Mangler - direkte krav (springende regres) Flashcards
Forklar de relevante hensyn ved direkte krav
Der kan være situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at rette krav mod et tidligere led i kæden, hvilket strider mod udgangspunktet om kontrakters relativitet
Torsten Iversen er af den opfattelse af deliktskrav er ok, men direkte krav baseret på kontrakters indhold er systemstridigt.
Forklar reglerne om direkte krav i AB 18
Hvis BH ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføre krav vedrørende mangler mod E, er BH berettiget til at gøre kravet gældende direkte mod UE, hvis deres ydelse har samme mangel.
Et direkte mangelkrav er undergivet de begrænsninger, der følger af kontraktforholdene både mellem BH og E og mellem E og UE, herunder ansvarsfraskrivelser, bestemmelser om tvisteløsning mv. BH giver afkald på krav mod UE på erstatning uden for kontrakt i anledning af forhold, der er omfattet af et direkte mangelkrav (medmindre grov uagtsomhed).
Bobledæksagen (TBB 2014.531 VBA)
BH havde indgået aftale med HR med en ansvarsbegrænsning på 1 mio. kr. HR havde kontraheret med en UR, der havde en ansvarsbegrænsning på 80.000 kr. UR forestod statiske beregninger for bobledæk, hvor det viste sig, at UR havde handlet uagtsomt (dog ikke groft). Det var ikke muligt at rette et krav mod HR, da denne var i økonomiske vanskeligheder. Hele kravet på omkring 65 mio. kr. blev rettet mod UR. Det havde ikke nogen betydning at HR eller UR havde ansvarsbegrænsninger, hvilket virker urimeligt, da UR kun havde handlet simpelt uagtsomt. Dette er formentligt årsagen til, at man har indført AB 18 § 8, stk. 5, der fastslår at ansvarsbegrænsninger også gælder ved direkte krav, medmindre der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt.
Særligt om nominerede UE’er
BH kan nominere en UE og HE må hæfte herfor. Resultatet skyldes, at HE selv indgår aftalen og derfor må kunne overskue konsekvenserne. Ligeledes er det HE frit for, at ikke indgå aftalen.
- Voldgiften kan dog stille krav om særlig klarhed, så HE er bekendt med, at han er begrænset til bestemte UE.