*CNS: Epilepsi 23/2 + 7/3 Flashcards
Hvad er forskellen på epileptiske anfald og epilepsi?
Epileptiske anfald er forbigåede tegn på abnorm og overdrevet aktivitet i neuroner eller neuronale netværk.
Epilepsi er kendetegnet ved vedvarende tendens til epileptiske anfald.
Epilepsi incidens og prævalens
Incidens: Ca. 4400 nye tilfælde årligt.
Prævalens: 0,5-1% af befolkningen (33.000-55.000 pt med aktiv epilepsi).
Billede: Binomial prævalens -> Mange i barndommen og mange ældre (primært pga. apopleksi)
Hvad kendetegner partielle/fokale epileptiske anfald?
Udløses et sted i hjernen
Symptomerne afhænger af, hvor anfaldet udgår + om det spreder sig til et sekundært generaliserende anfald.
Man deler dem traditionelt op 2 undertyper:
Simple: INGEN bevidsthedpåvirkning, motoriske, sensoriske, autnome, psykiske symptomer
Komplekse: BEVIDSTHEDPÅVIRKNING, automatismer + samme symptomer som ved simple.
Desuden kan et fokalt anfald sprede sig og blive til et generaliseret anfald -> Sekundær generalisering.
Hvad er et jackson anfald og todds parese?
Jackson anfald er en type af partiel anfald, der påvirker en bestemt del af kroppen. Pt. vil opleve muskelsammentrækninger, som spreder sig gradvist til andre områder (hånd -> arm -> samsidig ansigtshalvdel)
Todds parese er en fokal parese, der kan optræde efter et epileptisk anfald. Den påvirker en eller flere muskelgrupper, afhængigt af hvor i hjernen anfaldet opstod.
Tilstanden vil vare i nogle minutter til timer, men vil normalt forsvinde igen.
Hvad kendetegner generaliserede epileptiske anfald?
Generaliserede anfald udløses fra centrale strukturer i hjernen (det talamokortiale system) -> Påvirkning af BEGGE hemisfærer fra andfaldsstart.
Sædvanligvis bevidshedspåvirkning.
Anfaldende kan vise sig forskelligt, men dette er typiske anfaldssymptomer:
1. Absencer -> midlertidig bevidsthedstab (stirrer tomt ud i luften).
2. Myoklone ryk -> hurtige, ufrivillige muskelsammentrækninger.
3. Kloniske anfald -> hurtige, rytmiske og gentagne muskelkontraktioner og afslapninger Typisk mere rytmiske i forhold til myoklone ryk og kan påvirke hele kroppen.
4. Toniske anfald -> vedvarende muskelspænding.
5. Tonisk-kloniske anfald -> starter med tonisk fase (vedvarende muskelspænding) efterfulgt af klonisk fase (rytmiske muskelsammentrækninger).
6. Atoniske anfald -> Ingen tonus (Falder sammen).
Hvilke 5 ting er vigtige, når man skal stille epilepsi diagnosen?
- Anamnese (anfaldbeskrivelse, provokationer, dispostioner)
- Objektiv neurologisk undersøgelser
- Laboratorie screening (blodprøver og evt. EKG) -> Lavt blodsukker, natrium og calcium kan være anfalds provokerende.
- EEG -> Kan være normal hos op mod 50% af personer med epilepsi.
- MR (og evt. andre billede undersøgelser) -> Udeluk tumor eller anden årsag til epilepsi. 1/3 af alle hjernetumor patienter debuterer med epileptiske anfald.
Billede: Til venstre er et eksempel på et generaliserede anfald og til højre et fokalt anfald.
Beskriv juvenil myoklon epilepsi (JME)
JME er genetisk betinget, der normalt begynder barndommen eller teenageårerne.
Kendetegnet ved myoklone ryk i arme og ben . Anfald kan omfatte absencer (40%) og generaliserede tonisk-kloniske anfald (90-95%).
Man vil se generaliserede spyke/polyspyke på EEG.
Rigtig god respons på medicinsk behandling (ca. 90% anfalds frie).
Beskriv juvenil mseial temporallaps sklerose
Mesial temporallaps sklerose er en type af epilepsi, der skyldes ar og beskadigelse af hippocampus i hjernen.
Kendetegnet ved simple og komplekse partielle anfald -> kan ses generalisierede tonisk-klonisk anfald.
EEG vil ofte vise fokale forandringer.
MR-scanninger kan ofte påvise mesial temporallaps sklerose ved hippocampus (atrofi).
Behandles med antiepileptika med begrænset effekt -> der kan evt. prøves med kirugi i alvorlige tilfælde.
Hvordan kan man kende forskel på synkoper og epileptiske anfald?
Synkope er en vigtig differential diagnose ved epilepsi.
Der er dog nogle forskelle:
Årsag: Synkoper skyldes normalt midlertidigt blodtryksfald eller hjerteproblemer, mens epileptiske anfald skyldes en forstyrrelse i hjernen.
Bevidsthedsniveau: Ved synkoper vil personen miste bevidstheden i kort tid, mens personer med epileptiske anfald ofte vil have forvirring eller nedsat bevidsthedsniveau efter anfaldet. Det vil typisk IKKE sortner for øjnene ved epileptiske anfald -> Dette vil man typisk se ved synkoper
Varighed: Synkoper varer normalt i nogle få sekunder til et minut, imens epileptiske anfald kan vare i flere minutter.
Hvad er psykogene non-epileptiske anfald (PNES)?
PNES er en type anfald, der kan ligne epileptiske anfald, men som skyldes psykiske faktorer snarere end en epileptisk aktivitet i hjernen.
Man skal mistænke dette, hvis behandling ikke har nogen effekt (10-45% af de behandlingsresistente epilepsi skyldes dette).
Ses hyppigere hos kvinder.
Hvilke ikke medicinske behandlinger/livsstilsændringer er vigtige ved epilepsi?
- Tilstrækkelig søvn
- Undgå alkohol, rusmidler mm.
- Stress reduktion
Hvad er staus epilepticus, og hvornår er der indikation for behandling?
SE er en tilstand, hvor epileptiske anfald opstår i en længerevarende og vedvarende form (30 min eller mere) ELLER gentagne gange med kort tid imellem, uden at patienten kommer til normalt bevidsthedsniveau mellem anfald.
Tilstanden kan være livstruende og kræver øjeblikkelig behandling.
Der er indikation for akut behandling ved anfaldsvarighed på 5 min. ELLER ved 2 krampeanfald uden genvinding af fuld bevidsthed.
Husk man altid skal behandle, hvis man er i tvivl!
Hvordan behandler man SE?
- Kontrol af vitale funktioner (cirkulation og respiration)
- O2 + paraklinik (glukose, elektrolytter, hæmatologi, levertal, etanol, laktat, a-gas).
- Det er også altid en god idé at give tiamin IV + glukose IV.
Selve behandling:
1. Diazepam (bolus evt. gentaget) -> Hvis man ikke kan lægge en IV adgang pga. krampe, så kan det gives rektalt. Diazepam er muskelafslappende og er derfor godt ved krampeanfald.
2. Forfenytoin eller valproat -> Antiepileptikum
3. Levetiracetam -> Antiepileptikum
4. Lacosamid -> Antiepileptikum
5. Generel anæstesi med propofol, midazolam eller pentobarbital -> Stærke lægemidler som kan bruges hvis intet andet behandling virker.
Absorption og metabolisme/udskillelse af antiepileptiske præparater (AED)
Absorption:
Næsten fuldstændig for alle AEDs (undtagen gabapentin).
Metabolisme/elimination:
- Generelt hepatisk -> Gabapentin og Levetiracetam udskilles renalt.
- Auto-induktion -> Autoinduktion er en proces, hvor et lægemiddel gradvist øger/inhibere sin egen metabolisme i kroppen. Når et lægemiddel tages gentagne gange over en længere periode, kan det øge/inhibere aktiviteten af de enzymer, der nedbryder lægemidlet i leveren. Dette kan resultere i, at lægemidlet ophører med at have den ønskede virkning. De fleste AEDs øger aktiviteten af CYP-enzymer
- Forskelle afhængigt af alder og systemisk sygdom -> Ældre har som udgangspunkt NEDSAT nyrefunktion og NORMAL leverfunktion. Derfor skal man især være obs på lægemidler der udskilles renalt.
Hvilke 2 patientgupper skal man især være obs på med AEDs?
- Børn
- Gravide -> Nogle antiepileptika er fosterskadelige (eks. valproat). Førstevalg er generelt lamotrigin til gravide.
Behandling med AEDs ved disse patientgrupper er en specialistopgave.
AEDs virkningsmekanisme
Antiepileptika er en gruppe af lægemidler, der bruges til behandling af epilepsi og virker ved at ændre neuronernes funktion i hjernen. Den præcise virkningsmekanisme afhænger af det specifikke antiepileptikum, men generelt kan man sige, at de virker ved at stabilisere neuronerne og forhindre unormal elektrisk aktivitet i hjernen, som kan føre til epileptiske anfald.
GABA er en hæmmende neurotransmitter, der kan binde sig til GABA-receptorer på nerveceller og derved nedsætte cellernes aktivitet.
Glutamat er derimod en excitatorisk neurotransmitter, der kan binde sig til glutamatreceptorer på nerveceller og øge cellernes aktivitet.
Nogle antiepileptika øger hæmning af neurotransmittere som GABA, mens andre reducerer excitation af neurotransmittere som glutamat. Derudover kan nogle antiepileptika også have effekt på ionekanaler, herunder natriumkanaler og calciumkanaler, som spiller en rolle i neuronernes elektriske aktivitet.
Hvilke AED vælger man ved epilepsi?
Midler mod generaliserede anfald (bredspekterede) har også virkning mod partielle anfald.
Midler mod partielle anfald (smalspekterede) har ikke virkning mod generaliserede anfald.
