F18 - Bakteriel cellevækst Flashcards
Mikroorganisme
Er primært unicellulære organismer, men kan også danne multicellulære strukturer. Deres aktivitet styres af interaktioner med hinanden, miljøet og andre organismer. De kræver makro- og mikronæringsstoffer som C, H, O, N, P og S. Cellen består af proteiner, lipider og nukleinsyrer, hvor proteiner og RNA dominerer, mens DNA udgør en mindre del. Ioner som calcium og magnesium er afgørende for deres funktion. For at vokse og reproducere optager de næringsstoffer fra miljøet og omdanner dem til nyt cellemateriale.
Tørvægt
Referer til mikrobers vægt uden vand, hvor de fleste makronæringsstoffer som C, H, O, N, P og S udgør hovedparten.
Koloni
En synlig samling af mikrobielle celler, som er opstået fra en enkelt celle eller en gruppe celler og er vokset på et fast dyrkningsmedie (agar).
Morfologi
Et nyttigt værktøj til at identificerer koloniers eller mikrobers egenskaber, som renhed, form, farve og tekstur, det er karakteristisk for hver mikrobe under bestemte dyrkningsforhold.
Patogen
Er mikrober som bakterier og vira, der kan forårsage infektionssygdomme hos mennesker.
Gut microbiome (tarm)
Et humant mikrobiom der spiller en rolle i fordøjelsen og syntetiserer vigtige vitaminer og næringsstoffer. Disse mikrobiomer findes i tyktarmen (pH 7) og nedbryder komplekse kulhydrater som menneskets eget enzymapparat ikke kan.
Medium (plural, media)
Er en flydende eller fast næringsblanding, der indeholder de nødvendige næringsstoffer, som er essentielle for mikrobers vækst. Når en enkel mikrobe placeres i denne næringsblanding, kan den formere sig og danne en synlig koloni.
Kultur medium
En næringsopløsning, der bruges til at dyrke mikrober i laboratoriet. De kan tilpasses til forskellige mikrober, og medierne steriliseres før brug, ofte via autoklavering. Der findes to klasser: defineret og komplekse media.
Defineret medie
Et medie, hvor sammensætningen af alle komponenter og deres koncentrationer er kendt præcist (detaljerede dyrkning).
Komplekst medie
Et medie, hvor sammensætningen ikke er fuldt kendt, da det indeholder naturlige produkter (kasein, gær eller oksekød) med udefinerede komponenter (hurtig og nem dyrkning).
Selektivt medie
Et medie der hæmmer væksten af visse mikrober og tillader kun bestemte arter at vokse, fx ved at tilsætte galdesalte til at isolere tarmbakterier.
Differential medie
Et medie der inkluderer indikatorer, som ændrer farve ved bestemte metaboliske reaktioner, hvilket tillader at skelne mellem bakteriearter fx ved brug af pH-indikator til at påvise syreproduktionen.
Aseptisk teknik
En teknik, hvor mikrober fortyndes og isoleres som enkelte kolonier via strøgplade-metoden. Samtidig anvendes teknikken til at overføre mikrober mellem medier uden kontaminering fra luftpartikler, væskedråber eller overflader, det sikrer en ren kultur.
Pure kultur
Er en kultur, der kun består af én type mikrobe og er fri for kontaminering. Denne kultur opnår man via strøgpladeteknikken, hvor en inokulationsløkke bruges til at sprede en prøve over en fast agar-overflade
Microscopic counts
Er en metode til at kvantificere antallet af mikrober i en kultur eller en naturlig prøve vha. mikroskopisk undersøgelse. Metoden er hurtig og enkel, men har begrænsninger, da levende og døde celler ikke adskilles, og små celler eller celle-debris (ødelagte dele af en celle) kan være svære at identificere.