmekraft, påvirket døgnrytme, primitiv adfærd, manglende personlig hygiejne)
- Påvirkning af dagligdagsaktiviteter (Apraksi, tiltagende besvær med ADL)
Der er normal bevidsthedsklarhed ved demens.
Oftest er demens en kronisk og progredierende tilstand med dårlig diagnose, men nogle tilstande er potentielt reversible (eks. vitaminmangeltilstande)
Benævn de diagnostiske kriterier for demens
Diagnosen kan stilles, når patienten opfylder følgende 5 kriterier:
1) Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller til at udføre vante aktiviteter.
2) Tilstanden udgør en forringelse af tidligere vante funktions- eller præstationsniveau.
3) Symptomerne kan ikke forklares af anden psykiatrisk sygdom eller delir.
4) Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeret på baggrund af:
- Anamnestiske oplysninger (enten fra patient eller nær pårørende)
- En objektiv kognitiv undersøgelse i form af kognitiv screening eller en neuropsykologisk undersøgelse.
5) Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelse involverer mindst 2 af følgende:
- Svækket evne til at tilegne sig/huske nye oplysninger
- Svækket dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver
- Svækkede visuelt-rummelige færdigheder
- Svækkede sproglige færdigheder (tale, læse, skrive)
- Ændringer i personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse.
Beskriv inddelingen af demens
Demens kan inddeles ud fra lokalisation eller type.
Lokalisation:
- Kortikal (posterior: Alzheimer’s, anterior: Frontotemporal demens)
- Subkortikal: Eksempelvis vaskulær demens
- Kortiko-subkortikal: Eksempelvis Lewy-Body demens.
Type:
- Neurodegenerative (Alzheimer’s, Lewy-Body, Fronto-temporal, Parkinson’s)
- Vaskulære demenstilstande: Skyldes cerebrovaskulær sygdom
- Blandingsdemens: Vaskulær demens med Alzheimer’s eller Lewy-Body.
- Sekundær demenstilstand: Eksempelvis hypothyreose, hypocalcæmi, Addison, vitaminmangel m.m.
Beskriv forskellene mellem kortikal og subkortikal demens
Beskriv Alzherimer’s demens
Alzheimer’s er den hyppigste årsag til demens. Det er (oftest) en langsomt indsættende neurodegenerativ lidelse, der medfører hjerneatrofi i primært parietal- og temporallapperne.
Som tommelfingerregel kan man bruge de 3 A’er: Amnesi, Afasi og Apraksi.
Udviklingen af sygdommen skyldes ophobning af plaques og neurofibrillære tangles (amyloide aflejringer af beta-amyloid og tau).
Der skelnes mellem to typer og forløb:
Tidlig debut
- Debut < 60 år
- Arvelig og sjælden (< 3 %). Autosomalt dominant arvegang.
- Hurtig progression
- Multiple forstyrrelse af højere hjernefunktioner
Sen debut
- Debut > 65 år
- Hyppigst. Man kender ikke rigtig ætiologien bag, men mener at genetiske og miljømæssige faktorers samspil er vigtige.
- Langsom progression
- Kan forudgås af flere ‘mild cognitive impairment’ (MCI).
Benævn risikofaktorer for Alzheimer’s
Umodificerbare
- Alder (Stiger med alderen)
- Køn (K:M, 2:1)
- Familiær disposition
- Genetiske faktorer
Modificerbare
- Kardiovaskulære (Hypertension og hypercholesterolæmi - beskyttende effekt af antihypertensiva og statiner)
- Alkohol og rygning
- Adipositas hos midaldrende
- Depression (antal episoder øger risiko for AD)
- Fysiske, sociale og mentale faktorer (højere uddannelse = lavere risiko, fritidsaktiviteter = lavere risiko, fysisk aktivitet = lavere risiko, enlige = højere risiko)
Beskriv et klassisk billede af spinalvæskemarkørerne beta-amyloid, fosfotau og total tau.
Amyloid beta: Lav
Fosfo-tau: Forhøjet
Total tau: Forhøjet
Vigtigt at vide, at normal CSF ikke udelukker diagnosen, ligesom 10-30% af raske har lignendne billede.
Beskriv vaskulær demens.
Vaskulær demens er en demenstilstand, uanset ætiologien, som er forårsaget af sygdom i hjernens blodkar.
Der er manglende konsensus om diagnosekriterierne, hvorfor prævalensen svinger en del. Den stiger dog kraftigt med alderen, og der er tydeligt overlap med Alzheimer’s demens (mixed). Flere mænd end kvinder får vaskulær demens.
Beskriv inddelingen af vaskulær demens
Vaskulær demens inddeles i to typer efter ætiologien:
1) Cerebral makroangiopati
Tromboembolisk sygdom, ‘storkarssygdom’ og intracerebral blødning.
Akut okklusion af større cerebrale arterier medførende kortikal eller subkortikal skade.
2) Subcortikal mikroangiopati
‘Småkarssygdom’ og Mb. Binswanger.
Skyldes mest arterosklerose i de mindre cerebrale kar, der laver skade på de thalamo-kortikale projektionsbaner og de interkortikale associationsbaner.
Subcortikal mikroangiopati giver ofte en snigende symptombillede med kognitive og personlighedsmæssige forandringer af frontal type.
Angiv de diagnostiske kriterier for vaskulær demens
- Demenskriterier opfyldt
- Cerebrovaskulær sygdom påvist ved neuropsykologisk undersøgelse og billeddiagnostik.
- Sammenhæng mellem demens og enten akut eller fluktuerende forløb indenfor 3 mdr. af apopleksi.
- Diagnosen støttes af fysiske symptomer: Gangbesvær, inkontinens, emotionel labilitet m.m.
Angiv behandling af vaskulær demens
Behandles med:
- Livsttilsændringer for at nedsætte vaskulære risikofaktorer
- Sekundær profylakse med trombocytaggregationshæmmere eks. Clopidogrel
- Kolinesterasehæmmere er effektive ved mixed demens.
Angiv kernesymptomer for Lewy-Body-demens
- Progredierende kognitive deficits
- Fluktuerende kognition
- Visuelle hallucinationer
- Parkinsonisme tidligt i forløbet
Støttesymptomer:
- REM-søvnforstyrrelser
- Overfølsomhed for visse antipsykotika (Neuroleptisk malignt syndrom, bevidsthedssløring)
- Lav dopamin-transporter-binding i striatum
Malignt neuroleptikasyndrom er en potentielt livstruende tilstand, der er karakteriseret ved hypertermi, muskelrigiditet, autonom ustabilitet, ændret bevidsthedsniveau og forhøjet serumkreatinfosfokinase
Angiv behandling af LBD
- Kolinesterasehæmmere har god effekt
- Ved parkinsonisme: Levodopa (omdannes til dopamin i CNS) - men 30% får forværring af visuelle symptomer
- CAVE: Svære bivirkninger ved behandling med klassiske neuroleptika/antipsykotika
Beskriv frontotemporal demens (FTD)
Frontotemporal demens (FTD) er en gruppe af sygdomme karakteriseret ved atrofi af frontallapperne og/eller den anteriore del af temporallapperne.
Angiv symptomer på FTD
- Ændringer i personlighed/adfærd
- Sprogforstyrrelser
- Eksekutiv dysfunktion