F17 - Pro- vs eukaryote celler Flashcards
Prokaryot (bakterier og archaea)
- Er mindre end eukaryoter
- Indeholder mindre DNA end eukaryoter.
- Deres kromosomer er enkelt cirkulære DNA-molekyler
- Har kun en cellemembran og har ingen membranbundne organeller
- Er unicellulære
- Celledeling via binary fission
- Kan efterlades under barske forhold fx temperatur, O2 og pH
Eukaryoter (humane og planteceller)
- Er større end prokaryoter og archaea
- Indeholder mere DNA end prokaryoter og archaea
- Deres kromosomer er flere lineære DNA-molekyler
- Har kun en cellemembran og har membranbundne organeller.
- Er unicellulære eller multicellulære - kan samles til multicellulære organismer.
- Celledeling via mitose eller meiose
Cell junction protein
Proteiner, der binder celler sammen i væv og skaber stærke forbindelser mellem celle membraner. De tillader kommunikation, signaludveksling og opretholder vævets struktur, det er afgørende for multicellulære organismers stabilitet og funktion som en enhed.
Endosymbiosis/endosymbiotic theory
Teorien om, at mitokondrier stammer fra bakterier. Den foreslår, at en værtscelle (arkæer) optog en aerob bakterie, som derefter udviklede sig til mitokondrier. Beviser inkluderer deres bakterielignende størrelse, evne til at dele sig, eget cirkulært DNA og ribosomer.
Extra cellular matrix
Dannelsen af multicellulære organismer kræver at celler kan producere ECM og celle junktion proteiner. ECM består af proteiner, sukker, mineraler og væsker, som giver stabile adhæsion/vedhæftningssteder for celler og transmitterer signaler mellem dem.
Mitose
En proces, hvor eukaryoter formerer to genetiske identiske datterceller, hvilket er vigtigt for vækst, reparation og vedligeholdelse af væv i multicellulære organismer.
Interfase
Er den aktive del af cellecyklussen, der inkluderer G1-, S- og G2-faserne, hvor cellen henholdsvis vokser, replikerer sit DNA og forbereder mitose.
Profase
Fasen i mitose, hvor kromosomerne kondenserer og bliver synlige. Kernemembranen begynder at opløse, og spindelfibre dannes.
Metafase
Fasen i mitose, hvor kromosomerne linjerer sig på cellens ækvatoriale plan (midt i cellen lang y-aksen) med hjælp fra spindelfibrene, som hæfter sig til centromerne på kromosomerne.
Anafase
Fasen i mitose, hvor de to søster kromatider (kopier af kromosomerne) trækkes fra hinanden og bevæger sig vha. motorproteiner mod modsatte poler af cellen.
Telofase
Fasen i mitose, hvor kromosomerne samler sig ved polerne og bliver mindre kondenserende. Kernemembranen gendannes omkring hver kromosomgruppe, og cellen begynder at dele sig i to.
Cytokinesen
Fasen i mitose, hvor cellens cytoplasma og organeller deles, så der dannes to identiske datterceller med hver deres identiske DNA-sæt.
Væv
Er en gruppe af celler med en fælles funktion og struktur i multicellulære organismer, der samarbejder om en bestemt opgave i organismen herunder epitelvæv, muskelvæv, bindevæv og nervevæv.
Organs
Er strukturer, der består af forskellige typer væv, der arbejder sammen om at udføre specifikke funktioner. I multicellulære organismer er det fx hjerte, lunger og lever, som hver har en unik rolle i at opretholde kroppens homeostase.
Symbiose
Er en relation mellem to organismer, udbredt i både eukaryoter og prokaryoter, der lever tæt sammen og er afhængige af hinanden. En symbiont kan have en relation der er mutualistisk (gavner begge), kommensalistisk (gavner én uden at skade den anden), eller parasitisk (gavner én og skader den anden).
Holobiont
Referer til en kompleks organisme, som består af en stabil, integreret gruppe af eukaryoter og prokaryoter, der lever i symbiose fx mennesker og prokaryoter (90% af celler i mennesker), der udgør mikrobiomet og spiller en afgørende rolle for helbredet.
Biofilm
Er en samling af mikrober, der dannes, når de sætter sig på en overflade og producerer selv en beskyttende matrix af polysakkarider, proteiner, nukleinsyrer og proteiner. Matrixen hjælper mikroberne med at fastholde sig på overfladen og beskytter dem mod miljøpåvirkninger som antibiotika og immunforsvarets angreb.
Binary fission
En form for celledeling, som prokaryoter anvender for at reproducere sig selv. I denne proces replikerer prokaryoter deres genetiske materiale, som består af et enkelt, cirkulært kromosom, og opdeles derefter i to identiske celler.
Cellevæggen
Er et lag uden for den cytoplasmatiske membran, der hjælper prokaryoter med at modstå det høje osmotiske tryk i cytoplasmaet og forhindrer dem i at sprænge (lysis). Den bevarer cellens form, giver strukturel stivhed og består af peptidoglycan i bakterier.
Cell envelope
Et begreb for de beskyttende lag der omkredser bakterier og archaea, såsom cellevæg og eventuelle kapsler.
Grampositive bakterier
Har en cytoplasmatisk membran og en cellevæg med et tykt peptidoglycanlag. Dette tykke lag holder effektivt på gram-farven, hvilket gør cellerne lilla under Gram-farvning. Cellevæggen gør bakterierne modtagelige for visse antibiotika, fx penicillin der hæmmer cellevægssyntesen ved at blokere enzymer, der krydsbinder peptidoglycan.
Teichoic acid
En type syremolekyler, som findes i cellevæggen hos grampositive bakterier. De er bundet til peptidoglycan og bidrager til cellevæggens stabilitet.
Gramnegative bakterier
Har en cellevæg med et tyndt peptidoglycanlag placeret mellem en cytoplasmatisk og en ydre membran. Cellerne farves lyserøde under Gram-farvning pga. det tynde peptidoglycanlag.
Outer membrane
Er et lipidbilayer bestående af phospholipider, proteiner, poriner og LPS-molekyler i gramnegative bakterier der er placeret udenfor cellevæggen.
