F19 - Kontrol af mikrobiel vækst Flashcards
Endospores
En meget modstandsdygtig kerne i nogle bakterier, som dannes via sporulering og beskytter bakterier mod ekstreme og ugunstige miljøforhold fx høj varme og stråling. Den tillader bakterier at forblive i en hvilende tilstand i lange perioder, indtil miljøet igen bliver gunstigt for vækst og aktivitet.
Sporulering
Processen hvor en vegetativ celle omdannes til en endospore, som aktiveres af ugunstige miljøforhold.
Germinering
Processen hvor den hvilende endospore omdannes til en vegetativ celle, hvor den starter metabolisk aktivitet i gunstige forhold og dermed bryder dvalen, hvor den taber modstandsdygtighed over for miljømæssig stress.
Dipicolinsyre (DPA)
En organisk forbindelse som findes i høje koncentrationer i endosporer og spiller en rolle i deres modstandsdygtighed. Forbindelsen danner komplekser med calcium-ioner, som hjælper med dehydreringen af endosporens kerne, det beskytter enzymerne mod denaturering via varme og stråling.
Miljømæssige effekter
Selv med tilstrækkelige næringsstoffer kan mikrober kun vokse, hvis miljøets kemiske og fysiske tilstand er passende herunder temperatur, pH, osmolaritet (salt koncentration) og oxygen (ilt)
Cardinal temperaturer
Er de tre temperaturpunkter, der definerer vækstbetingelserne for hver mikrobe: minimum-, optimum- og maksimumtemperatur. Temperaturerne kan variere betydeligt mellem hver mikrobe, for nogle trives tæt på frysepunktet, mens andre kan vokse ved over 100 grader.
Minimumtemperatur
Temperaturen hvor bakteriel vækst netop lige er mulig.
Optimumtemperatur
Temperaturen der tillader hurtigst mulig vækst, da alle enzymer og cellefunktioner arbejder optimalt.
Maksimumtemperatur
Temperaturen hvor bakteriel vækst stopper, fordi vigtige cellekomponenter som proteiner denatureres eller beskadiges irreversibelt.
Extremophiles
Er mikrober, der trives i ekstreme miljøer, såsom meget varme eller kolde temperaturer, som normalt betragtes som ugæstfri for liv.
Psychrophile
Mikrober der er tilpasset kolde miljøer og har en optimal væksttemperatur på 15 grader eller lavere, med en maksimaltemperatur under 20 grader og en minimumstemperatur på 0 grader eller lavere.
Psychrotolerant
Mikrober der er tilpasset kolde miljøer og kan vokse ved 0 grader, men har en optimaltemperatur mellem 20-40 grader og findes bredere i naturen end psychrofiler.
Mesophile
Mikrober der har et middeltemperaturoptimum for vækst og findes udbredt i moderate miljøer. Deres væksttemperaturer ligger typisk mellem ca. 8 og 48 grader, med en optimal temperatur omkring 39 grader fx E. coli.
Thermophile
Mikrober der trives ved høje temperaturer. De har en optimumtemperatur mellem 45-80 grader.
Hyperthermophile
Er mikrober der trives ved ekstremt høje temperaturer. De har optimumtemperatur over 80 grader, de findes i varme kilder, kompostbunker og hydrotermiske ventiler, hvor de kan vokse ved temperaturer op til 122 grader.
Neutrophile
Mikrober som fx E. coli der trives ved neutrale pH-værdier, typisk mellem pH 5,5 og 7,9. De foretrækker miljøer uden ekstreme pH-variationer og er mest almindelige i jord og vand.
Acidophile
Mikrober der er afhængige af høje protonkoncentrationer for stabilitet og trives ved sure pH-niveauer under 5,5. Nogle mikrober kræver meget sure forhold med pH under 1 for optimalvækst og kan blive ødelagt ved neutral pH.
Alkaliphile
Mikrober der trives ved basiske pH-niveauer over 8 og tilpasser sig disse forhold via en natrium-motivkraft til energiproduktion og transport. De producerer enzymer, der fungerer optimalt ved høje pH-niveauer, som udnyttes i fx rengøringsmidler.
Osmolaritet
Refererer til koncentrationen af opløste salte eller sukker i en opløsning og påvirker vandets tilgængelighed for mikrober. Ved høj koncentration bindes vandmolekyler, hvilket reducerer mikrobers frie adgang til vand og de tilpasser sig ved at regulere deres interne forhold for at forhindre vandtab.
Halotolerant
Mikrober der kan tåle højere niveauer af salt, men foretrækker miljøer uden høje koncentrationer af opløste stoffer, hvor de opnår deres bedste vækst.
Halophile .
Mikrober der kræver NaCl for optimal vækst og findes ofte i havmiljøer. De kræver specifikt NaCl og kan ikke erstattes med andre salte. Deres saltkrav varierer afhængigt af deres specifikke habitat
Extreme halophile
Mikrober der kræver meget høje NaCl-koncentrationer på 15-30% for at trives og kan ikke overleve ved lavere saltniveauer.
Osmophile
Er mikrober der trives bedst i miljøer med høje sukkerkoncentrationer, hvor vandaktiviteten er reduceret fremfor et højt saltindhold.
Aerobe
Mikrober der kræver ilt til vækst og produktion af energi via aerob respiration. De vokser optimalt ved fulde iltkoncentrationer, som i atmosfærisk luft. De producerer enzymer der kan neutralisere toksiske biprodukter af iltmetabolisme.